Til hovedsiden


Søk i:
Folketellinger
FT avansert
Kirkebok
Matrikkel1886

Dokumentasjon
Eilert Sundt

Linker
Adresser


tr
tr tr
tr
tr English

Fra tingbøkene: Om den såkalte Birtesaken og Kjærvikmordet i Malangen i 1733.

Utdrag fra Tingboka.

"Da nu Sagen saavidt var vorden oplyst er bemelte synderinde Birte Olsdatter tilligemed sin Broder Benjamen Olsen, begge til dette Ting lovligen vordet indstefnet, for der at giøre nermere forklaring om dette grove Moer, og Brand, samt at anhøre sagsøgerens procediur imod hende tillige med derpaa følgende Rettens eragtning derom."


Fra Anders Ole Hauglid: Malangen og Balsfjord historie Fram til 1830-åra. Fra veidesamfunn til jordbruksbygd. (1981):

En dag i midten av juni 1733 satt Jens med sitt bøkkerarbeid utafor stuedøra, og Birte satt på dørstokken med en høsebunding. Benjamin var også heime på gården, men holdt til inne i stua. Det hadde vært trette mellom ektefolkene tidligere på dagen, og mens Birte nå satt med bundingen, gikk den ene bundingsstikken i stykker, og av dette oppstod en ny trette mellom dem. Benjamin hørte det inne fra stua, kom ut i døra og så at Jens ville til å slå Birte. Han tok da Jens i akslene og sa: «Hva vil du gjøre, din skjelm?» og slo ham derpå i marka så han ble liggende.

Benjamin kastet seg over Jens og holdt ham, og imens sa han til søstera: «Ta nå øksa og hugg». Birte tok øksa (som Jens antakelig hadde brukt under arbeidet), og gav mannen et hugg i hodet. Men straks hun hadde gjort det, ble hun forskrekket over sin gjerning, og kastet øksa fra seg. Benjamin tok da øksa og hugg i samme såret, uten at Birte sa eller gjorde noe for å hindre det, da hun var så forvirret over det som skjedde.

Bygdeboka

Da drapet var skjedd, sa Benjamin til søsteren: «Kom, la oss få liket ut på sjøen og senke det ned: ti våres liv er borte i hvor som helst er.» Det var liv i mannen enda mens de bar ham til båten, og Benjamin rodde ut og søkte liket ned. Imens gikk Birte heim til husene, og kort etter kom Benjamin oppover. De tok først gress og mose og tørket opp blodet, så det ikke skulle sees spor av ugjerningen på stedet. Sponene etter arbeidet Jens hadde holdt på med, var også blitt blodflekket, men disse ble nå også samlet opp og brent. Det var kanskje dette som satte dem på den tanken å tende på huset, for å skjule drapet.

Les hele historien i Malangen og Balsfjord historie.

Tekstene nedenfor er utdrag fra tingbøkene som omhandler "Kjærvikmordet":

25. juli 1733

Anno 1733 d. 9 Decembris blef paa Grebstad holdet høsteting efter Fogdens forregaaende anordning. Retten præciderede Kongl. Maytr. Foget Sr. Andreas Tønder saa og Sorenskriveren Rasmus?? Rosenfeldt, samt til Rettens bethiening efter følgende Eedsvorne laugret, Sc: Olle Torlefs. Melle, Haldor Svends. Bachejord, Peder Halfvors. Buvigen, Niels Peers. Sand, Lars Anders. Skulfiorden, Povel Siurs. ibid, Olle Abrahams. Bachejord, og Cassper Thommes. Øysteen.

Eftter at Retten var allerunderdaniste sadt, blef allerunderdaniste for meeninge Almue oplæst Kongl. Maytr. forordning angaaende Jagten udi Norge, datteret Fredensborg d. 8?? May Anno 1733.

Dernest blef eftterskrefne Sag forretaget.

Saasom for her dend Dannemand Olle Kieldsen, Boende paa en gaar kaldet Tiærvigen udj Malangen Fiord og her i Hillisøe tingsted beliggende forregav paa nestleden Sommerting holdende d. 10 Juny nestleden her paa Grebstad. Hvorledis hans egte gifte Søn Jens Olsen og var boende paa bemelte Tiærvig Jord, dog et temmelig støche udenfor, fra Faderens Huus og gaar, skal nogen dager førend bemelte Sommerting blef holdet, været hasteligen bortkommet, saa ingen visste hvor hand var afbleven. Ja End mere?? berettede, at bemelte hans Søns huuser samme tiid, er vorden afbrent og efttersom bemelte hans Søns egte Qvinde Birte Olsdatter saa og hendis Broder Benjamen Olsen, var alene og ingen anden da tilstæde der paa gaarden, da hand skal verre bortkommet, saavelsom da ildebranden er skeedt formeente derforre, at samme sin Sønnekone og hendis benefnte Broder motte vide hvor hand var afbleven, og hvor fra dend Brand i gaarden var kommen. Begierede derforre af Øfrigheden, de ville lade dem for sig indhente, saasom de da var hos deris Moder Karen Andersdatter, en Enche boende udj Ørsfiord. Hvilchet og blef eftterkommet, og dernest om denne handel blef nøje eftterspurdt og udforshet hos dem, mens de gave da iche andet til svar, end de viste intet derom, men meente at hand sielf skulle havet sadt Ild paa gaarden for at hand villet omkomme hende da?? hands qvinde som sagde sig da at skulle havet ligget udj det Ens huus at sove, og dernest maa hand været bortrømt. Imidlertiid som ingen viis underretning hos dennem kunde faaes, blef ald Flid giordt at efttersøge om mand hannem kunde finde enten levende eller døed. Mens alt forgiævis saasom hand var iche at finde paa lands nogen stæds og derforre bemelte hans qvinde og hendis Broder, ej videre kunde eragtes dennem herom at tiltale, mens blef stillet paa fri foed igien.

Endelig d. 21 July Nestleden, da dend bortkomnis Lægeme (eftter Guds tillatelse) af Søen er vorden opkast paa landet liggende, strax nedenfor hans egen gaar. Hvilchet hans døde lægeme, af bemelte hans Fader, og dend dødis Broder Erich Olsen er bleven fundet med merchelig tegn, hand at have været ynchelig myrdt og dræbt.Da nu dend bortkomne og hans døde lægeme var saaledis fundet, haver bemelte hans qvinde og bemelte hendis Broder begge straxen taget til Flugten og bortrømt paa skouven, hvor de iche var at finde saalenge sommeren varede. Hvilchen Flugt giorde dem mistenchelig for dette begangne Moer og Brand, og derover af Øfrigheden er bleven efttersøgt, som endelig den 28 Octobris nestleden er hun eftter Fogdens ordre bliven paagreben og førdt til Fogdegaarden Vang, hvor hun for Fogden udj de dannemens paahør Sc: Peder Halfvorsen Buvigen, Hendrich Rønnes. Bachejord og Haldor Svends. ibid, tilstoed og fridt ud bekiente, at hun sielf alene hafte begaaet dette Moer paa denne hendis Mand saavelsom og sielf sadt Ild paa Gaarden. Och benefnte hendis Broder allene haver medhiulpet hende at kaste dend drebte udj Søen. Da efter saadan hendis frigiorde bekiennelse blef hende paalagt Fængsels-jern.

Da nu Sagen saavidt var vorden oplyst er bemelte synderinde Birte Olsdatter tilligemed sin Broder Benjamen Olsen, begge til dette Ting lovligen vordet indstefnet, for der at giøre nermere forklaring om dette grove Moer, og Brand, samt at anhøre sagsøgerens procediur imod hende tillige med derpaa følgende Rettens eragtning derom.

Mens førend Sagen blef exsamineret eragtede Retten det fornøden først at tilspørge benefnte Olle Kieldsen, som Rette efttermaals Efter Loven, om hand iche agter denne Sag imod denne sin Sønnekone saavelsom hendis Broder at udføre, paa det saadan grov udædigske gierning kand vorde afstraffet.

Hertil hand svarede, at hand ville vel see det at de for saadanne gierninger kunde vordet tilbørligen straffet; mens hans fattige vilchor er saa store, at hand iche er af de kreffter, ei heller af dend forstand, at hand trøster sig til denne sag at utføre imod dem, vil derforre heller hermed frasige sig sin Efftermaals Ret med begiering og formodning at hans Herskabs fuldmegtige Sr. Michel Hvid, antager sig Sagen, og Effter Loven dend imod dennem udfører.

Fogden hernest loed indføre, at saasom dend Rette Efftermaals mand, formedelst sin fattigdom, og uforstandighed haver frasagt sig denne Sag at udføre, og dernest overdraget dend til sit herskabs Fuldmegtige Sr. Michel Hvid. Da som meer bemeldte Sr. Hvid er nu her Absens, eragtet Fogden det fornøden til Sagens deds snarere drift, og paa Sr. Hvittes vegne at antage sig dend, med vedbørlig procedius og tiltalle. Och derpaa producerede hand da udi Retten, dend tagne besigtelse paa den dræbtis lægeme, og er følgende ordlydende saaledis.

Anno - 1733 d. 25 July vare vi underschrefne Forsamlede her paa Tromsøe Præsteboelig, effter Deris Kongl. Maytr. Foget Ædle Andreas Tønders ordre, nemlig paa Fogdens Vegne Matias Reimers, hans fuldmegtige Bondelenshmanden Olle Larsen Grebstad af Hillisøe Tingstæd, Olle Torleffs. Mielle, og Christopher Kields. Strømmen af bemeldte Tingstæd, for at besigtige en døed mand nafnlig Jens Olsen tilforn boende udi Hillesøe Tingstæd paa Jorden Tiærvigen som for en 6 a 7 ugers Tiid siden var bortkommen, men dend 21 July af Søen opdriven for sin egen bøxlede Jord, og af hans fader Olle Kieldsen og Broderen Erich Olsen funden, og hertil Tromsøen hid førdt, for at blive Jordet, och er da Sal. Jens Olsens lægeme af os samtlige besigtiget, og befandt vi da hans lægeme at verre dræbt med en Øxse, saaledis at hand var hugget oven i Hovedet fra hovet Iissen og need til det ene Øre (alt paa dend Høyre side) med 2de huch, at dend 3die deel af Hovedet derved var afhugget, fleere hug eller stich kunde vi iche see paa dend Sal. Mands Lægeme. At denne Besigtelse er saaledis Rigtig, det Testeris af os underschreffne med egne hender og hos trycte Signeter.

Actum ut Supra

Matias Reimers   Olle Larsen Grebstad

Olle OTS Torleffs.   Christopher Kieldsen

at denne Besigtelse saaledis i alle Maader at vere Rigtig og i sandhed som melt er det bekrefftede bemelte Olle Larsen, og Olle Torleffsen begge nu her for Retten med Eeds afleggelse. Mend de andre 2de var nu her ved Tinget iche tilstæde.

Synderinden, som var paa Frie Foed, stillet her i dag for Retten og blef hun da tilspurdt, om hun iche endnu tilstaae

hendes forrige frigiorde bekiendelse, som her forhen meldt er og for Fogden bekiendt haver (forend hun nogen Tid blef fengslet) at hun haver begaaet dette Moer og Brand paa hendis egen Mand og Gaar.

Dertil hun nu her forretten sørgendis svarede bekiende og udsagde, at hun iche kand negte at hun jo (detsvær) haver begaaet dette Moer og Brand paa denne hendis Mand og Gaar.

Belangende denne Sags oprindelse til dette begagne Moer, da finder Retten det fornøden, først at fremkalde den dræbtis Fader Olle Kieldsen Tiærvigen, som boede et lidet støche fra denne sin Søn paa samme Gaar, og at tilsørge han hvad ord som blef talt af dend dræbtis Hustrue Birte Olsdatter, som her forretten er nærværende til vidnemæle, da hun kom ind til bemeldte Olle Kields., effter at Huusene var i brand hvortil han da svarede, at hun raabte om hielp, og berettede at ham, meenede sin mand, ville komme efter hende, dertil hun sielf tilstoed at hun bad dem om hielp at de ville komme ud og hielpe at slyche dend Brand som var i Gaarden anstuchet.

Faderen fremdelis beretter, at da hand kom til Gaarden løbendis der Sønnen boede, var da alt et Huus opbrendt som var en Høelade og Ild udi en Bue og Stuehuus, saa hand ingen hielp kunde der giørre, men raabte efter sin Søn, som da iche der var at finde, mens hun (konen) kom iche tilbage igien, mens gich lenger ind i Fiorden paa Gaarden Nordbye der Finderne boede, og forblef hos dem Natten over intil om Morgenen da granderne deromkring boende saae denne store Brand, og foer de da derover for videre at erfare det og da de kom til Stædet, nemlig Ingebret Eliss. som var med en Baad, Niels Olsen og paa en Baad sielf anden og Olle Jachobsen paa Sand med en baad sielf anden der udi, fandt da Huusene paa Gaarden at verre opbrendt og needfalden, og som de da ingen folch fandt der ved Branden, rode en Baad af dem indtil Finnerne paa Noerbye, for at efterspørge videre om denne Ulyche, hvor de da fandt benefnte Birte Olsdatter, og tok hende med sig, og førde hende til hendes boepel, der Huuserne var opbrendt og har hendis broder Anders Olsen her for retten tilstået at der hand spurde denne sin søster, hvorledis denne ulychelige ilebrand var kommen fra, svarede hun at hendis Mand sielf haffte giort det, og videre kunde iche nogen herom sige.

Retten har funden det for got at tilspørge hende, hvad der har tilskyndet hende, at bedrive denne uchristelig gierning imod hendis egen Mand, hvortil hun svarede, at som hun hørde af ham, at han schulle have beskyldt hænde for, at hun schulle havet besmittet sin Egte Seng med andre, det hun dog efter tilspørsel visste at kunde bevise; hvorpaa hun da blef tilspurdt om hendis alder, saa og hvor lenge hun med denne hendis nu døde Mand haffte været i egteskab tilsammens, saa og hvor mange børn hun haffte hafft med denne sin Mand, hvortil hun svarede, hendis alder var nu en 24 Aar, og er nu 3 Aar siden hun kom udi egteskab med ham, og imidlertiid, med hendis Sal. mand avlet til Verden et Barn, som blef døedtføedt til Verden, og siden ingen børn auflet.

For det andet forregav hun dend aarsag til deris uforligelighed var denne at hun berrettede, at hendis Mands

meeste tilhold var hos hans Fader, saa at hand undertiden haffte tilhold om Natten hos Faderen og hun da var allene hiemme og reholverede hun sig da at fare fra hendis Mand, og til hendis Moder som bode paa dend Gaard kaldet Ørsfiord, som er en half Miil fra hendis eget Hiemstæd, hvor hun da der opholde sig paa næstendeelen et Aar tiid, og imidlertiid var hendis Mand over hos hende efter hendis egen tilstaaelse, for at ville have hende hiem med sig igien til sit Huus, mens hun dertil da ingenlunde ville lade sig beqvemme. Och som det da for deris Siellesørgere Velærværdige Proisten Hr. Henning Junghuus saadan fraskillelse blef tilkiendegivet, paatog hand sig da afvicte Sommer 1732 dend Reise at drage der ind i Fiorden, for at anmmode dem til forligelighed og en goed kierlig forrening som Egtefolch at leve tilsammen, hvilket hun dog icke agtede, førend nu en 3 Uger før neste dend Pintsetid, da mand foreholdt hende ved andre Meedler loven følgende at ville bringe dem tilsammen, for at leve et gudfryctig lefnet med hverandre, og dernest infant hun sig hos sin egtemand.

Hvorpaa hun da videre blef tilspurdt af Retten om hun med sandhed kunde sige at hendis Mand da hun nu sist var kommen tilsammen igjen, handlede ilde med hende, enten med hug og slag, eller i nogen anden maader, derhos om de med hinanden søgte deris egteseng tilsammen fra den tiid, og indtil den mordiskee gierning blef begaaet.

Hvortil hun svarede, at hun haffte ingen anden aarsag herom, end det samme hun forhen har bekiendt, saa og at hand vel begierede af hende at ville søge seng med hende mens hun negtede han det.

Anne Maria Erichsdatter, som sammetid hafft thient hos dend dræbte imedens denne hans kone var fra ham, og siden der Effter til dagen der gierningen scheede, var hun dertil duermaalstiid, da hun gich til deris nestis grande ved Nafn Thommis Nielsen, for at hielpe dem at bage flatbrøed. Hun blef tilspurdt at utsige sin sandhed, hvad hun var vidende om denne hendis madfader, og madmoders u-forligelighed, og om hun visste noget, eller nogen aarsag, til dette begagne Moer, dertil hun svarede, om mordet visste hun intet af, mens iche kunde negte at hun jo offte saae, at han ville have kierlig omgiengelse med hende, mens hund ville iche, saa som hun altid fornam at hun bar et hadefuldt hierte til sin Mand.

Fogden fandt det fornøden at tilspørge Synderinden, saa som hun forhen her tilstaaet dette Moer at have begaaet paa sin Mand, nu da at giøre det bekiendt med hvad medel, og hvad Redskab hun dertil brugt haver, og over alt hvorledes hun dermed har omgaaedes helst Etterd?? besigtelsen forklarer, det hvorledis og med hvad oud formentes den døde at verre dræbt med. Dertil hun svarede at hun hafte dræbt ham med et hiern kaldet krysshiern, tilat giøre kryss udi tønder med, og bekiender hun at hand saae det da hun kom til ham med dette jern, men giorde ingen modstand raabte iche heller, men faldt strax til jorden, effter førtste slag, hvorefter hun da gav ham enda et slag til, effter hand var falden til Jorden.

Blef hende end videre tilspurdt, om hendis broder Benjamen som da var hos hende paa Gaarden, fra den Tiid hun nu sist kom til hendis Mand, om hand da var hos hende da dette Moer var skeede, hvortil hun svarede nej, mens at han var oppe i Marchen hos Creaturene.

End videre blef hende tilspurdt hvorlenge det var effter at hand kom need til hende, svarede hun at det kunde verre til En half time dereffter at mordet var skeedt, og berettede hun at dend drefte loed imedens paa stæden der hand var dræbt.

Noch videre blef hende tilspurdt, om hun nogen tid tilforn haffte aabenbaret dette Moer, og hendis onde forsædt imod hendis mand, for denne hendis Broder Benjamin Olsen, som hun haffte taget til sig paa Gaarden. Hvortil hun svarede iche at kunde negte, at hun jo haffte giordt det bekiendt for denne hendis broder, mens hand derimod haffte aldtid fraraadt hende at afstaa saadan hendis onde forsædt.

Videre blef hende tilspurdt hvad tiid det var paa dagen da denne mordigske gierning blef begaaet, hvortil hun svarede, at det var paa midaftten tiid som mand Regner her at verre da Klochen kand verre 4 a 5 Efttermiddag, og bekiender hun dernest, at da hendis Broder kom til hende og saae dend gierning hun giordt haver, sagde han til hende, Gud naade dig, for denne gierning du haver giordt, og dernest Effter hendis begier, hialp hende at tage ham i baaden, og udførde ham noget fra landet, paa søen og der udkastede de hannem.

Der Effter beretter hun videre paa tilspørgelse at da de Begge kom op igien fra Søen og haffte nedsunchet dend dødis legeme, tog Broderen sine skindklæder paa sig og roede ud at fiskee, og da hun gich op i gaarden satte hun Ild paa huuserne forregav derhos at dermed ville besmyche sin mordiskee gierning i dend tanche at ville indbilde andre, at hendis mand sielf skulle have giordt det og opbrendt sig sielf.

Til slutning blef hende tilspurdt, om hun iche var saavel oplyst udi hendis christendom, at hun jo visste at det var en grov missgierning, som hun imod hendis mand haffte begaaet, og hun derfor burde at lide en skiendig død, dertil hun svarede, og tilstoed denne hendis store syndige giernings begaaelse, visste hun vel at verre Christendom?? Synd, hvilchet hun og nu hierteligen bejamrede og beklagede, og forventede dernest En naadig dom.

Fogden loed herpaa indføre at Effter at her inden Retten er Effterspurdt, om det Jern som Synderinden Birte Olssdatter, her bekiendt og tilstaaet at have dræbt hendis Mand med, nu her ved tinget var stilstæde svarede hun at have kast samme jern fra sig i et af huusene førend det brende, men Erich Olsen som er Broderen til dend formordede Birte Olssdatters Mand, svarede at samme Jern schal hand have fundet udi et af de afbrende huuser udi asken liggende, og som hand iche haffte det med sig hertil tinget, blef ham anbefalet med allerførste at forskaffe det hid, til nermere efftersiun.

Och som da intet var videre udi denne sag at udfinde, saa som Synderinden Birthe Olssdatter frivillig førend hun kom i fengsel, saa vel som siden nu her for retten har tilstaaet disse hendis grove og udædigskee gierninger, saa henstillede Fogden paa Sagsøgerens Vegne sagen til Dommerens og Rettens paakiendelse.

Herom denne gang eragtet.

Saasom denne sag befindis, af temmelig vidt løfftighed, saa mand iche nu i denne hast kand den Rettelig U-granskee til Endelig doms afsigelse. Hvorforre Dommeren tilligemed hans meddomsmænd eragtede det fornøden, sagen at opsette til d. 7de january - 1734 da Synderinden kand stillis for retten, at Anføre hendis dom.

Piindtse?? tiid forrelegges Erich Olsen at hand til dend tiid lader for retten indkomme det her i sagen ommelte jern, som dend døede siges at skal verre dræbt med.

Dend 10 hujus blef Retten af forrestaaende Rettens Bethienter atter honorerit, hvor da Indfaldt Effterfølgende Sag.

En Ung Kahl ved Navn Benjamen Olsen af gaarden Ørssfiorden og her i tingstædet beliggende, var til dette ting lovligen indstefnet, saasom hand var misstengt at skulle havet værret med sin Søster Birte Olssdatter at formyrde hendis mand Jens Olss., og derfor nu derom at svare til alt hvis Sagsøgeren udi samme sag formeente sig at Effterspørge, og Endelig at anføre Rettens eragtning derom.

Dernest blef bemelte Benjamen stillet for retten paa frifoed, og blef saa tilspurt følgende, for det første er hand bleven tilspurdt om hannem var vitterligt, at hans Søster haffte aabenbaret det for hannem, anlangende det Moer, som hun paa hendis Mand her for Retten i gaar haver tilstaaet at verre forøvet, hvortils hand svarede iche at kunde negte, at han jo en tre dager tilforn af hende saaledis haffte hørdt om hendis onde forsædt; mens da svarede, og ombad hende, at hun skulle bede Gud bevare hende for saadanne onde tancher og forsædt, saavel som fra saadanne grove gierninger.

For det Andet blef hand tilspurdt, hvorfor han iche aabenbarede det, enten for den dræbtis Fader som boede paa samme Gaar eller og hans Grander, som boede strax derved eller og for hans brøder og moder, som boede ichun en half miil derfra.

Dertil hand svarede, at hand iche kunde tenche eller vente at dend ulychelige gierning saa hasteligen shee skulle.

Dernest blef hannem tilspurdt om hand var med udi gierningen eller hiemme udi Huuset, da mordet skeede, eller og hvor hand dend tiid var, svarede hertil, at hand var i Marchen og vogtede Creaturene og saaledis iche at have verret med udi gierningen.

Fremdelis blef hand tilspurdt om hand førend hand gich ud at vogtede Creaturene, saae eller hørde og fornam, at der var nogen u-forligelighed imellem dem begge: nemlig mand og Qvinde, enten udi en eller anden maader, og det enten dend Dag eller og tilforne, hvortil hand svarede, at hand iche dend Dag førrend hand gich ud med Creaturene, hørde noget ondt imellem dem, iche kunde hand sige, at for dend Tiid at have hørdt noget.

End ydermeere blef hand tilspurdt paa hvad Tiid om dagen hand var hiemme igien, effter at hand om morgenen var udgaaet med Creaturene. Hvortil hand svarede, at hand gich hiem effter middagstiid, og gich saa ud igien i marchen til fæet Noens tid??, som er naar Klochen er 3 om efftermiddag, og bekiende hand videre Effter tilspørsel, at da hand var hiemme fra Fæet, fornam hand intet noget til denne onde gierning, iche heller aabenbarede hans Søster det da for ham, at hun saadan gierning agtede da at ville begaae og bedrive.

End videre forklarede hand Effter tilspørsel at da hand kom hiem imod affternonen med Creaturene ungefær Klochen var 5 da saae hand at denne onde gierning var skeedt, og da hand gich need til sin Søster som var nede med Søen, saae hand manden loed døed paa Marchen og hans qvinde at staa hos ham; og kalte da Benjamin sin Søster til hannem, og begierede at hand ville hielpe hende, dend dræbte i Baaden, for at kaste ham ud paa havet, der at nedsenche ham, som hand og giorde, og sagde hand da til Søsteren først, Gud bædre dig for gierning du haver giordt.

Fremdelis blef hannem tilspurdt, da de førde dend døde ud paa Havet at nedsunche, om hun iche berettede for hannem, med hvad slags aad eller eg hun haffte dræbt hendis Mand med, eller og om han tilspurde hende derom og sielf saae hans hovet, hvormed det kunde været dræbt enten med Øxse eller andet skarpjern.

Hertil han svarede, at han ingen af delene effterspurde, eller hørde af henne noget herom, kunde ei heller vide med hvad slags medel hun haffte drebt ham med. Tilstoed og hand og hans Søster ingen tyngsel af steen eller andet slag hafte bundet til hans lægeme, førend de udkastede ham.

Noch blef ham tilspurdt, hva hans gier var effter at de begge kom i land igien og haffte nedsunchet den døede svarede dertil at hand gich op og tog sine Schindklæder, og rode saa ud at fische paa Søen og en liden stund dereffter, og førend hand haffte udkast sit fiskeredskap, saae han røgen udi gaarden, og roede hand strax optil landet tilligemed Engebret Eliassen Kirchevig, og Olle Jachobsen Sand, og gich saa strax op til branden, men der var ingen folch, thi konen Birthe Olsdatter var da afgaaen intil Gunder Jachobsen paa gaarden Noerbye og som da iche kunde Ræde noget, saasom Huusene da stoed udi fuld Brand, gich hand tilligemed de som med ham var, saa strax Ind til dend dræbtis Fader og spurde effter qvinden Birthe Olsdatter, mens de svarede dem, at hun var gaaet Ind til gaarden Noerbye. Hvor effter da hand nemlig Benjamin men tillige med dend dødes Broder Erich Olss. foer indtil Norrbye, hvor de fandt bemeldte Birthe Olsdatter og tilspurde de hende da hvorledis det haffte sig med dend Brand som var skeedt paa hendis gaar, og hvor fra dend er kommet, dertil hun svarede dem, at hendis mand haffte sielf sadt ild paa gaarden, og følde hun dennem saa med i baaden ud til Tiærvigen hvor de der nedlagte sig til hvile, saasom det var langt ud paa natten. Og morgenen der effter kom Birthe Olsdatters moder og brødre til dem paa Tiærvigen, for at efftersee om dend Røg som var afftenen tilforn seet at været paa gaarden, og effterspurde de da, hvorledis med samme brand var tilgaaet. Dertil hun svarede at hendis mand haffte giort det. Og tog da moderen og brøderne dennem hiem med sig til deris egen gaar, nemlig Ørssfjord.

Videre blef bemeldte Benjamen tilspurdt om hans alder, hvortil blef svaret at hand var til 20 aar gammel og dernest befantis hand at verre temmelig opliust udi sin christendom, effter enfoldig maade.

Och som da intet meere eller videre udi denne sag er at udfinde til sagens meere oplysning. Saa henstillis det til Dommerens Eragtning og gotfindende.

Herom denne gang eragtet.

Dommeren med sine meddomsmend, eragtede at optage denne sag til Domsafsigelse, paa næste søgne dag effter førstkommende hellig tre Kongers dag som er d. 7 januari 1734 til hvilchen tid dend for sagen forstaaende Benjamen Olsen kand fremstillis forreten til endelig doms afhørelse.

Dereffter blef effterfølgende mænder tilnefnt, at aflegge deris Eed for velbaarne Hr. laugmand Bredal, saa at de kand til nestkommende Sommerthing bethienne Retten, hvilche erre disse effterfølgende, Thomas Niels. Find i Skudtvigen, Gunder Jachobs. Find Noerbye, Anders Olsen Ørssfiorden, Jens Jens. Sommersætte, Efvert Jonsen Løchvigen, Gunder Anders. Find Biørnslet, Hendrich Niels. Find Ausernes?? og Christen Mortens. Oldervigen.

Anders Olsen af Ørsfiord fremkom for Retten og tilspurde tilstædeværende Laugret og samtlige almue, om der nogen af dem, kunde sige hannem andet paa end alt det som sømmeligt og skicheligt er, eller og at som det nu er bekiendt innen retten, belangende de Moer, som af hans Søster Birte Olsdatter er begaaet, om hand derud i noget har værret vidende, enten med raad eller daad de da herom nu ville give ham deris underretning, særdelis effterd. at udi agterne iche noget har været om hans persoen af nogen nefnte eller hørdt.

Hvorpaa da af alle tilstædeværende blef svaret, at de intet andet om hans persoen visste, end alt det som sømmerligt og skicheligt var og i det øfrige vad hans Søsters sag var angaaende, da var hand aldelis der u-skyldig, og iche heller for denne Ret var auioneret eller beskyldt af noget og er saa dette deris sande beretning, hvorpaa hand begierede udtog under Rettens forsegling.

Dend 9de January 1734 blef atter her paa Grebstad, af forrestaaende rettens bethienter, retten honoreret og da bemeldte synderinde Birthe Olsdatter, fri fra sit fengsel fremkom her for retten, til at anhøre sin endelig afsheed fra denne underret.

Dog førend dommen blef afsagt eragtede Retten det fornøden, til sagens ydermeere opliussning, her at formelde, at alt hvis som her i agten findis, og af synderinden Birthe Olsdatter er giordt bekiendt, om hendis Broder Benjamen Olssen. Da haver hand derom sielf her for Retten, og udi sin egen sag bekiendt og tilstaaet det samme, saaledis at have tildraget sig. Undtagen at det var ej meere end 3 dager før moerdet scheede, at hun sagde det for ham, saadan ond gierning at have i sinde, og da fraraade hand hende det, og at Bede Gud bevare hende derfra.

Som da intet Meere var udi denne sag at Effterspørge, eller forhøre, blef da derom af Retten saaledis Eragtet.

Det er ved den her udi agten og ommelte Eedlig besigtelse paa dend døede Jens Olsens lægeme, noch som beviist, hand at have været yncheligen formyrdet, hvilchet moer hans egen egteqvinde Birthe Olsdatter, sielf frivilligen, og førend hun nogen tiid er bleven fengslet haver bekiendt og tilstaaet.

Det samme og ligeledes nu her forretten for os frivilligen haver bekiendt, at hun haver formyrdet denne sin egtemand, af fri hud og villie, uden dertil at fornemme havende ringeste aarsag eller anledning, saa som hand altid har beviist sin kierlighed imod henne, mens allene af et ont sind og u-kierligt hierte, som hun bar til hannem, hvorom agten vitlig forklarer, end og dernest har hun her forretten bekiendt og tilstaaet at effterat hun haffte dræbt denne sin mand, haver hun dernest udførdt hans døde lægeme paa søen og der nedsiunchet det. Videre haver hun og her forretten udsagt, tilstaaet, og bekiendt giordt, at hun straxsen effter at hun

haffte denne hendis mands døde lægeme nedsiunchet, da haver hun og sielf allene sadt Ild paa hendis mands gaar, og der afbrendt 3de Huuser saa at hendis egen frivillige tilstaaelse og giorde bekiendelse overbeviser hende schyldig at verre udi disse benefnte 3de u-dædigschee missgierninger. Hvorforre mand ei andet derom kand erragte, end at hun og derforre er schyldig og bør at lide og udstaa en schændig døed, samt og hendis hofvedlod til herschabet at verre forbrudt. Mens som disse hendis begaaede missgierninger erre saa grove at vi for denne underret iche understaar os at felde dom over hende til straffen, og datil følge af dend Høy Kongl. Allernaadigste forordning af 16de octobris Anno 1697, angaaende grofve moerderis straf. Mens derimod vi udi aller dybeste underdanighed Indsender denne sags forhørde agt til Deris Kongl. Maytr. vor allernaadigste Arfve Herre og Konge til sielf egen Allernaadigste betengning, hvad peen og straf denne synderinde Birthe Olsdatter for disse hendis bedrefne og begaaede grove missgierninger bør derfor lide og udstaa.

Saaledis udi denne sag, som forrestaaende meldt er for os ved Retten at verre passeret, saa og derom afscheediget, saavidt vi for denne Underret kunde eragte, hvilchet bekrefftes med egen haand og undertrycte Signeter, og dernest udi allerdybeste underdanighed lever vi deris Kongl. Mayst. vor Allernaadigste actherre og Konge, Allerunderdaniste lif forbunden arfve undersaatter.

Dernest blef samme tiid og dommen afsagd udi dend her forrestaaende Benjamens sag, som da og her i dag fremstoed for retten til sin doms afhørelse og er saa derom følgende.

Endelig som da intet meerre udi denne sag var at indvende, og Kongl. Foget paa sagsøgerens vejne, saken til Rettens eragtning har henstillet saa er da derom af os saaledis dømt og afsagt.

Hvad seg er angaaende dend misstanche (Effter stefnemaales udvisning) til denne her indstefnte Benjamen Olsen, om det begaaede moer paa hans Søster Birthe Olsdatters mand Jens Olsen. Da kand vi af denne heele agt iche ringeste derom erfare, at hand i nogen maader haver været med udi gierningen, da bente. hans søster begich dette grove moer, langt mindre saadant ei heller er vordet som over beviist og saaledis for denne moerdiskee gierning befindes da fri at verre. Dernest, og effter hans egen tilstaaelse og giorde bekiendelse her for retten befindis hand (og effter benefnte sin søsters begiering) at have med været og tilhiulpet hende, at nedsiunche paa søen denne hendis mands døede lægeme, effter at han var formyrdet. Likeledis og her for retten, har tilstaaet, at hand om denne hendis i tanche havende onde forsædt til denne moerdischee gierning, var hand derom af hende beviist 3 dager førend gierningen scheede, og da schal hafve forreholdt hende, at bede Gud bevare sig fra saadan ond gierning, iche heller har hand kundet tengt, at gierningen saa hastig schulle schee. Saa kand da herom ei andet eragtis om disse hans gierninger og bedriffter udi denne gierning. End det at verre, som en fordølchelse og fortielse med at see denne hans søsters grove missgierninger fordulte, som dend naturlige og medføde kierlig til sin søster kundet havet ham tilskyndet. Saa dog iche desmindre, at saa som hand nogle dager førrend mordet scheede, var vidende om dette hendis onde forsædt, haver hand

da iche, som en velbetengt broder hensendt eller draget omsorg for hendis frelse, I at hindre hende fra hendis grove forset, og enten sielf at hindre det eller og at aabenbare det for andre, følgende lovens 6te bogs 13 articuler første pungt. Mens hand derimod haver fortiet, og iche som hand burde og af ald Flid forrekommet saadanne onde gierninger. Kand derforre og herom af os iche rettere schiønnis og dømmis, at hand jo for denne sin fordølgelse og fortielse bør at ansees til dend straf, som for bemeldte lovens articul, saavelsom Lovens 6te bogs 8tende capit. 7de art. omformelder, nemlig at hand for denne sin fordølgelse og fortielse med slige grove gierninger bør derfor udvise og betale fuld mands boed, som er 3de 18 lod sølf. Og beregnet til 27 rdr. og saafremt hans formue iche dertil schulle verre tilstrechelig, da for dets resterende derfor at arbeide til fuld af betalingen vorder fyldigstgiordt hvornest hand da for denne sags videre tiltale vorde angerløs.

15. juni 1739

Dend Mordiske Sag imod Birte Olsdatter og hendis Broder Benjamen Olsen angaaende det grove Moer hun skal have begaaet paa hendis Egtemand Jens Olsen Tiærvigen, fordent Sr. Michel Hvid paa sit Herskabs Vejne nu i Retten, og derpaa indleverede i Retten en skrifftlig Stefning af datto Miønes d. 27 Aprilis 1739.

Paa Stefningen befandes Lenhsmanden Olle Lars. og Peer Halvorsen at have samme Stefning lovligen forkyndt den 22 May 1739 for delinqventerne udi deris Fengselshuus paa Vang.

Sammeledes og den af bemelte Olle Lars. og Haldor Svendsen Bachejord lovligen forkyndt d. 27 May 1739 for alle indbemelte udi Stefningen.

Bemelte 2de Stefnismænd fremstod for Retten og effter Loven afh??lede Stefnemaalet at være for en hver vekommende lovligen forkyndt.

Olle Torlefsen Melle, Christopher Kields. Strømmen, og Haldor Svends. Bachejord Rettesmænd, undvigte deris sæde i denne Sag, og igien indtræde Hans Haldorsen Vadstrand, Claus Christens. Melle og Christen Mortens. Oldervig.

Til at svare for fangerne var af Fogden tilnefnt Hans Olsen Tusøen, og var tilstæde.

Delinqventerne vare stillede for Retten derpaa produceret Sr. Hvid En Kongl. Resript til Hr. Etats Raad og Amtm. Schelderup datterit Fridrichsberg Slot d. 16 January.

Delinqventen Birte Olsdatter og hendis Broder Benjamen Olsen deris Sag angl.

Dernest produceret hand deris Kongl. Maytr. allernaadigste tilladelse, samme deris Sag paa slet Papir, maa udføre var datteret Friderichsberg d. 16 January 1739.

Hver effter Sagsøgeren Hr. Michel Hvid tiltræde Sagens Agt, og derpaa først producerede, Copie af en Besigtelse holden 1733 d. 25 July, paa den døde Mand Jens Olsens Lægeme under Fogdens Sr. Tønders Haand, som blev læst og i Agten skal indføres.

Dernest producered hand en Tingagt ved ?? ting passeret 1733 d. 19 Xbd hvor der saavidt besigtelsen vidner deris Eds afleggelse fandes saaledes.

At denne besigtelse saaledes i alle maader at være Rigtig og i sannhed som indbemeldt er, det bekrefftede bemeldte Olle Larsen, og Olle Torlefs. begge nu her for Retten med Eds afleggelse, og at de ei rettere kunde finnes, eller skiønne, end at hand motte været hugget med en Øxse. Det 3die besigtelses Vidne Christopher Kields. som da iche var tilstæde ve Tinget for at aflegge Ed, indfandt sig ved det exstrating holdende den 15 July 1734, hvorom Sagsnr 22 af ?? Agten findes indførdt.

Fogden var først begierende at det ene Besigtelses vidne Christopher Kieldsen, som nu var her tilstæde her for Retten.

Hand motte nu aflegge Ed, om det saa hafte sig som besigtelsen forklarer om den døde Jens Olsen, derpaa hand stoed fra sit laugrettes sæde imedens hand aflagte Eden, og dernest udsagde, at den døde Jens Olsens lægeme befandis i allemaader som besigtelsen forklarer.

Ellers var samme Besigtelsesmænd nu igien Personligen tilstæde for Retten, og tilstod deris giorde besigtelse, som nu for Retten er oplæst, i alle maader at verre rigtig.

Dereffter Begierede sagsøgeren delinqventerne separeret og først fremkaldtes Morderskeen Birte Olsdatter, som og er for Retten, tilspurdt for det første, om hun iche har hørdt Besigtelsen paa hendis døde Mands lægeme oplæst for Retten, og hvad hun dertil haver at sige, derpaa hun svarede at det er iche Ret.

Hvorpaa sagsøgeren bad Retten ville fremkalde foranførde 3de besigtelsesmænd for at fornemme, om Birte Olsdatter kand overtyde dem noget u-ret i Besigtelsens forretning.

Delinqventen Birte Olsdatter, gich derpaa til Bekiendelse for Retten, at mordet var skeedt med en øxse, hvorpaa Sagsøgeren Begierede at hun sielv ville bekiende og fortelle for Retten alle omstendigheder i sin sande enfoldighed hvorledes med mordet var tilgaaen.

Derpaa giorde hun denne Bekiendelse, at 1733 nogle dager før Sommertinget her paa Stæden blev holdet, var hun og hendis mand nogen tvist imellem, som sædvanligt, saasom han var Kuurvoren imod hende, da hendte det sig en dag udenfor deris huusedør der de boede i Tiærvigen, hvorom det egenlig var mindes hun iche, da hand sat og arbeide paa en halftønde at giøre og Broderen Benjamen Olsen var i stuen, og kom ud af stuen imedens de hafdt ørd sammen, idet samme sprang hendes mand til som hand ville slaa hende og derpaa sagde Benjamen til hannem hva vil du din Skielen, vil du slaa min søster, saa tog han og kastede hannem til jorden, og sagde saa til hende, tag nu Øxsen og hug, saa tog hun den samme Øxse, som laa der paa Marchen, som manden hafde brukt til sit arbeide, og hug hannem saa i et hug udi hofvedet og derpaa kaste hun øxsen fra sig, saasom hun blev Redt og siuntes at have giordt ilde, saa tog Benjamen Øxsen og hug i samme stæd, og hun stoed og saae derpaa, men svarede intet dertil saasom hun var bestørthet, men hun siger der var liv i ham enda og han rørte henderne, saa blev de tilraads at drage ham til søen, og der var enda lit liv i ham da ?? til søen med ham, saa løfttede Benjamen ham allene i en Baad, og førde hannem bort paa fiorden

og hun saae at hand kastet hannem ud udi søen, og effter han hafde udkastet ham kom hand strax i land igien. Da var hun imillertiid gaaet hiem i gaarden, saa kom Benjamen hiem i gaarden igien til hende, og da bled de saa til Raads at han skulle stiche ild paa Gaarden, og han skulle roe ud at fiske, hvilchet og skeede, og da hun hafte satt ild i huusene og de begynte at brænde, saae de ander folch, som var paa søen at fiske, ilden i gaarden, og kom i land tillige med Benjamen, men hun var allerde tilforn gaaet derfra, hen til sin mands Fader, som boede et lidet støche derfra paa samme jord. Faderens nafn var Olle Kieldsen, hand gich strax derpaa tilligemed sin anden Søn Erich hen til ilden for at sluche Ilden og hun gich en anden vej hen til næste gaar, som er Norbye, og bad de folch som erre Finner, at gaa hen at hielpe sluche ilden, men hun blev der om natten, og gich til sin værfader igien om morgenen, saasom hendis værbroder Erich kom efter hende, saa gich de samtlige hen til ilden igien, og da spurde hendes værfader og hendes værbroder tilligemed andre folch hvor hendes mand var, og hvorledes der var kommen ild i gaarden, derpaa hun svarede at hendis mand hafde sielv sadt ild i gaarden, men hun visste iche hvor hand var afbleven, dereffter fulde hun og hendes broder Benjamen hiem med hendes moder og broder Anders til Ørssfiorden, hvor de blev indtil

der kom Rycte om at hendis Mands lig var funden, men da den det hørte da flyctige de paa skouven ind i fiordbotten, hvor de holde sig undertiden i marchen undertiden hiemme i deres moders gaar intil imod høsten da Benjamen sielv foer til Grebstad for at undskylde sig for mordet, hvor han da forblef der hos Skrifteren, indtil noget dereffter at Fogden hiemkom fra Bergen, som da gav befalning til Lensmanden og mender som paagreb hende, og førde hende effter Fogdens befaling først til fogdegaar, den Vang, hvor hun da for Fogden bekiende at hun hafde formyrdet sin Mand, derpaa Fogden befalede dem at føre hende til Grebstad, og der at fengsle hende, hvilchet og skeede, og forblev de der begge indtil Mortensmis tiid, da de saae sig leilighed og udbrød sig, og Rømte ind til en gaar kaldet Sultenvigen som ligger i Malangenfiord, hvor hendes Broder Olle?? Olsen boer, men blev strax nogle dager dereffter paagrebne og førdt til Vang, mens hun blev nogle dager dereffter førdt til Sorenskriveren, og der blev sadt udi forvaring igien hvor hun sad fengslet til Tinget holdes over hende, nys for Juel 1733 og strax effter Juel 1734 var saa fremdeles paa Grebstad fengslet til 1735 da hun var førdt til Laugtinget paa Stegen, og siden hun kom derfra indtil sommeren udi Aug. Maanet, da hun og broderen brød sig atter ud, og rømte til Sverrig, hvorfra de blev igien hentede 1736, og siden har sidet fengslede paa Fogdegaarden Vang indtil denne tiid.

Derpaa tilspurde Stiftskriveren delinqventen for det andet hvor lenge hun har verret gift med sin mand, og om de har haft nogen børn tilsammens, svarede, 1 1/2 år, og at de haver haft et barn tilsammens, som blev dødfødt.

For det 3de tilspurdt hvad der egentlig har været aarsage til deris u-forligelighed, svarede for hand var ond og arrig imod hende, saa og for hun af sin moder og broder var nødt til at egte ham da hun intet hierte lov hafde til ham.

4de tilspurdt om hand nogen tiid har faret ilde med hende og overfaldet hende enten med huch eller slag eller ladet hende fattes noget til sin nødtørftighed, svarede huch eller slag bøed hand hende iche tilforn, men hand var saa knap i deris ringe huusholdings sager at hand deelte ud hver dag til hende kostholdet, og hun iche var betroet hvad som var i Huuset.

5- tilspurdt om hun hafde klaget dette for nogen af sin Slegt eller byrd eller for hans foreldre, eller for nogen geistlig eller værsslig Øfrighed, svaret at hun hafte klaget det baade for hans fader og søskende, saa og for hende moder og søskende, og de tiltalte ham derfor, men det fructede intet, saa at hun nødes til at drage fra ham og hiem til sin moder, hvor hun forblev en heel vinter, men formedelst Præstens meigling imellem dem, drog hun til ham igien og forblev der til den u-lychelig gierning skeede.

6te tilspurdt hvoraf det særdeles vendskab og samfund kommer, som hun har holdt med sin broder Benjamen, da hun med hans Raad har myrdt sin egtemand, har derefter holdt sig i skouv og skiul med hannem i saa lang tiid, har saa tiidt brudt fængsel med ham, og endelig rømt til Sverrig med ham, hun ville bekiende hvad dertil egentlig er aarsag, saasom det falder heel mistencheligt, hendes svar er dette, at da hun var draget fra sin mand, da forend hun torde eller ville drage til ham igien efter Præstens paamindelse, motte hendes moder oplade for henne hendes broder Benjamen, at blive hos hende, og de nu var falden i den u-lyche ved mordet og varre begge lige deelagtige derudi, saa haver de begge søgt tillige at ræde sig derfra.

7- tilspurdt om hendes moder og brødere i hendes og Benjamens siste flugt til Sverrig, iche har været dem behielpelig med raad og daad og lefnes ophold, svaret de visste intet af det og de hialp dem intet.

Stiftskriveren lod protocollere at efter som Prousten Velærværdige Hr. Henning Junghans, som er sognepræst til stæden, erher nærværende, bad hand ærbødig hans ærværdighed ville meddeele sin gode Efterrettning om disse personer Birte Olsdatter og hendes dræbte mand Jens Olsen var egteviede tilsammen, og om hannem er vitterligt om deris sammenauflede barn som delinqventen udi sin bekiendelse har meldet om, saavelsom hvad hannem er bekiendt om deris usandregtighed, og derefter skeede forligelse, ligesaa om Hr. Prousten er vidende om det er sandhed som delinqventen har beraabt sig paa, at have været af hendis moder og brødre tvunget til egteskab med hendis mand Jens Olsen. Hvad det første angaaer svarede hans Velærværdighed, at hand saavelsom dend ganske meenighed er det vitterligt, at de var egteviet tilsammen. Barnet anlangende da var fructsommelig og foer ilde, og siden hendis dødføde forster at verre førdt til Kirchen at jordes, angaaende deris uforligelighed var mig alt for meget bekandt, og brugte alle de maader ved given leilighed at føre dem til forrening efter hendis egen bekiendelse, hvad hendes tvang til egteskabet angaar, da visste ieg iche minste nys deraf forud, men vel siden hørde altid dette paaskud af hende saa tidt hun blev tilholdt at boe hos sin mand.

Opsædt til i morgen.

Morgenen den 16 Juny blev Retten atter honoreret og delinqventen Birte Olsdatter stillet for Retten og af Stiftskrivern tilspurdt .

8de hvorfor hun iche har giordt denne bekiendelse tilforn om mordes Rette beskaffenhed, svaret hun skiemtes ved sin daarlighed, og ville skiule det, det bæste hun kunde.

9de tilspurdt hvorfor hun satte Ild paa huusene, svarede for at det iche skulle blive bekiendt hvorledes det var tilgaaet med mandens drab.

10de tilspurdt om hun og hendes Broder iche haver været forud beraadt med hverandre om at dræbe Manden, svarede effter di hun var tvungen til at tage ham til egte, og formedelst hans daglig Kuur var hun bleven Keed af sit liv, og derfor desvære var beraadt med sin Broder derom i sin dybe harn kort tiid førend u-lychet skeede.

11de tilspurdt om hendis Broder Benjamen thiente dennem for Kost og løn, svarede nej, men var alene fuldt med hende derhen, saasom hun ellers iche haver ladet sig overtale at fare til sin Mand igien.

12te tilspurdt hvorledes det hafde sig, at iche Blodet siuntes paa Stæden der Manden var dræbt, eller paa Vejen der de slebte ham til Søen eller ned i Baaden, svarede at de tørchede det op med græs og mosse og paa stædet der de dræbte ham var fuldt af Spaan, som hun kaste paa Ilden.

13de tilspurdt om Benjamen hialp hende at optørche Blodet før hand udrode at fiskee, og nedsenche den dræbtes Krop, svarede de var begge om det.

Derefter er den anden delinqvent Benjamen Olsen inkaldet for Retten, og for det

1te tilspurdt af Stiftskriveren, om hand iche har hørdt oplæse i gaar besigtelsens forretning paa den dræbte Mand Jens Olsen hans Svoger og om hand der imod haver noget at sige, svarede hand siger intet der imod.

2 tilspurdt om hand da vil giøre bekiendelse hvorledes med Mordet er tilgaaen, svarede at da det bar i ordkast med dem, nemlig hans Søster og hendes Mand, da kom hand ud af stuen og ville skille dem ad, og da hand saae at Manden Jens Olsen sprang imod sin Kone som hand ville slaa hende, tog hand hannem i axlerne og slog ham til Jorden, og sagde til hannem din skielen vil du slaa min Søster, Bad saa hende huche til derpaa tog hans Søster Birte Olsdatter øxsen og hug ham i Hofvedet et eller toe huch, og der var liv i ham enda da Søsteren hafde kastet øxsen, da tog han øxsen igien og huch et eller toe huch i samme stæd, og saae saa iche merre hand rørde sig, saa tog ham og hans Søster og drog den dræbte til Søen, og kaste ham saa udi en Baad, og rode hen paa Fiorden og kastede hannem ud, og hand sanch strax need, og da hand kom i land igien overlagde hand og Søsteren tilsammens, hvorledes de skulle besmyche denne deris Misgierning, blev de til Raads, at hun skulle sætte ild paa gaarden, og hand at Roe ud at fiskee. Det øfrige af hans bekiendelse var ordlydende, med sin Søters giorde bekiendelse i gar her for Retten som tilforn er indførdt, og agter ej nødigt for vidtløffighed at forrekomme, her igien at repetere.

3de tilspurdt om hand var vitterligt af hvad aarsag den u-enighed som der var imellem hans Søster og hendis Mand, og om veed sig fri, om hand iche sielv var nogen aarsag der udi, svarede hand veed intet hvad aarsag der var til deris u-enighed, og hand siger intet at have været nogen aarsag der udi.

4de tilspurdt om hannem er bevist, at hans dræbte Svoger noen tiid foer ilde med hans Søster enten med huch eller slag eller i anden maader, svarede at det visste hand intet.

5te tilspurdt om hans Søster nogen tiid har klaget for hannem eller hans Moder, eller andre Søskende, at hendis mand var haar imod hende, svarede Jo, hun klagede at hand var haar imod hende.

6te tilspurdt hvoraf den særdeles venskab og samfund er kommen, som haver været imellem ham og hans Søster Birte Olsdatter, først at hand har opholdt sig hos hende i hendes misfornøyede egteskab, dernest været med at myrde hendes Mand, har haft ham Raad med hende at skiule det, har lagt sig i skoup og skiul med hende, har brudt hende ud af fengselet, og omsider Rømt til Sverrig med hende, hand ville derpaa give udførlig svar og erclering, til det første svarede hand, hand var begiert af sin Moder og andre Venner at fare til hende effter at hun første gang var draget fra sin Mand, hiem, førend de kunde overtale hende at drage tilbage igien til sin Mand, og til det øfrige svarede at effter at de var falden i den u-lyche tilsammen, søkte de og tilsammen at skiule det.

7- tilspurdt om hans Moder og Brødre iche haver været dem behielpelig med raad og daad og mad og driche udi deris flugt og undrømming, dertil svarede hand nej aldelis intet.

8- tilspurdt hvorfor hand iche tilforn har giordt Ret bekiendelse om mordet, svarede fordi Søsteren Birte Olsdatter iche tilforn har aabenbaret det for Retten, men taget sagen paa sig.

9de tilspurdt om hand veed hvorfor hans Søster satte Ild paa Gaarden, svarede, det var i det henseende at de ville skiule mordet.

10de tilspurdt, om hand iche haver været beraadt med sin Søster forud, at ville dræbe Manden, svarede hand kand iche negte at en 3 dagers tiid forend gierningen skeede aabenbarede hans Søster sit forsæt for ham, men hand Raade hende derfra i det første.

11de tilspurdt om hand og hans Moder og Søskende har tvungen hende til at egte den siden dræbte Mand Jens Olsen, svarede Egteskabet skeede i hans u-myndige aar.

12de tilspurdt hvor gammel hand er, svarede omtrendt til - 23 Aar efter hans meening, og var kun 17 aar da det u-lychelig drab skeede. Derpaa begiertes Ærbødigst Hr. Provsten ville Behage at give sin effterretning, Provsten derpaa svarede at end skiønt hand var født førend hans ankomst til Kaldet, saa kand hand dog omtrendt slutte, det at være saaledes.

I anleding af dette tilspurde Stiftskriveren delinqventen Birte Olsdatter om hendes alder, svarede hun var 1 1/2 aar ældre end hendis Broder Benjamen.

13de tilspurdt Benjamen, om hand thiente sin svoger for kost og løn, eller hvad hand skulle have for at hand var der, svarede hand var iche i hans thieneste, og iche heller for nogen viis tiid, men alene for at vilde stifte enighed i mellem hans Søster og Svoger.

14de tilspurdt hvorledes det hafde sig dermed at iche der fantes Blod paa Stæden der Manden var dræbt eller paa Søevejen der de slebte hand need til Søen eller i Baaden der han førde hannem udpaa Søen med, han svaret at paa stæden der de dræbte ham, der kastede de over Muld og sand ogsaa bandt de et Klæde om hovedet paa ham for hand iche skulle bløde imens de drog ham ned til Søen.

15de tilspurdt begge delinqventerne hvad tiid det var paa dagen da drabet skeede, svarede det var eftermiddag hen ved Nonstiden.

16de tilspurdt om der iche var fleere folch i gaarden, da drabet skeede, end den drebte Mand Jens Olsen og hans hustrue Birte Olsdatter, og hendes Broder Benjamen, svarede at der var iche fleere.

17de tilspurdt hvor der blev af den Øxse, som de giorde det u-lychelige drab med, svarede de hafte baaret Øxsen tillige med noget andet gods som de hafde taget ud af Huusene førend hun sætte Ild derpaa, op under Fieldet i en Berrig hule.

De øfrige i Stefningen inkaldede personer, bleve derefter paaraabte, og fremkom først Peer Jachobsen Sand som af Stiftskriveren blev tilspurdt om hand haver det paastefnte Krysjern med sig at fremlegg i Retten, svarede hand haver det iche, men blev liggende paa Laugtingsbordet paa Stegen efter hand, tilligemed andet skrabjern, som befandes i Benjamens Kiste og blev oplagt paa Laugtingsbordet.

Den dræbtis Fader Olle Kieldsen Tiærvigen er efter Lenhsmandens Olle Lars. beretning er afvicte høst ved Michelsmistider med døden afgaaen, som Stifttskriveren forregiver at var ham u-bevist der stefningen blev udstædt.

Den dræbtes Broder Erich Olsen Tiærvigen blev af Stifttskriveren ombedet at ville give sin Underretning, om hand veed noget til Sagens oplyssning, saa og om hand kand befinde delinqventernes giorde bekiendelse at være Rigtig eller iche, svarede hand veed nu ingen bædre oplysning i sagen at giøre, men holder den Nu af Delinqventerne giorde bekiendelse sandferdig.

Derpaa frafaldt Stifttskriveren det øfrige af hiemtings agterne?? som Stefnemaalet om formelder, og agtet udnødigt at producere dem, for at forrekomme ufornøden Vitløfttighed, eftterdj delinqventerne de der udj giorde bekiendelser haver forandret, og nu giordt anden bekiendelse, som siunes merre lig til sandhed.

Delinqventernes Moder Karen Andersdatter med hendes 3de indstefnte Sønner Anders, Peder og Kield, blev ogsaa fremkaldede for Retten, og tilspurdt for det første om der er sandt at de haver tvunget Birte Olsdatter imod sin ville at egte den dræbte Jens Olsen, de fremkom alle fire og svarede, moderen for sig at da den nu dræbte Jens Olsen begierede hendes datter Birte til egte, kand hun iche andet sige end at hun jo raade til det skulle skee, og ville gierne det skulle skee, men datteren fornam hun vel iche gierne ville, og fornam hun hafde intet hiertelov til ham, endelig loed hun sig overtale dertil, men hun kunde iche tvinge hende dertil, alle tre ovenbemeldte Enchens sønner, berettede det samme og sagde derhos at haftte hand iche formaaet hende dertil, kunde de iche tvinge hende dertil.

De bleve derpaa i anleeding af Stefnemaalet af Stifttskriveren tilspurdt, alle fire i almindelighed, og hver af dem i særdelished, om de iche om sommeren 1733 da deliqventerne hafte lagt sig paa skouven, og 1735 da de rømte til Sverrig haver været vidende om deris undrømning, haver verret dem behielpelig med raad og daad, og med lefnes ophold. Svarede Moderen tillige med Sønnerne, at da de første gang var flygtet paa Skouven, stoed huusene aaben for dem, saa de gich neder undertiden og tog sig hvis de behøftte til spise, men de hverchen saae eller viste af dem at sige, og da de rømte til Sværrig var de iche fremme hos dennem, og de iche afviste at de var rømte førend nogen tiid derefter.

Stifttskriveren motte ellers give tilkiende at den person Matias Reimers, som har underskreven besigtelsen paa den dræbte Mand, som fuldmegtig af Fogden, er her fra landet afreist for lenge siden, og derfor iche haver kundet verret indstefnet eller fortiet?? for Retten, til besigtelse videre bekrefttelse, og tilspurdt Hr. Foget om iche saa var, Fogden dertil svarede at hand tilstod det i allemaade at verre sandt, saasom hand her udj motte forrette sit Embedes pligt.

Stifttskriveren tilspurde den beskichede forsvar for delinqventerne, om hand haver noget at qvestionere til delinqventernes forsvar.

Dertil han svarede at som hand af Fogden vel er befalet for denne Ret at svare, saa tilstaar hand, iche at vere saa oplyst i saadanne betydelig og grov morderske Sag, at hand kand lade indføre noget til deris befrielser, helst efter dj hand hører, at gierningen disvær saaledes er passeret, og af dem begge er tilstaaet, alt saa har hand for dem og paa vejne intet at indvende end at instille deres begagne og forøvede Moer til Rettens kiendelse, i det øfrige henstilles det i Deris Kongl. Mayst. Naade.

I det øfrige tilspurde hand dend dræbtis broder Erich Olsen som efter sin faders Olle Kielsens døed var efter Loven næste eftermaalsmand, hvad straf hand siunes at paastaa for deris forøfvede Moer paa hans Sal. broder Jens Olsen. Hand svarede dertil at hand gierne saae at Deris Kongl. Maysts. Allernaadigste milhed maatte dem vederfares.

Stifttskriverens i Rette sættelse over delinqventen Birthe Olsdatter var saaledes.

Da det nu med aldelis troelige bekiendelser er aabenbaret, af den ægte gifte Kone Birte Olsdatter, og etter den beEedigede besigtelse befunden alt for vist og sandt at være at hun haver u-skyldig dræbt og ynchelig omkommet hendes egen egtemand Jens Olsen, og hans lig derefter mishandlet, at slæbe det til søen, og ladet det kastes i søen, hvilchet er saa groftt at man iche uten alteration kan skrive, tale, eller handle derom, og denne stæd vel iche tilforn kand viide af saadant afskyeligt exempel, som end og Naturen sielf haver afskye for, saa paastaas dom her af Retten over hende til saadan exlemplar Straf, som Loven og Kongl. allernaadigste forordning af 1697 om grove morderes Straf haver forreskreven, andre saadanne misstædigskee mennisker til afskye.

Ligeledes hans i Rettesettelse imod delinqventen Benjamen Olsen saalydende, efter som Benjamen Olsen haver sielv bekiendt for Retten, og af den lovlig beEedigede Besigtelse er befunden, at være alt for sandt, des være Jens Olsen Tiærvigen at verre dræbt, hand at have hugget hannem 2de hug i hans hovet med en Øxse, Eftter at hand tilforn hafte slaget hannem til Jorden, og bedet sin mordiske søster, hans egen egte hustrue hugge hannem med øxsen, hvorpaa og strax er fuldt hans døed, haver saa udførdt hans lægeme paa Søen og neesiunchet, hvilchen overlast er skeedt i Mandens egen gaar, og gaar og uden aller ringeste given anledning, skyld eller brøde, og det af en person som var hannem saa nær besvogert, at hand hafte hans søster til egte, og hand iche anderledes kand Regnis end en lem af hans huus imedens hand var hos hannem, og spiistes ved hans Boerd. Saa er min paastand, at Benjamen Olsen som fornemmeste Aarsage i Mandens drab, maa dømmes at lide derfor efter loven og Kongl. allernaadistse forordning, som en grov mordere, paa begge poster er uopholdelig en dom begiernde.

Som da Stifttskriveren som Sagsøgeren intet merre i sagen hafte at indvende, og hand udj sin i Rettelse er paastaaende Dom over delinqventerne for denne deris misgierning. Sammen stod da Retten overvejede Sagen, og eftter dens berfundne beskaffenhed dømt og afsagt følgende.

Det er af deres velærværdighed Prousten Hr. Henning Junghans udj hans udsigende her for rettenn fuldkommeligen beviist, at den dræbte Jens Olsen, og delinqventen Birte Olsdatter haver været egteviede tilsammen, og saaledes været fulde egtefolch. Dernest hvad mordet er angaaende, da er det giordt beviistligt, med den i Retten lagde Eedlig besigtigelse, at bemeldte Birthe Olsdatters egtemand Jens Olsen, haver været formyrdet, saa som der befandes tvende hug udj hans hofvet, at være giordt med en Øxse. Delinqventen Birthe Olsdatter haver og sielf her for Retten udj sin frigiorde bekiendelsen omgangen med mordet, og hvorledes dermed er tilgaaet, hvor hun da haver bekiendt og tilstaaet, at som der en dag udenfor hendis huuses dør faldt hende og hendes mand nogen ord udj mellem, kom hendes broder Benjamen Olsen ud af stuen, vrædeligen angreb samme hendis mand Jens Olsen, nedkastede ham til jorden, hvor hun da efter sin broders begier haver taget øxsen, som laa der hos paa marchen, og dermed hugget sin mand et hug udj hans hofved, saa og dernest efter at broderen iligemaade 2de ganger hafte hugget ham i hovedet med samme øxse, haver hun tilligemed denne sin broder været med at drage den dræbte hendis mands lægeme need til søen, og derpaa seedt, at hendes broder utdrode paa søen, og der udkastede hannem, samt og dernest tilstaaet, at efterat denne mordigskee gierning var skeedt, haver hun straxen sadt ild paa deres egne huuser og opbrendt dem.

Da som dette grove moer af den eedige besigtelse saavelsom af delinqventen Birte Olsdatter og hendes broder Benjamen Olsen deris fri egen giorde bekiendelse er beviistgiort, saa kand vi da herom dette moer ej Rettere skiønne og dømme, at efter som delinqventen Birthe Olsdatter, af fri og egen beraadthud, og uden dertil nogen givende aarsag, saa u-dædiskee og mordiskee haver med en Øxse hugget sin egen mand Jens Olsen udj hans hofved, hvorefter han er vorden død.

Ja og medværet at draget hans døde lægeme need til Søen, og endeligen opbrendt deris egne Huuser. Bør hun da for saadanne grove misgierninger derfor at lide og udstaa den straf, som den Kongl. allernaadigste forordning af 16 Octobris 1697 dictorer om grove morderes straf, nemlig at hun af Skarb Retteren først med gloendes Tenger skal knebes udenfor det Stæd mordet er begaaet, dernest 3de ganger imellem gierningsstædet hvor mordet er begaaet og Retterstæden, og allersist paa Rætterstædet, dereftter hendes høyre haand levendes afhugges med en øxse, saa og hofvedet iligemaade med en øxse afhugges Kropen af Natmanden henlægges paa Stegle, saa og Hofvedet med haanden sættes paa stage over lægemet, Andre slige mordiskee og u-dædigske Mennisker til skræchelse og afskye. Og endelig hendes Bodslod at være forbrudt, halfdelen til den dræbtis arvinger, og den anden halfvedeel til den dræbtis herskab.

Delinqventen Benjamen Olsen, der haver her for Retten udj hans frigiorde bekiendelse bekiendt og udsagt, at han fra sin Moders Huus haver fuldt denne sin Søster Birte Olsdatter hiem til hendes eget huus og gaar Tiærvigen hvor hun og hendes mand var boende, og derfor bleven, iche som en thiennere mens som en svoger til huuset, hvor hand imillertiid med sin søster Birte Olsdatter nogle dager før mordet skeede haver overlagt dette onde Raad, at ville formyrde denne sin svoger og hans søsters mand, hvorom de og er bleven enig, som af hendes saavel som hans bekiendelse er beviistgiordt haver hand derefter da ordkastningen skeede hans søster og hendes mand imellem, uten ringeste given aarsag, skyld eller brøde, vrædeligen overfaldet sin svoger og hannem nedkast til jorden, og derpaa strax bedet sin Søster Birthe Olsdatter, at tage øxsen som laa derhos paa marchen, at hugge hannem dermed, hvilchet hun og giorde, og hug saa sin Egte Mand Jens Olsen med øxsen et hug udj hans hofvet, hvor efter da Benjamen, eftter at hun hafde kast øxsen fra sig, haver hand da strax taget øxsen, og dermed hugget hannem enda tvende hug udj hans hofvet, saa og strax derpaa tillige med sin Søster slæbet den formyrdede Jens Olsens lægeme need til Søen, mens hand sielv allene udrodt det paa Søen og saa udkastet det, med meere som derom udj hans og hendes deris egen bekiendelse og tilstaaelse er at fornemme. Saa vi da om denne mordigskee gierning iche Rettere kand kiende og dømme, at som det er beviist af hans egen og hans Søsters deris bekiendelse at Benjamen Olsen, uden befundende Ringeste aarsag i nogen maader, mens af et ont sind og egen beradt hue og frivillige, haver saa mordigskee, tillige med sin Søster Birthe Olsdatter fra det første til siste medværet saaret og dræbt denne sin Svoger Jens Olsen. Har og siden med sin Søster u-dædigskee vies slæbet hans formyrdede lægeme til Søen, og endelig hand sielv allene udrodt det paa Søen, og der udkastet det. Hvoraf er at erfare at de Begge haver giordt et tilsammens med dette begaaede moer. Bør derfor Benjamen Olsen lide og udstaa eftter lovens 6te Bogs 9de Cap. 1st articul, nemlig hans hovet at afhugges med en øxse, og sættes paa en stage, og endelig hans boeds lod at være forbrudt, halfdeelen til den dræbtis arfvinger, og den anden halfvedeel herskabet.

Endelig og hvad deliqventernes moder Karen Andersdatter med hendis 3de Sønner, Anders Peder og Kield Olssønner, angaar eftter Stefningens indformeldning, som møtte alle for Retten, og blef examineret, mens som Stifttskriveren ingen paastand og i Rettesættelse imod dennem haver giordt, saa kand da intet derom af Retten paadømmis.

Stifttskriveren tilspurde Lenhsmanden Olle Larsen, om Benjamen Olsen haver noget enten Rørendes eller u-rørendes gods enten hos sin Moder eller andensteds, som kunde Regnes til Bodslod, svarede nej hand haver intet, saa som hand haver været hos sin Moder en Enche, og er en Ung dreng, som intet haver kundet forthienne.

Fogden begierer at motte Indføres, at som hand eftter Ordre og Kongens af Sverrigs allernaadigste tilladelse haver ladet afhente nærværende 2de delinqventer i fra Torne i Sverrig, fra hvilchen tiid de haver siddet hos hannem i Fengsel og varetegt, alt fra den tiid de her erre nedkommen indtil de nu her i Retten er bleven leveret og forrestillet, altsaa synes hand iche at kand forbindes at tage imod dem lengere, helst at her er ingen sicher fangehuus end nu er oprettet til saadanne grove misstæderes forvarelse, saa at hand til denne tiid har lovet i fryct for dennem, saa frasiger hand sig her inden Retten benefnte delinqventer lengere at imodtage og under arrest at holde, iche tvilendes paa, at Hr. Baronens forvalter Hr. Stifttskriver Sr. Michel Hvid Jo hereftter antager sig dennem til god forvaring at forsyne og pleje.

Ombudsmanden Sr. Michel Hvid derimod tilsagde Lensmanden Olle Larsen fangerne at antage til forsyfn, og hvad hand forlanger til deres forsyfn skal hannem strax leveres førend ieg Reiser herfra, og Almuen tilsagt at holde vagt paa dennem og lade omgaa Rigtig eftter Mandtallet, saa at fangerne bliver sichert forvarede, hvilchet hand Hr. Foget saavel som lensmanden tiltroer haand recommenderet.

De paa forrestaaende folio - 150 der anførde Aarlige tings vidner, blev iligemaade her inden Retten derom eftterspurdt, hvor da til de 7 første var Almuens svar det samme som der paa Helgøe tingstæd er bleven svaret, undtagen til det der ommelte 3die tings vidne, blev svaret her at ingen nye Rødninger her i tingstædet siden nest holdenden ting er bleven lagde for Landskyld. 8 - da blev hereftter tilspørsel svaret, at her til tingstædet dette aar er hidkommen Sr. Anders Andersen Moursund Borger til Frundhiem og haver til Borgerleje her paa gaarden Bensjord hidkommen udj vaar og Reiser herfra til høsten, Bruger her Borgelig næring, haver og en Jegt til sit brugs fornødenhed, Pebersvenne eller andre for at handle her om sommeren, haver her iche været. Och hvad Bøgdefor angaar, da holder den Dannemand Olle Hansen i Tusøen en Gjegt til bogdefor for dette tingstæds Almue.

9- Blev eftterspurdt om Nogen bruger dette Aar Ørsfiords Laxseelf, og derfor svarer noget til nogen, her?? blev svaret nej.

9. juni 1742

Hernest følger den skriftlig stefning udj den bekiende sag, Fogden Tønder fører imod de folch af Ørsfiorden og er saaledes ordlydende. Hilsen med Bud; Karen Andersdatter, Sal. Olle Knudts. Ørsfiordens, med Eders 3de Sønner Anders, Peder og Kield Olsønner.

Det var Eder iche u-bekiendt, at Eders 2de Børn og søskende Benjamen Ols. og Birthe Olsdatter som udj i min her principal Fogden Ædle Sr. Andreas Tønders Huus var fengslede for deris grove mordiske misgierning, begaaet paa Birte Olsdatters egen Egtemand Jens Olsen Tiærvigen, af samme deris fengsel nestlede aars sommer undvigede og bortrømte, thj der blev Eder sendt Bud om deris entvigelse af fengselet, med tilhold, at I i fald de skulle komme til Eder, enten skulle lade dem gribe, eller og at sende bud til Fogdegaarden derom og samme bekiendtgiøre, men som I samtlige det U-agtet, og endskiøndt I alle vel viste, at de for denne Deris grove Mordigske Missgierning vare Dømte saa vel af hiem som Lavtings Retten at Miste Deris liv, Ej allene har dult dem hos Eder mens End og bestyrchet dem med fornøden underholdning og saaledes haft dem under Eders Skiuld fra den Tiid de undvigede og indtil de, af de fra min Hr. Principal i Nest afvigte Foraar Indsente folch bleve Drebne, saa har velbemte. min Hr. Principal iche kundet lade saadan Eders forsætlig Øvede Modvillighed (hvor ved I ei allene har søgt at hindre Rettens fremgang til samme grove misdæderis afstraffelse mens End og derved paaførdt ham store bekostninger ved Delinqventernes Ettersøgelse paa adskillige Stæder). Saaledes u-straffet passere, men har Befalet Mig udj hans absence Eder samtlige Derfor til Strafsliidelse samt omkostnigers Erstatning at lade Indstefne; Thj Stefnes I Karen Andersdatter Ørsfiorden med Eders 3de Sønner, Anders, Peder og Kield Olssønner, samtlig at møde mig i Rette paa Hillesøe tingstæds Høsteting, som næst Buds Bistand er Bekommet at holdes her paa Fogdegaarden Vang den 2den Novembr. førstkommende, Der at anføre min I Rettesettelse og paastand over Eder saa vel til strafs lidelse eftter Kongl. Lov og forordninger, som og til de af Meer Velbemte. min Hr. Principal paa Delinqventernis eftterfølgelse anvente bekostningers Skadesløstte erstatning, og endelig at Refundere denne processes for Aarsagende Bekostninger, om hvilchet alt Ieg en Skadesløs Dommer forventende, den I tillige indstefnes at anhøre, Och som velbemte. Min Hr. Principal har ved Bondelenshmanden og Mænd ladet til sagens Uddrag Eders Boes Midler og Eiendeeler opskrive, saa skal samme for Retning i Retten vorde fremlagt, Da Ieg agter at paastaae for Retningens lovlighed og Stadfæstelse, til hvilchet I og kaldes at anhøre ladendis ingen forsommelse saa fremt I iche agter at lide Skade for hiengield. Værer Gud befalet af Knud Aslou?? Juni den 11 8tbr. 1741. Lovlig for os forkyndt d 25 8tbr. Tst. Karen Andersdatter, Anders, Kield og Peder Olssønner.

Herpaa følger Citantens Indlæg og er saa følgende, Ædle og Velviiste Hr. Sorenskriver!

Til denne Rspective Ret, har Ieg Paa Min Hr. Principal Ædle Hr. Fogden Sr. Andreas Tønders vegne, og eftter hans mig given ordre derom ved skriftlig Stefning ladet indkalde Karen Andersdatter af Ørsfiord med hendes 3de Sønner Anders, Peder og Kield Olssønner for deris øvede modvillighed i at skyule deris 2de Børn og deris søskende, de grove mordere Benjamin Ols. og Birthe Olsdatter, at lide og undgielde eftter Kongl. Lov og forordninger, samt at erstatte de paa Delinqventernis Efttersøgning, og denne Proces foraarsagede omkostninger med videre, som samme mit for sagen udstæde stefnemaal formelder. Dasom Sagen i sig Sielv er saa Reen og Klar, at de Indstefnte iche med Billighed skal kunde negte, at dem Jo er ved lovfaste vidner bleven bekiendt giordt om Delinqventernis Entvigelse af fengslet, med tilhold, enten at paagribe dem eller lade min Hr. Principal Fogden det vide, og de dog adligevel ej allene foredet og skiult hos sig, men end og bestørchet dem med fornøden Underholdning fra nest afvigte Aars høst, og indtil de af de udsente folch Den 28 April Indeværende Aar bleve paagrepne saa bliver min ymyge i Rettesættelse og Paastand i denne Sag, at Bemte. Karen Andersdatter med de Indstefnte hendes 3de Sønner, en for Alle og alle for En vorder tilfunden skadesløs, at erstatte og betale de af min Hr. Principal paa de af dennem skiulte Delinqventers Eftersøgelse og paagribelse anvente Bekostninger, som i minste opføres og paastaaes med penger 30 rdr. at betales, samt derforuden hver for sig at ansees og straffis som de der huuser eller hæller fredløste

og derfor uden at erstatte denne Sags foraarsagede omkostninger skadesløs. Och som M. Hr. Principal til sin forsichring paa de af hannem anvente Bekostningers Refution med videre, har ladet deres Boes meedel og eiendeler ved Bondelenshmanden og Mænd opskrive, saa vil Ieg ymyst haabe, at samme for Retninger som her hos fremlegges gunstig vorder af denne Respective Ret Stadfæstet og ved magt kiendt Naa at vel bemelte M. Hr. Principal udj samme opskrefne effecter kand Nyde sin Skadisløse erstatning for saa vidt tilstreche kand, Ieg lever med største ærbødighed. Ædle og velviise Hr. Sorenskrivers ærbødigste Tinner. K. Aslou.

Vang den 2de November 1741.

17. april 1734

Delinqventen Birthe Olsdatters sag, som for hen paa folio 57 tager sin begyndelse, og eftter dends slutning til høy Edle og velbyrdige Hr. Etaz Raad og Amtmand Schelderups ymygeligst var indsendt for at Aller underdaniste Ind sende dend til deris Kong. Mayst. Mens som høybemeldte Hr. Aamtmand har fundet det for got, samme agt at tilbagesende til Endelig doms afsigelse fra underetten, hvor om hans respective skrivelse er saaledis følgende:

Kongl. Maytr. Sorenschriver!

Dend agte I har tilsendt mig over dend delinqvent Berethe Olsdatter, der har ombragt sin Mand Jens Olsen Tiærvig, og der eftter sadt Ild paa samme deris paa boende gaard, finder Ieg at være saaledis Indrettet, at I stæden for at dømme i sagen, har stillet sagen ind til hans Mayst. sielv allernaadigst at dømme der udj, hvilchet er meget uformeligt, eftter at I har forordningen for Eder, dend I og sielf udj Eders acte har allegeret, af 16 octobris 1697, om grove misdæderis Straf, hvor eftter I kunde have dømt. Vel siger samme forordnig, at om der schulle begaaes grovere moer End forhen i forordningen melt er, da schal dommen, som paa slig en Missdædere schal dømme, til forpligtet være sin allerunderdaniste relation om Mordets og Sagens Beschaffenhed til hans Mayst. at Indgive, hvor eftter hans Mayst. allernaadigste vil være betengt paa, Straffen for dend schyldige eftter befunden omstændigheder ydermeere at lade schærpe. Eftter hvilchen post naar i ville holde Eder, burde I udj Eders forrestilling have anførdt de omstendigheder som Eder siunis at Kunde bevæge hans Mayst. til at schærpe straffen for ovenmelte Delinqvent. Men nu har I ej allene iche anførdt nogen Saadan omstændighed, og Ieg heller iche finder nogen omstændighed, som kand giøre at det begangne Moer Kand ansies for grovere, end at det mod dend straf forordningen dicterer bør at belegges; Men I har tvert imod giordt Eders Eragtning saaledis, at I ved underretten iche understaar Eder at fælde dom om Delinqventen til straf i følge dend allernaadigste forordning etc., hvor af mand iche andet schulle slutte end at I iche anseer missgierningen saa grov, at dend med dend udj forordningen dicterede straf at beleggis. Da det motte være gansche modstridigt om mand schulle sende acten ned med forslag at straffen motte schærpis. Den omstændighed at Delinqventen foruden at myrde hendis Mand, tillige har sadt Ild paa gaarden, seer ieg iche at kand komme i nogen Consideration i henseende til straffens Skærpelse for det begangne Moer, saasom dend omstendighed er uden for forordningen; thi forordningen vil allene af mordet eftter sin omstændigheder i høyeste maader schal straffes. Da som ieg iche kand sende acten ned førend i noget absolute har dømt saa sender ieg Eder dend her indsluttet tilbage. Og hvis I vil have dend nedsendt i dend form dend nu er, da faar I sielf at sende dend ned; saasom ieg iche vil giøre mig deelagtig udj saadan En uformlig forretning, ligesom ieg iche schulle have bædre forstand, end imodtage og approbere dend. Men mig siunes I giorde bæst, at I gav En endelig dom i sagen, og overlevere dend til sagsøgeren, for at føre dend ind for laugmannen. Og naar saa begge dommene bliver mig tilstillede skal ieg sende dem need. Hvis da misgierningen findis saa grov, at dend med haardere straff End forordningen dicterer, bør belegges, saa kand straffen om hans Mayst. det Allernaadigste for got befinder blive schærpet. Hvormod Gud befalet, af Eders thienstberedvillige.

Storfosen Gaard d. 17 Aprili 1734.   O. Schelderup

15. juli 1734

Udj anledning af for Ermelte Høyedlig og Velby. Hr. Etatzraad og Amtmand Schelderups respective skrifvelse, angaaende delinqventen Birrethe Oldatters sag, for denne Underret med Endelig dom derfra at afskeediges. Haftte Kongl. Foged Sr. Andreas Tønder til deds driftt beordret et Exstra ordinair ting og Ret, som i dag blef holdet paa Grebstad den 15 July 1734. Retten blef sammetid af bemeldte Hr. Foget præsideret samt Sorenschriveren Asmus Rosenfeldt, saa og til Rettens bethiening eftterfølgende laugret, Sc: Christopher Kields. Strømmen, Olle Torlefs. Søermelle, Claus Christens. ibid. Peer Halfvors. Buvigen, Gudtorm Christens. ibid, Haldor Svends. Bachejord, Olle Abrahams. ibid og Hendrich Erlands. Noermelle

For bemelte Sag blef forretaget, hvorom Stefnemaalet er saa følgende, Som Fogden her forhen udj dend passerede act paa høstetinget 1733 den 9de Decembris haver paa Sr Michel Hvittes vejne, som sagsøgers paataget sig denne sag imod delinqventen Birrithe Olsdatter for Underretten at udføre, saa haver hand da paa bemelte Sr. Hvittes vejne og udj hans absens iligemaade til dette Exstra ting og Ret ladet ved Bondelensmanden Olle Lars. Guttorm Christens. Bovigen, og Niels Bastians. ibid, bemelte Synderinde lovligen Indstefnet til at anhøre endelig doms afsigelse for hendis begaaede misgierninger eftter hendis forhen giorde bekiendelse her for Retten, ved det nest holdende høsteting her paa Grebstad.I?? Fald hun til sin sags befrielse iche schulle have eller vide nogen anden bevisslig Forklaring udj Sagen nu at kunde fremføre, til hvilchet for at confrontere Sagen er og hendis Broder Beenjamen Olsen til dette Ting indstefnet. Saa og iligemaade hendis Moder Karen Andersdatter, med sine 3de sønner Sc: Anders, Peder og Kield Olssønner, alle for at besvare eftter tilspørsel alt hvis de om Sagens beskaffenhed er vidende. Endelig og er dend formordede Jens Olsens forstandere Anne Maria Eriksdatter til i dag indstefnet, om hun videre End forhen af hende er bekiendt ved til Sagens bevisslighed at fremføre. Hvornest da med Sagen skal vorde afhandlet hvis lov og Ret med fører.

Bemelte Synderinde blef løs og fri fra sit fengsel fremkaldet forretten til nermere exsamin. om denne sin sag.

Paa Synderindens samt hendis Broder Benjamens vejne og forsvar, var af Fogden beordret dend Dannemand Jens Jens. Stabrund, som og indfandt sig for retten, og erbøed sig for denne Underret Delinqventernes vejne at svare eftter Sagens beskaffenhed.

Fogden var først begierende at den Ene udeblevende besigtelsesvidne og Christopher Kields. som nu var her tilstæde ved Retten, hand motte nu aflegge Eed om det saa haftte sig som besigtelsen forklarer. Derpaa hand med virchelig Eed aflagde her for retten at dend døde Jens Olsens lægeme befandis saaledis som besigtelsen forklarerer.

Det i Sagen forregaaende vidne Anne Maria Erichsdatter var her nu ved tinget tilstæde, og aflagde sin Eed, at hendis forrige bekiendelse er sandhed og dernest tilspurde Fogden Synderinden B. Ols., Endelig om hun tilstaar fremdelis hendis forrige bekiendelse, nemlig at hun haver dræbt denne sin mand med et Krysjern, derpaa hun svarede Ja, iche at kand negte det, at hund disvær haver giordt det.

2 tilspurdis hun hvor denne mordiskee gierning scheede, dertil hun svarede at gierningen scheede paa Marchen udenfor Huuserne, da hendis Mand sad og arbeidede paa en halftønde. Hvor da videre hendis betenchelse?? er der om at som hun og hendis Mand var falden nogen Ord dem imellem, da hand sat og arbeidede paa en halftønde at forferdige, strax uden for stuen, og hun sat paa dørterschelen med hendis bunding paa et par Hosser, hvor da hun siger at dend ene stiche gich i støcher for hende, som hun Kærede sig for, og da Reiste sig dend u-enighed i ordgierning imellem hende og hendis Mand. Og hendis Broder Benjamen beretter hun da at schulle værre i stuen som da der eftter udkom, og saae at hendis Mand ville slaa hende, hvorpaa Benjamen tog ham Sc. Jens Ols. udj Axlerne og sagde til hannem hvad vil du giøre din Skelm, og schuvde ham derpaa Need til Jorden, og imedens hand loed der tog hun til det forrige ombekiendte Krysjern, og gav ham dermed 2de Huch udj i Hovet som blef hans døed.

Da denne Syndige misgierning var giordt sagde Broderen Benjamen til hende, kom lad os faa ham need til søes og der at nedsiunche ham. Thi vorris liv er bortte?? i hvor som helst er. Videre hviste hun iche merre om dette drab at sige eller kunde bekiende, mens tilstaar dette saaledis i ald sandhed at verre.

Broderen Benjamen blef fremkaldet her for retten, og da blev oplæst for ham ordlydende denne hans Søsters bekiendelse som nu i dag her er indførdt og det udj hendis egen nærværelse, Retten dernest forreholdt hannem at udsige sin sandhed, hvad hand om dette moer var vidende, og om hand var tilstæde da samme moer blev begaaet, i henseende hand det i hans forrige Forclaring derom iche haftte det saaledis bekiendt iche heller hun som Søsteren er haftte beskyldt ham derforre. Mens begge med et Mundhold haftte undskyldt ham.

Hvortil hand nu svarede at han iche kunde nechte at hand Jo var i Stuen og hørde hans Søsters og hendis Mands u-enighed udenfor døren, og da hand kom ud, stoed hendis Mand og hun tilsammen foruden at nogen af dem rørde hinanden med deris hender, da tog Benjamen hannem i Axlerne og schuede hannem need til jorden, og sagde til hannem I schal iche slaas tilsammen saalenge ieg er hos Eder, I det samme kom konen Birthe Olsdatter den afdødes hustru, med et Krysjern i haanden, hvormed hun slog ham sc: sin Mand 2de slag udj hans hovet, hvor eftter hand døede strax. Der eftter hand siger at hans Søster bad ham at hielpe sig at drage dend døede til søes for der at nedsiunche ham.

Birthe Olsdatters Moder Karen Anderdatter tillige med hendis 3de Sønner eftter Stefnemaals forklaring blef fremkaldt for retten, og dennem tilspurdt, ialmindelighed, om de kunde sige med sanhed, at verre vitterligt bemelte delinqvent Berithe Olsdatter, nogen tiid hafte aabenbaret for dem, om denne hendis syndige giernings bedriftt at ville fuldføre imod denne hendis Mand.

Derpaa de aflagde deris Corpolig Eed, de iche at verre noget derom i Ringeste maader vidende, mens heller har tilskyndet og formanet hende at leve christelig og et kierligt Ecteskab med hendis Mand.

Som da slet intet videre, eller meere bevisslighed om denne grove mordiskee gierning var at bekomme, saa føyede Fogden paa Sagsøgerens vejne sin Irettesettelse?? hand formeener at de begge bør at lide dend straf, som lov og forordning allernaadigste om formelder, saa og at Sagen skynderligst herfra underretten kunde komme til Enderlighed.

Jens Jensen Stabrund paa delinqventen Birrethe Olsdatters veigne, fandt intet ved Sagens exsamen, og Synderindens Egen bekiendelse, hende til befrielse her at kunde fremføre, men indstiller det til Rettens betenchende, med En naadig Dom.

Dernest paa Benjamens vejene loed bemeldte Stabrund indføre, at eftter dj bemelte Birrithe Olsdatter gansche har fritaget ham i hendis forrige bekiendelse iche at have været tilstæde, eller medvidere udj, da dette Moer scheede paa hendis Mand. Saa formeener hand at denne bekiendelse som hun nu haver giordt iche bør komme Benjamen til Nachdeel; mens at dend forrige Dom som over hannem er fældet bør staa ved magt.

Efttersom da intet meere var i Sagen at eftterspørge eller anden bevisslighed derom var at faaes. Blef da til Endelighed fra denne Underret derom dømbt og afsagt følgende.

Synderinden Birrethe Olsdatter, førend hun nogen tiid er vorden fengslet haver for Fogden Sr. Andreas Tønder paa Vang Fogdegaar, frivilligen tilstaaet og bekendt, at hun sielf haver begaaet det grofve moer, og formyrdet sin Ectemand Jens Olsen Tiærvigen. Det samme haver hun Confirmeret for Retten paa det nestholdende Høsteting på Grebstad d. 9de Decembris 1733. I det hun da frivilligen haver bekiendt og tilstaaet sielf at have dræbt denne bemelte hendis Ectemand, og dernest hans døde lægeme nedsiunchet paa Søen. Endelig og i dag d. 15 July 1734 ved det Extra ting haver hun for retten ligeledis saavidt Mordet angaar fridt ud tilstaaet sielf af have formyrdet senne sin bemelte Ecte Mand, og saaledis for dend moerdigsche gierning havte sagt sin Broder Beenjamen Olsen aldelis at være fri og u-schyldig. Dasom besigtelsen her i acten noch som udviser, at denne Jens Olsen haver været formyrdet, og denne hans Ecte qvinde B.O.D

Saa tidt og oftte frivilligen haver tilstaaet samme moer at have begaaet, og mand udaf acten, iche kand finne ringeste aarsag eller anleedning, hun til denne grofve gierning kunde havet haftt; thj hun har sielf bekiendt at hand oftte har tilbødet hende sin Ecteschabs Kierlighed, mens hun alle tider har negtet ham det. Vidnet Anna Maria Erichsdatter, har og bekiendt det samme baade at have seet og hørdt af dem, Ja ydermeere siger vidnet, at hun alle tider saae og fornam at denne hendis da værende madmoder bar et hadefuldt hierte til denne benefnte hendis Mand Jens Olsen. Saa kand vi da derom ej Rettere schiønne og dømme, at eftter som synderinden Birrethe Olsdatter saa oftte har tilsaaet dette Moer, som hun at fri hue og villie paa denne hendis Ectemand haver begaaet, og saaledis hannem ynchelig formyrdet, og ingen anden beviis derom (End hendis egen tilstaaelse) er at bekomme. Saa tilfindes hun da eftter dend Kongl. Allernaadigste Forordning af d. 16. Octobris 1697, angaaende grove moerderes Straf, at lide og udstaa dend Straf som samme Høy Kongl. Forordning derom dicterer, nemlig; at hun af scharpretteren med gloendes tenger schal Knibes først udenfor det Stæd hun moerdet begaaet haver, dernest tvende ganger imellem giernings stædet og Retterstædet, og allersist paa Retterstædet. Dernest hendis høyre haand levendes afhuggis med En Øxse, og siden Hovedet i ligemaade afhuggis med En Øxse, hvorpaa lægemeet schal af Natmanden henleggis paa Steile, og hofvedet tillige med haanden fæstis paa En Stage ofver lægemet, andre slige grofve U-dædigske Mennischer til skræchelse og afschye. Hvad Delinqventens hovet lods forbrydelse Eftter loven angaar da som dend Rette Efttermaals Mand Olle Kieldsen haver fra sagt sig sin Ret dertil, saa henfalder samme hendis boeds lod til hendis herskab. Hvad den her i acten om formeldende Brand angaar, da som deraf ej andet kand eragtis End at synderinden Birrithe Olsdatter, eftter at mordet var begaaet, sielf haver anstuchet Ild paa deris egen huuser, Udj dend Meening dermed at ville eftter hendis tanche befri sig for mistanche til det begaaede Moer, saa er det og udenfor denne ovenmelte Høy Kongl. Allernaadigst forordning, som allene vil have slige grofve moer vedbørligen afstravet, og kand derforre denne brand iche ansees af nogen Consideration.

Endelig hvad sig dend bekendelse synderinden Birrithe Olsdatter idag her for retten haver giordt om sin Broder Beenjamen Olsen, at hand schal have været tilstæde hos hende da hun begich dette grofve moer, og saaledis hendis bekiendelse derom nu at verre contra hendis for høstetinget giorde beretning, at hand iche da moerdet scheede schulle været tilstæde, mens udj marchen hos Creaturene. Iche deds mindre haver Broderen Beenjamen, nu og for denne Ret tilstaaet samme hendis bekiendelse, at hand da denne onde gierning scheede haver været tilstæde hos hende, med meere derom acten forklarer. Mens hand saavel som søsteren aldelis endnu har benegtet, hand iche at have været med at formyrde denne hans Svoger og hendis mand. Da som nermere derom og forhen ved det oven ommelte høsteting eftter begge deris da derom giorde bekendelse ere vordet observeret, og hand eftter loven derfor til endelig slutning er vorden dømbt for sin fordølgelse at bøde sine fulde Mandebod, hvilchen voris avsagde dom enda er usvæchet. Altsaa kand deds udinden denne Ret om denne nu foranderlig bekiendelse paa bemelte Beenjamen derom ej noget skiønne og dømme, men ymygeligst Remitterer det til voris høygunstige Hr. Overdommers betenchende, hvorledis saavidt Broderens nu seeniste tilstaaelse angaar dermed schal forblive.

Bygselsædel 1734

Noch en ditto af bemelte Hvid udstædt paa Grebstad sommerting 1734 til Olle Kieldsen paa 6 Zrd leje udj Tiervigen, som dend for myrdede hans Søn Jens Olsen er frafalden til Tugthuuset betaer hand 4 R (R kan også være "marktegnet").

Stiftskriveren Sr Michal Hvid hafte ved en memorial til Lenshmanden Olle Larsen ladet samtige Hillesøe tingsteds Almue til dette ting Indkalde for vagtens opsætning, over de tvende nu bortrømte Fanger Birte Olssdatter og hendis Broder Beenjamen Olss., til at anhøre examen og forhøre, som hand agter inden Retten paa Grebstad Sommerting 1736 at tage.

Til dette forhør fremlagte Sr. Michel Hvid En skriftlig Stefning af datto - 6 February - 1736 med derpaa tegnede vedkommendes svar, som her Eftter skal vorde ordlydende Indførdt. Saa tilstoed og almue at de Eftter stefningens indhold er af Bondelenhsmanden varslet, til dette Forhørs tagelse og var Stefningssædelen in duplo.

Sr. Michel Hvid svarede ymygelist til Hr. Justizraad Bredals protæst paa Kaldsædelen tegnet, at hand formoder iche at negtis af Retten at føre de vidner, som i Kaldsædelen er indførdt hannem angaaende, saa som hellers iche vides, at faa nogen beviis derpaa begierrer derpaa Rettens Eragtning.

Eragtet Denne Sr Hvidts paastand eragtede Retten ej at Bifaldis.

Derpaa tilspurde Sr Michel Hvid Almuen og i Besynderligen de laugrettesmænd som besad Retten avicte Aar Sommerting her paa Stæden, om de iche errindrer at Eftter over ting boret?? ombodsmanden blef tilsagt fangen Birte Olsdatter iche at ville holdis uden vagt, hand da strax tilsagde Almuen at vagte paa hende saa snart hun kom fra laugtinget tilbage, saavelsom paa broderen Beenjamen, om hans sag skulle udfalde ved laugtinget saaledis at hand burde fengsles.

Hertil Almuen samtlige svarede at de iche kand negte, det Jo var dem inden Retten tilsagt, at vagte paa fangerne.

Dernest tilspurde Sr Hvid af hvad gaar i tingstædet Vagten blef først begyendt, hvorlenge dend varede, og paa hvad stæd i Mandtallet dend igienopsætis.

Derpaa de svarede at vagten begyndis dagen eftter at fangerne var kommen fra laugtinget, af de mænd paa Benssjord og Brochskar og omgich saa gaar fra gaar ind udj Malanger, saa og her paa stranden ud eftter Indtil Storslet og Hillsøen som var de siste som holde vagt, som paa dend - 24 July, og Endelig om En 14 Dager dereftter Indfandt sig til vagt de af Biørnøen, og Røssholmen, mens siden ingen.

2 - tilspurde hand hvem vagten da nestforrestoed dertil Peer Efversens thiennende Hendrich Jensen udj Hillisøen fremkom og sagde hand at var dend siste som vagtholde, og beretter hand, at for hand drog hiemmen fra og til vagten, tilsagde hand Olle Hansen i Tusøen, som tilfaldt eftter hannem at vagte, og eftter at hand kom hiem fra vagten tilsagde hand hans folch som da var i Hillisøen.

Olle Hansen svarede at de mænd i Biørnøen og i Røssholmen var at vagte Eftter hannem, derpaa tilspurdis Gunder Jens. Sedzøen og Jens Jens. Sommerseth som da stoed nest for vagten om de iche haftte havet Bud at vagten dem tilhørde, derpaa de svarede Nej at ingen bud derom var dem tilkommet.

Derpaa tilspurde Sr Hvid Einer Olsen Biørnøen hvad aarsag dertil var at hand iche tilsagde de vedkommende til om vagten. Derpaa de svarede at de blef iche af Sorenskriveren tilsagt at de skulle tilsige vagten.

Derpaa svarede Sr Hvid, hvad meere ordre dem siuntis at verre fornøden, Naar vagten engang var tilsagt at skulle omgaa eftter Mandtallet.

Dernest tilspurde hand de opsiddere paa de eftterstaaendes gaarder, hvad aarsag der var til at de iche kom og holde vagten.

Derpaa Peer Christopher Grøtfiord med de andre svarede, at de torde iche fare fordj fangerne gich løs paa deris hændir og at de haftte baade øxse og Knif hos sig.

Sr Hvid tilspurde Almuen som denne undskylning forregav, om de haffte hørdt, at Fangerne haftte truet nogen med øxse eller knif.

Derpaa de svare at de iche hafte hørdt det, men det var befrycte, saasom mand haver hørdt saadant før at værre skeedt.

Sr Hvid tilspurde Peer Jachobsen Sand og Jens Jens. Sommersætte, og Erich Olsen Tviervigen, om hand iche haftte levert dem fengselsjern paa Reisen til laugtinget til Beenjamen at bruge i fald hand ved laugtinget skulle blive dømt til fengsel. Saa og om de iche brugte dem til ham paa hiemreisen fra laugtinget.

Derpaa de svarede, at dennem var levert En bolt til at have paa fødderne med et hengelaas der for.

Lenshmanden Olle Lars., Olle Torlefs. Melle, Jørgen Tommes. Bachebye, som var udsendt fra Retten at besee huset som fangerne sad udj, hvor de da igien indkom, og beretter at det var en borredstue, med Lofve der ved, som et hengelaas paahengte, saa og med Jern Kraager uden for paa begge uddørrerne af stuen, saa var og 3de Jernstenger udenfor paa Winduerne fastsagne mens vindues Karmene kunde udtage med vinduerne, hvor mand da kunde der udsmøge.

Dernest tilspurde hand Almuen som haftte holdet vagt, om de haftte seedt fangerne iche at have haftt Jern paa fødderne.

Dertil de svarede at de iche kand negte at de Jo haftte Jern paa føderne. Sr. Hvid var begerende at de Folch som var tilstæde paa gaarden da fangerne bortrømde motte fremkaldis. Derpaa fremkom Jachob Joens., Niels Hans. og Hans Samuels. som da thiente hos Sorenskriveren, hvor hand da tilspurde dem om de iche var tilstæde her paa gaarden da fangerne bortrømte, Dertil de svarede Jo og at omtrendt i Edismis ugen udbrød de sig igiennem Vinduet om naten, og saa haftte opladt dørrerne paa stuen som var med Jern Krog paa lagt udenfor. De beretter og at de haftte udtaget vinduerne med deris ganskee Karm, som dog var fastkilet.

Videre tilspurdes de om de kunde vide hvor lenge det var siden at vagten ophørde og til fangerne bortrømte. Dertil de svarede det at verre omtrendt til En maanet imellem, og bekende de at fangerne var dend aftten da de bortrømte om Natten, ligesom tilforn Indstengt, og kramperne forre sadt uden for paa begge dørerne, men for Lofvedøren var et hengelaas der Birte Olsdatter indesad, og kramper for begge borrestuedørrerne der Beenjamen sad inde.

Sr Hvid var tingsvidne begerende om dette passerede. Det Retten viste sig iche hanl. at kunde negtes.

Fogden forlangede her at Indføre angaaende dette tagne forhør, da som hand til dette ting og haver ladet indstefne eftter velbaarne Hr. Etatz Raad og Amtm. Schelderup til hans gifne ordre, alle vedkommende, og tiden nu er saa forløben, at same forhør formedelst de forrestundende tingers berammelse i Sennien?? iche kand paa denne tid her forretage, dernest og eftter dj af hannem er given ordre at lade delinqventerne fra Sverrig nedhendis, saa finder hand det nødigt at lade samme forhør beroe eftter hans stefninge forkyndelse indtil at hand delinqventerne kand foranstalte at nedhende, og de der eftter igien paanye Stefne enhver eftter dend ordre som hand derom haver. Eftterskrefne Dannemend, nemlig Lars Olsen Vegnsøen, Samson Ann?? ibid, Anders Anders. Vogsøen, Helge Einers. Skuldfiorden, Aanet Lars. Lysfiorden, Lars Niels. ibid, Olle Olsen Euernes og Lars Michels. ibid, bleve sagt at bethienne Retten udj nestkommende Sommer og derfor saa at aflegge Eed for laugmanden.

____
[Slutt]

Registreringssentral for historiske data
Universitetet i Tromsø, N-9037 Tromsø
Oppdatert: 10. november 2004