INDHOLD

Angående fattigbefolkningen i Christiania, ved sognepræst E. Sundt.

ANGÅENDE FATTIGBEFOLKNINGEN I CHRISTIANIA

Ved Eilert Sundt. *)

1. EFTER FATTIGFORSTANDERNES OPGAVER FOR 1868.

1. Hvorledes opgaverne ere samlede og ordnede.

§ 1. Byen er delt i fire fattigforstander-distrikter, med en forstander i hvert, og en femte fattigforstander har ligesom et femte distrikt, på den måde, at han modtager fra hine egentlige distrikter de hjælpeløse fattige, voxne og børn, som må anbringes til forpleining og opfostring i private huse og hovedsagelig på landet.

Men fra alle disse fem mænd har kommitteen, som desangående henvendte sig til dem, modtaget schematiske opgaver om hver enkelt af de fattige, som ved deres bistand eller mellemkomst nød understøttelse i året 1868. Om hver enkelt, sagde jeg, altså nominative opgaver, hvor vi en for en og navn for navn kunne finde en vis række af oplysninger om alle de fattige, som have andraget om og fået hjælp for sig eller sine, altså nærmest om fattigbefolkningens hovedpersoner.

§ 2. Det er visselig en usædvanlig samling af opgaver, vi her besidde. Jeg veed ikke nogen by eller noget land, som har sidestykke dertil. Det er måske den første gang, at det nominative tællings-system er anvendt på fattigstatistiken, og de nu indsamlede opgaver fortjene nok at sees på. Men til den fulde forståelse og bedømmelse vil det være hensigtsmæssigt, at læseren får se selve det schema, som ligger til grund, og som naturligvis var afpasset efter, hvad man vidste at fattigforstanderne havde optegnet sine bøger.

Der blev egentlig lagt for forstanderne til udfyldning en række af tre schemaer, for tre forskjellige klasser af fattige, nemlig:

1) fast understøttede, dem, som fattigforstanderne have i sine egentlige «mandtalsprotokoller»,

*) Under denne noget ubestemte overskrift vil jeg have den ære at fremlægge først og fremst et par rækker af tal-opgaver, som ligefrem angå de understøttede fattige, men dernæst også nogle andre statistiske meddelelser, som ialfald kastelys over tilstanden inden de klasser af befolkningen eller de lag af samfundet, hvortil fattigfolket for en væsentlig del hører.

Det være mig tilladt at bemærke, at jeg lægger begyndelsen af min fremstilling under pressen længe før jeg er færdig med slutningen, og arbeidet skal dermed måske hist og her få mærker af hastværk. Men det haster også; thi denne statistik er væsentlig tænkt som forarbeide for undersøgelses-kommitteens overveielser, og disse tåle ikke længer udsættelse.

2) midlertidig penge-understøttede, og 

3) midlertidig natural-understøttede (man undskylde de usædvanlige ord-sammensætninger), hvilke to klasser ere antegnede om hinanden i forstandernes såkaldte «refusions-registere». Klassen «midlertidig pengeunderstøttede» nærmer sig noget mere den første klasse, såsom der skal mere afgjort trang og værdighed til, før der tilståen kontante penge; understøttelsen til den tredie klasse bestaar mest i lægehjælp og medicin, der ydes tildels i temmelig lette trangstilfælde, og for at forkorte arbeidet blev der angående denne klasse ikke krævet fuldt saa mange schematiske opgaver som angående de to første. 

Kun med forandret overskrift i øverste linie indeholdt schemaet for anden klasse ganske de samme rubrikker eller spørgsmål.

Derimod var schemaet for tredie klasse forkortet således, at rubrikkerne 6 til 13 vare udeladte og i deres sted kun en enkelt ny rubrik optaget, hvilken nye rubrik indeholdt spørgsmål om understøttelsens art (læge-hjælp, begravelse, andre natural-ydelser).

§ 3. Man vil have forstået, at et trykt exemplar af et af disse tre schemaer blev at udfylde helt for hver eneste person. For at lette arbeidet var det aftalt at rubrik 3 f. ex. skulde udfyldes ved at slå en blækstreg over den af de flere små-rubrikker, som personen passede ind i. Men hvad arbeide der endda var at udføre, vil læseren få noget begreb om, når jeg fortæller, at de udfyldte schemaers mængde løb op til omkring 5000. At kræve arbeidet gjort, var det samme som at tage fattigforstandernes knappe fristunder i et halvt år. Deres flid og villighed i den tid overgåes kun af den omhu, hvormed de, som det viste sig, havde gjort sig bekjendt med de mange fattiges forholde og omstændigheder.

§ 4. At ordne det således indsamlede materiale har nu også krævet sit arbeide, og den møiefuldeste del deraf var dette aldeles foreløbige at sørge for, at ikke en og samme person blev talt to eller flere gange. Når nogen i årets løb var gået over fra et forstander-distrikt til et andet eller kun fra en forsørgelsesmåde til en anden, så fulgte dermed, at han stod ind-tegnet i to eller flere protokoller og nu fra dem igjen blev overført på to eller flere særskilte schema-blanketter; dette var der taget hensyn til ved schemaets no. 14, 15 og 17, og efter anvisningerne her samt ved retledning af navnet i rubrik 2 kunde nu doubletterne tages ud af bunkerne og lægges til side.

Først derefter kunde den underholdende del af arbeidet eller tællingen begynde.

2. Fattigbefolkningens total-sum. Hoved- og bipersoner.

§ 5. Tællingens hoved-resultat er, at i løbet af det nævnte år 1868 for-sørgedes gjennem fattigforstanderne en befolkning på 11,244 mennesker.

Schemaet for første klasse så således ud:

Dette store tal gjør endnu først det fulde indtryk, når det stilles sammen med folkemængden, som var for det samme år . . . . 62,507 mennesker*).

Og foruden de her optalte fattige må vi gjøre nogle tillæg for personer, hvis understøttelse ikke er gået gjennem fattigforstanderne, nemlig de mange besværlige dagdrivere, som politiet sætter ind på Mangelsgården (tvangsarbeidsanstalten), hvor de ere under fattigvæsenets forsørgelse, fremdeles de hårdt angrebne syge, som ved andre end fattigforstanderne, men for fattigvæsenets regning lægges ind på byens forskjellige hospitaler, endelig de fraværende fattige, som høre Christiania til, men nyde understøttelse på fremmede steder mod erstatning herfra**). Ved at efterse nærværende bogs indholds-liste, vil læseren forhåbentlig kunne finde oplysninger om disse klasser på nogle af de efterfølgende blade. For øieblikket kan jeg ikke sige stort mere, end at tallet løber op i hundreder. Og endda er her ikke regnet de folk, som befinde sig i trængende forfatning, men som det har været muligt at skaffe den fornødne hjælp ved bidrag af byens forskjellige i.

§ 6. Fattigtallet fremkommer ellers ved at lægge sammen følgende enkelte tal:

Anmærkn. Her en forklaring om, hvorledes begrebet «hoved- og bi-personer» er taget. Et forældreløst barn er betragtet som hovedperson; men er et barn taget fra forældrene og anbragt til forsørgelse andetsteds, så betragtes det, som at vedkommende familieforsørger har fået hvad

*) Beregnet ved at tage middeltallet af folkemængden ved årets begyndelse ogslutning.

**) Som det vil sees under den fortsatte fremstilling, er i tallet 11,244 de fremmede personer og familier medregnede, som ere understøttede her i byen mod erstatning fra hjemstederne. Men de to klasser af fattige, som der således kræves erstatning for - fra byen eller på byen , kunne dog ikke siges at hæve hinanden; arbeidet idetmindste lettes ikke, men forøges, arbeidet for fattigkommissionen og dens funktionærer.

barnet koster, hvorfor han er regnet som hovedperson og ikke barnet. Er en gift kone anbragt til forpleining i et sindssyge-asyl, så regnes hendes mand for hovedperson, ligeså fuldt som om hun var hjemme. Om en ugift kvinde har tre uægte børn, som fattigvæsenet betaler for i kanske tre forskjellige pleie-familier, så regnes heller ikke børnene, men kun moderen, ganske som om hun fik penge til at opføde børnene selv.

Denne tællemåde bryder lidt på den almindelige opfattelse; men den stemmer med den, som har måttet vedtages i den officielle statistik, hvor ligeformighed i tællingen er en hovedsag.

3. Fast understøttede, midlertidig penge- og natural-understøttede.

§ 7. Anledningen til denne deling blev allerede omtalt ovenfor, § 2; der bad jeg også om undskyldning for det usædvanlige i de brugte betegnelser. Her en opregning af de nys givne tal klassevis:

Anmærkn. De fast understøttede ere sådanne, som af den samlede fattigkommission enten ere optagne til fuld forsørgelse f. ex. ved at anbringes i en pleiefamilie, eller ialfald have fået tilsagn om et ugentligt eller månedligt bidrag til deres husholdning. Natural-understøttelsen for tredie klasse består, som før antydet, mest i frit lægetilsyn i hjemmet, derhos i udleverelse af klæder, brænde o. s. v., noget, en følgende tabel vil forklare nøiere. Lignende natural-ydelser finde også hyppig sted sammen med den pengeunderstøttelse, som den anden klasse får; men der holdes altid mere på pengene, så selv om der kun gives i skillingsvis, bliver der en vis forskjel mellem de to klasser af midlertidigt understøttede.

4. Hovedpersonernes familiestand.

§ 8. Ved at kaste blikket på nedenstående opregning, kan en komme til at forestille sig det samlede fattigfolk som en stor familie. Og der tør være adskillig virkelighed bag forestillingen. De gamle enker og enkemænd uden børn (d. e. uden små børn, under 15 år) ere rimeligvis mødre og fædre til en stor del af de yngre fattigfamilier og bedsteforældre til en del af de forældreløse børn; af de voxne ugifte mandspersoner og fruentimmer monne adskillige være onkler og tanter i de fattige huse. Dels har det sig nemlig så, at fattigdommens årsager lettelig blive arvelige, dels må det erindres, at havde de gamle og syge rige slægtninger, så vilde de ikke være komne på det offentlige fattigvæsens lister.

Hovedpersonernes tal fra § 6 gå igjen i følgende række:

At der skal være så mange forladte koner, med og uden børn tilsammen over 300, koner, hvis mænd have reist sin vei eller sidde i fængsel! Og at fattigvæsenet skal være nødt til at tage sig af den store mængde af piger

med børn, flere i tallet end enker med børn! Og hvad kan det være for voxne ugifte (altså enslige) mænd og kvinder, som i så stor mængde have trængt til hjælp? Og hvilken påfaldende stor mængde gifte mænd med børn, som vi forstå må være mænd i yngre alder, siden de sidde med sådanne små børn, som her er tale om !

5. Familiestanden og understøttelsens art.

§ 9. Hensyn taget til understøttelsens art (§ 7), og den foregående talrække kan opløses og gjentages, som følger:

Her kan man allerede finde adskillige træk, som stemme med, hvad der på forhånd måtte synes rimeligt. De gifte mænd med børn (yngre folk) have således mest midlertidig understøttelse, sjeldnere fast; af de gifte mænd uden børn (folk i ældre alder, såsom børnene ere voxede fra dem) have strax

nogle flere i forhold måttet få fast understøttelse, og dette er i endnu hø^jere grad tilfælde med enkemændene, både dem med og dem uden børn.

6. Hovedpersonernes alder.

1. Efter understøttelsens art.

§ 10. For de fast understøttede, for de midlertidigt penge- og natural-understøttede samt endelig for alle tre klasser under et kan aldersforholdet angives således:

Med den stigende alders affældighed følger større trang til hjælp, og det kan vides på forhånd, at de gamle må have mere fast understøttelse. Men nu viser også vor tabel, at i rubrikken for fast understøttelse er der forholdsvis flere personer i den høie alder over 60 år; det er så iøinefaldende, at der ikke behøves nogen procentberegning for at anskueliggjøre det.

Men hvorfor er der i samme rubrik så få i alderen 50-60 år, mærkelig færre end både i foregående og efterfølgende aldersklasse, kun 269?

2. Efter familiestanden.

§ 11 Der kommer ligesom mere liv i tallene, når vi lægge dem mere ud fra hinanden eller dele dem efter familiestandens mangfoldighed. Vi få derved bedre indblik i sammenhængen og skimte årsagerne til, at fordelingen på aldersklasserne er, som den er.

Man behøver kun at kaste et raskt blik henover nedenstående tal-rækker for at se, at gruppen enslige personer med dens forladte børn, og dens

enkemænd og enker uden børn (d. e., som før antydet, ældre folk, hvis børn ere blevne voxne), indeholder forholdsvis mest af både ungdom og alderdom. Det er noget påfaldende inden denne samme gruppe, at der er så mange voxne ugifte mænd og kvinder i den unge alder mellem 20 og 30 år; men vi kunne allerede nu formode, hvad der nok skal findes bekræftet siden, at det er arbeidsfolk, som ikke ere medlemmer af sygekasser og derfor må bede om hjælp i første sygdomstilfælde.

I familieforsørgernes gruppe får aldersklassen 20-30 år et stort tilskud

af piger med børn. Gifte mænd uden børn ere ofte ældre folk, gifte mænd med børn høre mest til midlere aldersklasser. Et lignende forhold er der med denne gruppes enker og forladte koner, når de sammenlignes med dem i forrige gruppe.

3. Særskilt for de fast understøttede.

§ 12. Foranstående tabel omfattede under et de fast understøttede samt de to klasser af midlertidigt understøttede. Her hidsættes en ligedan indrettet tabel særskilt for førstnævnte klasse.

§ 13. Her kunne vi finde svar til det spørgsmål, som § 10 sluttede med. Ville vi nemlig stille sammen tallene for enker uden og enker med børn - den allerbetydeligste af alle familie-klasserne -, faa vi følgende række:

Tallet er jo en god del mindre i alderen 50-60 end i både den foregående og efterfølgende årsklasse, og vi ane årsagen : i alderen 50-60 have enkerne ikke så mange små børn at forsørge, og de ere endnu ikke blevne så gamle, at alderdommens skrøbeligheder tynge så meget på dem som siden. - På lignende måde har det sig med enkemænd og gifte mænd uden børn og med børn.

4. Efter familiestanden samt understøttelsens art.

§ 14. Det skulde måske føre for vidt og blive for trættende, når jeg fremlagde ligedanne udførlige alderstabeller for familiestanden inden de to øvrige understøttelses-klasser. Jeg foretrækker at opstille en oversigtstabel for alle tre klasser, men med sådan forkortelse, at de før brugte 5- og 10-års grupper sammenfattes i fire aldere, svarende til begreberne: børn (under 15 år), voxne, men endda unge mennesker (under 40 år), midaldrende folk (op til 60 år) og gamle (over 60 år).

§ 15. I sammendraget af ovenstående tabel se vi af voxne ugifte mænd en påfaldende stor mængde i den yngste aldersklasse, langt flere end i de to ældre. Når vi nu, for at søge efter årsagen hertil, se efter under hver af de tre understøttelses-klasser, så finde vi, at det er især blandt de midlertidigt natural -understøttede, at tallet i denne alders-klasse er så uforholdsmæssigt stort. Men nu er det allerede oftere antydet ovenfor, at den naturalydelse, som her er tale om, mest består i lægetilsyn i hjemmet, og sammenhængen er dermed klar : unge og arbeidsføre folk forsømme at tage del i sygekasser, og den første alvorligere sygdom nøder dem til at søge bistand af det offentlige. En formodning herom blev allerede yttret i § 11. Den samme forsømmelighed vise vistnok altfor ofte også arbeidsfolk i alderen 40 år; men have de først nået så vidt, ere de for det meste gifte og blive af den grund antegnede i andre rubrikker.

Et ligedant forhold kan man finde for de voxne ugifte kvinders vedkommende. Blandt de fast understøttede er der omtrent lige mange unge og midaldrende og gamle kvinder; men blandt dem, som have tiltrængt og fået midlertidig hjælp, er der uforholdsmæssig mange unge.

 </p>

Anderledes har det sig f. ex. med enker uden børn. Af dem er der flest i den ældste alder, og dette forhold træder især frem blandt de fast under-støttede, ganske naturlig, da jo netop den hie alder har medført den blivende trang.

§ 16 Læg ellers mærke til summerne i tabellens sidste rubrik til høire: seende bort fra tallene for børnene (0-15 år), vil du for de voxne finde et aldeles regelmæssigt og stærkt udpræget forhold, nemlig flest gamle blandt dem, som man har måttet tilstå fast understøttelse, derimod hovedsagelig unge og midaldrende i de to klasser med midlertidig understøttelse, og du vil see, at den sidste af disse to klasser (natural-understøttelse) danner den største modsætning til de fast understøttedes klasse, nemlig med afgjort overvægt af unge, kjendelig mindre mængde af midaldrende og et ganske lidet tal af gamle folk. Forholdet er så charakteristisk, at jeg synes det lønner sig at gjøre det ret anskueligt ved at stille de angjældende tal nær ved siden af hinanden, således:

§ 17 I disse tabeller har jeg måttet anføre særskilt en del personer, hvis alder desværre ikke er opgivet. Disse personer tilhøre udelukkende klasserne familieforsørgere med børn, og anledningen til mangelen i opgaverne er, at understøttelsen udelukkende har bestået i hjælp, som er ydet i form af at lette forældrene for byrden med børnene, idet man har taget et eller flere børn fra deres hjem og anbragt dem i pleie; fordi understøttelsen således nærmest eller umiddelbart kom børnene tilgode, indskrænkede man sig under protokol-førselen til at berette om børnene, og da nu materialiernetil vor statistik skulde samles, kunde der om forældrene ikke berettes stort andet end, hvad de hed.

De familieforsørgere, der figurere på denne måde i alders-tabellerne, komme af samme grund til at være ganske fraværende i størstedelen af de følgende tabeller.

Når derfor de personer, hvis alder ikke er opgivet, sættes ud af betragtning, kan den nu sidst meddelte tabel gjælde som oversigts-tabel for flere af de følgende, hvis summer ville befindes at stemme med tallene her.

7. Børne-tallet i familierne.

§ 18. Det må vel forståes, at her tælles ikke blot de børn, som fattigvæsenet har taget fra forældrene og forsørger i pleiehjem, men også de, som forældrene have hos sig selv. Det må også erindres, at det er kun børn i børne-alderen, som ere mente, så de voxne børn ere satte ud af betragtning, hvoraf f. ex. følger, at ikke frugtbarheden inden familierne måtte bedømmes efter vore tal.

De familier, vi have at gjøre med, tilhøre følgende i tabellen til § 11 opregnede forsørgere (de 277 satte ud af betragtning, om hvilke der savnes nærmere oplysning, sml. § 17) :

Optællingen af børnene har givet følgende resultat:

De førstnævnte 766 familier havde altså 766 børn, de 537 med 2 børn hver havde 2 x 537 = 1074 o. s. v. Inden de 2105 familier var børnetallet

ialt       4922.

§ 19 Med hensyn til forsørgernes kjøn og familiestand, til understøttelsens art og til alderen kan forholdet fremstilles så:

§20. I tabellen til §7 er børnetallet opført med den hovedsum 5427, altså 505 mere end i nærværende tabel. Hele forskjellen falder på de fast understøttedes side og skriver sig fra de 277 familier, som der kun haves ufuldstændige oplysninger om (§ 17 og tabellen § 12). I § 7 er børnetallet for disses vedkommende medtaget efter beregning, idet samme forholdstal er lagt til grund som for de familier af samme klasse, hvor forholdet var bekjendt, således:

8. Arbeidsførheden.

21. Her er nævnt et forhold, som er så betydningsfuldt i fattigvæsenets anliggender, at vist enhver vil billige, at det er taget med ind i undersøgelsen, om det end ifølge sagens natur ikke kan være gjenstand for bestemt og sikker angivelse, men kun for skjøn.

Nærværende undersøgelse har for korthedens skyld gået de midlertidigt natural-understøttede forbi (§ 7), ligeså af selvforståelige grunde de to første klasser i familie-listen eller de forældreløse og de moderløse børn (§ 8). Det antal af hovedpersoner, vi få at gjøre med, kan hidsættes fra tabellen i § 14, således:

§ 22. Skjønnet over de mange enkelte personer er sammenfattet i nedenstående optælling.

Her er adskillige ret iøinefaldende forholde.

Se på tallene for familiestanden: både i mændenes og i kvindernes afdeling kun ganske få arbeidsføre på de enslige personers side, men mange på deres side, som have børn at forsørge. Forholdet er jo naturligt; trods arbeidsførheden har der været trang tilstede, af hensyn til børnene.

Se ligeså på tallene for understøttelsens art: på mændenes side ganske få arbeidsføre blandt de fast, mange derimod blandt de midlertidigt under-støttede - anderledes på kvindernes side, hvor der er flere hist end her. Også her er forholdet vist ganske naturligt; mænd kunne i regelen forsørge sine børn selv og få mest kun hjælp under forbigående vanskeligheder, medens kvinder, som have børn at forsørge, snarere må have hjælp varig eller så længe, til børnene ere blevne voxne.

Se endelig på tallene for alderen: både blandt mænd og blandt kvinder er det kun undtagelse at finde arbeidsføre i den ældste aldersklasse, på mændenes side er der mest arbeidsførhed i mellemklassen 40-60 (fordi her er mest af gifte mænd, som have fået hjælp for børnenes skyld), på kvindernes side overveiende i den yngste aldersklasse (piger og yngre enker, som ligeledes ere blevne understøttede af hensyn til børnene).

§ 23 Hvorledes det gjør forskjel, om de fattige ere enslige eller have børn at forsørge, skulle vi få se et exempel på ved at opløse tallene for den yngste af kvindernes tre aldersklasser, således:

Her er jo en tydelig forskjel mellem de tre klasser af kvinder uden børn på den ene side og de tre klasser med børn på den anden side, idet der er få arbeidsføre hist, mange her.

§ 24 Ville vi fortsætte betragtningen, kunne vi efter tallene i forrige § for de sidste tre klasser af kvinder beregne procentforholdet for arbeidsførheden og således anstille nøiagtig sammenligning mellem klasserne indbyrdes:

Her er mest af fuldstændig mangel på arbeidsførhed blandt piger med børn, og det var også at vente, såsom deres børnehob ikke pleier være så stor, og der altså må flere særegne omstændigheder til for at bevirke, at understøttelsen bevilges dem. Man kan endda undres over, at der er så mange fuldstændig arbeidsføre blandt dem (eller at der er tilstået hjælp til så mange arbeidsføre piger), så man må slutte, at piger med børn i almindelighed have vanskeligere for at slå sig igjennem end enker i samme arbeidsstand og med samme børnehob. Årsagen monne være, dels at det i det hele taget er «dårlige subjekter», som komme i den stilling, at de få børn og ikke mand til at forsørge både dem og børnene, dels at anledningen til erhverv er yderligere forværret for dem formedelst den plet, de have sat på sit rygte.

9. Arbeidsførheden og barnetallet.

§ 25. Der var, fandt vi, mest af arbeidsførhed inden de familiestandens klasser, hvor der var børn at forsørge, og vi sluttede, at der med understøttelsens bevilging måtte være taget hensyn til børnene, hvis hob kunde tynge mere ned, end arbeidsførheden holdt oppe.

En fortsat slutning er den, at der må være størst børnehob blandt dem af familieforsørgerne, som ere mest arbeidsføre, eller det er at vente, at om vi undersøge forholdet særskilt f. ex. for klassen gifte mænd med børn, så ville vi finde, at de arbeidsføre af dem have flere børn, de ikke fuldt arbeidsføre færre og de ikke arbeidsføre endnu færre.

Men dette stadfæstes også af tællingen, som man skal få se.

De personer, vi få at gjøre med, kunne hidsættes fra § 21, således:

§26 Den tabellariske fremstilling bliver følgende:

Det er jo ikke blot familieforsørgerens egen arbeidsførhed eller hans børns antal, det kommer an på ved spørgsmål om understøttelse. Der kan være de tusinde omstændigheder desuden. Forsørgeren kan være fuldt arbeidsfør, men lidet duelig og foretagsom; børnene kunne være få af antal, men små af alder eller svage af helbred, o. s. v., o. s. v.

Men derfor er det dobbelt overraskende at se, hvor nøie det slår til, som vi ventede. Regelen fremtræder fast uden undtagelse. Se først på tallene for mændene. I øverste afdeling, hvor vi have alle de arbeidsføre, de ikke fuldt og slet ikke arbeidsføre samlede i tre hovedtal, er forskjellen i børne-

tallet som 3,4, 2,8 og 2,5; gå vi så videre og lægge mærke til forholdet særskilt inden enkemændenes og de gifte mænds klasse, så finde vi i den første af disse to klasser forholdet 3,2, 2,0 og 1,5, i den anden klasse 3,4, 2,8 og 2,7. Ligeså om vi se på tallene for de fast og de midlertidigt under-støttede. - I det hele taget holder regelen også stik på kvindernes side.

Man kan udtrykke regelen så, at blandt de mangfoldige omstændigheder, som der pleier at tages hensyn til ved bevilgning af fattighjælp, er børnetallet af overveiende betydning.

§ 27. Det er som at gå rundt om tingen og betragte den endnu fra en anden side, når vi tage nogle af tallene i den nærmest foregående tabel og stille dem for øiet på en anden måde, således:

Her se vi som i forstærket belysning, hvad vi allerede bemærkede i § 24, at piger med børn må være særdeles trængende til hjælp; sammenligne vi de arbeidsføre piger med de arbeidsføre enker og forladte koner, så se vi, at hine få hjælp sammen med disse, uagtet børnehoben ikke på meget nær er så stor; og ligeså under de to andre arbeidsførhedens grader.

10. Næringsstanden.

§ 28. Denne er ikke så let at angive som f. ex. familiestanden. Eller om det endda kan gå an at betegne sagen tydelig nok for hver enkelt person («skomagerarbeider», «skoflikker», «lapper sko», «tomtearbeider», «går erinder for folk», «syerske», «sysler med søm», «syr lidt», «strikker», «ribber fjær», «vasker for folk», «samler klude», «handler med gamle klæder», «har månedstjeneste», «kan så godt som intet bestille», o. s. v., o. s. v.), så skal der tildels et skjøn til for at samle en sådan mangfoldighed af oplysninger under visse overskrifter. *)

*) Sammen med «småhandel» er sat «transport» for at få plads for nogle få matroser og vognmandsfolk. Under rubrikken «tjenere og bud» er ikke mange i fast tjeneste, man har her samlet alt, hvad der kunde kaldes personlig tjeneste, såsom at passe børn, at gjøre rent huset for en, o. s. v.

De personer, vi have at gjøre med, kunne hidsættes fra tabellen i § 14, således:

Resultatet af optællingen findes i nedenstående tabel:

§ 29. Det vil måske bedst hjælpe til at få det rette syn på de mange tal, når vi begynde med at fæste blikket på den sidste special-rubrik, den for «ingen bestilling». På mændenes side er der i alt 338 i denne rubrik, mellem 1/5 og 1/6 del af det hele antal eller 1778; men af de 338 er der forholdsvis mange blandt de enslige personer eller voxne ugifte mænd og blandt enkemænd uden børn (132 og 85 eller indtil &#189; del af det hele antal i hver klasse), forholdsvis få derimod blandt de gifte mænd med børn (kun 50 af 909 elles 1/18 del); af de samme 338 er der fremdeles en overveiende mængde blandt de fast understøttede (255 af 458), betydeligt færre derimod blandt de midlertidigt penge-understøttede (70 af 610), endnu færre blandt de midlertidigt natural-understøttede (kun 13 af 710); fortsætte vi og gå til tabellens afdeling for aldersklasserne, finde vi, at den forholdsvis aller største mængde af personer med «ingen bestilling» ere gamle folk, i alderen over 60 år (158 af 329 eller omtrent ¹/₂ del), medens forholdet er langt anderledes i de to yngre aldere. Vi få af alt dette et bestemt indtryk af, at disse folk med «ingen bestilling» må være udlevede gamle eller afgjort helseløse folk, som ikke kunne tage sig noget arbeide for og derfor må hjælpes, om de end ere i enslig stilling, ja endog som oftest må have varig hjælp eller fast understøttelse. Men har man først gjort sig fortrolig med tallene for denne ene rubriks vedkommende, så får man let øie for det rnodstykke i de andre rubrikker, at hvor der er mange med «ingen bestilling», der er omvendt få, som have sådan bestilling, hvortil der kræves større dygtighed (håndværksmestere) og legemskræfter (dagarbeidere).

På kvindernes side hersker i hovedsagen det samme forhold, forsåvidt som at de med «ingen bestilling» mest forekomme i de klasser og afdelinger, hvor vi efter alt det forhen oplyste må forestille os mest af helseløshed og alderdomssvaghed. Men se vi særskilt på tallene for «industriel småsyssel», så finde vi i afdelingen for understøttelsens art en besynderlig afvigelse fra, hvad der gjælder for mændene, nemlig mange fast understøttede, men færre

og færre midlertidigt understøttede, 386 - 143 - 93, istedetfor at der på mændenes side i de tilsvarende tre grupper tilsammen er 83 - 194 - 246; men størstedelen af de fast understøttede kvinder ere også blevne opførte her på grund af sådanne småsysler, som de gå over til, når sygdom og alder gjør dem uskikkede til mere lønnende arbeider; når det heder om en svagelig pige, at hun syer lidt, eller om en gammel enke, at hun nu og da tjener sig en skilling med at ribbe fjær, så er det som antydning til gradvis overgang fra et tidligere raskere erhverv til endelig uvirksomhed og stilstand eller «ingen bestilling».

Adskilligt af dette vil komme klarere frem, når tallene i den følgende tabel ere overskuede.

11. Næringsstanden før og nu.

§ 30. Den tabel, jeg har at fremlægge nu, kan se noget vidtløftig og indviklet ud; men den er interessant.

Tallene må ikke sammenholdes med dem i forrige tabel; thi oplysning om den forhenværende bestilling eller næringsvei er i schemaerne kun meddelt for de to første understøttelses-klasser, ikke om de midlertidigt natural-understøttede.

De hovedpersoner, vi få at gjøre med, ere altså de samme som de, der opregnedes i § 21.

§ 31. Ved tabellens betragtning kaste man først blikket på tallene for mændene !

Af det hele tal 1,068 var der forhen 30 håndværksmestere, nu kun 5, forhen 231 svende og drenge, nu kun 126. Hvor er de flere mestere o. s. v. blevne af? Nogle ere vel i tidens løb, formedelst forholdenes ugunst o. s. v., sunkne ned til kun at regnes for «håndværksarbeidere», som der da også er flere af nu mod før, men andre og vel endnu flere ere åbenbart formedelst endnu større arbeidsuførhed gåede over til at leve sin tid hen med «ingen bestilling», i hvis rubrik vi jo se så stor tilvæxt i tallene.

Kanske nogle af de forhenværende håndværkere ere gåede over til at være kun dagarbeidere nu; men når vi alligevel se, at tallet i dagarbeider-rubrikken alligevel ikke er tiltaget, men tvertimod aftaget (407-347), så skjønne vi nok, hvordan det har sig, nemlig at mange af de forhenværende dagarbeidere nu tjene til at fylde rubrikken «ingen bestilling».

Man kan sige, at håndværksmestere og svende med svigtende helbred og kræfter have håndværks- og dagarbeidernes ringere stilling at ty til, for en tid ialfald, men at folk med blot og bar legemsstyrke, dagarbeidere altså, ere snarere udsatte for slet intet at kunne udrette og fortjene, når ungdom og sundhed ikke længer står dem bi.

Havde vi en tilsvarende tabel over den heldigere, den mere velstående del af samfundet, skulde vi få se en opadgående bevægelse, idet drenge blive svende, svende blive mestere, mestrene selv stige fra forsigtig og tarvelig begyndelse til større og større virksomhed og velstand. Men i vor tabel er bevægelsen nedadgående. Dette kommer især tydelig frem i afdelingen for de tre aldersklasser. I den yngste alder har der endnu ikke været tid nok til, at forskjellen mellem før og nu kunde blive så særdeles stor. Blandt de yngste mænd (under 40 år) var der 2 mestere før og ligeså mange nu; blandt de midaldrende var der 11 før og kun 3 nu, blandt de ældste endog var der hele 17 før og slet ingen nu. Disse 17 må vi forestille os nu at være fordelte på rubrikkerne for nogle af de ringere bestillinger, eller helst vel på den for «ingen bestilling».

Som et ret tydeligt exempel på denne nedadgående bevægelse kan der peges på rubrikken «forskjellige», med 61 mænd før og kun 7 nu (se tabellens øverste afdeling). Af de specielle lister skal jeg oplyse, at blandt hine 61 var der 28 bestillingsmænd, 8 kjøbmænd og skippere, 9 gårdbrugere på landet eller gårdeiere i byen, altså mænd i bedre stillinger, som siden ere gåede over til andre og ringere.

I rubrikken «småhandel og transport» forekommer i tabellens øverste afdeling for mænd omtrent samme tal for før og nu, nemlig 58 og 52. Men har man sat sig ret ind i hele forholdet, forstår man let, at nok en langt større virkelig bevægelse skjuler sig i tallene, idet der kan have været både tilgang og afgang, tilgang f. ex. derved, at en forhenværende håndværksmester er sunket ned til at handle med jernskrab, afgang derimod således, at en forhenværende opkjøber er bleven så gammel og svag, at han måtte henregnes til «ingen bestilling». Denne forestilling om forholdet vil man også finde stadfæstet, om man gransker tallene for den samme rubrik i den afdeling af tabellen, som er indrettet for de tre aldersklasser; her sees nemlig betydelig vexling i tallene fra før til nu, men i modsat retning i den ene og den anden aldersklasse.

§ 32. I tabellens afdeling for kvinder ser nu meget af dette hel anderledes ud, skjønt det jo kan vides, at loven for bevægelsen i grunden må være den samme. De, som nu ere enker eller forladte koner, men som altså før vare håndværkeres, dagarbeideres, småhandleres o. s. v. hustruer, ere i tabellens linier for «forhenværende» stand opførte i rubrikken «forskjellige», hvor man derfor finder et påfaldende stort tal (603); da nu disses stilling forandrede sig, idet de bleve satte i enkestand eller forladte af sine mænd, vare mange af dem, som begribeligt, endnu raske og rørige nok til at forsøge at ernære sig med søm og anden «industriel småsyssel», ligeså som vaskekoner og deslige «dagarbeidere», hvis årsag vi i de betegnede to rubrikkers tal se betydelig stigen fra før til nu (fra 205 til 529 og fra 280 til 447).

Som enkernes tidligere livsstilling var den at være deres mænds hustruer og husbestyrerinder og som sagt, efter denne deres tidligere stilling opførtes

under rubrikken «forskjellige», så se vi et andet forhold med de ugifte kvinder, både dem uden og dem med børn; forhen vare mange af dem tjenere (opførte i rubrikken: «tjenere og bud»), nu er en stor del af disse gåede over til andre rubrikker, og vistnok hovedsagelig til den for «industriel småsyssel» og for «ingen bestilling». Særskilt om piger med børn kan det dog mærkes, at adskillige af dem også ere gåede over til at være dagarbeidersker (94 nu mod 41 før) og til at forsøge sig med småhandel (14 nu mod 1 før).

12. Helbredstilstanden.

§ 33. Hvad forrige kapitel belærte os om, den nedadgående bevægelse, som trin for trin fører fra indbringende næringsvirksomhed til fattigste uvirksomhed, fremkalder spørgsmål om de virkende årsager.

Men en af årsagerne er sygdommenes jevnt nedbrydende gjerning. Man betragte det billede, som udfoldes på de hidhørende omstående sider. [se side 38-39]

Det er ikke hele fattigbefolkningen eller alle hovedpersoner, som ere samlede her, kun de fast understøttede og de midlertidigt penge-understøttede. Men derfor passer tabellen godt sammen med den i forrige kapitel, hvis total-sum 3049 går igjen her.

§ 34. Af øverste linjevil det sees, at rubrikkerne ere ordnede efter tallenes størrelse.

I rubrikken for det største tal have vi heldigvis de «friske», i alt 887 eller mellem 1/3 og ¹/₄af det hele antal personer (3049). Men disse 887 ere ulige fordelte. På mændenes side er der 251 eller ikke fuldt 1/4 af alle mænd, på kvindernes derimod 636 eller henved 1/3 af alle kvinder. Se vi så nøiere efter for mændenes vedkommende, ned igjennem tabellens afdelinger, finde vi for det første, at der er forholdsvis yderst få friske i familiestandens tre første klasser, dem uden børn (14 og 1 og 7, tilsammen 22, udaf 225 og 144 og 163 eller tilsammen 532 personer), men desto flere i de to andre klasser, dem med børn (22 og 207 eller i alt 229 udaf tilsammen 536 personer). Det er jo ligetil, at mandspersoner, som kun have sig selv at sørge for og ingen børn, kunne ikke vel få hjælp af det offentlige, sålænge sundhed og kræfter stå dem bi. Læseren kan endnu undre sig over f. ex. de 14 voxne ugifte mænd, som staa i rubrikken «friske», og jeg får her oplyse, at under optællingen har man været nødt til at indtage under denne benævnelse en og anden person, om hvilken ingen sygdom eller lidelse netop har været anført; men disse såkaldte friske personer ere muligens meget gamle og burde kanske rettest have været optagne under 4de rubrik. - Vi gå videre

i tabellen og komme til afdelingen for understøttelsens art, hvor det strax viser sig, som var at vente, at nemlig den overveiende mængde «friske» høre til dem, som kun have fået midlertidig understøttelse. I afdelingen for alderen finde vi, som rimeligt, kun undtagelsesvis «friske» i den ældste klasse; det kan spørges, hvorfor der ikke er en gradvis aftagen fra yngste til ældste alder, altså en god del mindre end 134 i den mellemste alder; men årsagen må være, at netop i den alder pleier børnehoben være størst for de gifte mænd (§ 19), og at det netop er børnehobens storhed, som har nødet til at bevilge dem hjælp trods den gode helbred.

På kvindernes side vil man finde samme lov for fordelingen, når man kun ved tallene for de fast og de midlertidigt understøttede lægger mærke til, at enker og forladte koner og piger med børn snarere end mænd med børn få understøttelse for børnenes skyld og sålænge børnene ere små - altså varig eller fast understøttelse. Årsagen er tydelig: ikke alene at mændenes arbeide er mere indbringende, men de kunne gå frit til arbeidet, idet de overlade børnene til deres koner, medens de enslige mødre ere heftede af de samme børn, som de skulle arbeide for.

I det hele kunne vi sige, at med disse tal over de friske er det blevet gjentaget og stadfæstet, som vi allerede have lagt mærke til ved tallene over de arbeidsføre, i tabellen til § 22.

§ 35. Vende vi os så til rubrikkerne for sygdommenes mangfoldighed, så møder os vistnok en næsten forvirrende sammenstilling af tal. Men tålmodigheden vil dog vist kunne Lære noget af dem.

Bryst-sygdommene i 2den rubrik hæve sig frem som den hyppigst forekommende sygdoms-form. De ere navnlig hyppige blandt mændene (224 af 1,068 eller vel 1/5del), noget mindre blandt kvinderne (267 af 1,981 eller mellem ¹/7, og ¹/₈del). Inden mændenes forskjellige klasser er der naturligvis igjen forskjel; af de voxne ugifte mænd, som ere 225 i tallet, ere ikke mindre end 61 opførte i denne rubrik, altså mellem ^1/33og ¹/₄del. Hvad angår alderen, vil man finde, at der er forholdsvis mest af brystsygdom i den yngste aldersklasse, mindre og mindre derimod i de to ældre (87 - 92 - 45,eller omtrent ¹/₄,1/5 og _1/6 af det hele antal). Dette sidste forhold er omvendt på kvindernes side, hvor tallene for de tre aldere 93 - 91 - 83 give lidt mindre end _1/8 del, lidt mere end ¹/₈del, og mellem ¹/7, og ¹/₆del.

Gigten i 3die rubrik optræder noget anderledes. Sammenlignet med brystsygdomme har den heftet sig mindre ved mændene, mere ved kvinderne. Og hos begge kjøn viser det sig afgjort, at den lettere får tilhold hos de gamle end hos de unge; thi på mændenes side give aldersklassernes tal 18 - 66 - 90 de omtrentlige forhold ¹/₁₈, ¹/7, og ¹/₃del, og på kvindernes side give de tilsvarende tal 25 - 129 - 154 på det nærmeste forholdene ¹/30, ¹/6 og ¹/3 del.

4de rubrik, den for alderdomssvaghed, viser det regelmæssige forhold, at dens tal godt som udelukkende forekommer i linien for alder over 60 år, på både mændenes og kvindernes side.

Angående de fattige helbredstilstand

Krøblinger, med brøst eller men på hånd eller fod o. s. v., er der ifølge 6te rubrik forholdsvis flere af på mændenes side (60 af 1,068) end på kvindernes (58 af 1,981), og denne ulighed skulde rimeligvis trådt end mere i dagen, dersom tabellen havde skjelnet mellem medfødt mangel og sådan skade og men, som var påkommet ved livets tilskikkelser. Mændenes arbeide udsætter jo dem forholdsvis mere for fare.

Blindbed og øiensvaghed samt sindssygdom træffer til at stå i to rubrikker ved siden af hinanden, lde og 8de. I den første af rubrikkerne se vi stærk stigen i forholdet fra den yngste til den ældste aldersklasse, i den anden det lige modsatte, og det både for mændenes og kvindernes vedkommende. Hvad tallene her udsige, stemmer sikkerlig godt overens med virkeligheden.

Ved den 10de rubrik (veneriske) vil man måske undres over fåtalligheden; men det må erindres, først, at nærværende tabel ikke indbefatter den tredie understøttelses-klasse (midlertidigt natural-understøttede), dernæst, at ingen af denne afhandlings tabeller omfatte alle dem, som lægges på sygehusene for fattigvæsenets regning (sml. § 5). En fuld opregning skulde nok vise mange flere med denne sygdom.

Den 12te rubrik (lamhed), viser en påfaldende forskjel mellem mænd og kvinder, med så langt flere lamme blandt hine end blandt disse. Det er dog mest kun noget ældre mænd, som lide af denne svaghed.

Som almindelig bemærkning kan gjælde, at de allerfleste sygdomme og lidelser, som tabellen opregner, ere sådanne, som nok vare for levetiden. Det hænger sammen med, hvad nys blev anført, at der her kun er taget hensyn til de to første understøttelsesklasser, så de mangfoldige tilfælde, som kræve øieblikkelig hjælp, med lægetilsyn i hjemmet eller med indlæggelse på sygehus, de tilfælde altså, hvor sygdommen mest er forbigående (hvad enten den ender med helbredelse eller død), ikke ere komne med.

Blikket går altså her de skarpe og hurtigt overgående sygdomme forbi, men kommer til at standse foran denne vedvarende og næsten storartede svagheds- og lidelses-tilstand, som fattigfolket sukker under.

§ 36. Endda er dog ikke den hele sum af lidelser kommen frem i tabellens tal. Når en person var anført at lide af to eller endnu flere onder på en gang, blev han dog kun opført i en rubrik, eller kun en af de anførte sygdomme lagdes til grund ved tællingen - i regelen den, som syntes at være den værste.

I schemaet for disse opgaver (§ 5) vil man finde, at i rubrik 9 er der særskilt spurgt om fem enkelte sygdomme. Ved optællingen fulgtes for deres vedkommende den fremgangsmåde, at når en person led af en anden sygdom desuden, så blev denne sidste lagt til grund for opstillingen i hovedtabellen, og deraf følger, at samme hovedtabel ikke indeholder tallet på alle dem, som led af de nævnte fem sygdomme. Men derfor er der også forfattet en særskilt tabel for disse samme sygdomme; hver en person er

der medtagen, som hovedtabellen udelod. Tabellen er indrettet ligesom hovedtabellen, kun med den forkortelse, at optællingen efter understøttelsens art er udeladt.

Medens hovedtabellen har 491 personer af begge kjøn med brystsygdomme, har denne tabel altså 722; medens der hist var opført 482 personer med gigt, er tallet her gået op til 721 o. s. v. Størst er forskjellen i rubrikken for brok.

Ved at granske de specielle tal i den sidste tabel, vil man vel også kunne

finde noget andre forholde for kjøn og alder o. s. v., end ifølge hovedtabellen.

§ 37. Et følgende kapitel (om forskjellige trangens årsager) vil vise, at foruden den nu omhandlede sygelighed hos hovedpersonerne har også en stor sum af sygdomme hos familiernes bipersoner (koner og børn) virket til, at fattighjælp er bleven tilstået.

Og på nærværende sted kan endvidere hentydes til en ikke ringe trangsårsag hos hovedpersonerne, som på en måde hænger sammen med de nu fremstillede sygdomstilstande, men dog ikke kunne komme tilsyne i hoved-tabellens tal. Jeg sigter til de mange mellemled mellem udpræget sinds-sygdom og rigtig sund og kraftig sjæls-tilstand, forskjellige grader af tullet og fjantet og klodset væsen, af dumhed og tåbelighed, af tanke-sløvhed og villie-slaphed, nærmende sig til fuldstændig uduelighed. Fattigforstandernes beskrivelser af personerne antyde ofte noget sådant; det var imidlertid vanskeligt at fremstille forholdet i tal, og jeg må indskrænke mig til at gjengive dette almindelige indtryk, at som man kan vide, at der er mere af sygdom og sygelighed inden fattigbefolkningen end blandt de øvrige samfundsklasser (thi sygdom er for mange årsag til forarmelse, og folk, som af andre grunde leve i fattige kår, ere snarere udsatte for sygdommenes angreb), så er det troligt, at om der var råd til at gjennemføre undersøgelsen, skulde vi blandt den samme fattigbefolkning finde forholdsvis meget af sådanne mangler på sjæls-evnerne som de nævnte og deraf følgende mangel på driftighed og foretagsomhed. Ja, det skulde vel endog befindes, at slige skrøbeligheder og misligheder for en ikke ringe del gå i arv i familierne, at der altså fortrinsvis inden fattigbefolkningen foregår en vis degeneration af slægten.

13. Lægetilsyn i hjemmet

§ 38. Det kortere schema om de midlertidigt natural-understøttede (§ 2) gav ikke anledning til at omtale sygdommenes art for disses vedkommende, men vel til at oplyse, at sygdom netop inden denne klasse var en overveiende trangens årsag.

Denne klasse af fattige fik jo ikke understøttelse i penge, men naturalydelse af de tre slags, som specificeredes i schemaet, nemlig: 1) lægetilsyn i hjemmet med medicin, 2) begravelse og 3) «andet» (såsom klæder, sko, brænde).

Antallet af de personer, vi have at gjøre med, kan findes f. ex. af tabellen til § 14 nemlig voxne mandspersoner 710 og kvinder 409, og optællingen giver sådant resultat :

Man ser, at om de personer udskilles, som slet ikke have fået lægetilsyn, bliver det kun en liden del af det hele antal, så liden, at om jeg vilde opstille en fuldstændig tabel over forholdet inden de forskjellige familie- og alders-klasser, så vilde det blive mere vidtløftigt end oplysende*).

Her skal kun tilføjes den almindelige bemærkning, at de omhandlede natural-ydelserhave været tilståede familieforsørgere ikke alene for deres egen skyld, men også til umiddelbar hjælp for deres koner og børn.

§ 39. Det er ingenlunde alt lægetilsyn i hjemmet, som er opregnet i forrige paragraf. Fattige, som havde fast understøttelse eller midlertidig penge-understøttelse, fik også idelig i sygdomstilfælde samme hjælp foruden den penge-understøttelse, som de ellers havde erholdt**).

14. Forpleining i sygehus.

§ 40. Bliver sygdommen alvorlig og farlig, eller træffer den folk, som ikke have hus og hjem, så forslår ikke det i forrige § omtalte og af fattig- eller by-lægen ydede tilsyn i hjemmet, men der må skrides til den kostbarere forpleining i sygehus.

Denne ydelse kan blive tilstået folk af alle understøttelsesklasser, og ikke alene hovedpersoner, men også disses familielemmer kunne blive gjenstand for denne art af hjælp.

Forholdet er fremstillet i nedenstående tabel, der har at gjøre med de samme 4,168 personer, som forekomme i tabellen til § 28:

*) Hvor mange af personerne der hørte til de forskjellige familie- og alders-klasser, kan sees af tabellen til § 14.

**) Fri begravelse for familielemmer samt de andre i dette kapitel omtalte naturalydelser (klæder, brænde) tildeltes også mange af dem, der tillige have pengebidrag.

§ 41 Lægger man vel mærke til overskriften, forstår man, at personernes antal monne have været større end tilfældenes. Det kan også oplyses, at i de 411 tilfælde vare 448 personer indbefattede, nemlig

§ 42 Der er ellers adskillig charakteristisk ulighed inden de forskjellige klasser, hvori tabellen har opstillet de fattige.

Både på mændenes og på kvindernes side vil det befindes, at sygehusforpleining måtte tilståes forholdsvis mange af de voxne ugifte personer (79 af 418 mænd, 82 af 606 kvinder), fremdeles forholdsvis mange af de midlertidigt natural-understøttede (127 af 710 mænd, 90 av 409 kvinder), endelig forholdsvis mange af den yngste aldersklasse (107 af 683 mænd og 115 af 1018 kvinder). I de øvrige familie- og understøttelses- og aldersklasser var der forholdsvis færre, som det var nødvendigt at tilstå denne kostbare ydelse.

Forholdet synes også at være ret vel forståeligt. De voxne ugifte mænd og kvinder savne ofte eget hjem, hvor de kunne få forpleining under alvorlig sygdom, - som enslige personer kunne de ellers forsørge sig selv, de behøve kun fattig-hjælp for sygdommens skyld, derfor få de ingen pengehjælp og komme altså til at stå blandt de midlertidigt natural-understøttede, - som ugifte personer høre de antagelig til den yngre aldersklasse*).

*) Med hensyn til § 5 erindres, at foruden nu omhandlede 448 sygehuspatienter havde fattigvæsenet desuden at betale for en god del flere, som vare indlagte på sygehus ved foranstaltning af andre end fattigforstanderne.

15. Drikfældighed.

§ 43. Ved talen om helbredstilstanden henkastede jeg en yttring om, at sygdom dels kan være en årsag til forarmelse og dels en følge af armodens kår.

Jeg vil vove at gjøre den samme bemærkning angående de moralske skrøbeligheder, som ville blive omtalte i nærværende og et par følgende kapitler.

Det er vanskeligt at gjennemføre hin skjelnen med hensyn til sygdommen; det vilde være endnu vanskeligere her, hvor så meget unddrager sig ølet. Men det tør dog være rigtigt og nyttigt at være opmærksom på muligheden.

Al verden ved, at drikfældighed f. ex. gjør, at folk taber andres tillid, som følge deraf ikke betroes arbeide, endnu som følge deraf synke i armod. Men den mere erfarne ved også om de særegne fristelser, som armods kår føre med sig. Modet vil synke, selvagtelsen tage af, følelsen for sandhed svinde ind, og der indsniger sig let først ligegyldighed for det rette, så upålidelighed i ord, tilsidst forsømmelighed og uredelighed i gjøren og laden.

Der er ikke tvivl om, at i visse retninger hersker der mere af lyde og last blandt fattigfolk end blandt befolkningen i det hele. Men det er også noget, som tvinger sig ind på iagttageren, at meget deraf er arveligt i familierne. Sådanne lyder som letsindighed, ustadighed, uregjerlighed, hidsighed, voldsomhed, kunne ganske vist (det fremgår navnlig af iagttagelser fra fanternes verden) hænge sammen med virkelige medfødte temperamentsfeil f. ex. efter drikfældige og trættekjære forældre; dovenskab, tyvagtighed, pyntesyge, liderlighed kunne være gåede over på børnene fra hjemmets slette ånd, som ikke alene ikke formåede at overvinde det særlige hang, som hele kuld eller enkelte børn kunne lide af, men endog lod de almindelig menneskelige spirer til det onde udvikles altfor frit.

§ 44. De 3,049 personer, som tabellen s. 47/48 opregner, ere de samme som f. ex. i tabellen til § 22. Man vil se, at de midlertidigt naturalunderstøttede ikke ere medtagne.

At der er (som man bedst vil kunne se af tabellens afdeling for procent-forholdet) forholdsvis flere drikfældige på mændenes side (18 af 100) og færre på kvindernes (3 af 100), stemmer jo med alles erfaring.

Både på mændenes og på kvindernes side er der mindst procent af drikfældige i den yngste aldersklasse (12 og 2 af 100), hvilket også må siges at være, hvad man kunde vente. Drikfældigheden er visselig en af de skrøbeligheder, som heller tager til med årene, i samme forhold som livsmodet og modstandskraften tager af.

Blandt de kvindelige familieklasser er det påfaldende at se, hvorledes de forladte koner, både de uden og de med børn, udmærke sig til sin skade, med 14 og 7 procent af drikfældige mod kun 3 og 2 i de andre klasser. Dette er så meget leiere for de samme koners klasse, som det vækker mistanke om, at den tort, de have lidt ved at se sig forladte af sine mænd, kanske ikke har været så ganske uforskyldt.

Forresten tør det gå læseren, som det er gået mig, at nærværende tabel i det hele taget gjør et godt indtryk, eller at dens mål for drikfældigheden ikke ligger så høit, som man kunde ventet. Vistnok er opgaven over hver person egentlig kun et skjøn af vedkommende fattigforstander; men tabellen over arbeidsførheden viste dog, at et samlet skjøn over en stor mængde personer kan give et gjennemsnitlig rigtigt resultat.

16. De forladte koners mænd.

§ 45. Som klassen piger med børn, så må også de forladte koners klasse i sin helhed siges at være et vidne om moralske misligheder, som råde inden den del af befolkningen, der står os for øie, og som jevnt bidrage til at forøge eller fremkalde den hjælpeløshed, som fattigvæsenet må tage sig af.

Dersom det er så, som forrige § lod os ane, at der er forholdsvis megen drikfældighed blandt disse koner, så er dette ikke nogen fuld undskyldning for mændenes brøde, men kun et tillæg til jammerligheden.

§ 46. Antallet af forladte koner med og uden børn var, som det kan findes af tabellen til § 28, ialt 321, og nedenstående tabel opregner deres mænd

først under et, så efter deres egen stand og stilling, dernæst efter deres koners alder, og den angiver, hvorledes de have forladt eller ere komne til at være fra sine koner.

Betragtningen kan indskrænke sig til de fire første rubrikker, hvor største mængden er.

Af håndværkerne og fabrikarbeiderne ere mange reiste til Amerika, ligedan af personer i «høiere stilling»; af dagarbeiderne derimod sidde mange på Mangelsgården, eller de ere simpelthen «rømte», så vi kunne forestille os dem som ustadigt omvankende arbeidsfolk og slusker her i vort eget land.

Se vi på alderen, finde vi, at det er især de yngste koner, hvis mænd ere reiste til Amerika, naturligt nok, da deres mænd vel selv ere unge, og det er først i de seneste år, at emigrationen har været så lokkende. Simpelthen at rømme er derimod en gammel sluske-maner, og det kommer nu tilsyne i vor tabel derved, at de fleste koner over 60 år (11 af 19) ere blevne forladte af sine mænd på den måde.

På «forskjellige» måder vare 18 mænd blevne fraværende. Af dem vare 6 i sindssygeasyl, 3 i sygehus, 2 i militærtjeneste, og 7 vare reiste ud for at søge arbeide.

17. Forskjellige trangens årsager.

§ 47. En række af tabeller har nu givet oplysning om sådanne trangens årsager som stor børnehob for familieforsørgere, mangel på arbeidsførhed, eller den sygdoms- og svaghedstilstand, som har bevirket samme, drikfældighed, og det i sidste kapitel omhandlede forhold fra gifte mænds side. I nedenstående tabel vil man finde en afsluttende opregning, hvor fortrinsvis de opgaver ere komne tilgode, som fattigforstanderne have givet til schemaets 10de og lite rubrik (side 7).

I de foregående tabeller blev der kun taget hensyn til hovedpersonerne. I nærværende tabel kommer det tillige i betragtning, når trangens årsag ligger hos nogen af bipersonerne. En mand kan selv være frisk og arbeidsfør,men endda trænge til bistand, fordi konen er syg, eller manden kan være ordentlig og brav, men være sunken i armod formedelst konens dårlige stel og kanske lastefulde levnet. [se tabell s. 50-51].

Som let begribeligt, kan der i et og samme tilfælde være flere årsager, som have virket sammen. Men ved optællingen kunde kun en årsag lægges til grund. Der fulgtes da for det første den regel, at når en omstændighed hos hovedpersonen var angivet, så toges ikke hensyn til, hvad der var anført om bipersonerne; for det andet blev det iagttaget, at de forholde, som allerede have været gjenstand for tidligere tabellers fremstilling, navnlig børnehobens størrelse, sygelighed og drikfældighed, sattes ud af betragtning, når der ved siden af var anført omstændigheder af noget nyt slags, såsom arbejdsløshed, mer end almindelig knap arbeidsfortjeneste, forsømmelighed, dovenskab og allehånde andre moralske misligheder («uorden og vanstel»).

Ser man altså på rubrikken for «drikfældighed», så må det erindres,

at foruden de der anførte personer er der endnu andre drikfældige, som have fundetsinplads i rubrikken «sygdom eller alderdom», fordi nemlig nogle af disse syge varedrikfældige tillige. Eller kaster man øiet på tallene for «sygdom hos konen» eller «uorden og vanstel hos konen», så må det ligeledes erindres, at desuden f. ex. nogle af mændene i rubrikken «drikfældighed» kunne have syge koner, eller at nogle af mændene i rubrikken «sygdom» kunne have uordentlige og usædelige koner, o. s. v.

Ja, det er vel endog en gjennemgående lov, at inden den kreds af samfundet, som vore tal beskjæftige sig med, træffer det hyppigt, at allehånde både physisk og moralsk nød og elendighed har hobet sig sammen i familierne.

Gifte folk f. ex., som ellers ikke skulde tilhørt fattigbefolkningen, hengive sig således til lidenskabelighed, at de «gjøre hinanden ulykkelige», det slette hang udvikler sig til et mere eller mindre lastefuldt levnet på begge sider, derved synker familien i armod, og nu hjælper den til at fylde tallene i vore lister.

Tabellens 3,049 personer ere de samme, som forekomme f. ex. i tabellen til § 44.

§ 48. Tabellen viser os f. ex., at af de 3,049 understøttede personer (øverste linie) have følgende behøvet hjælpen alene for sygdoms skyld, nemlig:

altså over halvparten af det hele antal. Hertil kommer fremdeles den sygelighed, som skjuler sig i forskjellige af rubrikkerne, idet den kan have optrådt sammen med «mangel på erhverv» o. s. v.

Havde tabellen omfattet de midlertidigt natural-understøttede, skulde sygdommen fået spille en endnu større rolle (se kap. 13).

Moralske misligheder (foruden det forhold, som er betegnet med selve navnet på de klasser: «forladte koner», og «piger med børn») have været fremtrædende i følgende tilfælde:

Efter disse tal at dømme skulde altså de moralske misligheder have havt en langt mindre fremtrædende rolle i det hele spil af samvirkende årsager end sygdommene. Og det vil måske gå flere så, at de finde forholdet bedre, end de på forhånd havde tænkt sig. Erindres må det dog, ikke alene, som før forklaret, at adskilligt også her kan skjule sig under andre rubrikker, men at sygdommene for en del monne være drikfældigheds og udsvævelses eftervirkning.

«Mangel på erhverv» er anført som trangens årsag i 744 tilfælde (arbeidsstandsning om vinteren, konkurrence med symaskinerne og med tugthusets vaskeri o. s. v.). I 338 tilfælde var som eneste årsag anført, at der var børn at forsørge, og ikke altid just så særdeles mange (f. ex. når det er piger med børn).

18 Understøttelsens kostende.

§ 49. Her kan kun gives oplysning om penge-understøttelsens beløb for de to første understøttelses-klasser eller de fast understøttede og de midlertidigt penge-understøttede. Pengeværdien af de natural-ydelser (hovedsagelig lægetilsyn med medicin), som ere tilståede både de to nævnte klasser og desuden de midlertidigt natural-understøttede, har ikke vel kunnet anføres.

Nedenstående optælling omfatter de personer, som ere anførte i tabellen til § 14 under de to første understøttelses-klasser, med forbigåelse af de der udhævede 277 personer, om hvilke nærmere oplysninger mangle. Talletbliver altså 2,117 fast understøttede og 1,131 midlertidigt penge-under-støttede, ialt 3,248.

Ved «børn» i nedenstående talrækker menes de forældreløse og de moderløse børn, som nævnes i § 14.

Under optællingen er der skjelnet mellem de fast understøttede, som stode på fattiglisterne hele året, og dem, som enten kom ind på listen i årets løb eller også gik ud (f. ex. formedelst dødsfald), inden året var omme.