tabell

 

INDHOLD

 

Angående fattigbefolkningen i Christiania, ved sognepræst E. Sundt.

 

 
I. Efter fattigforstandernes opgaver
II. Efter fattigkontorets opgjør
III. Efter den officielle fattig-statistik for 1868
IV. Efter folketællingsopgaver for 1868
V. Efter den officielle kriminal-statistik
VI. Efter politikammerets statistik
VII. Efter opgaver fra magistratens kontor
VIII. Efter Mangelsgårdens protokoller
IX Beretning om fattigforsørgelsen inden «femte distrikt»
X Resultatet

 

 

ANGÅENDE FATTIGBEFOLKNINGEN I CHRISTIANIA

Ved Eilert Sundt. *)


1. EFTER FATTIGFORSTANDERNES OPGAVER FOR 1868.

1. Hvorledes opgaverne ere samlede og ordnede.

 

§ 1. Byen er delt i fire fattigforstander-distrikter, med en forstander i hvert, og en femte fattigforstander har ligesom et femte distrikt, på den måde, at han modtager fra hine egentlige distrikter de hjælpeløse fattige, voxne og børn, som må anbringes til forpleining og opfostring i private huse og hovedsagelig på landet.

Men fra alle disse fem mænd har kommitteen, som desangående henvendte sig til dem, modtaget schematiske opgaver om hver enkelt af de fattige, som ved deres bistand eller mellemkomst nød understøttelse i året 1868. Om hver enkelt, sagde jeg, altså nominative opgaver, hvor vi en for en og navn for navn kunne finde en vis række af oplysninger om alle de fattige, som have andraget om og fået hjælp for sig eller sine, altså nærmest om fattigbefolkningens hovedpersoner.

§ 2. Det er visselig en usædvanlig samling af opgaver, vi her besidde. Jeg veed ikke nogen by eller noget land, som har sidestykke dertil. Det er måske den første gang, at det nominative tællings-system er anvendt på fattigstatistiken, og de nu indsamlede opgaver fortjene nok at sees på. Men til den fulde forståelse og bedømmelse vil det være hensigtsmæssigt, at læseren får se selve det schema, som ligger til grund, og som naturligvis var afpasset efter, hvad man vidste at fattigforstanderne havde optegnet sine bøger.

Der blev egentlig lagt for forstanderne til udfyldning en række af tre schemaer, for tre forskjellige klasser af fattige, nemlig:

1) fast understøttede, dem, som fattigforstanderne have i sine egentlige «mandtalsprotokoller»,

 

*) Under denne noget ubestemte overskrift vil jeg have den ære at fremlægge først og fremst et par rækker af tal-opgaver, som ligefrem angå de understøttede fattige, men dernæst også nogle andre statistiske meddelelser, som ialfald kastelys over tilstanden inden de klasser af befolkningen eller de lag af samfundet, hvortil fattigfolket for en væsentlig del hører.

Det være mig tilladt at bemærke, at jeg lægger begyndelsen af min fremstilling under pressen længe før jeg er færdig med slutningen, og arbeidet skal dermed måske hist og her få mærker af hastværk. Men det haster også; thi denne statistik er væsentlig tænkt som forarbeide for undersøgelses-kommitteens overveielser, og disse tåle ikke længer udsættelse.

 

2) midlertidig penge-understøttede, og 

3) midlertidig natural-understøttede (man undskylde de usædvanlige ord-sammensætninger), hvilke to klasser ere antegnede om hinanden i forstandernes såkaldte «refusions-registere». Klassen «midlertidig pengeunderstøttede» nærmer sig noget mere den første klasse, såsom der skal mere afgjort trang og værdighed til, før der tilståen kontante penge; understøttelsen til den tredie klasse bestaar mest i lægehjælp og medicin, der ydes tildels i temmelig lette trangstilfælde, og for at forkorte arbeidet blev der angående denne klasse ikke krævet fuldt saa mange schematiske opgaver som angående de to første. 

Kun med forandret overskrift i øverste linie indeholdt schemaet for anden klasse ganske de samme rubrikker eller spørgsmål.

Derimod var schemaet for tredie klasse forkortet således, at rubrikkerne 6 til 13 vare udeladte og i deres sted kun en enkelt ny rubrik optaget, hvilken nye rubrik indeholdt spørgsmål om understøttelsens art (læge-hjælp, begravelse, andre natural-ydelser).

§ 3. Man vil have forstået, at et trykt exemplar af et af disse tre schemaer blev at udfylde helt for hver eneste person. For at lette arbeidet var det aftalt at rubrik 3 f. ex. skulde udfyldes ved at slå en blækstreg over den af de flere små-rubrikker, som personen passede ind i. Men hvad arbeide der endda var at udføre, vil læseren få noget begreb om, når jeg fortæller, at de udfyldte schemaers mængde løb op til omkring 5000. At kræve arbeidet gjort, var det samme som at tage fattigforstandernes knappe fristunder i et halvt år. Deres flid og villighed i den tid overgåes kun af den omhu, hvormed de, som det viste sig, havde gjort sig bekjendt med de mange fattiges forholde og omstændigheder.

§ 4. At ordne det således indsamlede materiale har nu også krævet sit arbeide, og den møiefuldeste del deraf var dette aldeles foreløbige at sørge for, at ikke en og samme person blev talt to eller flere gange. Når nogen i årets løb var gået over fra et forstander-distrikt til et andet eller kun fra en forsørgelsesmåde til en anden, så fulgte dermed, at han stod ind-tegnet i to eller flere protokoller og nu fra dem igjen blev overført på to eller flere særskilte schema-blanketter; dette var der taget hensyn til ved schemaets no. 14, 15 og 17, og efter anvisningerne her samt ved retledning af navnet i rubrik 2 kunde nu doubletterne tages ud af bunkerne og lægges til side.

Først derefter kunde den underholdende del af arbeidet eller tællingen begynde.

 

2. Fattigbefolkningens total-sum. Hoved- og bipersoner.

 

§ 5. Tællingens hoved-resultat er, at i løbet af det nævnte år 1868 for-sørgedes gjennem fattigforstanderne en befolkning på 11,244 mennesker.

 

 

Schemaet for første klasse så således ud:

 

1. Forstander-distrikt, No. Mandats-protokol. Afdeling No.
2. Hovedpersonens (h. p.)navn Fødselsår
3. H. p. Forældre-
løst
uægte barn
Moder-
løst
uægte barn
Voxen
ugift
mds.pers
Voxen
ugift
kvinde
Enkemand
uden
børn
Enke
uden
børn
Gift mand
uden
børn
Gift mand
med
børn
Enkemand
med
børn
Enke
med
børn
Pige
med
børn
4. Hvor mange bipersoner (b. p.), a) Kone - b) Børn -
5. H. p. Nuværende bestilling
6. B. p. Erhverv a) Konens -  
b) Børnenes -
7. H. p. Tidligere livsstilling -
8. H.p. a) arbeidsufør. b) ikke fuldt do. c) ikke do.
9. Omstændigheder,
som især have
indvirket på h.
p. arbeidsførhed
Spesielt: Sindssygdom Venerisk. Gigt. Brystsygd. Brok.
10. Oplysende omstændigheder
m. h t. arbeidsfortjenesten
H. p.  
B. p.
11. Andre trangens årsager. H. p. drikfældig
12. Pengeunderstøttelsens beløb
13. Anden understøttelse
14. over-
gået.
til sygehus h. p.?   hvilken b. p.?  
til 5te distr. h. p.?     hvilken b. p.?
15. Modtaget fra hvilket forst.-distr.? og når?
16. Fødested. Hjemstavn.
17. Anmærkning.

 

Dette store tal gjør endnu først det fulde indtryk, når det stilles sammen med folkemængden, som var for det samme år . . . . 62,507 mennesker*).

Og foruden de her optalte fattige må vi gjøre nogle tillæg for personer, hvis understøttelse ikke er gået gjennem fattigforstanderne, nemlig de mange besværlige dagdrivere, som politiet sætter ind på Mangelsgården (tvangsarbeidsanstalten), hvor de ere under fattigvæsenets forsørgelse, fremdeles de hårdt angrebne syge, som ved andre end fattigforstanderne, men for fattigvæsenets regning lægges ind på byens forskjellige hospitaler, endelig de fraværende fattige, som høre Christiania til, men nyde understøttelse på fremmede steder mod erstatning herfra**). Ved at efterse nærværende bogs indholds-liste, vil læseren forhåbentlig kunne finde oplysninger om disse klasser på nogle af de efterfølgende blade. For øieblikket kan jeg ikke sige stort mere, end at tallet løber op i hundreder. Og endda er her ikke regnet de folk, som befinde sig i trængende forfatning, men som det har været muligt at skaffe den fornødne hjælp ved bidrag af byens forskjellige i.

 

 

§ 6. Fattigtallet fremkommer ellers ved at lægge sammen følgende enkelte tal:

Hovedpersoner:
enslige personer 2,040  
familieforsørgere 2,605 4,645
 
Bipersoner:
de gifte mænds koner 1,172  
familiernes børn i barne-alderen 5,427 6,599
  til sammen 11,244

Anmærkn. Her en forklaring om, hvorledes begrebet «hoved- og bi-personer» er taget. Et forældreløst barn er betragtet som hovedperson; men er et barn taget fra forældrene og anbragt til forsørgelse andetsteds, så betragtes det, som at vedkommende familieforsørger har fået hvad

*) Beregnet ved at tage middeltallet af folkemængden ved årets begyndelse ogslutning.

**) Som det vil sees under den fortsatte fremstilling, er i tallet 11,244 de fremmede personer og familier medregnede, som ere understøttede her i byen mod erstatning fra hjemstederne. Men de to klasser af fattige, som der således kræves erstatning for - fra byen eller på byen , kunne dog ikke siges at hæve hinanden; arbeidet idetmindste lettes ikke, men forøges, arbeidet for fattigkommissionen og dens funktionærer.

 

 

barnet koster, hvorfor han er regnet som hovedperson og ikke barnet. Er en gift kone anbragt til forpleining i et sindssyge-asyl, så regnes hendes mand for hovedperson, ligeså fuldt som om hun var hjemme. Om en ugift kvinde har tre uægte børn, som fattigvæsenet betaler for i kanske tre forskjellige pleie-familier, så regnes heller ikke børnene, men kun moderen, ganske som om hun fik penge til at opføde børnene selv.

Denne tællemåde bryder lidt på den almindelige opfattelse; men den stemmer med den, som har måttet vedtages i den officielle statistik, hvor ligeformighed i tællingen er en hovedsag.

 

3. Fast understøttede, midlertidig penge- og natural-understøttede.

 

§ 7. Anledningen til denne deling blev allerede omtalt ovenfor, § 2; der bad jeg også om undskyldning for det usædvanlige i de brugte betegnelser. Her en opregning af de nys givne tal klassevis:

Understøttede Fast understøttede Midlert. penge- underst. Midlert. natural- underst. Sum (sml. §6)
Hovedpersoner:        
enslige personer 1,157 386 497 2,040
familieforsørgere 1,237 745 623 2,605
Sum 2,394 1,131 1,120 4,645
Bipersoner:        
koner 253 444 475 1,172
børn 2,316 1,709 1,402 5,427
Sum 2,569 2,153 1,877 6,599
Summa summarum . 4,963 3,284 2,997 11,244

Anmærkn. De fast understøttede ere sådanne, som af den samlede fattigkommission enten ere optagne til fuld forsørgelse f. ex. ved at anbringes i en pleiefamilie, eller ialfald have fået tilsagn om et ugentligt eller månedligt bidrag til deres husholdning. Natural-understøttelsen for tredie klasse består, som før antydet, mest i frit lægetilsyn i hjemmet, derhos i udleverelse af klæder, brænde o. s. v., noget, en følgende tabel vil forklare nøiere. Lignende natural-ydelser finde også hyppig sted sammen med den pengeunderstøttelse, som den anden klasse får; men der holdes altid mere på pengene, så selv om der kun gives i skillingsvis, bliver der en vis forskjel mellem de to klasser af midlertidigt understøttede.

 

 

4. Hovedpersonernes familiestand.

 

§ 8. Ved at kaste blikket på nedenstående opregning, kan en komme til at forestille sig det samlede fattigfolk som en stor familie. Og der tør være adskillig virkelighed bag forestillingen. De gamle enker og enkemænd uden børn (d. e. uden små børn, under 15 år) ere rimeligvis mødre og fædre til en stor del af de yngre fattigfamilier og bedsteforældre til en del af de forældreløse børn; af de voxne ugifte mandspersoner og fruentimmer monne adskillige være onkler og tanter i de fattige huse. Dels har det sig nemlig så, at fattigdommens årsager lettelig blive arvelige, dels må det erindres, at havde de gamle og syge rige slægtninger, så vilde de ikke være komne på det offentlige fattigvæsens lister.

 

Hovedpersonernes tal fra § 6 gå igjen i følgende række:

 

Enslige personer, børn:
forældreløse ægtefødte 105    
moderløse uægte 95    
    200  
mænd:
voxne ugifte mænd 418    
enkemænd uden børn 170    
    588  
kvinder:
voxne ugifte kvinder 606    
enker uden børn 591    
forladte koner do. do 55    
  1,252  
Summa enslige personer     2,040
Familieforsørgere, mænd:
gifte mænd uden børn 223    
enkemænd med do. 130    
gifte mænd do. do. 949    
    1,302  
kvinder:
enker med børn 428    
forladte koner med do. 266    
piger med do. 609    
    1,303  
       
Summa familieforsørgere 2,605
Summa summarum 4,645

 

 

At der skal være så mange forladte koner, med og uden børn tilsammen over 300, koner, hvis mænd have reist sin vei eller sidde i fængsel! Og at fattigvæsenet skal være nødt til at tage sig af den store mængde af piger

 

 

med børn, flere i tallet end enker med børn! Og hvad kan det være for voxne ugifte (altså enslige) mænd og kvinder, som i så stor mængde have trængt til hjælp? Og hvilken påfaldende stor mængde gifte mænd med børn, som vi forstå må være mænd i yngre alder, siden de sidde med sådanne små børn, som her er tale om !

5. Familiestanden og understøttelsens art.

§ 9. Hensyn taget til understøttelsens art (§ 7), og den foregående talrække kan opløses og gjentages, som følger:

 

Understøttede hovedpersoner Fast understøttede Midlert. pengeunderst. Midlert. naturalunderst. Sum
Enslige personer,
 Børn:
       
forældreløse ægte 103 2 - 105
moderløse uægte 92 2 1 95
 Mænd:        
voxne ugifte mænd 123 102 193 418
enkemænd 101 43 26 170
 Kvinder:        
voxne ugifte kvinder 274 130 202 606
enker 445 84 62 591
forladte koner 19 23 13 55
Summa enslige personer 1,157 386 497 2,040
Familieforsørgere,
 Mænd:
       
gifte mænd uden børn 106 57 60 223
enkemænd med do. 93 21 16 130
gifte mænd do. do. 147 387 415 949
 Kvinder:        
enker med børn 343 63 22 428
forladte koner do. do. 150 96 20 266
piger do. do. 398 121 90 609
Summa familieforsørgere 1,237 745 623 2,605
Summa summarum 2,394 1,131 1,12 4,645

 

Her kan man allerede finde adskillige træk, som stemme med, hvad der på forhånd måtte synes rimeligt. De gifte mænd med børn (yngre folk) have således mest midlertidig understøttelse, sjeldnere fast; af de gifte mænd uden børn (folk i ældre alder, såsom børnene ere voxede fra dem) have strax

 

 

nogle flere i forhold måttet få fast understøttelse, og dette er i endnu højere grad tilfælde med enkemændene, både dem med og dem uden børn.

 

6. Hovedpersonernes alder.

 

1. Efter understøttelsens art.

 

§ 10. For de fast understøttede, for de midlertidigt penge- og natural-understøttede samt endelig for alle tre klasser under et kan aldersforholdet angives således:

Hovedpersonens alder Fast understøttede Midlert.
pengeunderst.
Midlert.
naturalunderst.
Sum
Alderen opgivet:        
0- 10 59 1 1 61
10- 15 » 101 2 - 103
15- 20 » 58 47 80 185
20- 30 » 193 200 253 646
30- 40 » 344 268 294 906
40- 50 » 381 311 276 968
50- 60 » 269 194 145 608
60- 70 » 348 90 52 490
70- 80 » 287 17 17 321
80- 90 » 74 1 2 77
90-100 » 3 - - 3
Sum 2,117 1,131 1,120 4,368
Alderen ikke opgivet 277 - - 277
Summa summarum 2,394 1,131 1,120 4,645

 

Med den stigende alders affældighed følger større trang til hjælp, og det kan vides på forhånd, at de gamle må have mere fast understøttelse. Men nu viser også vor tabel, at i rubrikken for fast understøttelse er der forholdsvis flere personer i den høie alder over 60 år; det er så iøinefaldende, at der ikke behøves nogen procentberegning for at anskueliggjøre det.

Men hvorfor er der i samme rubrik så få i alderen 50-60 år, mærkelig færre end både i foregående og efterfølgende aldersklasse, kun 269?

 

 

 

2. Efter familiestanden.

 

§ 11 Der kommer ligesom mere liv i tallene, når vi lægge dem mere ud fra hinanden eller dele dem efter familiestandens mangfoldighed. Vi få derved bedre indblik i sammenhængen og skimte årsagerne til, at fordelingen på aldersklasserne er, som den er.

Man behøver kun at kaste et raskt blik henover nedenstående tal-rækker for at se, at gruppen enslige personer med dens forladte børn, og dens

 

enkemænd og enker uden børn (d. e., som før antydet, ældre folk, hvis børn ere blevne voxne), indeholder forholdsvis mest af både ungdom og alderdom. Det er noget påfaldende inden denne samme gruppe, at der er så mange voxne ugifte mænd og kvinder i den unge alder mellem 20 og 30 år; men vi kunne allerede nu formode, hvad der nok skal findes bekræftet siden, at det er arbeidsfolk, som ikke ere medlemmer af sygekasser og derfor må bede om hjælp i første sygdomstilfælde.

I familieforsørgernes gruppe får aldersklassen 20-30 år et stort tilskud

 

Alder Enslige personer: Familieforsørgere:
forældre-
løse
ægte
børn
moder-
løse
uægte
børn
voxne
ugifte
mænd
enke-
mænd
uden
børn
voxne
ugifte
kvinder
enker
uden
børn
forladte
koner
uden
børn
gifte mænd
uden
børn
enke-
mænd
med
børn
gifte
mænd
med
børn
enker
med
børn
forladte
koner
med
børn
piger
med
børn
Sum
(sml.
§ 10)
Alderen
opgivet:
År
                           
0- 10 16 45 - - - - - - - - - - - 61
10- 15 71 32 - - - - - - - - - - - 103
15- 20 18 18 56 - 84 - - - - - - - 9 185
20- 30 - - 145 1 172 1 1 6 4 52 20 26 218 646
30- 40 - - 79 - 92 4 5 11 13 316 101 114 171 906
40- 50 - - 40 7 76 34 16 30 21 380 196 104 64 968
50- 60 - - 45 38 74 121 15 48 18 139 85 21 4 608
60- 70 - - 26 65 67 204 15 86 2 20 4 1 - 490
70- 80 - - 22 50 35 173 3 36 - 2 - - - 321
80- 90 - - 5 9 6 52 - 5 - - - - - 77
90-100 - - - - - 2 - 1 - - - - - 3
Sum 105 95 418 170 606 591 55 223 58 909 406 266 466 4368
Alderen
ikke
opgivet
- - - - - - - - 72 40 22 - 143 277
S.ma
S.inar.
(sm. § 9)
105 95 418 170 606 591 55 223 130 949 428 266 609 4645

 

af piger med børn. Gifte mænd uden børn ere ofte ældre folk, gifte mænd med børn høre mest til midlere aldersklasser. Et lignende forhold er der med denne gruppes enker og forladte koner, når de sammenlignes med dem i forrige gruppe.

 

3. Særskilt for de fast understøttede.

§ 12. Foranstående tabel omfattede under et de fast understøttede samt de to klasser af midlertidigt understøttede. Her hidsættes en ligedan indrettet tabel særskilt for førstnævnte klasse.

Alder Enslige personer: Familieforsørgere:
forældre-
løse
ægte
børn
moder-
løse
uægte
børn
voxne
ugifte
mænd
enke-
mænd
uden
børn
voxne
ugifte
kvinder
enker
uden
børn
forladte
koner
uden
børn
gifte
mænd
uden
børn
enke-
mænd
med
børn
gifte
mænd
med
børn
enker
med
børn
forladte
koner
med
børn
piger
med
børn
Sum
Alderen
opgivet:
År
                           
0- 10 16 43 - - - - - - - - - - - 59
10- 15 69 32 - - - - - - - - - - - 101
15- 20 18 17 11 - 8 - - - - - - - 9 58
20- 30 - - 21 - 40 1 - - 2 2 15 6 106 193
30- 40 - - 19 - 41 2 1 1 4 28 82 66 100 344
40- 50 - - 11 1 41 14 - 5 8 39 156 65 41 381
50- 60 - - 12 10 50 61 6 13 5 31 65 12 4 269
60- 70 - - 22 36 54 163 9 52 2 6 3 1 - 348
70- 80 - - 22 45 34 153 3 29 - 1 - - - 287
80- 90 - - 5 9 6 49 - 5 - - - - - 74
90-100 - - - - - 2 - 1 - - - - - 3
tilsam. 103 92 123 101 274 445 19 106 21 107 321 150 255 2117
Alderen
ikke
opgivet
- - - - - - - - 72 40 22 - 143 277
S.ma
S.mar.
103 92 123 101 274 445 19 106 93 147 343 150 398 2394

 

§ 13. Her kunne vi finde svar til det spørgsmål, som § 10 sluttede med. Ville vi nemlig stille sammen tallene for enker uden og enker med børn - den allerbetydeligste af alle familie-klasserne -, faa vi følgende række:

 

  uden børn, med børn, tilsammen
20- 30 år 1 15 16
30- 40 -- 2 82 84
40- 50 - 14 156 170
50- 60 - 61 65 126
60- 70 - 163 3 166
70- 80 - 153 - 153
80- 90 - 49 - 49
90-100 - 2 - 2

 

Tallet er jo en god del mindre i alderen 50-60 end i både den foregående og efterfølgende årsklasse, og vi ane årsagen : i alderen 50-60 have enkerne ikke så mange små børn at forsørge, og de ere endnu ikke blevne så gamle, at alderdommens skrøbeligheder tynge så meget på dem som siden. - På lignende måde har det sig med enkemænd og gifte mænd uden børn og med børn.

 

4. Efter familiestanden samt understøttelsens art.

 

§ 14. Det skulde måske føre for vidt og blive for trættende, når jeg fremlagde ligedanne udførlige alderstabeller for familiestanden inden de to øvrige understøttelses-klasser. Jeg foretrækker at opstille en oversigtstabel for alle tre klasser, men med sådan forkortelse, at de før brugte 5- og 10-års grupper sammenfattes i fire aldere, svarende til begreberne: børn (under 15 år), voxne, men endda unge mennesker (under 40 år), midaldrende folk (op til 60 år) og gamle (over 60 år).

 

 

Alder Enslige personer: Familieforsørgere:
forældre-
løse
ægte
børn
moder-
løse
uægte
børn
voxne
ugifte
mænd
enke-
mænd
uden
børn
voxne
ugifte
kvinder
enker
uden
børn
forladte
koner
uden
børn
gifte
mænd
uden
børn
enke-
mænd
med
børn
gifte
mænd
med
børn
enker
med
børn
forladte
koner
med
børn
piger
 med
 børn
Sum
Fast understøttede.
Alderen
opgivet:
År
                           
0- 15 85 75 - - - - - - - - - - - 160
15- 40 18 17 51 - 89 3 1 1 6 30 97 72 210 595
40- 60 - - 23 11 91 75 6 18 13 70 221 77 45 650
60- 100 - - 49 90 94 367 12 87 2 7 3 1 - 712
tilsam. 103 92 123 101 274 445 19 106 21 107 321 150 255 2117
Alderen
ikke
opgivet
- - - - - - - - 72 40 22 0 143 277
Sum 103 92 123 101 274 445 19 106 106 147 343 150 398 2394
Midlertidigt penge-understøttede.
År  
0- 15 2 1 - - - - - - - - - - - 3
15- 40 - 1 77 1 93 1 3 5 4 152 17 54 107 515
40- 60 - - 24 16 33 45 15 30 17 223 46 42 14 505
60- 100 - - 1 26 4 38 5 22 - 12 - - - 108
Sum 2 2 102 43 130 84 23 57 21 387 63 96 121 1131
Midlertidigt natural-understøttede
År  
0- 15 - 1 - - - - - - - - - - - 1
15- 40 - - 152 - 166 1 2 11 7 186 7 14 81 627
40- 60 - - 38 18 26 35 10 30 9 226 14 6 9 421
60- 100 - - 3 8 10 26 1 19 - 3 1 - - 71
Sum - 1 193 26 202 62 13 60 16 415 22 20 90 1120
Sammendrag for alle tre klasser.
Alderen
opgivet:
År
                           
0- 15 87 77 - - - - - - - - - - - 164
15- 40 18 18 280 1 348 5 6 17 17 368 121 140 398 1737
40- 60 - - 85 45 150 155 31 78 39 519 281 125 68 1576
60- 100 - - 53 124 108 431 18 128 2 22 4 1 - 891
Sum 105 95 418 170 606 591 55 223 58 909 406 266 466 4368
Alderen
ikke
opgivet
- - - - - - - - 72 40 22 0 143 277
S.ma
S.mar.
105 95 418 170 606 591 55 223 130 949 428 266 609 4645

 

 

 

§ 15. I sammendraget af ovenstående tabel se vi af voxne ugifte mænd en påfaldende stor mængde i den yngste aldersklasse, langt flere end i de to ældre. Når vi nu, for at søge efter årsagen hertil, se efter under hver af de tre understøttelses-klasser, så finde vi, at det er især blandt de midlertidigt natural -understøttede, at tallet i denne alders-klasse er så uforholdsmæssigt stort. Men nu er det allerede oftere antydet ovenfor, at den naturalydelse, som her er tale om, mest består i lægetilsyn i hjemmet, og sammenhængen er dermed klar : unge og arbeidsføre folk forsømme at tage del i sygekasser, og den første alvorligere sygdom nøder dem til at søge bistand af det offentlige. En formodning herom blev allerede yttret i § 11. Den samme forsømmelighed vise vistnok altfor ofte også arbeidsfolk i alderen 40 år; men have de først nået så vidt, ere de for det meste gifte og blive af den grund antegnede i andre rubrikker.

Et ligedant forhold kan man finde for de voxne ugifte kvinders vedkommende. Blandt de fast understøttede er der omtrent lige mange unge og midaldrende og gamle kvinder; men blandt dem, som have tiltrængt og fået midlertidig hjælp, er der uforholdsmæssig mange unge.

 </p>

Anderledes har det sig f. ex. med enker uden børn. Af dem er der flest i den ældste alder, og dette forhold træder især frem blandt de fast under-støttede, ganske naturlig, da jo netop den hie alder har medført den blivende trang.

 

§ 16 Læg ellers mærke til summerne i tabellens sidste rubrik til høire: seende bort fra tallene for børnene (0-15 år), vil du for de voxne finde et aldeles regelmæssigt og stærkt udpræget forhold, nemlig flest gamle blandt dem, som man har måttet tilstå fast understøttelse, derimod hovedsagelig unge og midaldrende i de to klasser med midlertidig understøttelse, og du vil see, at den sidste af disse to klasser (natural-understøttelse) danner den største modsætning til de fast understøttedes klasse, nemlig med afgjort overvægt af unge, kjendelig mindre mængde af midaldrende og et ganske lidet tal af gamle folk. Forholdet er så charakteristisk, at jeg synes det lønner sig at gjøre det ret anskueligt ved at stille de angjældende tal nær ved siden af hinanden, således:

 

  fast understøttede midlertidig
pengeunderstøttede
midlertidig
naturalunderst.
15- 40 år 595 515 627
40- 60 - 650 505 421
60-100 - 712 108 71

§ 17 I disse tabeller har jeg måttet anføre særskilt en del personer, hvis alder desværre ikke er opgivet. Disse personer tilhøre udelukkende klasserne familieforsørgere med børn, og anledningen til mangelen i opgaverne er, at understøttelsen udelukkende har bestået i hjælp, som er ydet i form af at lette forældrene for byrden med børnene, idet man har taget et eller flere børn fra deres hjem og anbragt dem i pleie; fordi understøttelsen således nærmest eller umiddelbart kom børnene tilgode, indskrænkede man sig under protokol-førselen til at berette om børnene, og da nu materialiernetil vor statistik skulde samles, kunde der om forældrene ikke berettes stort andet end, hvad de hed.

De familieforsørgere, der figurere på denne måde i alders-tabellerne, komme af samme grund til at være ganske fraværende i størstedelen af de følgende tabeller.

Når derfor de personer, hvis alder ikke er opgivet, sættes ud af betragtning, kan den nu sidst meddelte tabel gjælde som oversigts-tabel for flere af de følgende, hvis summer ville befindes at stemme med tallene her.

 

 

7. Børne-tallet i familierne.

 

§ 18. Det må vel forståes, at her tælles ikke blot de børn, som fattigvæsenet har taget fra forældrene og forsørger i pleiehjem, men også de, som forældrene have hos sig selv. Det må også erindres, at det er kun børn i børne-alderen, som ere mente, så de voxne børn ere satte ud af betragtning, hvoraf f. ex. følger, at ikke frugtbarheden inden familierne måtte bedømmes efter vore tal.

De familier, vi have at gjøre med, tilhøre følgende i tabellen til § 11 opregnede forsørgere (de 277 satte ud af betragtning, om hvilke der savnes nærmere oplysning, sml. § 17) :

 

Enkemænd med børn 58 i tallet
gifte mænd do. do. 909 >> >>
enker do. do. 406 >> >>
forladte koner do. do. 266 >> >>
piger do. do. 466 >> >>

til sammen 2105 i tallet

 

 

 

Optællingen af børnene har givet følgende resultat:

 

1 barn hver have 766 familier
2 børn » » 537 »
3 » » » 365 »
4 » » » 259 »
5 » » » 126 »
6 » » » 44 »
7 » » » 7 »
8 » » » 1 »

til sammen 2105 familier

 

De førstnævnte 766 familier havde altså 766 børn, de 537 med 2 børn hver havde 2 x 537 = 1074 o. s. v. Inden de 2105 familier var børnetallet

ialt       4922.

 

 

§ 19 Med hensyn til forsørgernes kjøn og familiestand, til understøttelsens art og til alderen kan forholdet fremstilles så:

 

 

Familieforsørgere med børn   Familier     Børn    Børn på 1 familie 
Begge kjøn 2105 4922 2,3
Mændene 967 2819 2,9
Kvinderne 1138 2103 1,8
Mændene,
a) efter familiestanden:
     
enkemænd 58 137 2,4
gifte mænd 909 2682 3
b) efter understøttelsens art:      
fast understøttede 128 351 2,7
midlertidig penge-understøttede 408 1240 3,0
midlertidig natural-understøttede 431 1228 2,8
c) efter alderen:      
under 40 år 385 1109 2,9
40-60 år 558 1664 3,0
over 60 år 24 46 2,0
Kvinderne,
a) efter familiestanden:
     
enker 406 815 2,0
forladte koner 266 711 2,7
piger 466 577 1,2
b) efter understøttelsens art:      
fast understøttede 726 1460 2,0
midlertidig penge-understøttede 280 469 1,7
midlertidig natural-understøttede 132 174 1,3
c) efter alderen:      
under 40 år 659 1113 1,7
40-60 år 474 985 2,1
over 60 år 5 5 1,0

 

§20. I tabellen til §7 er børnetallet opført med den hovedsum 5427, altså 505 mere end i nærværende tabel. Hele forskjellen falder på de fast understøttedes side og skriver sig fra de 277 familier, som der kun haves ufuldstændige oplysninger om (§ 17 og tabellen § 12). I § 7 er børnetallet for disses vedkommende medtaget efter beregning, idet samme forholdstal er lagt til grund som for de familier af samme klasse, hvor forholdet var bekjendt, således:

 

 


  Familier Antaget antal
børn på 1 familie
Beregnet
antal børn

enkemænd 72 2,4 173
gifte mænd 40 2,8 112
enker 22 2,2 48
forladte koner - - -
piger 143 1,2 172


til sammen 277   505


 

 

8. Arbeidsførheden.

21. Her er nævnt et forhold, som er så betydningsfuldt i fattigvæsenets anliggender, at vist enhver vil billige, at det er taget med ind i undersøgelsen, om det end ifølge sagens natur ikke kan være gjenstand for bestemt og sikker angivelse, men kun for skjøn.

Nærværende undersøgelse har for korthedens skyld gået de midlertidigt natural-understøttede forbi (§ 7), ligeså af selvforståelige grunde de to første klasser i familie-listen eller de forældreløse og de moderløse børn (§ 8). Det antal af hovedpersoner, vi få at gjøre med, kan hidsættes fra tabellen i § 14, således:

 


  fast
understøttede
midl. penge-
understøttede
i alt

Mænd:
voxne ugifte mænd 123 102 225
enkemænd uden børn 101 43 144
gifte mænd uden børn 106 57 163
enkemænd med børn 21 21 42
gifte mænd med børn 107 387 494



Sum 458 610 1068
Kvinder:
voxne ugifte kvinder 274 130 404
enker uden børn 445 84 529
forladte koner do. do. 19 23 42
enker med børn 321 63 384
forladte koner do. do 150 96 246
piger do. do. 255 121 376



Sum 1464 517 1981



Summa summarum 1922 1127 3049



 

 

§ 22. Skjønnet over de mange enkelte personer er sammenfattet i nedenstående optælling.

 

De voxne hovedpersoner Arbeids-
føre
Ikke fuldt
arbeidsføre
Ikke
arbeidsføre
Sum
Begge kjøn 917 1223 909 3049
Mændene 235 415 418 1068
Kvinderne 682 808 491 1981
Mændene,
a) efter familiestanden:
       
voxne ugifte mænd 10 83 132 225
enkemænd uden børn - 60 84 144
gifte mænd do. do. 5 90 68 163
enkemænd med do. 18 9 15 42
gifte mænd do. do. 202 173 119 494
b) efter understøttelsens art:        
fast understøttede 21 197 240 458
midlertidig penge-understøttede 214 218 178 610
c) efter alderen:        
under 40 år 102 104 121 327
40-60 år 131 162 152 445
over 60 år 2 149 145 296
Kvinderne,
a) efter familiestanden:
       
voxne ugifte kvinder 6 218 180 404
enker uden børn 2 303 224 529
forladte koner do. do. 3 30 9 42
enker med børn 252 112 20 384
forladte koner do. do. 150 75 21 246
piger do. do. 269 70 37 376
b) efter understøttelsens art:        
fast understøttede 499 572 393 1464
midlertidig penge-understøttede 183 236 98 517
c) efter alderen:        
under 40 år 402 201 144 747
40- 60 år 279 325 106 710
over 60 år 1 282 241,0 524

 

 

Her er adskillige ret iøinefaldende forholde.

Se på tallene for familiestanden: både i mændenes og i kvindernes afdeling kun ganske få arbeidsføre på de enslige personers side, men mange på deres side, som have børn at forsørge. Forholdet er jo naturligt; trods arbeidsførheden har der været trang tilstede, af hensyn til børnene.

 

 

Se ligeså på tallene for understøttelsens art: på mændenes side ganske få arbeidsføre blandt de fast, mange derimod blandt de midlertidigt under-støttede - anderledes på kvindernes side, hvor der er flere hist end her. Også her er forholdet vist ganske naturligt; mænd kunne i regelen forsørge sine børn selv og få mest kun hjælp under forbigående vanskeligheder, medens kvinder, som have børn at forsørge, snarere må have hjælp varig eller så længe, til børnene ere blevne voxne.

Se endelig på tallene for alderen: både blandt mænd og blandt kvinder er det kun undtagelse at finde arbeidsføre i den ældste aldersklasse, på mændenes side er der mest arbeidsførhed i mellemklassen 40-60 (fordi her er mest af gifte mænd, som have fået hjælp for børnenes skyld), på kvindernes side overveiende i den yngste aldersklasse (piger og yngre enker, som ligeledes ere blevne understøttede af hensyn til børnene).

§ 23 Hvorledes det gjør forskjel, om de fattige ere enslige eller have børn at forsørge, skulle vi få se et exempel på ved at opløse tallene for den yngste af kvindernes tre aldersklasser, således:


  arbeids-
føre
ikke fuldt
arbeids-
føre
ikke
arbeids-
føre
Sum

voxne ugifte kvinder 4 84 94 182
enker uden børn - 3 1 4
forladte koner do. do. 1 1 2 4
enker med børn 82 26 6 114
forladte koner do. do. 78 39 9 126
piger do. do. 237 48 32 317

Sum 402 201 144 747

Her er jo en tydelig forskjel mellem de tre klasser af kvinder uden børn på den ene side og de tre klasser med børn på den anden side, idet der er få arbeidsføre hist, mange her.

§ 24 Ville vi fortsætte betragtningen, kunne vi efter tallene i forrige § for de sidste tre klasser af kvinder beregne procentforholdet for arbeidsførheden og således anstille nøiagtig sammenligning mellem klasserne indbyrdes:


  arbeids-
føre
ikke fuldt
arbeids-
føre
ikke
arbeids-
føre
sum

enker med børn 72 23 5 100
forladte koner do. do. 62 31 7 100
piger do. do. 75 15 10 100

 

Her er mest af fuldstændig mangel på arbeidsførhed blandt piger med børn, og det var også at vente, såsom deres børnehob ikke pleier være så stor, og der altså må flere særegne omstændigheder til for at bevirke, at understøttelsen bevilges dem. Man kan endda undres over, at der er så mange fuldstændig arbeidsføre blandt dem (eller at der er tilstået hjælp til så mange arbeidsføre piger), så man må slutte, at piger med børn i almindelighed have vanskeligere for at slå sig igjennem end enker i samme arbeidsstand og med samme børnehob. Årsagen monne være, dels at det i det hele taget er «dårlige subjekter», som komme i den stilling, at de få børn og ikke mand til at forsørge både dem og børnene, dels at anledningen til erhverv er yderligere forværret for dem formedelst den plet, de have sat på sit rygte.

9. Arbeidsførheden og barnetallet.

 

§ 25. Der var, fandt vi, mest af arbeidsførhed inden de familiestandens klasser, hvor der var børn at forsørge, og vi sluttede, at der med understøttelsens bevilging måtte være taget hensyn til børnene, hvis hob kunde tynge mere ned, end arbeidsførheden holdt oppe.

En fortsat slutning er den, at der må være størst børnehob blandt dem af familieforsørgerne, som ere mest arbeidsføre, eller det er at vente, at om vi undersøge forholdet særskilt f. ex. for klassen gifte mænd med børn, så ville vi finde, at de arbeidsføre af dem have flere børn, de ikke fuldt arbeidsføre færre og de ikke arbeidsføre endnu færre.

Men dette stadfæstes også af tællingen, som man skal få se.

De personer, vi få at gjøre med, kunne hidsættes fra § 21, således:


  fast
under-
støttede
midlertidig
penge-
under-
støttede
sum

Mænd:
enkemænd med børn 21 21 42
gifte mænd do. do 107 387 494

Sum 128 408 536
Kvinder:
enker med børn 321 63 384
forladte koner do. do 150 96 246
piger do. do 255 121 376</td>

Sum 726 280 1006

Summa summarum 854 688 1542

§26 Den tabellariske fremstilling bliver følgende:

 

Familieforsørgere med børn Familier Børn Børn på
1 familie
Begge kjøn 1542 3520 2,3
Mændene,      
arbeidsføre 220 748 3,4
ikke fuldt arbeidsføre 182 502 2,8
ikke arbeidsføre 134 341 2,5
Sum 536 1591 3,0
Kvinderne,      
arbeidsføre 671 1340 2,0
ikke fuldt arbeidsføre 257 463 1,8
ikke arbeidsføre 78 126 1,6
Sum 1006 1929 1,9
Mændene,
a) efter familiestanden:
enkemænd
     
arbeidsføre 18 58 3,2
ikke fuldt arbeidsføre 9 18 2,0
ikke arbeidsføre 15 23 1,5
Sum 42 99 2,4
gifte mænd,      
arbeidsføre 202 688 3,4
ikke fuldt arbeidsføre 173 486 2,8
ikke arbeidsføre 119 318 2,7
Sum 494 1492 3,0
b) efter understøttelsens art:
fast understøttede
     
arbeidsføre 19 71 3,7
ikke fuldt arbeidsføre 66 186 2,8
ikke arbeidsføre 43 94 2,2
Sum 128 351 2,7
midlertidig penge-understøttede      
arbeidsføre 201 675 3,4
ikke fuldt arbeidsføre 116 318 2,8
ikke arbeidsføre 91 247 2,7
Sum 408 1240 3,0
Kvinderne,
a) efter familiestanden:
enker,
     
arbeidsføre 252 552 2,2
ikke fuldt arbeidsføre 112 195 1,7
ikke arbeidsføre 20 37 1,8
Sum 384 784 2,0
forladte koner      
arbeidsføre 150 440 2,9
ikke fuldt arbeidsføre 75 190 2,5
ikke arbeidsføre 21 48 2,3
Sum 246 678 2,8
piger      
arbeidsføre 269 348 1,3
ikke fuldt arbeidsføre 70 78 1,1
ikke arbeidsføre 37 41 1,1
Sum 376 467 1,3
b) efter understøttelsens art:
 fast understøttede
     
arbeidsføre 498 1030 2,1
ikke fuldt arbeidsføre 178 345 1,9
ikke arbeidsføre 50 85 1,7
Sum 726 1460 2,0
midlertidig penge-understøttede:      
arbeidsføre 173 310 1,8
ikke fuldt arbeidsføre 79 118 1,5
ikke arbeidsføre 28 41 1,5
Sum 280 469 1,7

 

 

Det er jo ikke blot familieforsørgerens egen arbeidsførhed eller hans børns antal, det kommer an på ved spørgsmål om understøttelse. Der kan være de tusinde omstændigheder desuden. Forsørgeren kan være fuldt arbeidsfør, men lidet duelig og foretagsom; børnene kunne være få af antal, men små af alder eller svage af helbred, o. s. v., o. s. v.

Men derfor er det dobbelt overraskende at se, hvor nøie det slår til, som vi ventede. Regelen fremtræder fast uden undtagelse. Se først på tallene for mændene. I øverste afdeling, hvor vi have alle de arbeidsføre, de ikke fuldt og slet ikke arbeidsføre samlede i tre hovedtal, er forskjellen i børne-

tallet som 3,4, 2,8 og 2,5; gå vi så videre og lægge mærke til forholdet særskilt inden enkemændenes og de gifte mænds klasse, så finde vi i den første af disse to klasser forholdet 3,2, 2,0 og 1,5, i den anden klasse 3,4, 2,8 og 2,7. Ligeså om vi se på tallene for de fast og de midlertidigt under-støttede. - I det hele taget holder regelen også stik på kvindernes side.

Man kan udtrykke regelen så, at blandt de mangfoldige omstændigheder, som der pleier at tages hensyn til ved bevilgning af fattighjælp, er børnetallet af overveiende betydning.

§ 27. Det er som at gå rundt om tingen og betragte den endnu fra en anden side, når vi tage nogle af tallene i den nærmest foregående tabel og stille dem for øiet på en anden måde, således:

 


I gjennemsnit har: Arbeidsfør Ikke fuldt
arbeidsfør
Ikke
arbeidsfør

1 enke 2,2 børn 1,7 børn 1,8 børn
1 forladt kone   2,9 børn 2,5 børn 2,3 børn
1 pige 1,3 børn 1,1 børn 1,1 børn

 

Her se vi som i forstærket belysning, hvad vi allerede bemærkede i § 24, at piger med børn må være særdeles trængende til hjælp; sammenligne vi de arbeidsføre piger med de arbeidsføre enker og forladte koner, så se vi, at hine få hjælp sammen med disse, uagtet børnehoben ikke på meget nær er så stor; og ligeså under de to andre arbeidsførhedens grader.

 

10. Næringsstanden.

 

§ 28. Denne er ikke så let at angive som f. ex. familiestanden. Eller om det endda kan gå an at betegne sagen tydelig nok for hver enkelt person («skomagerarbeider», «skoflikker», «lapper sko», «tomtearbeider», «går erinder for folk», «syerske», «sysler med søm», «syr lidt», «strikker», «ribber fjær», «vasker for folk», «samler klude», «handler med gamle klæder», «har månedstjeneste», «kan så godt som intet bestille», o. s. v., o. s. v.), så skal der tildels et skjøn til for at samle en sådan mangfoldighed af oplysninger under visse overskrifter. *)

 

*) Sammen med «småhandel» er sat «transport» for at få plads for nogle få matroser og vognmandsfolk. Under rubrikken «tjenere og bud» er ikke mange i fast tjeneste, man har her samlet alt, hvad der kunde kaldes personlig tjeneste, såsom at passe børn, at gjøre rent huset for en, o. s. v.

 

 

De personer, vi have at gjøre med, kunne hidsættes fra tabellen i § 14, således:

 

Mænd:
voxne ugifte mænd 418  
enkemænd uden børn 170  
gifte mænd do. do. 223  
enkemænd med do. 58  
gifte mænd do. do. 909  

  1778
Kvinder:
voxne ugifte kvinder 606  
enker uden børn 591  
forladte koner do. do. 55  
enker med børn 406  
forladte koner do. do. 266  
piger do. do. 466  

  2390

Summa summarum 4168

 

 

Resultatet af optællingen findes i nedenstående tabel:

 

De voxne
hovedpersoner
Håndværks-
mestere
Håndværks-
svende og
drenge
Håndværks-
arbeidere
Fabrik-
arbeidere
Dag-
arbeidere
Småhandel
og transport
Tjenere
og bud
Forskjellige Ingen
bestilling
Sum
  For kvindernes vedkommende
forskjellig industriel småsyssel
             
Begge kjøn   1145   201 1224 291 459 66 782 4168
Mændene, 38 216 269 70 693 75 68 11 338 1778
Kvinderne   622   131 531 216 391 55 444 2390
Mændene,
a) efter familiestand:
voxne ugifte mænd
5 51 43 11 137 16 20 3 132 418
enkemænd uden børn 1 9 14 2 44 6 7 2 85 170
gifte mænd do. do. 5 10 39 6 77 11 13 - 62 223
enkemænd med børn 1 6 8 1 24 3 4 2 9 58
gifte mænd do. do. 26 140 165 50 411 39 24 4 50 909
b) efter understøttelsens art:
fast understøttede
3 34 46 3 67 23 25 2 255 458
midlert. penge-underst. 2 92 100 19 280 29 13 5 70 610
midlert. natural-underst. 33 90 123 48 346 23 30 4 13 710
c) efter alderen:
under 40 år
16 103 103 40 272 26 32 4 87 683
40-60 år 20 98 126 28 346 30 19 6 93 766
over 60 år 2 15 40 2 75 19 17 1 158 329
Kvinderne,
a) efter familie-standen:
voxne ugifte kvinder
  176   40 78 31 91 9 181 606
enker uden børn   158   5 66 63 109 13 177 591
forladte koner do. do.   18   1 13 5 9 2 7 55
enker med børn   104   28 172 61 23 9 9 406
forladte koner do. do.   81   22 90 38 8 10 17 266
piger do. do.   85   35 112 18 151 12 53 466
b)efter understøttelsen art:
fast understøttede
  386   40 308 132 268 21 309 1464
midlert. penge-underst   143   35 139 51 56 16 77 517
midler. natural-underst.   93   56 84 33 67 18 58 409
c) efter alderen:
 under 40 år...
  237   106 236 45 207 18 169 1018
40-60 år   246   23 248 111 82 22 78 810
over 60 år..   139   2 47 60 102 15 197 562

§ 29. Det vil måske bedst hjælpe til at få det rette syn på de mange tal, når vi begynde med at fæste blikket på den sidste special-rubrik, den for «ingen bestilling». På mændenes side er der i alt 338 i denne rubrik, mellem 1/5 og 1/6 del af det hele antal eller 1778; men af de 338 er der forholdsvis mange blandt de enslige personer eller voxne ugifte mænd og blandt enkemænd uden børn (132 og 85 eller indtil &#189; del af det hele antal i hver klasse), forholdsvis få derimod blandt de gifte mænd med børn (kun 50 af 909 elles 1/18 del); af de samme 338 er der fremdeles en overveiende mængde blandt de fast understøttede (255 af 458), betydeligt færre derimod blandt de midlertidigt penge-understøttede (70 af 610), endnu færre blandt de midlertidigt natural-understøttede (kun 13 af 710); fortsætte vi og gå til tabellens afdeling for aldersklasserne, finde vi, at den forholdsvis aller største mængde af personer med «ingen bestilling» ere gamle folk, i alderen over 60 år (158 af 329 eller omtrent 1/2 del), medens forholdet er langt anderledes i de to yngre aldere. Vi få af alt dette et bestemt indtryk af, at disse folk med «ingen bestilling» må være udlevede gamle eller afgjort helseløse folk, som ikke kunne tage sig noget arbeide for og derfor må hjælpes, om de end ere i enslig stilling, ja endog som oftest må have varig hjælp eller fast understøttelse. Men har man først gjort sig fortrolig med tallene for denne ene rubriks vedkommende, så får man let øie for det rnodstykke i de andre rubrikker, at hvor der er mange med «ingen bestilling», der er omvendt få, som have sådan bestilling, hvortil der kræves større dygtighed (håndværksmestere) og legemskræfter (dagarbeidere).

På kvindernes side hersker i hovedsagen det samme forhold, forsåvidt som at de med «ingen bestilling» mest forekomme i de klasser og afdelinger, hvor vi efter alt det forhen oplyste må forestille os mest af helseløshed og alderdomssvaghed. Men se vi særskilt på tallene for «industriel småsyssel», så finde vi i afdelingen for understøttelsens art en besynderlig afvigelse fra, hvad der gjælder for mændene, nemlig mange fast understøttede, men færre



 

og færre midlertidigt understøttede, 386 - 143 - 93, istedetfor at der på mændenes side i de tilsvarende tre grupper tilsammen er 83 - 194 - 246; men størstedelen af de fast understøttede kvinder ere også blevne opførte her på grund af sådanne småsysler, som de gå over til, når sygdom og alder gjør dem uskikkede til mere lønnende arbeider; når det heder om en svagelig pige, at hun syer lidt, eller om en gammel enke, at hun nu og da tjener sig en skilling med at ribbe fjær, så er det som antydning til gradvis overgang fra et tidligere raskere erhverv til endelig uvirksomhed og stilstand eller «ingen bestilling».

Adskilligt af dette vil komme klarere frem, når tallene i den følgende tabel ere overskuede.

 

11. Næringsstanden før og nu.

 

 

§ 30. Den tabel, jeg har at fremlægge nu, kan se noget vidtløftig og indviklet ud; men den er interessant.

Tallene må ikke sammenholdes med dem i forrige tabel; thi oplysning om den forhenværende bestilling eller næringsvei er i schemaerne kun meddelt for de to første understøttelses-klasser, ikke om de midlertidigt natural-understøttede.

De hovedpersoner, vi få at gjøre med, ere altså de samme som de, der opregnedes i § 21.

§ 31. Ved tabellens betragtning kaste man først blikket på tallene for mændene !

Af det hele tal 1,068 var der forhen 30 håndværksmestere, nu kun 5, forhen 231 svende og drenge, nu kun 126. Hvor er de flere mestere o. s. v. blevne af? Nogle ere vel i tidens løb, formedelst forholdenes ugunst o. s. v., sunkne ned til kun at regnes for «håndværksarbeidere», som der da også er flere af nu mod før, men andre og vel endnu flere ere åbenbart formedelst endnu større arbeidsuførhed gåede over til at leve sin tid hen med «ingen bestilling», i hvis rubrik vi jo se så stor tilvæxt i tallene.

Kanske nogle af de forhenværende håndværkere ere gåede over til at være kun dagarbeidere nu; men når vi alligevel se, at tallet i dagarbeider-rubrikken alligevel ikke er tiltaget, men tvertimod aftaget (407-347), så skjønne vi nok, hvordan det har sig, nemlig at mange af de forhenværende dagarbeidere nu tjene til at fylde rubrikken «ingen bestilling».

Man kan sige, at håndværksmestere og svende med svigtende helbred og kræfter have håndværks- og dagarbeidernes ringere stilling at ty til, for en tid ialfald, men at folk med blot og bar legemsstyrke, dagarbeidere altså, ere snarere udsatte for slet intet at kunne udrette og fortjene, når ungdom og sundhed ikke længer står dem bi.

 

 

Voxne hovedpersoner Håndværks-
mestere
Håndværks-
svende
og drenge
Håndværks-
arbeidere
Fabrik-
arbeidere
Dag-
arbeidere
Småhandel
og transport
Tjenere
og bud
Fors-
kjellige
Ingen
bestilling
Sum
  For kvindernes vedkommende
forskjellig industriel småsyssel
             
Begge kjøn,
forhenværende stand
  595   102 687 177 639 664 185 3049
nuværende   806   97 794 235 362 44 711 3049
Mændene,
forhenværende stand
30 231 129 26 407 58 57 61 69 1068
nuværende 5 126 146 22 347 52 38 7 325 1068
Kvinderne,
forhenværende stand
  205   76 280 119 582 603 116 1981
nuværende   529   75 447 183 324 37 386 1981
Mændene,
a) efter familiestanden,
voxne ugifte mænd:
                   
forhenværende stand 2 36 15 9 74 13 18 9 49 225
nuværende - 14 15 3 53 7 10 - 123 225
enkemænd uden børn:                    
forhenværende stand 6 25 17 2 58 8 8 5 15 144
nuværende - 9 9 1 27 6 6 2 84 144
gift mand uden børn:                    
forhenværende stand 8 32 27 3 66 9 2 13 3 163
nuværende - 7 28 - 52 8 8 - 60 163
enkemand med børn:                    
forhenværende stand 4 6 3 - 15 5 2 5 2 42
nuværende 1 5 3 1 14 3 4 2 9 42
gift mand med børn:                    
forhenv. stand 10 132 67 12 194 23 27 29 - 494
nuværende .. 4 91 91 17 201 28 10 3 49 494
b) efter understøttelsens art,
fast understøttede:
                   
forhenv. stand 25 84 60 12 135 31 21 28 62 458
nuværende 3 34 46 3 67 23 25 2 255 458
midlert. penge-understøttede:                    
forhenværende stand 5 147 70 14 271 27 36 33 7 610
nuværende 2 92 100 19 280 29 13 5 70 610
c) efter alderen:
under 40 år:
                   
forhenværende stand 2 82 25 14 118 19 28 13 26 327
nuværende 2 51 46 8 119 9 11 2 79 327
40-60 år:                    
forhenværende stand 11 103 66 10 175 19 19 32 10 445
nuværende 3 61 70 13 167 26 11 4 90 445
over 60 år:                    
forhenværende stand 17 46 38 2 114 20 10 16 33 296
nuværende - 14 30 1 61 17 16 1 156 296
Kvinderne,
a) efter familie-standen,
voxne ugifte kvinder:
                   
forhenværende stand   65   19 20 19 211 11 59 404
nuværende   121   9 35 25 52 4 158 404
enker uden børn:                    
forhenværende stand   60   7 109 50 43 210 50 529
nuværende   144   3 55 51 104 8 164 529
forladte koner uden børn:                    
forhenv. stand   4   2 6 3 6 21 - 42
nuværende   13   - 11 3 9 1 5 42
enker med børn:                    
forhenværende stand   28   18 68 29 25 216 - 384
nuværende   100   24 169 54 22 7 8 384
forladte koner med børn:                    
forhenværende stand   23   13 36 17 18 138 1 246
nuværende   78   19 83 36 8 8 14 246
piger med børn:                    
forhenværende stand   25   17 41 1 279 7 6 376
nuværende   73   20 94 14 129 9 37 376
b) efter understøttelsens art,
fast understøttede :
                   
forhenv. stand   154   40 221 93 407 439 110 1464
nuværende   386   40 308 132 268 21 309 1464
midlert. penge-understøttede:                    
forhenværende stand   51   36 59 26 175 164 6 517
nuværende   143   35 139 51 56 16 77 517
c) efter alderen,
under 40 år:
                   
forhenv. stand   80   53 63 20 351 148 32 747
nuværende   179   56 176 39 154 14 129 747
40-60 år:                    
forhenværende stand   72   18 129 40 142 283 26 710
nuværende   218   17 227 91 72 14 71 710
over 60 år:                    
forhenværende stand   53   5 88 59 89 172 58 524
nuværende   132   2 44 53 98 9 186 524

 

Havde vi en tilsvarende tabel over den heldigere, den mere velstående del af samfundet, skulde vi få se en opadgående bevægelse, idet drenge blive svende, svende blive mestere, mestrene selv stige fra forsigtig og tarvelig begyndelse til større og større virksomhed og velstand. Men i vor tabel er bevægelsen nedadgående. Dette kommer især tydelig frem i afdelingen for de tre aldersklasser. I den yngste alder har der endnu ikke været tid nok til, at forskjellen mellem før og nu kunde blive så særdeles stor. Blandt de yngste mænd (under 40 år) var der 2 mestere før og ligeså mange nu; blandt de midaldrende var der 11 før og kun 3 nu, blandt de ældste endog var der hele 17 før og slet ingen nu. Disse 17 må vi forestille os nu at være fordelte på rubrikkerne for nogle af de ringere bestillinger, eller helst vel på den for «ingen bestilling».

Som et ret tydeligt exempel på denne nedadgående bevægelse kan der peges på rubrikken «forskjellige», med 61 mænd før og kun 7 nu (se tabellens øverste afdeling). Af de specielle lister skal jeg oplyse, at blandt hine 61 var der 28 bestillingsmænd, 8 kjøbmænd og skippere, 9 gårdbrugere på landet eller gårdeiere i byen, altså mænd i bedre stillinger, som siden ere gåede over til andre og ringere.

I rubrikken «småhandel og transport» forekommer i tabellens øverste afdeling for mænd omtrent samme tal for før og nu, nemlig 58 og 52. Men har man sat sig ret ind i hele forholdet, forstår man let, at nok en langt større virkelig bevægelse skjuler sig i tallene, idet der kan have været både tilgang og afgang, tilgang f. ex. derved, at en forhenværende håndværksmester er sunket ned til at handle med jernskrab, afgang derimod således, at en forhenværende opkjøber er bleven så gammel og svag, at han måtte henregnes til «ingen bestilling». Denne forestilling om forholdet vil man også finde stadfæstet, om man gransker tallene for den samme rubrik i den afdeling af tabellen, som er indrettet for de tre aldersklasser; her sees nemlig betydelig vexling i tallene fra før til nu, men i modsat retning i den ene og den anden aldersklasse.

§ 32. I tabellens afdeling for kvinder ser nu meget af dette hel anderledes ud, skjønt det jo kan vides, at loven for bevægelsen i grunden må være den samme. De, som nu ere enker eller forladte koner, men som altså før vare håndværkeres, dagarbeideres, småhandleres o. s. v. hustruer, ere i tabellens linier for «forhenværende» stand opførte i rubrikken «forskjellige», hvor man derfor finder et påfaldende stort tal (603); da nu disses stilling forandrede sig, idet de bleve satte i enkestand eller forladte af sine mænd, vare mange af dem, som begribeligt, endnu raske og rørige nok til at forsøge at ernære sig med søm og anden «industriel småsyssel», ligeså som vaskekoner og deslige «dagarbeidere», hvis årsag vi i de betegnede to rubrikkers tal se betydelig stigen fra før til nu (fra 205 til 529 og fra 280 til 447).

Som enkernes tidligere livsstilling var den at være deres mænds hustruer og husbestyrerinder og som sagt, efter denne deres tidligere stilling opførtes

 

 

under rubrikken «forskjellige», så se vi et andet forhold med de ugifte kvinder, både dem uden og dem med børn; forhen vare mange af dem tjenere (opførte i rubrikken: «tjenere og bud»), nu er en stor del af disse gåede over til andre rubrikker, og vistnok hovedsagelig til den for «industriel småsyssel» og for «ingen bestilling». Særskilt om piger med børn kan det dog mærkes, at adskillige af dem også ere gåede over til at være dagarbeidersker (94 nu mod 41 før) og til at forsøge sig med småhandel (14 nu mod 1 før).

 

12. Helbredstilstanden.

 

§ 33. Hvad forrige kapitel belærte os om, den nedadgående bevægelse, som trin for trin fører fra indbringende næringsvirksomhed til fattigste uvirksomhed, fremkalder spørgsmål om de virkende årsager.

Men en af årsagerne er sygdommenes jevnt nedbrydende gjerning. Man betragte det billede, som udfoldes på de hidhørende omstående sider. [se side 38-39]

Det er ikke hele fattigbefolkningen eller alle hovedpersoner, som ere samlede her, kun de fast understøttede og de midlertidigt penge-understøttede. Men derfor passer tabellen godt sammen med den i forrige kapitel, hvis total-sum 3049 går igjen her.

§ 34. Af øverste linjevil det sees, at rubrikkerne ere ordnede efter tallenes størrelse.

I rubrikken for det største tal have vi heldigvis de «friske», i alt 887 eller mellem 1/3 og 1/4af det hele antal personer (3049). Men disse 887 ere ulige fordelte. På mændenes side er der 251 eller ikke fuldt 1/4 af alle mænd, på kvindernes derimod 636 eller henved 1/3 af alle kvinder. Se vi så nøiere efter for mændenes vedkommende, ned igjennem tabellens afdelinger, finde vi for det første, at der er forholdsvis yderst få friske i familiestandens tre første klasser, dem uden børn (14 og 1 og 7, tilsammen 22, udaf 225 og 144 og 163 eller tilsammen 532 personer), men desto flere i de to andre klasser, dem med børn (22 og 207 eller i alt 229 udaf tilsammen 536 personer). Det er jo ligetil, at mandspersoner, som kun have sig selv at sørge for og ingen børn, kunne ikke vel få hjælp af det offentlige, sålænge sundhed og kræfter stå dem bi. Læseren kan endnu undre sig over f. ex. de 14 voxne ugifte mænd, som staa i rubrikken «friske», og jeg får her oplyse, at under optællingen har man været nødt til at indtage under denne benævnelse en og anden person, om hvilken ingen sygdom eller lidelse netop har været anført; men disse såkaldte friske personer ere muligens meget gamle og burde kanske rettest have været optagne under 4de rubrik. - Vi gå videre

 

 

i tabellen og komme til afdelingen for understøttelsens art, hvor det strax viser sig, som var at vente, at nemlig den overveiende mængde «friske» høre til dem, som kun have fået midlertidig understøttelse. I afdelingen for alderen finde vi, som rimeligt, kun undtagelsesvis «friske» i den ældste klasse; det kan spørges, hvorfor der ikke er en gradvis aftagen fra yngste til ældste alder, altså en god del mindre end 134 i den mellemste alder; men årsagen må være, at netop i den alder pleier børnehoben være størst for de gifte mænd (§ 19), og at det netop er børnehobens storhed, som har nødet til at bevilge dem hjælp trods den gode helbred.

kvindernes side vil man finde samme lov for fordelingen, når man kun ved tallene for de fast og de midlertidigt understøttede lægger mærke til, at enker og forladte koner og piger med børn snarere end mænd med børn få understøttelse for børnenes skyld og sålænge børnene ere små - altså varig eller fast understøttelse. Årsagen er tydelig: ikke alene at mændenes arbeide er mere indbringende, men de kunne gå frit til arbeidet, idet de overlade børnene til deres koner, medens de enslige mødre ere heftede af de samme børn, som de skulle arbeide for.

I det hele kunne vi sige, at med disse tal over de friske er det blevet gjentaget og stadfæstet, som vi allerede have lagt mærke til ved tallene over de arbeidsføre, i tabellen til § 22.

§ 35. Vende vi os så til rubrikkerne for sygdommenes mangfoldighed, så møder os vistnok en næsten forvirrende sammenstilling af tal. Men tålmodigheden vil dog vist kunne Lære noget af dem.

Bryst-sygdommene i 2den rubrik hæve sig frem som den hyppigst forekommende sygdoms-form. De ere navnlig hyppige blandt mændene (224 af 1,068 eller vel 1/5del), noget mindre blandt kvinderne (267 af 1,981 eller mellem 1/7, og 1/8del). Inden mændenes forskjellige klasser er der naturligvis igjen forskjel; af de voxne ugifte mænd, som ere 225 i tallet, ere ikke mindre end 61 opførte i denne rubrik, altså mellem 1/33og 1/4del. Hvad angår alderen, vil man finde, at der er forholdsvis mest af brystsygdom i den yngste aldersklasse, mindre og mindre derimod i de to ældre (87 - 92 - 45,eller omtrent 1/4,1/5 og 1/6 af det hele antal). Dette sidste forhold er omvendt på kvindernes side, hvor tallene for de tre aldere 93 - 91 - 83 give lidt mindre end 1/8 del, lidt mere end 1/8del, og mellem 1/7, og 1/6del.

Gigten i 3die rubrik optræder noget anderledes. Sammenlignet med brystsygdomme har den heftet sig mindre ved mændene, mere ved kvinderne. Og hos begge kjøn viser det sig afgjort, at den lettere får tilhold hos de gamle end hos de unge; thi på mændenes side give aldersklassernes tal 18 - 66 - 90 de omtrentlige forhold 1/18, 1/7, og 1/3del, og på kvindernes side give de tilsvarende tal 25 - 129 - 154 på det nærmeste forholdene 1/30, 1/6 og 1/3 del.

4de rubrik, den for alderdomssvaghed, viser det regelmæssige forhold, at dens tal godt som udelukkende forekommer i linien for alder over 60 år, på både mændenes og kvindernes side.

 

 

Angående de fattige helbredstilstand

 

De voxne
hovedpersoner
Friske Bryst-
sygdomme
Gigt Alderdoms-
svaghed
Sygelighed Krøblinger Blindhed og
øiensvaghed
Sinds-
sygdom
Sygdom
i benene
Venerisk Moder-
svaghed
Lamhed
Begge kjøn 887 491 482 198 131 181 113 112 110 53 46 45
Mændene 251 224 174 63 42 60 40 43 51 13   26
Kvinderne 636 267 308 135 89 58 73 69 59 40 46 19
Mændene                        
a) eft. familiestand:                        
voxne ugifte mænd 14 61 21 13 15 20 5 36 19 3 - 3
enkemd. uden børn 1 30 29 30 6 14 13 2 8 - - 5
gifte mænd do. do 7 26 54 19 5 6 5 4 8 2 - 11
enkemænd med børn 22 7 6   2 - 1 1 - 1 - 1
gifte md. do. do. 207 100 64 1 14 20 16 - 16 7 - 6
b) efter undst. art:                        
fast understøttede 30 98 87 62 9 35 30 32 10 7 - 24
midlt. penge-underst. 221 126 87 1 33 25 10 11 41 6 - 2
c) efter alderen:                        
under 40 år 113 87 18 - 13 16 9 24 16 6 - 2
40-60 år 134 92 66 - 15 24 15 13 26 5 - 12
over 60 år 4 45 90 63 14 20 16 6 9 2 - 12
Kvinderne,                        
a) eft. familiestand:                        
voxne ugifte kvinder 10 75 64 32 18 23 24 45 16 12 6 6
enker uden børn 9 93 158 103 12 21 37 14 17 5 16 8
forladte kon. do. do. 3 3 18 - 1 2 1 2 3 - 1 2
enker med børn 212 39 36 - 42 5 5 2 15 4 9 1
forladte kon. do. do. 142 24 23 - 2 2 1 2 5 4 8 2
b) efter undst. art: 260 33 9 - 14 5 5 4 3 15 6 -
fast understøttede 451 204 237 129 66 49 59 58 42 20 39 15
midl. penge-underst. 185 63 71 6 23 9 14 11 17 20 7 4
c) efter alderen:                        
under 40 år 384 93 25 - 26 11 13 34 17 23 10 7
40-60 år 224 91 120 1 49 23 26 24 28 15 23 7
over 60 år 8 83 154 134 14 24 34 11 14 2 13 5
<td class="nobtb">-
De voxne
hoved-
personer
Svanger-
skab
og barsel-
seng
Brok Nerve-
svækkelse
Mave-
til-
fælde
Hjerte-
syg-
dom
Feber Slag-
til-
fælde
Døvhed Asthma Nyre-
syg-
dom
Rosen Døv-
stum
Vater-
sot
Bleg-
sot
Kræft Blod
styrt-
ning
Hud-
syg-
dom
Kjertel-
syg-
dom
Hæmorr-
hoider
Spe-
dalsk-
hed
Ring-
orm
Frsnvr.
af luft-
rør
Frost-
skade
Kusma Deli-
rium
tre-
mens
Sum
Begge kjøn 33 31 30 28 25 20 18 17 14 9 7 5 4 4 3 3 2 2 2 1 1 1 1 1 1 3049
Mændene - 15 6 10   10 7 4 9 4 1 2 2 - - 1 - 2 2 1 1 1 1 1 1 1068
Kvinderne 33 16 24 18 25 10 11 13 5 5 6 3 2 4 3 2 2 - - - - - - - - 1981
Mændene                                                    
a) eft. familiestand:                                                    
voxne ugifte mænd - 2 - 1 - 1 3 1 - 2 - 2 - - - - - 2 - - - 1 - - - 225
enkemd. uden børn - 3 - 1 - 1 1 - - - - - - - - - - - - - - - - - - 144
gifte mænd do. do - 4 1 2 - 1 1 2 2 1 - - 1 - - 1 - - - - - - - - 163
enkemænd med børn -         1                                       42
gifte md. do. do. - 6 5 6 - 6 2 1 7 1 1 - 1 - - - - - 2 1 1   1 1 1 494
b) efter undst. art:                                                    
fast understøttede - 6 5 5 - - 4 3 5 - 1 2 - - - - - 2 - - - 1 - - - 458
midlt. penge-underst. - 9 1 5 - 10 3 1 4 4 - - 2 - - 1 - - 2 1 1   1 1 1 610
c) efter alderen:                                                    
under 40 år - 1   2 - 6 3 - 2 1 - 2 - - - - - - - - - - - - - 327
40-60 år - 9 5 6 - 4 3 2 5 2 - - 2 - - 1 - - 2 - 1 - 1 - - 445
over 60 år - 5 1 2 - - 1 2 2 1 1 - - - - - - - - - - - - - - 296
Kvinderne,                                                    
a) eft. familiestand:                                                    
voxne ugifte kvinder 1 4 12 10 18 6 8 2 1 2 1 3 - 4 - 1 - - - - - - - - - 404
enker uden børn - 3 3 4 3 2 2 7 3 1 4 - - - 3 - 1 - - - - - - - - 529
forladte kon. do. do. 1 1 - - 1 - - 3 - - - - - - - - - - - - - - - - - 42
enker med børn 1 4 2 2 - 2   1 1 - - - 1 - - - - - - - - - - - - 384
forladte kon. do. do. 15 4 4 2 - - 1 - - 1 1 - 1 - - 1 1 - - - - - - - - 246
piger med børn 15 - 3 - 3 - - - - 1 - - - - - - - - - - - - - - - 376
b) efter undst. art:                                                    
fast understøttede 7 11 16 8 12 - 10 9 4 3 6 3 2 - 3 - 1 - - - - - - - - 1464
midl. penge-underst. 26 5 8 10 13 10 1 4 1 2 - - - 4 - 2 1 - - - - - - - - 517
c) efter alderen:                                                    
under 40 år 30 6 10 10 19 6 7 1 1 4 1 2 - 4 1 1 1 - - - - - - - - 747
40-60 år 3 6 13 7 5 3 3 4 1 1   1 2 - - 1 - - - - - - - - - 710
over 60 år - 4 1 1 1 1 1 8 3 - 5 - - - 2 - 1 - - - - - - - - 524

 

 

Krøblinger, med brøst eller men på hånd eller fod o. s. v., er der ifølge 6te rubrik forholdsvis flere af på mændenes side (60 af 1,068) end på kvindernes (58 af 1,981), og denne ulighed skulde rimeligvis trådt end mere i dagen, dersom tabellen havde skjelnet mellem medfødt mangel og sådan skade og men, som var påkommet ved livets tilskikkelser. Mændenes arbeide udsætter jo dem forholdsvis mere for fare.

Blindbed og øiensvaghed samt sindssygdom træffer til at stå i to rubrikker ved siden af hinanden, lde og 8de. I den første af rubrikkerne se vi stærk stigen i forholdet fra den yngste til den ældste aldersklasse, i den anden det lige modsatte, og det både for mændenes og kvindernes vedkommende. Hvad tallene her udsige, stemmer sikkerlig godt overens med virkeligheden.

Ved den 10de rubrik (veneriske) vil man måske undres over fåtalligheden; men det må erindres, først, at nærværende tabel ikke indbefatter den tredie understøttelses-klasse (midlertidigt natural-understøttede), dernæst, at ingen af denne afhandlings tabeller omfatte alle dem, som lægges på sygehusene for fattigvæsenets regning (sml. § 5). En fuld opregning skulde nok vise mange flere med denne sygdom.

Den 12te rubrik (lamhed), viser en påfaldende forskjel mellem mænd og kvinder, med så langt flere lamme blandt hine end blandt disse. Det er dog mest kun noget ældre mænd, som lide af denne svaghed.

Som almindelig bemærkning kan gjælde, at de allerfleste sygdomme og lidelser, som tabellen opregner, ere sådanne, som nok vare for levetiden. Det hænger sammen med, hvad nys blev anført, at der her kun er taget hensyn til de to første understøttelsesklasser, så de mangfoldige tilfælde, som kræve øieblikkelig hjælp, med lægetilsyn i hjemmet eller med indlæggelse på sygehus, de tilfælde altså, hvor sygdommen mest er forbigående (hvad enten den ender med helbredelse eller død), ikke ere komne med.

Blikket går altså her de skarpe og hurtigt overgående sygdomme forbi, men kommer til at standse foran denne vedvarende og næsten storartede svagheds- og lidelses-tilstand, som fattigfolket sukker under.

§ 36. Endda er dog ikke den hele sum af lidelser kommen frem i tabellens tal. Når en person var anført at lide af to eller endnu flere onder på en gang, blev han dog kun opført i en rubrik, eller kun en af de anførte sygdomme lagdes til grund ved tællingen - i regelen den, som syntes at være den værste.

I schemaet for disse opgaver (§ 5) vil man finde, at i rubrik 9 er der særskilt spurgt om fem enkelte sygdomme. Ved optællingen fulgtes for deres vedkommende den fremgangsmåde, at når en person led af en anden sygdom desuden, så blev denne sidste lagt til grund for opstillingen i hovedtabellen, og deraf følger, at samme hovedtabel ikke indeholder tallet på alle dem, som led af de nævnte fem sygdomme. Men derfor er der også forfattet en særskilt tabel for disse samme sygdomme; hver en person er

 

der medtagen, som hovedtabellen udelod. Tabellen er indrettet ligesom hovedtabellen, kun med den forkortelse, at optællingen efter understøttelsens art er udeladt.

 

De voxne
 hoved-
personer
Bryst
sygdom
Gigt Sinds-
sygdom
Brok Venerisk Alle
under-
støttede
Begge kjøn 722 721 112 110 62 3049
Mændene 317 262 43 58 17 1068
Kvinderne 405 459 69 52 45 1981
Mændene,
a) efter familiestanden
           
voxne ugifte mænd 71 35 36 12 4 225
enkemænd uden børn 45 56 2 21 1 144
gifte mænd do. do 50 73 4 14 3 163
enkemænd med do 10 6 1 - 1 42
gifte mænd do. do 141 92 - 11 8 494
b) efter alderen:            
under 40 år 98 23 24 4 8 327
40-60 år 137 97 13 20 6 445
over 60 år 82 142 6 34 3 296
Kvinderne,
a) efter familiestanden:
           
voxne ugifte kvinder 111 106 45 15 15 404
enker uden børn 162 244 14 22 5 529
forladte koner do. do 7 25 2 2 - 42
enker med børn 59 44 2 6 5 384
forladte koner do. do 29 27 2 7 4 246
piger do. do 37 13 4 - 16 376
b) efter alderen:            
under 40 år 128 39 34 6 27 747
40-60 år 135 180 24 26 16 710
over 60 år 142 240 11 20 2 524

 

Medens hovedtabellen har 491 personer af begge kjøn med brystsygdomme, har denne tabel altså 722; medens der hist var opført 482 personer med gigt, er tallet her gået op til 721 o. s. v. Størst er forskjellen i rubrikken for brok.

Ved at granske de specielle tal i den sidste tabel, vil man vel også kunne

 

 

finde noget andre forholde for kjøn og alder o. s. v., end ifølge hovedtabellen.

§ 37. Et følgende kapitel (om forskjellige trangens årsager) vil vise, at foruden den nu omhandlede sygelighed hos hovedpersonerne har også en stor sum af sygdomme hos familiernes bipersoner (koner og børn) virket til, at fattighjælp er bleven tilstået.

Og på nærværende sted kan endvidere hentydes til en ikke ringe trangsårsag hos hovedpersonerne, som på en måde hænger sammen med de nu fremstillede sygdomstilstande, men dog ikke kunne komme tilsyne i hoved-tabellens tal. Jeg sigter til de mange mellemled mellem udpræget sinds-sygdom og rigtig sund og kraftig sjæls-tilstand, forskjellige grader af tullet og fjantet og klodset væsen, af dumhed og tåbelighed, af tanke-sløvhed og villie-slaphed, nærmende sig til fuldstændig uduelighed. Fattigforstandernes beskrivelser af personerne antyde ofte noget sådant; det var imidlertid vanskeligt at fremstille forholdet i tal, og jeg må indskrænke mig til at gjengive dette almindelige indtryk, at som man kan vide, at der er mere af sygdom og sygelighed inden fattigbefolkningen end blandt de øvrige samfundsklasser (thi sygdom er for mange årsag til forarmelse, og folk, som af andre grunde leve i fattige kår, ere snarere udsatte for sygdommenes angreb), så er det troligt, at om der var råd til at gjennemføre undersøgelsen, skulde vi blandt den samme fattigbefolkning finde forholdsvis meget af sådanne mangler på sjæls-evnerne som de nævnte og deraf følgende mangel på driftighed og foretagsomhed. Ja, det skulde vel endog befindes, at slige skrøbeligheder og misligheder for en ikke ringe del gå i arv i familierne, at der altså fortrinsvis inden fattigbefolkningen foregår en vis degeneration af slægten.

13. Lægetilsyn i hjemmet

 

§ 38. Det kortere schema om de midlertidigt natural-understøttede (§ 2) gav ikke anledning til at omtale sygdommenes art for disses vedkommende, men vel til at oplyse, at sygdom netop inden denne klasse var en overveiende trangens årsag.

Denne klasse af fattige fik jo ikke understøttelse i penge, men naturalydelse af de tre slags, som specificeredes i schemaet, nemlig: 1) lægetilsyn i hjemmet med medicin, 2) begravelse og 3) «andet» (såsom klæder, sko, brænde).

Antallet af de personer, vi have at gjøre med, kan findes f. ex. af tabellen til § 14 nemlig voxne mandspersoner 710 og kvinder 409, og optællingen giver sådant resultat :

 

 

 

Lægetilsyn alene ydedes til 543 Mænd   320 Kvinder
Lægetilsyn og begravelse 24 >>   8 >>
Lægetilsyn og «andet» 58 >>   23 >>
Lægetilsyn, begravelse og «andet» 3 >>   1 >>
Begravelse alene 42 >>   23 >>
Begravelse og «andet» 2 >>   - >>
«Andet» alene 38 >>   34 >>

til sammen 710 Mænd   409 Kvinder

 

Man ser, at om de personer udskilles, som slet ikke have fået lægetilsyn, bliver det kun en liden del af det hele antal, så liden, at om jeg vilde opstille en fuldstændig tabel over forholdet inden de forskjellige familie- og alders-klasser, så vilde det blive mere vidtløftigt end oplysende*).

Her skal kun tilføjes den almindelige bemærkning, at de omhandlede natural-ydelserhave været tilståede familieforsørgere ikke alene for deres egen skyld, men også til umiddelbar hjælp for deres koner og børn.

§ 39. Det er ingenlunde alt lægetilsyn i hjemmet, som er opregnet i forrige paragraf. Fattige, som havde fast understøttelse eller midlertidig penge-understøttelse, fik også idelig i sygdomstilfælde samme hjælp foruden den penge-understøttelse, som de ellers havde erholdt**).

 

14. Forpleining i sygehus.

 

§ 40. Bliver sygdommen alvorlig og farlig, eller træffer den folk, som ikke have hus og hjem, så forslår ikke det i forrige § omtalte og af fattig- eller by-lægen ydede tilsyn i hjemmet, men der må skrides til den kostbarere forpleining i sygehus.

Denne ydelse kan blive tilstået folk af alle understøttelsesklasser, og ikke alene hovedpersoner, men også disses familielemmer kunne blive gjenstand for denne art af hjælp.

Forholdet er fremstillet i nedenstående tabel, der har at gjøre med de samme 4,168 personer, som forekomme i tabellen til § 28:

 

*) Hvor mange af personerne der hørte til de forskjellige familie- og alders-klasser, kan sees af tabellen til § 14.

**) Fri begravelse for familielemmer samt de andre i dette kapitel omtalte naturalydelser (klæder, brænde) tildeltes også mange af dem, der tillige have pengebidrag.

 

 

De voxne
hovedpersoner
Samtlige
under-
støttede
Tilfælde, hvori personer ere overgåede
til sygehus
Hoved-
personer
med eller
uden bi-
personer
Koner
med eller
uden børn
Børn
alene
Summa
tilfælde
Begge kjøn 4168 356 21 34 411
Mændene 1778 184 21 19 224
Kvinderne 2390 172 - 15 187
Mændene,          
a) efter familiestanden:
voxne ugifte mænd
418 79 - - 79
enkemænd uden børn 170 17 - - 17
gifte mænd uden børn 223 22 7 - 29
enkemænd med børn 58 4 - - 4
gifte mænd med børn 909 62 14 19 95
b) efter understøttelsens art:          
fast understøttede 458 22 2 2 26
midlert. penge-understøttede 610 60 5 6 71
midlert. natural-understøttede 710 102 14 11 127
c) efter alderen:          
under 40 år 683 93 6 8 107
40-60 år 766 71 12 11 94
over 60 år 329 20 3 - 23
Kvinderne,          
a) efter familiestanden:          
voxne ugifte kvinder 606 82 - - 82
enker uden børn 591 29 - - 29
forladte koner uden børn 55 2 - - 2
enker med børn 406 12   5 17
forladte koner med børn 266 11 - 3 14
piger med børn 466 36 - 7 43
b) efter understøttelsens art:          
fast understøttede 1464 47 - 9 56
midlert, penge-understøttede 517 38   3 41
midlert, natural-understøttede 409 87 - 3 90
c) efter alderen:          
under 40 år 1018 106 - 9 115
40-60 år 810 35 - 6 41
over 60 år 562 31 - - 31

 

 

§ 41 Lægger man vel mærke til overskriften, forstår man, at personernes antal monne have været større end tilfældenes. Det kan også oplyses, at i de 411 tilfælde vare 448 personer indbefattede, nemlig

 

 

på mændenes side:
Hovedpersoner 184  
Gifte mænds koner 32  
Familieforsørgeres børn 31

247
 
på kvindernes side:
Hovedpersoner 172  
Børn 29

201

til sammen 448

 

 

§ 42 Der er ellers adskillig charakteristisk ulighed inden de forskjellige klasser, hvori tabellen har opstillet de fattige.

Både på mændenes og på kvindernes side vil det befindes, at sygehusforpleining måtte tilståes forholdsvis mange af de voxne ugifte personer (79 af 418 mænd, 82 af 606 kvinder), fremdeles forholdsvis mange af de midlertidigt natural-understøttede (127 af 710 mænd, 90 av 409 kvinder), endelig forholdsvis mange af den yngste aldersklasse (107 af 683 mænd og 115 af 1018 kvinder). I de øvrige familie- og understøttelses- og aldersklasser var der forholdsvis færre, som det var nødvendigt at tilstå denne kostbare ydelse.

Forholdet synes også at være ret vel forståeligt. De voxne ugifte mænd og kvinder savne ofte eget hjem, hvor de kunne få forpleining under alvorlig sygdom, - som enslige personer kunne de ellers forsørge sig selv, de behøve kun fattig-hjælp for sygdommens skyld, derfor få de ingen pengehjælp og komme altså til at stå blandt de midlertidigt natural-understøttede, - som ugifte personer høre de antagelig til den yngre aldersklasse*).

 

*) Med hensyn til § 5 erindres, at foruden nu omhandlede 448 sygehuspatienter havde fattigvæsenet desuden at betale for en god del flere, som vare indlagte på sygehus ved foranstaltning af andre end fattigforstanderne.

 

 

15. Drikfældighed.

§ 43. Ved talen om helbredstilstanden henkastede jeg en yttring om, at sygdom dels kan være en årsag til forarmelse og dels en følge af armodens kår.

Jeg vil vove at gjøre den samme bemærkning angående de moralske skrøbeligheder, som ville blive omtalte i nærværende og et par følgende kapitler.

Det er vanskeligt at gjennemføre hin skjelnen med hensyn til sygdommen; det vilde være endnu vanskeligere her, hvor så meget unddrager sig ølet. Men det tør dog være rigtigt og nyttigt at være opmærksom på muligheden.

Al verden ved, at drikfældighed f. ex. gjør, at folk taber andres tillid, som følge deraf ikke betroes arbeide, endnu som følge deraf synke i armod. Men den mere erfarne ved også om de særegne fristelser, som armods kår føre med sig. Modet vil synke, selvagtelsen tage af, følelsen for sandhed svinde ind, og der indsniger sig let først ligegyldighed for det rette, så upålidelighed i ord, tilsidst forsømmelighed og uredelighed i gjøren og laden.

Der er ikke tvivl om, at i visse retninger hersker der mere af lyde og last blandt fattigfolk end blandt befolkningen i det hele. Men det er også noget, som tvinger sig ind på iagttageren, at meget deraf er arveligt i familierne. Sådanne lyder som letsindighed, ustadighed, uregjerlighed, hidsighed, voldsomhed, kunne ganske vist (det fremgår navnlig af iagttagelser fra fanternes verden) hænge sammen med virkelige medfødte temperamentsfeil f. ex. efter drikfældige og trættekjære forældre; dovenskab, tyvagtighed, pyntesyge, liderlighed kunne være gåede over på børnene fra hjemmets slette ånd, som ikke alene ikke formåede at overvinde det særlige hang, som hele kuld eller enkelte børn kunne lide af, men endog lod de almindelig menneskelige spirer til det onde udvikles altfor frit.

§ 44. De 3,049 personer, som tabellen s. 47/48 opregner, ere de samme som f. ex. i tabellen til § 22. Man vil se, at de midlertidigt naturalunderstøttede ikke ere medtagne.

At der er (som man bedst vil kunne se af tabellens afdeling for procent-forholdet) forholdsvis flere drikfældige på mændenes side (18 af 100) og færre på kvindernes (3 af 100), stemmer jo med alles erfaring.

Både på mændenes og på kvindernes side er der mindst procent af drikfældige i den yngste aldersklasse (12 og 2 af 100), hvilket også må siges at være, hvad man kunde vente. Drikfældigheden er visselig en af de skrøbeligheder, som heller tager til med årene, i samme forhold som livsmodet og modstandskraften tager af.

Blandt de kvindelige familieklasser er det påfaldende at se, hvorledes de forladte koner, både de uden og de med børn, udmærke sig til sin skade, med 14 og 7 procent af drikfældige mod kun 3 og 2 i de andre klasser. Dette er så meget leiere for de samme koners klasse, som det vækker mistanke om, at den tort, de have lidt ved at se sig forladte af sine mænd, kanske ikke har været så ganske uforskyldt.

 

 

De voxne
hovedpersoner
De virkelige tal Procentforholdet
Drik-
fældige
Ikke
drik-
fældige
Sum Drik-
fældige
Ikke
drik-
fældige
Sum
Begge kjøn 249 2800 3049 8 92 100
Mændene 191 877 1068 18 82 100
Kvinderne 58 1923 1981 3 97 100
Mændene,            
a) efter familiestanden:            
voxne ugifte mænd 37 188 225 16 84 100
enkemænd uden børn 36 108 144 25 75 100
gifte mænd uden do. 16 147 163 10 90 100
enkemænd med do. 8 34 42 19 81 100
gifte mænd med do 94 400 494 19 81 100
b) efter understøttelsens art:            
fast understøttede 91 367 458 20 80 100
midlert. penge-understøttede 100 510 610 16 84 100
c) efter alderen:            
under 40 år 39 288 327 12 88 100
40-60 år 94 351 445 21 79 100
over 60 år 58 238 296 20 80 100
Kvinderne,            
a) efter familiestanden:            
voxne ugifte kvinder 11 393 404 3 97 100
enker uden børn 15 514 529 3 97 100
forladte koner uden do. 6 36 42 14 86 100
enker med do. 8 376 384 2 98 100
forl. koner med do. 18 228 246 7 93 100
piger med børn   376 376   100 100
b) efter understøttelsens art:            
fast understøttede 45 1419 1464 3 97 100
midlert, penge-understøttede 13 504 517 3 97 100
c) efter alderen:            
under 40 år 14 733 747 2 98 100
40-60 år 21 689 710 3 97 100
over 60 år 23 501 524 4 96 100

 

 

Forresten tør det gå læseren, som det er gået mig, at nærværende tabel i det hele taget gjør et godt indtryk, eller at dens mål for drikfældigheden ikke ligger så høit, som man kunde ventet. Vistnok er opgaven over hver person egentlig kun et skjøn af vedkommende fattigforstander; men tabellen over arbeidsførheden viste dog, at et samlet skjøn over en stor mængde personer kan give et gjennemsnitlig rigtigt resultat.

 

16. De forladte koners mænd.

 

§ 45. Som klassen piger med børn, så må også de forladte koners klasse i sin helhed siges at være et vidne om moralske misligheder, som råde inden den del af befolkningen, der står os for øie, og som jevnt bidrage til at forøge eller fremkalde den hjælpeløshed, som fattigvæsenet må tage sig af.

Dersom det er så, som forrige § lod os ane, at der er forholdsvis megen drikfældighed blandt disse koner, så er dette ikke nogen fuld undskyldning for mændenes brøde, men kun et tillæg til jammerligheden.

§ 46. Antallet af forladte koner med og uden børn var, som det kan findes af tabellen til § 28, ialt 321, og nedenstående tabel opregner deres mænd

 

De forladte
koners mænd
Reiste til
Amerika
Rømte I straf-
arbeide
På Mang-
elsgd.
Fra-
skilte
For-
skjellige
Opgave
mangler
Sum
Under et 91 99 46 43 13 18 11 321
a) stand og stilling:                
Håndværkere 49 41 18 13 3 8 1 133
Fabrikarbeidere 7 2 1 - - - - 10
Dagarbeidere 9 29 14 25 2 2 2 83
Småhandel og
tjeneste
8 8 2 1 2 1 1 23
Høiere stilling 9 3 3 1 3 1 - 20
Forskjellige 9 16 8 3 3 6 7 52
b) efter konernes alder                
under 40 år 53 39 25 15 1 10 3 146
40-60 år 38 49 20 27 8 6 8 156
over 60 år - 11 1 1 4 2 - 19

 

 

først under et, så efter deres egen stand og stilling, dernæst efter deres koners alder, og den angiver, hvorledes de have forladt eller ere komne til at være fra sine koner.

 

Betragtningen kan indskrænke sig til de fire første rubrikker, hvor største mængden er.

Af håndværkerne og fabrikarbeiderne ere mange reiste til Amerika, ligedan af personer i «høiere stilling»; af dagarbeiderne derimod sidde mange på Mangelsgården, eller de ere simpelthen «rømte», så vi kunne forestille os dem som ustadigt omvankende arbeidsfolk og slusker her i vort eget land.

Se vi på alderen, finde vi, at det er især de yngste koner, hvis mænd ere reiste til Amerika, naturligt nok, da deres mænd vel selv ere unge, og det er først i de seneste år, at emigrationen har været så lokkende. Simpelthen at rømme er derimod en gammel sluske-maner, og det kommer nu tilsyne i vor tabel derved, at de fleste koner over 60 år (11 af 19) ere blevne forladte af sine mænd på den måde.

På «forskjellige» måder vare 18 mænd blevne fraværende. Af dem vare 6 i sindssygeasyl, 3 i sygehus, 2 i militærtjeneste, og 7 vare reiste ud for at søge arbeide.

 

17. Forskjellige trangens årsager.

 

§ 47. En række af tabeller har nu givet oplysning om sådanne trangens årsager som stor børnehob for familieforsørgere, mangel på arbeidsførhed, eller den sygdoms- og svaghedstilstand, som har bevirket samme, drikfældighed, og det i sidste kapitel omhandlede forhold fra gifte mænds side. I nedenstående tabel vil man finde en afsluttende opregning, hvor fortrinsvis de opgaver ere komne tilgode, som fattigforstanderne have givet til schemaets 10de og lite rubrik (side 7).

I de foregående tabeller blev der kun taget hensyn til hovedpersonerne. I nærværende tabel kommer det tillige i betragtning, når trangens årsag ligger hos nogen af bipersonerne. En mand kan selv være frisk og arbeidsfør,men endda trænge til bistand, fordi konen er syg, eller manden kan være ordentlig og brav, men være sunken i armod formedelst konens dårlige stel og kanske lastefulde levnet. [se tabell s. 50-51].

Som let begribeligt, kan der i et og samme tilfælde være flere årsager, som have virket sammen. Men ved optællingen kunde kun en årsag lægges til grund. Der fulgtes da for det første den regel, at når en omstændighed hos hovedpersonen var angivet, så toges ikke hensyn til, hvad der var anført om bipersonerne; for det andet blev det iagttaget, at de forholde, som allerede have været gjenstand for tidligere tabellers fremstilling, navnlig børnehobens størrelse, sygelighed og drikfældighed, sattes ud af betragtning, når der ved siden af var anført omstændigheder af noget nyt slags, såsom arbejdsløshed, mer end almindelig knap arbeidsfortjeneste, forsømmelighed, dovenskab og allehånde andre moralske misligheder («uorden og vanstel»).

Ser man altså på rubrikken for «drikfældighed», så må det erindres,

 

 

 

at foruden de der anførte personer er der endnu andre drikfældige, som have fundetsinplads i rubrikken «sygdom eller alderdom», fordi nemlig nogle af disse syge varedrikfældige tillige. Eller kaster man øiet på tallene for «sygdom hos konen» eller «uorden og vanstel hos konen», så må det ligeledes erindres, at desuden f. ex. nogle af mændene i rubrikken «drikfældighed» kunne have syge koner, eller at nogle af mændene i rubrikken «sygdom» kunne have uordentlige og usædelige koner, o. s. v.

 

Hovedpersoner Årsagen på hovedpersonernes side Årsagen på bipersonernes side For-
skjellige
årsager*)
Sum
Sygdom
eller
alderdom
Drik-
fældighed
alene
Mangel

erhverv
Uorden
og
vanstel
Sygdom
hos
konen
Uorden
og vanstel
hos konen
Uorden
hos
manden
Børnene
alene
Sygdom
hos
børnene
Uorden
og vanart
hos børnene
Begge kjøn 1272 89 744 246 151 29 21 338 124 16 19 3049
Mændene 438 70 241 75 151 29 - 28 26 4 6 1068
Kvinderne 834 19 503 171 - - 21 310 98 12 13 1981
Mændene,                        
a) efter familiestanden:                        
voxne ugifte mænd 168 30 11 13 - - - - - - 3 225
enkemd uden børn 97 26 11 9 - - - - - 1**)   144
gifte md. do. 54 7 32 7 58 3 - - - 1**) 1 163
enkem. med børn 11 3 7 8 2***)   - 9 1 1**) - 42
gifte md do. 108 4 180 38 91 26 - 19 25 1 2 494
b) efter understøttelsens art:                        
fast underst. 219 64 43 36 73 5 - 16 2 - - 458
midlertd. pengeunderst. 219 6 198 39 78 24 - 12 24 4 6 610
c) efter alderen:                        
under 40 år 149 3 79 24 40 6 - 10 11 - 5 327
40-60 år 142 17 122 35 70 23 - 18 14 3 1 445
over 60 år 147 50 40 16 41 - - - 1 1   296
Kvinderne,                        
a) efter familiestanden:                        
voxne ugifte kvinder 298 13 66 23 - - - - - 2**) 2 404
enker uden børn 389 1 110 10 - - -   10**) 9**) - 529
forl. koner uden børn 26 2 10 2 - - 1 - - - 1 42
enker med do. 37 3 139 47 - -   114 40 - 4 384
forl. koner do. do. 36   63 33 - - 20 67 24 1 2 246
piger do. do. 48   115 56 - - - 129 24 - 4 376
b) efter understøttelsens art:                        
fast underst. 629 17 379 120 - - - 239 65 12 3 1464
midlertd., penge-underst. 205 2 124 51 - - 21 71 33 - 10 517
c) efter alderen:                        
under 40 år 207 1 188 94 - - 16 186 51 - 4 747
40-60 år 230 8 224 69 - - 5 124 39 2 9 710
over 60 år 397 10 91 8 - - - - 8 10 - 524
*) Forskjellige årsager: brandlidte, begravelse, konfirmasjon, kummer, fattige for-
ældre, som ligge til byre.
**) Voxne børn.
***) Konen død af sygdommen

 

 

Ja, det er vel endog en gjennemgående lov, at inden den kreds af samfundet, som vore tal beskjæftige sig med, træffer det hyppigt, at allehånde både physisk og moralsk nød og elendighed har hobet sig sammen i familierne.

 

 

Gifte folk f. ex., som ellers ikke skulde tilhørt fattigbefolkningen, hengive sig således til lidenskabelighed, at de «gjøre hinanden ulykkelige», det slette hang udvikler sig til et mere eller mindre lastefuldt levnet på begge sider, derved synker familien i armod, og nu hjælper den til at fylde tallene i vore lister.

Tabellens 3,049 personer ere de samme, som forekomme f. ex. i tabellen til § 44.

§ 48. Tabellen viser os f. ex., at af de 3,049 understøttede personer (øverste linie) have følgende behøvet hjælpen alene for sygdoms skyld, nemlig:

 

for sykdom hos hovedpersonen selv 1272
>> >> hos deres koner 151
>> >> hos deres børn 124

tilsammen 1547

 

 

altså over halvparten af det hele antal. Hertil kommer fremdeles den sygelighed, som skjuler sig i forskjellige af rubrikkerne, idet den kan have optrådt sammen med «mangel på erhverv» o. s. v.

Havde tabellen omfattet de midlertidigt natural-understøttede, skulde sygdommen fået spille en endnu større rolle (se kap. 13).

Moralske misligheder (foruden det forhold, som er betegnet med selve navnet på de klasser: «forladte koner», og «piger med børn») have været fremtrædende i følgende tilfælde:

 

Hovedpersonens drikfældighed 89
Do. uorden og vanstel for resten 246
Uorden og vanstel hos koner 29
Do. do. hos forladte koners mænd 21
Vanart hos børnene 16

tilsammen 401

 

 

Efter disse tal at dømme skulde altså de moralske misligheder have havt en langt mindre fremtrædende rolle i det hele spil af samvirkende årsager end sygdommene. Og det vil måske gå flere så, at de finde forholdet bedre, end de på forhånd havde tænkt sig. Erindres må det dog, ikke alene, som før forklaret, at adskilligt også her kan skjule sig under andre rubrikker, men at sygdommene for en del monne være drikfældigheds og udsvævelses eftervirkning.

«Mangel på erhverv» er anført som trangens årsag i 744 tilfælde (arbeidsstandsning om vinteren, konkurrence med symaskinerne og med tugthusets vaskeri o. s. v.). I 338 tilfælde var som eneste årsag anført, at der var børn at forsørge, og ikke altid just så særdeles mange (f. ex. når det er piger med børn).

 

 

18 Understøttelsens kostende.

 

§ 49. Her kan kun gives oplysning om penge-understøttelsens beløb for de to første understøttelses-klasser eller de fast understøttede og de midlertidigt penge-understøttede. Pengeværdien af de natural-ydelser (hovedsagelig lægetilsyn med medicin), som ere tilståede både de to nævnte klasser og desuden de midlertidigt natural-understøttede, har ikke vel kunnet anføres.

Nedenstående optælling omfatter de personer, som ere anførte i tabellen til § 14 under de to første understøttelses-klasser, med forbigåelse af de der udhævede 277 personer, om hvilke nærmere oplysninger mangle. Talletbliver altså 2,117 fast understøttede og 1,131 midlertidigt penge-under-støttede, ialt 3,248.

Ved «børn» i nedenstående talrækker menes de forældreløse og de moderløse børn, som nævnes i § 14.

Under optællingen er der skjelnet mellem de fast understøttede, som stode på fattiglisterne hele året, og dem, som enten kom ind på listen i årets løb eller også gik ud (f. ex. formedelst dødsfald), inden året var omme.

 

Gjennemsnitlig
understøttelse
Børn, Mænd, Kvinder, Summa børn og voxne,
fast
under-
støttede
midlert.
und.
fast
under-
støttede
midlert.
und.
fast
under-
støttede
midlert.
und.
fast
under-
støttede
midlert.
und.
Sum
hele
året
en del
af året
hele
året
en del
af året
hele
året
en del
af året
hele
året
en del
af året
0- 1 spd. - - - - 5 167 - 21 163 - 26 330 356
2-5 spd. - 6 3 - 8 306 16 82 243 16 96 552 664
6- 10 spd. 31 5 1 9 24 72 185 78 66 225 107 139 471
11- 15 spd. 79 5 - 13 24 29 95 61 24 187 90 53 330
16- 20 spd. 46 2 - 52 14 13 180 41 13 278 57 26 361
21- 30 spd. 14 2 - 140 33 18 414 38 5 568 73 23 664
31- 40 spd. 4 - - 72 4 3 129 17 2 205 21 5 231
41- 50 spd. 1 - - 26 1 - 55 5 - 82 6 - 88
51- 60 spd. - - - 18 2 - 22 3 - 40 5 - 45
61- 70 spd. - - - 7 - - 11 1 - 18 1 - 19
71- 80 spd. - - - 2 - - 4 - 1 6 - 1 7
81- 90 spd. - - - 2 - 1 1 1 - 3 1 1 5
91-100 spd. - - - 1 - 1 2 - - 3 - 1 4
over 100 spd. - - - 1 - - 1 1 - 2 1 - 3
Sum 175 20 4 343 115 610 1115 349 517 1633 484 1131 3248

 

 

§ 50. Man ser strax forskjellen mellem de fast og de midlertidigt understøttede. Tyngdepunktet i den mængde, som have fast understøttelse for året, ligger i linien for 21-30 spd.; den allerstørste del af de 1131 personer, som modtog midlertidig understøttelse, stå opførte i de to linier for 0-1 og for 2-5 spd.

Dette sidste forhold forekommer mig skikket til at vække opmærksomhed, og jeg skal derfor belyse det nærmere ved nedenstående specielle tabel over de midlertidigt understøttede, med udeladelse af de 4 børn, altså ikke 1,131, men 1,127 personer.

Midlertidigt
understøttede voxne
hovedpersoner
Understøttelsens beløb
0 - 1 spd. 2 - 5 spd. 6-10 spd. over 10 spd. Sum
Begge kjøn 330 549 138 110 1127
Mænd 167 306 72 65 610
Kvinder 163 243 66 45 517
Mændene,          
a) efter familiestanden:          
voxne ugifte mænd 41 45 12 4 102
enkemænd uden børn 22 13 8 - 43
gifte mænd do. do. 17 26 8 6 57
enkemænd med do. 4 10 5 2 21
gifte mænd do. do. 83 212 39 53 387
b) efter alderen:          
under 40 år 71 126 21 21 239
40-60 do. 73 156 38 43 310
over 60 do. 23 24 13 1 61
Kvinderne,          
a) efterfamiliestanden:          
voxne ugifte kvinder 47 57 16 10 130
enker uden børn 25 43 11 5 84
forladte koner do. do 11 12 - - 23
enker med børn 15 38 7 3 63
forladte koner do. do. 21 35 18 22 96
piger do. do 44 58 14 5 121
b) efter alderen:          
under 40 år 88 123 41 23 275
40-60 do 58 102 18 17 195
over 60 do 17 18 7 5 47

 

 

§ 51.Her kan man for det første falde i forundring over, hvor ligt forholdet stiller sig for mændene og for kvinderne, som følgende procentberegning vil gjøre tydeligere:

 

  0-1 spd. 2-5 spd. 6-10 spd. over 10 spd. Sum
Mændene 27 50 12 11 100
Kvinderne 31 47 13 9 100

 

For det andet synes det værd at lægge mærke til, at tallet af dem, som have modtaget mindste understøttelse, 0-1 spd., er heller større blandt de enslige personer end blandt dem, som have børn at forsørge, efter nedenstående beregning:

Mænd:
voxne ugifte mænd 40 af 100
enkemænd uden børn 51 af 100
gifte mænd do. do. 30 af 100
enkemænd med do. 19 af 100
gifte mænd do. do. 21 af 100
 
Kvinder:
voxne ugifte kvinder 36 af 100
enker uden børn 30 af 100
forladte koner do. do. 48 af 100
 
enker med børn 24 af 100
forladte koner do. do. 22 af 100
piger do. do. 36 af 100

 

Der er visselig grund i forholdet. De, som have familie at forsørge, kunne trænge til større hjælp end de få skillinger, som beløbet 0-1 spd. dreier sig om. Men på den anden side kan man undre sig over, at ikke ialfald de enslige personer, som ere blevne hjulpne med så lidet, også kunne have klaret sig uden samme hjælp, ved kredit hos kammerater og arbeidsherrer eller - endnu bedre - ved en gjensidig understøttelseskasses regelmæssige ydelser. De fleste af disse små-understøttelser ere rimeligvis foranledigede ved sygdom, og mod dens fare have vi jo netop sygekassernes forud betænkte hjælp.

§ 52. For at få oversigt over det hele forhold med understøttelsernes pengebeløb må vi gå tilbage til opregningen i § 49. Middeltallet for beløbet 0-1 spd. sættes til 1/2, for beløbet 2-5 spd. sættes til 31/2, for beløbet 6-10 spd. til 8 o. s. v.; hvert af disse middeltal multipliceres med antallet af understøttede personer, summen af alle produkterne divideres med summen af alle personerne, og vi få et tal for den midlere understøttelse.

Samtlige 3248 personer kunne på den måde befindes at have været understøttede med det beløb 51,620 spd., i gjennemsnit hver med 15,9 spd.

 

 

Men beregningen kan også udføres for hver enkelt klasse af understøttede, eller, med andre ord, tallene for de netop nævnte 3,248 personer og 51,620 spd. kunne ligesom udfoldes til et billede, hvori de charakteristiske forskjelligheder komme tilsyne. Man kaste et blik på nedenstående tabel (hvor de midlertidigt understøttede ere satte sammen med dem, som have fast understøttelse kun for en del af året).

 

 

Hovedpersoner Hele året For en del af året I alt
personer beløbet pr. pers. personer beløbet pr. pers. personer beløbet pr. pers.
Børnene og de voxne 1633 39417 24,1 1615 12249 7,6 3248 51666 15,9
Børnene 175 2648 15,1 24 233 9,7 199 2881 14,5
Mændene 343 10479 30,6 725 5031 6,9 1068 15510 14,5
Kvinderne 1115 26290 23,6 866 6985 8,1 1981 33275 16,8
Mændene,                  
a) efter familie-standen:                  
voxne ugifte mænd 96 2466 25,7 129 700 5,4 225 3166 14,1
enkem. uden børn 72 1918 26,6 72 575 8 144 2493 17,3
gifte mænd do. do 86 2686 31,2 77 557 7,2 163 3243 19,9
enkem. med do. 14 522 37,3 28 263 9,4 42 785 18,7
gifte mænd do. do. 75 2887 38,5 419 2936 7 494 5823 11,8
b) efter understøtt. art:                  
fast underst. 343 10479 30,6 115 1938 16,8 458 12417 27,1
midlertidigt understøttede - - - 610 3093 5 610 3093 5
c) efter alderen:                  
under 40 år 55 1738 31,6 272 1708 6,3 327 3446 10,5
40-60 år ... 100 3495 35 345 2411 7 445 5906 13,3
over 60 år .. 188 5246 27,9 108 912 8,4 296 6158 20,8
Kvinderne,                  
a) efter familie-standen:                  
voxne ugifte kvinder 215 4734 22 189 1155 6,1 404 5889 14,6
enker uden børn 364 7911 21,7 165 1414 8,6 529 9325 17,6
forladte koner do. do. 15 329 22 27 97 3,6 42 426 10,1
enker med do. 264 7426 28,1 120 1222 10,2 384 8648 22,5
forladte koner do. do. 87 3225 37,1 159 2101 13,2 246 5326 21,7
piger do. do. 170 2665 15,7 206 996 4,8 376 3661 9,7
b) efter understøtte art:                  
fast underst. 1115 26290 23,6 349 4691 13,4 1464 30981 21,2
midlertidigt penge-underst. - - - 517 2294 4,4 517 2294 4,4
c) efter alderen:                  
under 40 år 319 7383 23,1 428 3131 7,3 747 10514 14,1
40-60 år 393 10263 26,1 317 2697 8,5 710 12960 18,3
over 60 år 403 8644 21,4 121 1157 9,6 524 9801 18,7

 

 

§ 53. Jeg skal påpege nogle af tabellens fremtrædende forholde.

Mændenes understøttelse er høiere end kvindernes. Det synes tildels omvendt, når vi se på de summariske tal i øverste afdeling, hvor rubrikkerne «for en del af året» og «ialt» vise for mændene 6,9 og 14,5, for kvinderne derimod 8,1 og 16,8. Men det sande forhold stiller sig frem i afdelingen «efter understøttelsens art», hvor gjennemsnitsbeløbet på alle punkter stiller sig lavere for kvinderne end for mændene. At det i de summariske tal viser sig anderledes, kommer deraf, at der på kvindernes side er forholdsvis så mange, som have fast understøttelse, både for det hele år og for en del af året.

Mest synes tallene i rubrikken «for hele året» (kun «fast understøttede») at fortjene opmærksomhed. Her ere mest ligeartede forholde satte sammen. Jeg tager ud af tabellen selve forholdstallene for familieklasserne og stiller dem sammen efter kjønnene således:

 

 

  for hver
person,
spd.
  for hver
person,
spd.
Mændene:   Kvinderne:  
voxne ugifte mænd 25,7 voxne ugifte kvinder 22,0
enkemænd uden børn 26,6 enker uden børn 21,7
gifte mænd do. do. 31,2 forladte koner do. do 22,0
       
enkemænd med do. 37,3 enker med do. 28,1
gifte mænd do. do. 38,5 forladte koner do. do. 37,1
    piger do. do. 15,7

 

 

Det stadfæster sig her klasse for klasse, at kvindernes understøttelse er lavere end mændenes. Der viser sig også tydelig det forhold, at de, som have børn at forsørge, få større hjælp end de enslige personer, på pigerne nær, som stå ligesom udenfor rækken, med det allermindste beløb. Disse piger have jo heller ikke så stor børnehob som enkerne og de forladte koner.

Lade vi øiet glide nedover til afdelingen «efter alderen», finde vi både på mændenes og på kvindernes side den synderlighed, at den ældste aldersklasse står med det laveste understøttelsesbeløb i rubrikken «for hele året», da man dog kunde ventet, at de gamle skulde fået mest hjælp. Det finder imidlertid sin forklaring i det nys påpegede, at de enslige personer, deriblandt også enkemænd og enker, kunne være hjulpne med mindre bidrag end familieforsørgerne, og det er jo mest enkemænd og enker uden børn, som fylde tallene i den ældste aldersklasse.

§ 54. Ovenstående tabel omfattede 3,248 personer, og af dem vare fast understøttede af børn, voxne mænd og voxne kvinder ialt 2,117, noget, som kan udfindes ved sammenligning med tabellen i § 14, dens øverste afdeling. Men af denne sidstnævnte tabel kan det ligeledes sees, at der desuden er 277 fast understøttede familieforsørgere, som der manglede nærmere opgaver om. Disse 277 personer have ikke havt anden understøttelse end den, at deres børn eller nogle af dem ere blevne udsatte til forpleining. Bekostningen dermed kan her opgives, således:

 

 

for 72 enkemænd med børn 1903 spd.
for 40 gifte mænd do. do. 1330 >>
tilsammen for 112 mænd 3233 spd.
     
for 22 enker med børn 386 spd.
for 143 piger med børn 2616 >>
tilsammen for 165 kvinder 3002 spd.
tilsammen for 277 mænd og kvinder 6235 spd.

 

§ 55. Lægges disse tal til tabellens, og betegne vi tabellens tal med a og de sidst anførte med b, få vi frem følgende summer:

 

    Personer     Understøttelse  
børnene   199     2881 spd.
de voxne mænd a 1068   15510 spd.    
b 112   3233 >>    
    1180     18743 >>
de voxne kvinder a 1981   33275 spd.    
b 165   3002 >>    
    2146     36277 >>
  Sum 3525     57901 spd.

 

Af § 7 kan det sees, at der var:
  Hoved-
personer
Disses
bipersoner
Sum
fast understøttede 2394 2569 4963
midlertidigt penge-understøttede 1131 2153 3284

Sum 3525 4722 8247

 

Hvad tallet på hovedpersoner angår, stemmer altså vor nærværende § med § 7, og vi kunne sige, at de uddelte 57,901 spd. ere komne en fattigbefolkning på 8,247 sjele tilgode. Gjennemsnitlig falder der 7 spd. på hvert hoved.

 

19. Hjemstavnen.

 

§ 56 Ikke alle de fattige, som de foregående kapitler omhandle, vare hjemmehørende i Christiania; nogle havde sin hjemstavn på fremmede steder, fra hvilke der måtte søges erstatning for understøttelsens udlæg.

En fremmed, som flytter ind, erhverver ikke hjemstavn før efter 2 års forløb. Nyder han noget slags fattigunderstøttelse, afbrydes hjemstavnserhvervelsen, og han kan da have boet på stedet i flere år og endda i fattigvæsens-anliggender være at betragte som fremmed. Ved folketælling derimod bliver han regnet med som en af stedets indbyggere. Men deraf følger, at om end nærværende kapitel skal gjøre et fradrag fra fattig-tallet 11,244 i § 5, for så vidt som de understøttede fattige, der hørte byen til, ikke vare så mange, så kan det dog fremdeles gå an at stille det hele tal sammen med byens folkemængde 62,507, således som skeet i samme §.

§ 57.Ved nedenstående opregning er der taget hensyn til samtlige hovedpersoner, på de 277 nær, som i tabellen til § 11 måtte sættes for sig selv af den grund, at nærmere oplysninger om dem manglede. Total-summen af dem, vi få at gjøre med, bliver altså 4,368, og heri ere de forældreløse ægte og de moderløse uægte børn medregnede (§ 9).

 

 

§ 58. Disse 4,368 personers hjemstavnsforholde ville sees af følgende opregning:

 

Christiania selv   3,730
Landdistrikter i:    
Smaalenenes amt 41  
Akers herred 68  
Rest af Aker og Follo fogderi 25  
Øvre og Nedre Romerikes fogderier 76  
Vinger, Odalens og Østerdalens do 46  
Hedemarkens fogderi 26  
Gudbrandsdalen og Valders fogderier 8  
Thoten, Land og Hadelands do 29  
Hallingdal, Numedal og Sandsværs do 3  
Ringerike og Buskeruds do 33  
Jarlsberg og Laurviks amt 24  
Christiansands stift 1  
Bergens do. 1  
Throndhjems do 4  

    385
Bydistrikter i:    
Smaalenenes amt 57  
Akershus do. 4  
Hedemarkens og Christians amter 11  
Drammen i Buskeruds amt 19  
andre byer i Do. do 11  
Jarlsberg og Laurviks amt 19  
Christiansands stift 23  
Bergens do. 13  
Throndhjems do 16  
Tromsø do. 2  

    175
Udlandet:    
Sverige 38  
Danmark 4  
Tydskland 1  

  43
Statskassen (hjemstavnsløse) 8
Forholdet ikke oplyst 27

  4368

 

§ 59 Nedenstående tabel skal yderligere vise uligheden i dette forhold inden de forskjellige klasser af fattige, efter familiestanden o. s. v. Tabellen holder sig dog kun til hovedtallene. I procentberegningen ere de få personer, som ere opførte under rubrikkerne «statskassen» og «forholdet ikke oplyst», ganske satte ud af betragtning.

 

Hovedpersoner Hemstavn Procent
Christi-
ania
Land-
distrik-
ter
Fremmede
byer
Ud-
landet
Stats-
kassen
Forholdet
ikke
oplyst
Sum Christi-
ania
Land-
distrikter
Fremmede
byer
Ud-
landet
Sum
Børnene og de voxne 3730 385 175 43 8 27 4368 86 9 4 1 100
Børnene 179 12 3 1 3 2 200 91 6 2 1 100
De voxne mænd 1516 169 63 21 1 8 1778 86 9 4 1 100
Do. kvinder 2035 204 109 21 4 17 2390 86 9 4 1 100
Mændene,                        
a) efter familiestanden:                        
voxne ugifte mænd 315 43 38 14 1 7 418 77 10 9 4 100
enkemænd uden børn 5 5 1   1 170 93 3 3 1 100  
gifte mænd do. do. 204 17 2 - - - 223 91 8 1 - 100
enkemænd med do. . 3 3 1 - - 58 88 5 5 2 100  
gifte mænd do. do. 788 101 15 5 - - 909 86 11 2 1 100
b) efter understett. art:                        
fast understøttede 434 12 8 - - 4 458 96 2 2 - 100
mlt.penge-und 501 73 24 10 - 2 610 82 12 4 2 100
mlt. natr.-und 581 84 31 11 1 2 710 82 12 4 2 100
c) efter alder:                        
under 40 år 544 73 41 18 1 6 683 80 11 6 3 100
40-60 år 662 83 19 2 - - 766 86 11 3 - 100
over 60 år 310 13 3 1 - 2 329 95 4 1   100
Kvinderne,                        
a) efter familiestanden:                        
voxne ugifte kvinder 501 70 23 6 - 6 606 83 12 4 1 100
enker uden børn 545 18 17 2 3 6 591 94 3 3 - 100
forl. kvinder do. do 46 4 3 1 - 1 55 85 7 6 2 100
enker med børn 358 22 25 - 1 - 406 89 5 6 - 100
forl. kvinder do. do 235 18 7 4 - 2 266 89 7 3 1 100
piger do. do. 350 72 34 8 -- 2 466 75 16 7 2 100
b) efter understøtt. art:                        
fast underst. 1337 54 56 6 3 8 1464 92 4 4 - 100
mlt.penge-und. 386 78 35 10 1 7 517 76 15 7 2 100
mlt. vatr.-und. 312 72 18 5 - 2 409 77 18 4 1 100
c) efter alder:                        
under 40 år 797 139 58 15 1 8 1018 79 14 6 1 100
40-60 år 719 47 36 2 - 6 810 90 6 4 - 100
over 60 år 519 18 15 4 3 3 562 93 3 3 1 100

§ 60. Ved tabellens betragtning holde man sig til procenttallene.

I øverste afdeling og i dens øverste linie finde vi forholdet for alle klasser under et. Af de fremmede have landdistrikterne sendt mere end dobbelt så mange som byerne -naturligt nok, da indbyggertallet i landdistrikterne er så ulige større end i byerne.

I samme afdeling se vi, at af børnene (de forældreløse ægte og moderløse uægte) ere forholdsvis flere hjemmehørende i Christiania end af de voxne - også naturligt nok, da det jo vil være et træf, om f.ex. en enke dør fra sit barn, netop medens hun opholder sig på et fremmed sted.

Fremdeles kunne vi i samme afdeling af tabellen lægge mærke til det hel påfaldende, at procentforholdet er så aldeles ens for de voxne mænd og kvinder.

Lade vi så blikket glide ned over tabellens øvrige afdelinger, finde vi i afdelingen for familiestanden forholdsvis få Christiania-folk inden de mod-svarende mandlige og kvindelige klasser: voxne ugifte mænd (77), voxne ugifte kvinder (83) og piger med born (75). Men dette hænger sammen med, hvad tabellen videre lærer os, at der er få hjemmehørende i Christiania blandt de midlertidigt understøttede, og det både på mændenes og kvindernes side, samt at der er den bestemte forskjel i den yngste og mellemste og ældste aldersklasse, at der er mindst af Christiania-folk i den første klasse, mere i den anden og mest i den tredie, og det ligeledes både på mændenes og på kvindernes side (80 - 86 - 95 og 79 - 90 - 93). Af hine ugifte personer ere jo forholdsvis mange i yngre alder, og dette er navnlig tilfælde med dem, som kun have fået midlertidig understøttelse, noget, som kan eftersees i tabellen til § 14.

Når jeg for at forvisse mig om dette tyer tilbage til de specielle lister, som ligge til grund for tabellens oversigt, kan jeg finde, at i de om-handlede klasser var procenten af dem, som havde sin hjemstavn i Christiania, sådan:



  voxne ugifte
mænd
voxne ugifte
kvinder
piger
med børn

fast understøttede 94 93 85
midlertidigt penge-understøttede 74 77 59
do. natural-understøttede 67 74 71
Fremdeles :      
under 40 ar 70 76 74
40-60 år 89 91 82
over 60 år 94 96 -


Forholdet er naturligt nok. De understøttede fremmede kunne betragtes som henhørende til en vis bevægelig folkeklasse, som flytter fra sted til stedfor at søge arbeide og tjeneste; men det er åbenbart, at største mængden af denne klasse må være folk i nogenlunde ung alder, og at forholdsvis mange af dem endog ville være enslige, ugifte personer - det er jo netop sådanne, som lettest kunne skifte opholdssted -; på de piger nær, som få børn, ville deslige personer i regelen ikke trænge til anden fattighjælp end i det høieste frit lægetilsyn i sygdomstilfælde, så de hyppigst blive at opføre under rubrikken «midlertidigt natural-understøttede».

§ 61. Ved hjælp af tallene i sidste tabel, ved hjælp af et i samme tabel ikke indtaget overslag for de 277 hovedpersoners vedkommende, som nærmere oplysninger mangle om (§ 57), endelig ved hjælp af beregning over børnetallet i familierne (ganske efter de procenter for børnetallet, som ere fundne i lde kapitel), kan jeg opstille det fradrag, som må gjøres for den samlede fattigbefolkning, når jeg vil vide, hvor mange fattige der fuldstændig hørte byen til.

Efter en ligedan speciel optælling og beregning kan jeg endvidere opstille tal for den del af de fremmede, hvis understøttelse kun har bestået i frit lægetilsyn i hjemmet, så de ere opførte på listerne over de «midlertidigt natural-understøttede» (§ 7).

Her anføres først hovedtallene efter § 6, så de to antydede tal-rækker, således:


  Fattigbefolkningens total-sum Fradrag for de
fremmede
De af disse sidste, som
kun nød frit lægetilsyn
Hovedpersoner:  
enslige 2040 296 117
familieforsørgere 2605 372 59



Sum 4645 668 176
       
Bipersoner      
koner 1172 144 41
børn 5427 743 129



Sum 6599 887 170



Summa summarum 11244 1555 346




20. Fødestedet.


§ 62. Vi skulle her få at gjøre med de 3730 personer, som vi i foregående kapitel fandt havde sin hjemstavn i Christiania. Nærværende kapitels interesse er at komme efter, hvor mange af disse Christiania-folk tillige vare byesbørn og hvor mange indflyttede fremmede, som havde boet her længe nok til at erhverve hjemstavn.

Ved nedenstående opregning bør jeg udtrykkelig gjøre opmærksom på det store tal i rubrikken: «Forholdet ikke oplyst».

I opregningen angives fødestederne i samme orden, som hjemstederne i § 58, således:


Christiania selv   637
Landdistrikter i:    
Smaalenenes amt 153  
Akers herred 327  
Resten af Aker og Follo 156  
Øvre og Nedre Romerikes fogderier 318  
Vinger, Odalen og Østerdalens do. 108  
Hedemarkens fogderi 112  
Gudbrandsdalens og Valders fogderier 55  
Thoten, Land og Hadelands do. 91  
Hallingdal, Numedal og Sandsværs do. 35  
Ringerige og Buskeruds do. 135  
Jarlsberg og Laurviks amt 35  
Christiansands stift 9  
Bergens do. 3  
Throndhjems do. 4  
Tromsø do. 3  

    1544

Lateris   2181

Bydistrikter i:    
Smaalenenes amt 110  
Akershus do 9  
Hamar stift 14  
Drammen i Buskeruds amt 57  
andre byer i Do. 32  
Jarlsberg og Laurviks do. 42  
Christiansands stift 31  
Bergens do. 13  
Throndhjems do. 8  
Tromsø do. 1  

317
Udlandet :    
Sverige 98  
Danmark 12  
Tydskland 11  
andre lande 4  

    125
Forholdet ikke oplyst   1107

Sum   3730


Ved at granske disse tal og sammenholde med dem i § 58, der i regelen vise et tilsvarende forhold, vil man få en forestilling om, i hvad mon de forskjellige landsdele yde sine bidrag til hovedstadens fattigbefolkning.

Slå vi f.ex. sammen tallene for Hedemarkens og for Christians amts fogderier, så få vi 220 indflyttede fra det første amt og kun 146 fra det sidste, uagtet folkemængden dog er noget større i landdistrikterne i dette amt end i hint.

I det hele taget synes der at være større tilbøielighed eller trang til hid-flytning fra de østlige nabo-egne Smaalenene - Hedemarken end fra det vest-lige strøg Gudbrandsdalen Jarlsberg. Mindst tilstrømmen til byen spores fra fjeldbygderne Gudbrandsdalen, Valders, Halling- og Numedal, hvilket også kommer tilsyne i opregningen i § 58.

I fjeldbygderne danne jo også folkelivets og arbeidslivets sæder og vaner en større kontrast til bylivet end i fladbygderne.

§ 63. Som i § 59 leveres også her en tabel, som fremstiller hovedtallene i de forskjellige klasser, og som der er tallet for rubrikken «forholdet ikke oplyst» sat ud af betragtning ved procent-beregningen.



Hovedpersoner Fødested Procent
Christi-
ania
Land-
distriktr.
Fremmede
byer
Ud-
landet
Forhold.
ikke
opl.
Sum Christi-
ania
Land
distriktr.
Fremmede
byer
Ud-
landet
Sum
Børnene og de voxne 637 1544 317 125 1107 3730 24 59 12 5 100
Børnene 140 20 2 1 16 179 86 12 1 1 100
Do. voxne mænd 149 667 91 76 533 1516 15 68 9 8 100
Do. kvinder 348 857 224 48 558 2035 24 58 15 3 100
Mænderne,                      
a) eft. familiestanden                      
voxne ugifte mænd 61 84 15 14 141 315 35 48 9 8 100
enkemænd uden børn 8 64 15 5 66 158 9 70 16 5 100
gifte mænd do. do. 15 119 15 8 47 204 10 76 9 5 100
enkemænd med børn 2 21 3 3 22 51 7 73 10 10 100
gifte mænd do. do. 63 379 43 46 257 788 12 71 8 9 100
b) efter und.st. art:                      
fast understøttede 56 199 26 11 142 434 19 68 9 4 100
midlt. penge-und.st. 44 221 32 27 177 501 14 68 10 8 100
midlt. natural-underst. 49 247 33 38 214 581 14 67 9 10 100
c) efter alderen:                      
under 40 år 89 198 33 35 189 544 25 56 9 10 100
40-60 år 41 316 33 30 242 662 10 75 8 7 100
over 60 år 19 153 25 11 102 310 9 74 12 5 100
Kvinderne,                      
a)eft. familiestand:                      
voxne ugifte kvinder 129 140 49 10 173 501 39 43 15 3 100
enker uden børn 57 284 61 10 133 545 14 69 15 2 100
forladte koner do. do. 4 20 6 - 16 46 13 67 20 - 100
enker med børn 63 175 34 8 78 358 22 63 12 3 100
forladte koner do. do. 41 92 43 7 52 235 22 50 24 4 100
piger med børn 54 146 31 13 106 350 22 60 13 5 100
b) efter und.st. art:                      
fast understøttede 252 610 158 27 290 1337 24 58 15 3 100
midi. penge-underst. 41 151 41 13 140 386 17 61 17 5 100
midl. natural-underst. 55 96 25 8 128 312 30 52 14 4 100
c) efter alderen:                      
under 40 år 169 284 77 21 246 797 31 51 14 4 100
40 - 60 år 120 308 81 17 193 719 23 58 16 3 100
over 60 år 59 265 66 10 119 519 15 66 17 2 100

§64. Man fæste blikket på tabellens procent-tal!

I øverste linie have vi alle hovedpersoner under et. Af dem er kun 24 procent byesbørn, resten indflyttede og det i overveiende mængde fra landet.

I tredie og fjerde linie se vi den forskjel mellem mænd og kvinder, at der er ikke fuldt så mange landsfolk blandt disse, men til gjengjeld flere fra selve byen og fra fremmede byer. Det er sagtens så, at medens byens bedrift kræver mange grove arbeidskarle og håndværks-emner, som fåes gode nok fra landet, behøve husholdningerne en mængde tjenestepiger og ville ialfald have en god del, som ere mere byvante. Mange af de kvinder, der nu sidde her f.ex. som enker, må vi jo forestille os have begyndt som tjenestepiger.

§65 I tabellens øvrige afdelinger er vel det mest charakteristiske, vi blive vaer, at der både på mændenes og på kvindernes side er en regelmæssig forskjel inden de tre aldersklasser, nemlig mest af byesbørn (og af udlændinger) i den yngste alder, mindre i den mellemste og mindst i den ældste.

At der også er forholdsvis særdeles mange byesbørn i de to modsvarende familieklasser voxne ugifte mænd og kvinder, monne stå i sammenhæng dermed.

Ellers er forholdet ganske modsat det, som vi fandt i forrige kapitels tabel over samtlige understøttede, både Christiania-folk og fremmede: der var mindst af hine og altså mest af disse i den yngste alder.

Hvorledes er nærværende tabels forhold at forstå? Hvoraf kan det komme, at der er flest byesbørn (og udlændinger) netop i den yngste alders-klasse? Kan forklaringen være den, at byen har voxet sig så stor, at den nu mere end før supplerer sig selv med sin egen tilvoxende slægt (og af frem-



mede mere og mere drager til sig folk, som mest synes at passe for eller bedst at trives i store stæder, nemlig udlændinger)?


21. Fordeling i byen.

§ 66. Med bemærkning om, at det såkaldte femte fattig-distrikt, som figurerer i nedenstående tabel, ligeligt optager fattige fra de fire virkelige distrikter (noget, som det følgende kapitel vil forklare nærmere), skal jeg her oplyse noget om antallet af de fattige i byens forskjellige strøg, nemlig Frelsers menighed eller iste, Trefoldigheds do. eller 2det, Gamle Akers do. eller 3die, og Grønlands do. eller 4de distrikt.

For første gang siden § 14 skal jeg her få fremstille det samlede tal af understøttede hovedpersoner, idet jeg har taget de 277 med, som ellers have måttet være fraværende på grund af manglende opgaver (sml. tabellen til nævnte § 14 samt § 17). Tabellens hovedsum bliver altså 4,645.


Samtlige hovedpersoner Fattigdistrikter
1ste. 2det. 3die. 4de. (5te.) Sum
Folkemængde 1/1 1868:
20145 21275 9661 10429 - 61510
Børnene og de voxne 1031 1035 829 935 815 4645
Børnene - 4 - 1 195 200
Mændene 437 367 378 428 280 1890
Kvinderne 594 664 451 506 340 2555
Mændene,            
a) efter familiestanden:            
voxne ugifte mænd 127 87 44 78 82 418
enkemænd uden børn 35 32 26 29 48 170
gifte mænd do. do 52 52 53 59 7 223
enkemænd med do 14 8 11 9 88 130
gifte mænd do. do 209 188 244 253 55 949
b) efter understøttelsens art:            
fast understøttede 75 51 51 80 280 570
midlert. penge-underst. 209 151 102 148 - 610
midlert. natural-underst. 153 132 225 200 - 710
c) efter alderen:            
under 40 år 215 142 148 135 43 683
40-60 år 158 172 176 222 38 766
over 60 år 64 53 54 71 87 329
alderen ikke opgivet - - - - 112 112
Kvinderne,            
a) efter familiestanden:            
voxne ugifte kvinder 187 161 97 88 73 606
enker uden børn 153 146 101 148 43 591
forladte koner do. do. 9 18 11 15 2 55
enker med børn 90 120 72 108 38 428
forladte koner do. do. 58 64 63 70 11 266
piger do. do. 97 155 107 77 173 609
b) efter understøttelsens art:            
fast understøttede 312 430 205 342 340 1629
midlert. penge-underst. 171 160 93 93 - 517
midlert. natural-underst. 111 74 153 71 - 409
c) efter alderen:            
under 40 år 262 286 228 181 61 1018
40-60 år 174 246 133 201 56 810
over 60 år 158 132 90 124 58 562
alderen ikke opgivet - - - - 165 165

§ 67. Total-summen af de fattige i hvert distrikt (tabellens øverste af-deling) kan befindes at have været



  for hvert 1000 af folkemængden:
voxne
mænd
voxne
kvinder
begge
kjøn

1ste distrikt 22 29 51
2det 18 31 49
3die 39 47 86
4de 41 49 90

Her er tydelig forskjel mellem de to første distrikter på den ene side og de to sidste på den anden, med mange flere fattige både mænd og kvinder her end hist - noget, der ikke kommer uventet for den, der kjender en smule til bebyggelsens art og de forskjellige samfundsklassers fordeling i distrikterne.

Vi tør herved gå ud fra, at om de 820 børn og voxne, som tabellen nu har under «femte distrikt», havde været fordelte på de fire egentlige distrikter, eftersom de oprindelig hørte hjemme, så vilde det indbyrdes forhold distrikterne mellem fremdeles have vist sig ligedan.



§ 68. Gå vi videre i tabellens betragtning, kunne vi vistnok opdage en og anden mærkelighed; men det er uvist, om vi deri have at se en tilfældighed eller et charakteristisk træk.

Blandt de voxne ugifte mænd, og ligeså blandt de voxne ugifte kvinder, er der ikke så stor overvægt på de to sidste distrikters side; desto større er derimod overvægten på de samme distrikters side inden klassen gifte mænd med børn samt klasserne enker med børn, forladte koner do. do. og piger do. do. Forholdet bliver tydeligere, når vi slå distrikterne sammen to og to og så beregne forholdet således:

  Fattige for hvert 1000 af befolkningen:
1ste og
2det distrikt
3die og 4de
distrikt
voxne ugifte mænd 5 6
enkemænd uden børn 2 3
gifte mænd do. do. 2 6
enkemænd med do. 1 1
gifte mænd do. do. 10 24


til sammen mænd 20 40


voxne ugifte kvinder 8 9
enker uden børn 7 12
forladte koner do. do. 1 1
enker med do. 5 9
forladte koner do. do. 3 7
piger do. do. 6 9


til sammen kvinder 30 47


På lignende måde kan man finde, at den overvægt, som 2det og 3die distrikt tilsammen har, især forekommer inden den tredie af de klasser, somere opførte under understøttelsens art, eller med andre ord: at overvægten væsentlig er bevirket ved hyppig tilståelse af den naturalydelse i sygdoms-tilfælde, som består i frit tilsyn af fattiglægen (§ 38).


22. Sammenligning med folkemængden i byen.


§ 69. Allerede i § 5 stilledes den samlede fattigbefolkning 11,244 (bipersonerne iberegnede) sammen med byens folkemængde 62,507. Forrige § sammenholdt de fattige (hovedpersonerne alene) med befolkningen særskilt

 

inden hvert af de fire fattigforstander-distrikter, som byen er delt i. Nu går jeg videre med denne sammenligning, idet jeg tager hensyn til aldersklasserne.

Med henvisning til tabellen § 14, med forklaring om, at jeg efter skjøn fordeler på aldersklasserne de 277, for hvilke aldersopgave mangler*), og med bemærkning om; at jeg til aldersklassen 0-15 år lægger først alle de forældreløse og moderløse børn i tabellen § 14, dernæst alle familie-forsørgeres børn i § 19 og 20, samt at de gifte mænds koner (§ 6) af mig ere betragtede som jevngamle med mændene, så der på kvindernes side er gjort et tillæg til hver af de tre voxne aldersklasser, som svarer til antallet af gifte mænd, - kan jeg opstille nedenstående tal-række, hvis hovedsum indeholder:

 

samtlige hovedpersoner efter tabel § 14 4,645
konerne til de gifte mænd uden og med børn efter samme tabell 1,172
børnene i familierne efter tabel § 7 (sammenholdet med § 19 0g 20 5,427

til sammen 11,244

Dette tal deles nu efter alder og kjøn og stilles sammen med folke-mængden, således:


Alder De fattige Byens befolkning
1/1 1868
Fattige for hvert 100
af befolkningen
Mdk. Kvk. Begge
kjøn
Mdk. Kvk. Begge
kjøn
Mdk. Kvk. Begge
kjøn
0-15 år - - 5627 - - 19380 - - 29,0
15-40 » 720 1472 2192 13355 14831 28186 5,4 9,9 7,8
40-60 » 841 1543 2384 5066 5730 10796 16,6 26,9 22,1
over 60 » 329 712 1041 1116 2032 3148 29,4 35,0 33,0
Sum - - 11244 - - 61510 - - 18,3

Det er noget, man kunde vente, at der måtte være forholdsvis flest af de gamle på fattiglisten, ligeså forholdsvis mange børn. Men det er endda overraskende at se, at procenten af de gamle skal være så stor som 33 af 100, eller 1/3 part. Og endnu mere kan man forfærdes over at finde, at hele 29 procent eller mellem 1/4 og 1/3 af byens børn bører til fattigbefolkningen.


§ 70. Med hensyn til dette sidste er det ikke uden interesse at betragte følgende tal:


*) Da det er familieforsørgere med børn, går jeg ud fra, at de høre til klasserne 15-40 samt 40-60 år og det med 1/3 på den første af disse to klasser og 2/3 på den anden.





Fattigforstander-distrikt Folkemængde
1/1 1868
Deraf børn
under 10 år
Af hvert 100 af
befolkningen var børn

1ste distrikt (Frelsers menighed) 20145 3955 19,6
2det do. (Trefoldigheds) 21275 4382 20,6
3die do. (Gamle Akers) 9661 2547 26,4
4de do. (Grønlands) 10429 2715 26,0

Jeg skal ikke opholde mig med at forklare, hvorfor jeg alene har holdt mig til alderen under 10 år og ikke medtaget børnene op til 15 år. Men det viser sig, at med hensyn til børnetallet skiller 3die og 4de distrikt sig fra de to første på en måde, som nøjagtig svarer til, hvad vi fandt i forrige kapitel: i 3die og 4de distrikt er der kjendelig flere børn, der er der også større armod.

Dels har det sig vel så, at fattige folk med mange børn må indrette sig på den sparsomste måde og derfor flytte ud til byens udkanter (altså i 3die og 4de distrikt), hvor husleien er billigst; dels har det sig vel også så, at blandt den fattige befolkning, som bor her, er der større tilbøielighed til at indgå ægteskab i ung alder, hvorved børnehoben i familierne bliver stor.


23. Forpleining i «femte distrikt».


§ 71. Næst forrige kapitel bebudede noget nærmere om det «femte distrikt», som man for kortheds skyld har vænnet sig til at udtrykke sig (sml. § 1).

Fattige, som ikke kunne røgte eller skjøtte sig selv, og som ikke have slægtninger til at pleie dem forsvarlig, altså udlevede enslige gamle, sinds-syge samt forældreløse børn, eller børn af uværdige forældre, blive fra fattigforstanderne i byens fire egentlige fattigdistrikter overleverede til en femte fattigforstander, som har det udelukkende hverv at besørge dem udsatte til forpleining i private huse og helst udenfor byen, i landsbygderne rundt omkring. Disse fattige danne altså som en afdeling for sig selv, og det er om dem, at man bruger det udtryk, at de høre til femte distrikt o. s. v.

Forpleining i femte distrikt er en art af fast understøttelse, og alle de fattige, som enten for sig selv eller for sine koner eller børn have nydt godt af denne forsørgelsesmåde, ere i alle de foregående tabeller talte med iblandt de fast understøttede.

Når en hovedperson selv er udsat i femte distrikt, kan man sige, at han nyder ikke alene fast understøttelse, men tillige fuldstændig forsørgelse. Dette sidste er derimod ingenlunde tilfælde med alle de andre, hvem fast understøttelse er tilstået, da dermed for det meste kun menes et vist månedligt bidrag til husholdningen. Det kan selvfølgelig heller ikke kaldes fuldstændig forsørgelse for en familiefader, når han kun nyder godt af forpleiningen i femte distrikt på den måde, at han har opmiet at få udsat der f.ex. en sindssyg hustru eller et enkelt af hans flere børn.

§ 72. I nedenstående tabel ere de 277 personer medregnede, som oftere i disse tabeller have måttet nævnes for sig selv af den grund, at der ikke var oplyst mere om dem, end at det var gifte mænd o. s. v. med børn, samt at deres understøttelse bestod netop i, at et eller flere af børnene vare udsatte (§ 12, § 17). Årsagen til, at disse 277 personer have nydt denne art af hjælp, kan være snart sygdom, som gjorde det vanskeligt for dem at beholde børnene hos sig, snart sådant vanstel og slet levnet, at man ikke kunde betro dem at opdrage deres børn selv.

Det er et blandet forhold, når en familieforsørger bor f.ex. i det Iste af de fire virkelige fattig-distrikter og der nyder noget bidrag af fattig-væsenet til sin husholdning, men desuden har kanske to børn udsatte på fattigvæsenets regning i femte distrikt. Også en sådan person vil, som det allerede vil være forstået, blive taget med i nedenstående tabel.

§ 73. Tabellen nævner først samtlige fast understøttede, 2394 i tallet ligesom i § 12, anfører så, hvor mange af dem der på en eller anden måde have nydt godt af forpleiningen i 5te distrikt, ialt 815 hovedpersoner, opregner endelig alle de i 5te distrikt udsatte personer, dels hovedpersoner selv, dels deres tilhørende, tilsammen 939.


Fast understøttede hovedpersoner Samtlige
fast
under-
støttede
De deraf,
som have
nydt godt
af 5te
distrikt
De personer, som vare
indsatte i 5te distrikt
Hoved-
personer
selv
Hoved-
personers
koner
Hoved-
personers
børn**)
Sum
Børnene*) og de voxne 2394 815 452 2 485 939
Børnene 195 195 195 - - 195
Mændene 570 280 136 2 231 369
Kvinderne 1629 340 121 - 254 375
Mændene,            
voxne ugifte mænd 123 82 82 - - 82
enkemænd uden børn 101 48 48 - - 48
gifte mænd uden do 106 7 6 1 - 7
enkemænd med do 93 88 - - 147 147
gifte mænd med do 147 55 - 1 84 85
Kvinderne,            
voxne ugifte kvinder 274 73 73     73
enker uden børn 445 43 43 - - 43
forladte koner uden do. 19 2 2     2
enker med do. 343 38 - - 50 50
forladte koner med do. 150 11 - - 13 13
piger med børn 398 173 3 - 191 194
*) Her menes de forældreløse ægte og de moderløse uægte børn, som ere optalte i tabellen til § 12
**) Her menes børn, som tilhøre de understøttede familieforsørgere, enkemænd med børn o.s.v.

§ 74Vil man her granske de enkelte tal kan man lægge mærke til f.ex. klassen voxne ugifte mænd, hvor af 123 understøttede ikke mindre end 82 have nydt godt af forsørgelsen i Ste distrikt og naturligvis ved selv at være udsatte der. Vi må forestille os dem som folk, der ere blevne offere for svær og håbløs sygdom (f.ex. sindssygdom) eller slæbe sig om med alders-svaghed. Blandt enkemænd uden børn finde vi også mange udsatte, 48 af 101, og dem kunne vi ligeledes forestille os fortrinsvis som gamle udlevede folk. Gå vi videre og se på tallene for de voxne ugifte kvinder samt for enker uden børn, få vi det indtryk, at der nok er mange personer af disse klasser, som behøve hjælp, men at kvinderne dog mere holde sig så vidt oppe, at de kunne røgte sig selv, så man ikke så meget behøver at skride til den besværligere foranstaltning at anbringe dem i femte distrikt.


§ 75 Større interesse har imidlertid betragtningen af selve hoved-tallet. At såmange som 939 af byens folk varigt ere anbragte udenfor byen, er en hel betydelig sag, når det erindres, at den befolkning, som bor i byen selv, er kun lidt over 60,000.

Mange af de udsatte børn, som fra spæd alder opdrages ude på landet og for landlivet, forblive derude sin hele tid. Man kan forestille sig, at jo større del af byens ungdom der således går ud, desto flere kunne de unge mennesker være, som årlig strømme til byen fra andre steder, indtagende de pladse på arbeids-marken og næringsfeltet, som hine have ladet ubesatte.Der opstår således en raskere cirkulation. Fra byens side lægges der an på den vinding at blive de fattige børn kvit; der følger rimeligvis også noget tab med, idet byen fyldes op af de fremmede folk, som ikke altid passe for dens forholde, og det er ikke godt at opgjøre ballancen her. - Tænke vi på de udsatte voxne og gamle, må vi vistnok forestille os, at de i regelen ere som døde for byen og finde sin grav derude i bygderne. Dersom denne forsørgelsesmåde ikke var, skulde altså Christiania byes dødelister indeholde en del flere nummere navnlig i de høiere aldersklasser.

De 939 personer i femte distrikt er forholdsvis de kostbareste af alle dem,


som mine tabeller have omhandlet. De have jo fuldstændig forsørgelse*). Og de ere vist i flere interesse, som knytter sig til betragtningen af deres tidligere forholde, eller vi se så meget, som vidner om et farefuldt liv (de forældreløse børn), og et spildt liv (de af sygdom og laster ødelagte voxne); men så ligger der igjen en kjærere interesse i håbet om, at netop udrivelsen af forholdene her i byen og indførelsen i landlivets ro skal virke velgjørende både for de unge, som skulle opdrages for livets gjerning, og for de gamle, som skulle berede sig til at gå ud af verden.

Jeg har håb om i et følgende afsnit at kunne meddele noget af vedkommende fattigforstanders rige erfaringer angående denne eiendommelige fattigforsørgelse og dens betydning både for de forpleiede selv og for pleieforældrene. Her kun den notits til slut, at de mange udsatte ere fordelte på over halvt hundrede præstegjælde, altså i en meget vid kreds omkring den by, hvorfra de ere udgåede.


Slutningsbemærkninger.

§ 76 At skue ind i fattigbefolkningens forholde er at gjøre et indblik i hele samfundets liv. Det er som et physiologisk studium. Der er lovmæssig-hed i dette liv, de forskjellige phænomener stå i vexelforhold til hinanden, overalt kommer man ialfald til at ane sammenhæng mellem årsag ogvirkning. Ethvertsomhelst bidrag til oplysning her vil i vore dage kunne gjøre regning på at modtages med velvillie, og så meget end den enkelte fattige kun synes uanseelig for sig betragtet og lidet vigtig for det heles vel, så erkjendes det dog strax, at som klasse have de fattige en stor, næsten interessant betydning. Thi ikke alene indvirke de ganske alvorlig på samfundets hele tilstand formedelst de udgifter, deres nød påkræver, men de stå selv som vidner om, hvorledes livet i samfundet har artet sig, idet de enten have havt for vanskeligt med at arbeide sig ud af den fattigdom, hvorunder de ere fødte, eller de en for en ere sunkne ned fra en lykkeligere tilværelse, og dette alt ganske nøjagtig og regelmæssig ifølge de økonomiske omstændigheder, som have hersket i kredsen, de forstandens begreber og hjertets stemninger og villiens retninger, som have trængt igjennem blandt omgivelserne og med en vis nødvendighed påvirket den enkelte.



*) Istedetfor at foretage nogen særskilt vidtløftig optælling som i tabellen i § 49 indskrænker jeg mig til at meddele denne mundtlige forklaring af vedkommende fattigforstander, at for børn begyndes gjerne med en betaling af en 26 spd. årlig i den spæde alder, hvorefter der gåes ned til en 10 eller 8 spd. henimod konfirmations-alderen, og for voxne er den hyppigste betaling 24 spd. årlig. Dette sidste lader os strax forstå, hvorfor der i tabellen til § 49 var så mange personer, som i rubrikken: fast understøttede hele året, stode opførte i linien for 21-30 spd.


Den bedste statistik vil klarest påvise ikke alene de tørre fakta, men den iboende fornuft, som forbinder dem.

Hvis man under læsningen af ovenstående kapitler har fundet, hvad også texten jevnlig har gjort opmærksom på, at tabellerne svare til, hvad man kunde ventet, at de udsige, hvad man på forhånd kunde vide ved at slutte fra tingenes eget begreb, så skal det altså ikke forståes så, at det meget tælle-arbeide har været ørkesløst, men heller udlægges som mærke på, at statistikken har gjort sin pligt.

Den statistiske fremlæggelse af tingene styrker opfattelsen og skjærper opmærksomheden. Netop de mænd, som formedelst omgjængelse med fattigfolk eller deltagelse i fattigforsørgelsens tjeneste allerede forud kjende tilstanden bedst og altså mest lige til kunne se, hvorledes de årsagsforholde, som fremgå af tabellerne, stemme med virkeligheden, netop de ville tage statistikken til indtægt; den gjør dem tryggere i det, de vidste eller troede at vide før, og derved blive de mere modige og ihærdige i sine fortsatte yderligere iagttagelser og gjentagne grundigere overveielser.

Men det er dog vel et godt begrundet håb, at et arbeide, som skridt for skridt, med tålmodig udholdende sandhedskjærlighed, trænger frem til bedre forståelse af fattigfolkets kår og forarmelsens årsager, er inderlig beslægtet med og fremmer og opmuntrer menneskekjærlighedens og samfundsåndens bestræbelser.

Skridt for skridt! Når om ti eller tyve år fra nu af atter bekymring opstår i vor by og driver til ny special-undersøgelse af fattig-forholdene, så vil der kunne gjøres et større fremskridt i erkjendelse netop ved sammen-ligning med de tilstande, som ovenstående tabeller have fremlagt for 1868. Og dersom Drammen og Fredrikshald allerede imorgen eller iovermorgen vilde optage exemplet og kanske, belærte af nærværende begyndelses både fortrin og mangler, kunde komme til at udfinde heldigere methoder for undersøgelsen, så skulde vi også deraf kunne hente belæring for vor by. Ja, for at gjøre min mening anskuelig, skal jeg pege på, hvor yderst interessant det skulde være, om søgelser anstillede for de tilgrændsende amters landdistrikter, hvis permanente nød driver folk til at søge ind til den rigere by.

Nu svæver mig strax for øre den kritiske modbemærkning, at meget i vore tabeller grunder sig på skjøn, og skjøn tilsteder ikke pålidelig sammenligning. Men for det første er dog ikke alt i nærværende statistik af den art, og for det andet er det netop håbet, at under fortsat arbeide skal man finde udvei og måde til at samle mere og mere af kjendsgjerninger til at sætte istedetfor skjøn.

En voxende fattigstatistik, hvor det spirer og gror af nye iagttagelser og erkjendelser, skulde forene læger og præster og fattigkommissærer og andre de fattiges venner til alt mere og mere planmæssige bestræbelser, og på en eller anden måde kunde vel statistikkens resultater også stilles selve folkets mængde for oie, dels i advarende, dels i opmuntrende retning.


At kjende dem, som allerede ere hjælpeløse, skulde være enstydigt med at komme dem til hjælp, at forstå forarmelsens anledninger og årsager i den egn eller kreds, hvor man færdes, skulde for en og hver være det sammesom at give agt på sig selv og beflitte sig på det, som kan tjene til at bevare mod ulykken og redde udaf faren.

Det skulde kun være kjært, om læsere bleve opmærksomme på ret meget,som mangler i nærværende statistik. Selv skal jeg pege på et. Jeg har ingen tabel, som viser, hvor stor del af fattigbefolkningen der går ud for året (ved dødsfald), og hvor stor del der kommer til (formedelst uheld eller usæder). Men jeg tænker mig, hvilken slående virkning det skulde gjort, om vi havde fået at se den sandsynligvis store dødelighed blandt fattigfolk, eller om vi havde fået et klart billede af det jevnt virkende drag, som ligger f.ex. i drukkenskabens indflydelse. Hver gang en ny person synker ned til den offentlige fattigforsørgelses bedrøvelighed, burde det betragtes som et ulykkes-tilfælde, der var indtruffet, og om der vistes sagen den opmærksom-hed, at der forskedes efter årsagerne, skulde man få studse over regelmæssigheden i bevægelsen. Jeg sammenligner med ulykkes-tilfældene udfor Nordlandenes og Finmarkens hårde og barske kyster, hvor havet år for år kræver så mange offere: her var det i nogle år i den tur, at hvert tilfælde blev noteret og at alle tilfældene taltes sammen og at årligt regnskab op-gjordes så at sige for hver af de indvirkende omstændigheder, så man så, hvor meget der var at tilskrive havets voldsomhed eller menneskenes uforsigtighed o. s. v., alt i håbet om, at hver ny slægt skulde lære at indrette sig bedre og bedre!

§ 77. Nærværende statistik har, som på sit sted vil sees, en praktisk foran-ledning. Men dette har ingen indflydelse havt på arbeidets udførelse. Arbeidet er begyndt med et praktisk hensyn, men det er forsætlig udført og gjennemført uden sådant hensyn. Det er, med andre ord, udført i rent videnskabelig ånd. Småt og stort var mig lige vigtigt; i spørgsmålene til fattigforstanderne (§ 2) var der taget med alt, hvad man kunde tænke sig at de uden alt for stort besvær kunde svare på, og i bearbeidelsen af svarenesmange oplysninger lagde jeg an på at tage alle de opgaver med, som der nu engang havde været anvendt så megen tid og flid på at få samlet. Ofte kan jo netop en liden ting være afgjørende for den rette forståelse, og den statistiske tanke og hensigt var først og nærmest den at vide og forstå, at få frem et samlet svar på det hele og store spørgsmål: Hvordan har det sig med fattigfolket her i vor by?

Når jeg nu og da under arbeidet har gået udenom denne arbeidets egen forestillings-kreds og spurgt mig selv, hvad praktisk betydning den engang færdige fremstilling vil kunne få, da har jeg mest været opmuntret ved den betragtning, som den foregående § dvælede ved, at det skal virke praktisk styrkende og belivende, når det viser sig, hvilken orden og regelmæssighed der hersker i disse anliggender, idet visse bestemte årsager stadig og ufravigelig have sine visse bestemte virkninger. Deri ligger en stærk spore til


forhøjet agtpågivenhed og virksomhed. Stundom vil fattigvæsenet stille sig så fortvivlet for synet, at man synes at se lutter forvirring og tilfældig-heders spil, og man fristes til at lægge hænderne i skjødet; man føler sig omvendt tilskyndet til at tage fat med begge hænder, når man får troen på, at man har med en sådan ting at gjøre, som egner sig til at behandles med fornuft og plan.

Ved en enkelt af de mange tabeller slog det mig dog, at dens oplysninger syntes at have en særegen praktisk kraft, eller jeg kom til at tænke mig, at den kunde strax og umiddelbart få noget at betyde ved overvejelserne om, hvad der er at gjøre med vort fattigvæsen. Jeg tænker på tabellen til § 49, som viser, hvor mange mennesker der ere blevne understøttede med ganske ubetydelige beløb, så ubetydelige, at man synes at måtte sige, at kunde de folk være hjulpne med så lidet, så havde de vel også klaret sig, om de havde været den hjælp foruden (sml. § 51, slutningen, og hvad der er oplyst i § 38 om de mange, som komme ind på fattiglisten derved, at de begjære og få fattiglægens tilsyn i sygdomstilfælde). Siden de bevilgede beløb ere så små (og siden fattiglægen nu er der alligevel), kan det se ud, som at sagenikke har så meget at betyde. Men jeg mener endda, det skulde tillægges megen betydning, at en person overhoved kommer på fattiglisten! Sagen kan vistnok sees fra to sider: det er vel muligt, at disse små understøttelser have virket godt forsåvidt, at mangen fattig derved dog har fået en trøstelig forestilling om, at samfundet ikke uden videre slår hånden af den nød-lidende, som melder sig, en forestilling, som det visselig gjælder om at holde oppe; men den lille hjælp, som ydes så snart, netop fordi den er så liden, kan også gjøre stor skade, dersom den slapper selvhjælpsomhedens nerve. Den halvdalers fattighjælp, som virker så, forrenter sig slemt i tidens løb. Sagen har to sider, og spørgsmålet er visselig vanskeligt. Det er jo et synligt tab ikke alene for personen selv, men for samfundet, om en syg, som kunde været hjulpet af fattiglægen, får en knæk for levetiden, fordi han blev overladt til sig selv; men er det ikke også et usynligt tab, om den samme person bliver behandlet af lægen og går derfra med et skår i sin bevidsthed, en plet på sin charakter? Jeg minder om, at på den ene side fordrer den offentlige mening, at ubemidlede folk, for hvem et sygdoms-tilfældes uventede udgift kunde blive for stor, skylde sig og samfundet at deltage i gjensidige sygehjælps-foreninger; på den anden side vise de nys nævnte steder i min fremstilling, at en ikke ringe mængde af folk have fået af det offentlige fattigvæsen netop, hvad disse foreninger vilde yde. Hvad er størst: hint synlige tab eller dette usynlige men dog ligeså virkelige? Der er den forskjel, at den knækkede helbred bæres på af den enkelte, men den fordærvede tænkemåde udbreder sig med et smittestofs gådefulde evne.

Jeg vil atter anbefale at betragte tabellen til § 49, og jeg opstiller som mærke på et lykkeligt fattigvæsen, at det ikke behøver at understøtte mange, men at det forsørger de rette fattige med omhu og godhed.


II. EFTER FATTIGKONTORETS OPGJØR.


I. Fattigvæsenets udgifter.

§ 78. For året 1868, det år, som foregående afdelings vidtløftige statistik omfatter, ere udgifterne i selve fattigkontoret blevne opgivet således: 1. Understøttelser gjennem fattigforstanderne:


1. Understøttelser gjennem fattigforstanderne:
a) betalingsfor børn og gamle, som ere udsatte til forpleining (i «femte distrikt», sml. § 71) 15,488 spd.    
b) regelmæssige understøttelser 30,935 »    
c) extraordinære do. 11,243 »    
d) medikamenter og fødselshjælp 3,019 »    
e) begravelsesomkostninger 714 »    
  61,399 spd.
2. Syges kur og pleie m. m.:
a) i rigshospitalet og fødselsstiftelsen 12,155 spd.    
b) forskud for fremmede ført til endelig udgift 1,177 »    
c) i byens sygehus's hovedafdeling 11,530 »    
d) i do. do. filialafdeling 3,497 »    
e) i Ankerløkkens pleiestuer 1,726 »    
f) i midlertidige lazarether 1,561 »    
g) sindssyge i asyler 10,000 »    
h) børn i døvstumme-institutet 580 »    
i) do. i blinde-institutet 207 »    
  42,433 »
3. Tilskud til tvangs-arbeidsanstalten 7,000 »
4. Refusioner til fremmede kommuner 2,509 »
5. Administration m. m.:        
a) lønninger 8,931 spd.    
b) udgifter ved ligningsvæsenet 257 »    
c) tilfældige udgifter 879 »    
  10,067 »
6. Gjælds-afbetaling og forrentning 9,364 »
Summa 132,772 spd

§ 79. Blandt disse udgifter er et beløb af 5,576 spd., som er medregnet under post 2, c, d, e og f, og som bestod i udlæg for fremmede patienter på fattigvæsenets egne sygehuse, for hvilke erstatning blev at fordre fra frem-mede kommuner.

Derimod ere to andre erstatningsbeløb fra fremmede kommuner ikke medtagne i oversigten, nemlig


a) for fremmede fattige, som have været indlagte på Rigshospitalet 7,856 spd.
b) for fremmede fattige, som have nydt understøttelse gjennem fattigforstanderne 5,713 »

Lægges disse to beløb til oversigtens sum 132,772, og trækkes det fra, som er betalt for byens egne fattige, der have nydt understøttelse af frem-mede kommuners fattigbestyrelser (4de post), så befindes det, at fattig-forsørgelsen inden selve byen, med understøttelse af alle slags til både byens børn og fremmede, kostede ialt 143,832 spd.

§ 80 Ifølge de nominative opgaver (ovenfor § 55) skulle de gjennem fattigforstandernes hænder gående penge-ydelser (altså uden hensyn til natural-ydelsersåsom lægetilsyn, medikamenter, begravelse, klæder, sko, sengehalm, ved og kul, madbilletter o. s. v.), have udgjort ialt 57,901 spd.

Ved dette tal er at mærke, at deri er indbefattet udlægget også for de fremmede fattige, som der kunde ventes erstatning for fra hjemstavns-kommunen.

For at få sammenligning istand med fattigkontorets tal, må der gjøres både tillæg og fradrag for, hvad der ifølge oversigten i § 78 er ydet gjenlem fattigforstanderne eller


  61,399 spd.  
a) Tillæg for penge-ydelser til fremmede fattige (se § 79 5,713 »  
tilsammen 67,112 spd.  
b) Fradrag for natural-ydelser,  
1. ifølge selve oversigtens særskilte opgave bekostninger
for medikamenter og fødselshjælp samt
begravelser (1ste post d og e)
3,733 spd.    
2. ifølge de regnskaber, som ligge til
grund for oversigtens opgaver over
regelmæssige og extraordinære under-
støttelser, bekostninger for hvad der
uddeltes i form af klæder, sengehalm,
spise og brænde
3081 »    
  6,814 »
igjen 60,298 spd.

Mellem dette beløb og det strax ovenfor anførte, som var fremkommet ved de nominative opgaver (57,901 spd.), er der altså en forskjel af henved


2,500 spd. Det rette tal er naturligvis på fattigkontorets side, thi der føres fuldstændigt regnskab for hver udbetalt skilling. En del af feilen kan være fremkommen ved den statistiske måde, hvorpå fattigforstandernes opgaver af mig ere sammentalte, og hvorved der måtte lægges an på korthed (se § 52). Endda er feilen ikke større, end at man vel tør bygge på de oplysninger, som de nominative opgaver have givet angående ydelsernes fordeling mellem de forskjellige klasser af fattige, hvilken fordeling ikke kommer tilsyne i fattigkontorets mere summariske tal.

§ 81. På samme måde som for 1868 (altså med kun en mindre del af de fremmede kommuners erstatningsbeløb iberegnede, se § 79) er der i fattig-kontoret forfattet oversigter år for år fra 1856 af, og hovedtallene vil man finde i nedenstående tabel, hvor tillige folketallet er stillet ved siden af, og hvor en forholdsberegning er tilføiet:


År Folke-
mængden*)
Under-
støttelse
gjennem
fattig-
forstanderne
Syges og
sindssyges
kur og pleie.
døvst.me,
blinde
Tilskud
til arbeids-
anstalten
Refusioner
til frem-
mede
kommuner
Lønninger,
lignings-
væsen og
tilfældige
udg.
Afbetaling
og forrentning
af gjæld
Sum
    Spd. Spd. Spd. Spd. Spd. Spd. Spd.
1856 32,100 19,643 12,544 11,000 903 4,306 1,642 50,038
1857 32,900 20,911 15,283 7,975 959 4,065 1,096 50,289
1858 33,700 24,833 15,332 6,500 1,465 4,243 4,115 56,488
1859 46,700 35,009 18,243 5,000 1,475 5,909 6,459 72,095
1860 48,300 37,930 25,655 4,000 1,295 6,567 5,741 81,188
1861 49,900 36,961 24,693 5,751 1,815 8,394 5,647 83,261
1862 51,500 38,519 28,741 5,000 1,638 8,895 5,724 88,517
1863 53,200 40,382 29,398 6,000 1,930 9,937 6,900 94,547
1864 54,850 40,825 30,757 8,000 1,698 9,363 7,650 98,293
1865 56,541 44,014 38,906 9,800 4,208 9,363 7,232 113,523
1866 58,418 48,391 35,409 3,000 2,940 9,836 7,999 107,575
1867 60,482 55,485 38,034 2,000 2,177 9,293 8,634 115,623
1868 62,507 61,399 42,433 7,000 2,509 10,067 9,364 132,772
For hvert 100 af befolkningen:
1856 - 61 39 34 3 14 5 156
1857 - 64 47 24 3 12 3 153
1858 - 74 46 19 4 13 12 168
1859 - 75 39 11 3 13 14 155
1860 - 78 53 8 3 14 12 168
1861 - 74 50 11 4 17 11 167
1862 - 75 56 10 3 17 11 172
1863 - 76 55 11 4 19 13 178
1864 - 74 56 15 3 17 14 179
1865 - 78 69 17 7 17 13 201
1866 - 83 61 5 5 17 14 185
1857 - 92 63 3 4 15 14 191
1868 - 98 68 11 4 16 15 212
*) Middeltallet af den fundne eller beregnede folkemængde ved hvert års begyndelse og slutning.

§ 82. Hvad angår tabellens virkelige tal, kan bemærkes den betydelige stigen, som fandt sted både i folketallet og i de hovedsagelige udgiftsposter år 1859, da de gamle forstæder skiltes fra Akers herred og indlemmedes i byen.

Når jeg under betragtningen af de .forholdsvise tal (for hvert 100 af befolkningen) dvæler ved rubrikken for summen, kan jeg fremstille ind-trykket deraf således:


i 1856-57 under 160 spd.
i 1858-61 mest mellem 160 og 170 »
i 1862-64 » 170 og 180 »
i 1865-68 » 180 og 200 » og derover.

Altså væxt, bestandig væxt, ikke just ganske jevn, ligesom trinvis, dog som sagt bestandig, idet der ikke i nogen periode har viist sig ret tydeligt tegn på tilbagegang til et tidligere lavere trin.

Vilde man søge efter årsagerne, måtte man se på de specielle rubrikker og naturligvis mest på de to første og hovedsagelige*).

Forøgelsen i fattigforstandernes rubrik for 1858 kan skrive sig fra standsning i handel og vandel formedelst handelskrisen det år; forøgelsen i 1860 kan skrive sig fra den næringsløshed, som indtrådte både i by og på land formedelst misvæxt o. s. v. Nøie kjendskab til byens historie vilde vistnok


*) Det store tilskud til Mangelsgaarden i 1856 og 1857 er foranlediget ved byggearbeider.


kunne påvise adskillige forklarings-grunde for hvert års tal. Men underligt er det, at medens tallene fra 1859 (da forstæderne indlemmedes i byen) til 1865 holdt sig så temmelig jevne (mellem 74 og 78 spd. for hvert 100 indbyggere), var tallet for de understøttede personer (se næst følgende tabel) temmelig jevnt aftagende (fra 106 og 111 i 1858 og 1859, til 86 og 88 i 1864 og 1865). Var fattig-styrelsen inde på den plan at indskrænke bevilgingerne til færre af de begjærende og heller understøtte rundeligere de fattige, som virkelig måtte have hjælp, og lykkedes det den at gjennemføre planen? Eller hvorledes er forholdet ellers at forstå? Kan der påvises nogen stor forøgelse i vare-priserne i det tidsrum? - Med hensyn til den betydelige forøgelse i fattigforstandernes understøttelser for årene fra 1865 af bliver sammenligning med de fattiges antal vanskeligere, da rækken afbrydes med 1866. Men der er vel ingen tvivl om, at den forøgelse, som indtrådte i 1866 (102 understøttede fattige mod 88 året forud) har holdt ved i 1867 og 1868.

2. De fattiges antal.
a. 1853-1866.


§ 83. Tabellen over fattigvæsenets udgifter i foregående kapitel omfattede årene 1856-1868. Nedenstående tabels opgaver gå, som man vil se, nogle år længere tilbage, men standse allerede ved 1866.

Tællingen er foretaget væsentlig efter den forskrift, som i de år gjaldt for opgaverne til vedkommende departement, til den officielle statistik over hele rigets fattigvæsen. Men forskriften var temmelig ufuldstændig, og den blev forstået og befulgt på meget ulige måder på ulige steder, hvoraf fulgte, at tallene bleve uskikkede til efter dem at anstille sammenligninger mellem forskjellige byer og distrikter i landet. Men da tællingen for Christiania byes vedkommende vistnok blev udført ens i de forskjellige år, så blive tallene ganske brugbare for sammenligning mellem årene indbyrdes.

Når en familieforsørger er bleven understøttet på den måde, at han har fået et barn udsat til opfostring på landet, så er barnet blevet betragtet som den understøttede person og alene optaget i tallet; har derimod en familieforsørger erholdt penge-tilskud til husholdningen, så er både han og alle hans børn medregnede under tællingen. Gift mands kone er dog ikke bleven talt. Udsatte børn og gamle ere regnede for helt understøttede; de, som kun have fået tilskud til husholdningen, ere henførte til klassen delvis understettede. Fattige, som tilhørte fremmede kommuner, og som altså ere understøttede mod erstatning fra disse, ere tagne med i tallet. Udeladt er derimod den hele klasse af understøttede, for hvem hjælpen helt og holdent kun har bestået i frit lægetilsyn i hjemmet eller indlæggelse i sygehus.


År Folke-
mængde *)
Fuldstændig
forsørgede
Delvis
forsørgede
Ialt
I løbet
af året
31te de-
cember
I løbet
af året
31te de-
cember
I løbet
af året
31te de-
cember
1853 30,000 1,150 800 2,467 1,498 3,617 2,298
1854 30,600 1,098 799 2,353 1,521 3,451 2,320
1855 31,300 1,002 737 2,118 1,333 3,130 2,070
1856 32,100 978 741 1,911 1,304 2,889 2,045
1857 32,900 964 660 1,988 1,381 2,952 2,041
1858 33,700 879 681 2,239 1,604 3,118 2,285
1859 46,700 1,235 855 3,714 2,634 4,949 3,489
1860 48,300 1,280 892 4,086 2,474 5,366 3,366
1861 49,900 1,156 815 4,022 2,540 5,178 3,355
1862 51,500 1,074 780 3,965 2,485 5,039 3,265
1863 53,200 1,028 773 3,924 2,361 4,952 3,134
1864 54,850 946 706 3,773 2,490 4,719 3,196
1865 56,541 1,045 781 3,947 2,508 4,992 3,289
1866 58,418 1,059 808 4,913 3,166 5,972 3,974
For hvert 100 af befolkningen:
1853 - 3,8 2,7 8,2 5,0 12,0 7,7
1854 - 3,6 2,6 7,7 5,0 11,3 7,6
1855 - 3,2 2,4 6,8 4,3 10,0 6,7
1856 - 3,1 2,3 6,0 4,1 9,1 6,4
1857 - 2,9 2,0 6,1 4,2 9,0 6,2
1858 - 2,6 2,0 6,6 4,8 9,2 6,8
1859 - 2,6 1,8 8,0 5,6 10,6 7,4
1860 - 2,6 1,9 8,5 5,1 11,1 7,0
1861 - 2,3 1,6 8,0 5,1 10,3 6,7
1862 - 2,1 1,5 7,7 4,8 9,8 6,3
1863 - 1,9 1,5 7,4 4,4 9,3 5,9
1864 - 1,7 1,3 6,9 4,5 8,6 5,8
1865 - 1,8 1,4 7,0 4,4 8,8 5,8
1866 - 1,8 1,4 8,4 5,4 10,2 6,8
*) Se anm. til tabel § 81.

§ 84. Den belærelse, som tabellen kan give, findes naturligvis lettest i afdelingen for de forholdsvise tal. Her forekommer et ganske sjeldent forhold i rubrikken for de fuldstændig .forsørgede, nemlig en særdeles jevn aftagen alt fra 1853 ned til 1866, fra 3,8 ned til 1,8, som vare understøttede i løbet af årene, og fra 2,7 ned til 1,4, som nød understøttelse ved udgangen af årene. Årsagen til denne aftagen har ikke villet blive mig klar.


Flytte vi så øiet hen til de næste rubrikker, dem for de delvis forsørgede, da finde vi temmelig store forholds-tal for cholera-året 1853, og så aftagende tal ned til 1858 (handelskrisen) og 1859 (de fattige forstæders indlemmelse) og 1860 (det før omtalte misvæxtår). Fra den tid af have tallene heller holdt sig lavere, indtil 1866, da der indtræder en vending.


b. 1867-1868.

§ 85. For disse to år er tællingen udført på en ganske anden måde end tidligere, ifølge forandring i det schema, som af vedkommende departement blev forelagt til udfylding til brug for den officielle statistik.

Med bemærkning, at ifølge nævnte forskrift de syge aldeles ere forbigåede, som alene nød frit lægetilsyn i hjemmet, og at de, som bleve forpleiede på sygehus, ere optalte for sig selv og opførte ved foden af tabellen, anføres tællingens resultater således:


Klasser af understøttede 1867 1868
Ialt Deraf
fremmede
Ialt Deraf
fremmede
A Uden hensyn til sygehus-
forpleining:
       
1. Hovedpersoner.        
1. Enslige personer,        
a) forældreløse ægtefødte børn 104 3 108 4
b) moderløse uægte børn 92 11 89 13
c) ugifte voxne mænd 373 93 377 103
d) do. do. kvinder 475 55 526 60
e) enkemænd uden børn 138 6 160 10
f) enker do. do. 582 40 587 41
ialt 1764 208 1847 231
2. Familieforsørgere,        
a) gifte mænd uden børn 283 25 237 31
b) do. do. med do. 991 146 870 122
c) enkemænd do. do. 104 9 102 6
d) enker do. do. 453 42 451 47
e) piger do. do. 514 120 538 134
ialt 2345 342 2198 340
Summa hovedpersoner 4109 550 4045 571
2. Bipersoner.        
1) De gifte mænds koner:        
a) uden børn 283 25 237 31
b) med do. 991 146 870 122
2) Børn i familierne: 4093 523 4063 571
Summa bipersoner 5367 694 5170 724
Summa summarum 9476 1244 9215 1295
B. For så vidt de fattige        
have fået kur og pleie på        
Rigshospitalet eller noget af        
byens sygehuse, og det uden        
hensyn til, om disse samme        
fattige (som tilfældet vitter-        
lig er med nogle af dem)        
allerede ere medtagne i oven-        
stående tælling eller ei:        
Alle klasser uden forskjel 1577 520 1780 528

Det vil være vel forstået, at på grund af forskjellen i forskriften eller planen for tællingen kunne tallene for disse to år ikke sammenlignes med dem i den foregående tabel. Kun tør det ansees som givet, at forøgelse har fundet sted efter 1866; desangående kan det være tilstrækkeligt at henvise til forøgelsen på udgifts-siden eller i tabellen til § 81*).


§ 86. Opgaverne for 1867 og 1868 ere således indrettede, at man får se, hvor mange af de understøttede fattige vare hjemmehørende i fremmede kommuner. Jeg anfører tallene for hovedpersonernes og for sygehus-patienternes vedkommende således:



*) Om usædvanlig nød blandt fattigbefolkningen i denne tid vidner også det, at i våren 1868 dannedes under almindelig billigelse og deltagelse en privat kom-mitte til fattige børns bespisning.


Af hovedpersonerne i tab. § 85 vare følgende fremmede:
  1867 1868
A. Uden hensyn til sygehus-forpleining:    
forældreløse ægtefødte børn 3 4
moderløse uægtefødte do 11 13
voxne ugifte mandspersoner 93 103
do. do. fruentimmer 55 60
enkemænd uden børn 6 10
enker do. do. 40 41
gifte mænd do. do 25 31
do. do. med børn 146 122
enkemænd do. do 9 6
enker do. do. 42 47
piger do. do. 120 134
tilsammen 550 571
B. Sygehus-patienter særskilt 520 528

Man kan ikke lettelig undgå at bemærke den store overensstemmelse i tallene for hvert af de to år.

§ 87. Tallene i § 85 gjaldt alle de fattige, som vare blevne understøttede i løbet af året. Men ligesom for 1853-1866 er der også for 1867 og 1868 særskilt optaget tælling over den del af dem, som nød understøttelse ved årets udgang. Og da denne sidste tælling af selve fattigvæsenets bestyrelse ansees for både at være pålideligere udført og at give tal, som bedre egne sig til at sammenholdes med folkemængden (thi ved folketællingen, som også foregår ved et vist tidspunkt, får man jo kun tal på de samtidigt levende personer, medens fattigvæsenet har understøttet i løbet af et år adskillige folk, som ikke levede samtidigt, f.ex. gamle, som døde i første halvdel af året, og børn, som kom til verden i anden halvdel), så hidsættes også disse tal, dog kun for hovedpersonernes vedkommende, således: [se neste side]

Det vil lettelig indsees, at blandt dem, som understøttedes på årets sidste dag, er der forholdsvis mange, som havde været understøttede lige fra årets første dag, eller som nød fast og fuldstændig understøttelse, så vi altså i disse tal have de tyngste fattige opgivet.


Følgende hovedpersoner nød understøttelse ved årets udgang:
  1867 1868
A. Hovedpersoner uden hensyn til sygehus-forpleining:    
forældreløse ægtefødte børn 87 101
moderløse uægtefødte do. 84 87
voxne ugifte mandspersoner 219 226
do. do. fruentimmer 323 377
enkemænd uden børn 103 118
enker do. do. 461 463
gifte mænd do. do. 162 143
do. do. med do. 437 368
enkemænd do. do. 70 73
enker do. do. 340 330
piger do. do. 352 339
til sammen 2638 2625
B. Sygehus-patienter særskilt 328 384

3. Sammenligning efter den summariske og nominative tællingsmåde.


§ 88. Den nominative tælling ligger til grund for foregående afdeling (§ 1-77), den summariske for nærværende. En sammenligning mellem begge systemer er kun af underordnet interesse på dette sted, og da planen for den nominative tælling (§ 1) udarbejdedes, blev den heller ikke indrettet med sådant hensyn.

Ved den nominative tælling bleve fattige medtagne, som den summariske tælling forskriftsmæssig skulde udelade, de nemlig, hvis fattighjælp kun havde bestået i frit lægetilsyn (med fri medicin) i hjemmet. Og da den nominative tælling kun skulde omfatte de personer, som vare blevne under-støttede gjennem fattigforstanderne, kunde den ikke medtage de sygehus-patienter, som vare blevne optagne til kur og pleie ad andre veie end gjen-nem bemeldte fattigforstandere, hvorimed fattigkontorets summariske opgaver have kunnet medtage dem, dog under en særskilt rubrik (rubrik B i tab. § 85)*).

Ved sammenligningen må der altså for det første sees bort fra den sidste rubrik, og for det andet må det erindres, at i nedenstående sammenstilling er blandt dem, som under den nominative tælling ere opførte i rubrikken «midlertidigt natural-understøttede», medtaget personer, som den summariske tælling skulde udelade, nemlig de, som kun fik frit lægetilsyn i hjemmet.


*) Foruden gjennem fattigforstanderne blive fattige syge indlagte på sygehus gjennem forføining af politiet eller den under fattigvæsenet sorterende politi-assistent.


Nu betragte man omstående tal:


Understøttede Nominativt system (§7 og 9) Summa-
risk
system
(§ 85)
Fast under-
støttede
Midler-
tidigt penge-
underst.
Midler-
tidigt natural-
underst.
Sum
Hovepersoner:          
forældreløse ægte børn 103 2   105 108
moderløse uægte do. 92 2 1 95 89
voxne ugifte mandspersoner 123 102 193 418 377
voxne ugifte fruentimmer 274 130 202 606 526
enkemænd uden børn 101 43 26 170 160
enker do. do. 445 84 62 591 587
gifte mænd do. do. 106 57 60 223 237
forladte koner do. do. 19 23 13 55
gifte mænd med børn 147 387 415 949 870
forladte koner do. do 150 96 20 266
enkemænd do. do. 93 21 16 130 102
enker do. do. 343 63 22 428 451
piger do. do. 398 121 90 609 538
Summa hovedpersoner 2394 1131 1120 4645 4045
II. Bipersoner:          
de gifte mænds koner 253 444 475 1172 1107
familieforsørgernes børn 2316 1709 1402 5427 4063
Summa bipersoner 2569 2153 1877 6599 5170
Summa summarum 4963 3284 2997 11244 9215

89. Summen af hoved- og bipersoner blev altså efter det nominative system 11,244, efter det summariske derimod kun 9,215. Det første system skulde jo også give større tal end det andet, efter det strax ovenfor forklarede, og årsagen til forskjellen ligger væsentlig i det nominative systems rubrik for «midlertidigt natural-understøttede», hvor der er medtaget fattige, som efter det andet system skulde forbigåes, nemlig de, som kun have fået fattiglægens tilsyn i hjemmet.

Nu kunne vi se efter i § 38 og finde, at denne sidstnævnte art af understøttelse var tilstået følgende hovedpersoner:


Mænd 543
Kvinder 320

til sammen 863

og så meget mindre skulde altså antallet af hovedpersoner være på det summariske end på det nominative systems side. Men nu viser jo nærværende tabel et antal af hovedpersoner:

efter det nominative system 4645
efter det summariske do. 4045

Forskjel 600

 

hvorefter vi altså må sige, at det sumsonernes vedkommende, givet et tal, som er 263 (0: 863 - 600) større end ventet.

Dette må vel væsentlig forklares deraf, at da fattigforstanderne havde de med lægetilsyn forsørgede anførte i samme protokoller som de andre fattige og ind imellem disse, så have de ikke altid ved den summariske tælling havt let for at overholde regelen om at forbigå dem. Denne tællings-regel kunde også så meget lettere blive overseet, som det ellers er praxis at tage meget nøie hensyn til, om fattige have fået det slags sygehjælp, og det af den grund, at om nogen af dem befindes at være hjemmehørende i fremmed kommune, så bliver sygehjælpens kostende sat i penge og erstatning krævet*).

§ 90. Angående den overmåde vigtige klasse af fattige, som i tabellen til § 85 er opført under rubrik B eller som sygehus-patienter, har den nominative tælling kun givet os liden besked, og det af den nys antydede


*) Medens altså, om alt havde været nøiagtigt, på den summariske tællings side tallet af hovedpersoner nok skulde været en 2-300 mindre, så skulde igjen tallet på de gifte mænds koner blandt bipersonerne, om tællingsplanen forresten havde været ens - på det nominative systems side været en 300 større, når nemligistedetfor de forladte koner uden børn (55) og med børn (266), lige så mange gifte mænd havde været opførte blandt hovedpersonerne og altså det tilsvarende antal koner have været tilføiede på bipersonernes side.


grund, at denne tælling kun omfatter de gjennem ,fattigforstanderne for-sørgede, og kun en del, ja en meget liden del af sygehuspatienterne have været under deres hænder.

I § 40 opregnes de fattige, som først havde nydt almindelig understøttelse ved fattigforstandernes mellemkomst, men så gik over til sygehus-forpleining.


Hele antallet var for året 411
men ifølge § 85 var det samlede antal af sygehus-patienter i samme år ikke mindre end 1780
så altså overskuddet eller 1369

om ellers tællingen har været korrekt på begge sider, skulde være personer, som ikke have nydt anden fattighjælp end denne sygehusforpleining og altså blive at lægge til tallet på de fattige, som ere optalte i § 6, eller vel hovedsagelig til de hovedpersoner, som der ere nævnte.

Et sådant tillæg af en både talrig og bekostelig klasse af fattige er der også tænkt på ved opgjoret i § 5.

§ 91. Den nominative tælling med dens mange oplysninger gav anledning til en vidtløftig redegjørelse angående helbredstilstanden blandt de fattige (§ 33 fig.). I hovedtabellen (§ 35) anførtes 53 personer med venerisk syge; men i anmærkningerne til samme tabel erindredes, at her var ikke taget hensyn til de fattige syge, som vare indlagte på sygehus ad anden vei end gjennem fattigforstanderne. En fuld opregning, bemærkedes der, skulde vistnok vise mange flere med denne sygdom.

Dette stadfæster sig nu. Fattigkontorets ovenanførte opgaver over sygehus-patienter omfatte, som forklaret, disses samlede antal, og skjønt opgaverne ellers ikke ere indrettede på at give nogen videre specificering, er der dog tilføiet oplysning om den vigtige klasse af patienter, som be-handledes for venerisk syge. Antallet af disse sees at have været:


i 1867 ... 344
i 1868 ... 492

III. EFTER DEN OFFICIELLE FATTIG-STATISTIK FOR 1868.


I. Hovedstaden og riget.


§ 92. Det skal forhåbentlig kaste noget lys over tilstanden i vor by, når vi betragte den i sammenhæng med tilstanden i landet for resten. Der er sammenhæng; hersker der megen fattigdom rundt omkring hovedstaden, vil indflydelsen deraf mærkes også her; det hele land er jo som en levende organisme og hovedstaden som dens hjerte.

Den officielle statistik, af hvilken jeg her låner nogle tal, er på det nær-meste opgjort for 1868. For nogle ganske få byer og bygder, hvorfra opgaver endnu mangle, ere tallene foreløbig udfyldte efter opgaverne for året forud, og de nu meddelte tal ville derfor blive noget forandrede ved det endelige opgjør; men forandringen bliver neppe synbar. Her indskrænker jeg mig dog til tallet på de fattige, altså ladende fattigvæsenets udgifter ud af betragtning.

De benyttede opgaver ere af samme slags som de, der er hentydet til i § 85. Der menes altså fattige, som ere blevne understøttede i årets løb, og medregnede ere de fremmede, som ere blevne understøttede mod erstatning andetstedsfra. Udeladte ere derimod de, som ikke have fået anden hjælp end frit lægetilsyn i hjemmet.

En sammenlignende oversigt kan gives således:


Klasser af understøttede Riget Rigets
land-
distrikter
Rigets
byer
Særskilt
Christiania
A. Uden hensyn til sygehusforpleining.        
I. Hovedpersoner,        
1. enslige personer 33,643 25,625 8,018 1,847
2. familieforsørgere 36,144 28,470 7,674 2,148
Sum 69,787 54,095 15,692 3,995
II. Bipersoner,        
1. de gifte mænds
koner
23,465 19,428 4,037 1,107
2. børn i familierne 86,107 71,561 14,546 4,063
Sum : 109,572 90,989 18,583 5,170
Summa summarum 179,359 145,084 34,275 9,165
B. Sygehuspatienter, til dels
indbefattede i de foregående tal
5,396 1,734 3,662 1,780

Sygehus-patienterne satte ud af betragtning, og en sammenstilling med folkemængden giver følgende resultat:




  Folkemængde
1/1 1868
Fattigbe-
folkningen
Fattige for hvert 100
af folkem.

Riget 1,720,474 179,359 10,4
Landdistrikterne 1,437,153 145,084 10,1
Byerne 283,321 34,275 12,1
Særskilt hovedstaden 61,510 9,165 14,9

Jeg ved ikke noget andet land, med hvilket sammenligning kan anstilles, såsom tællingen her hos os er udført på en aldeles egen måde. Mellem de enkelte dele af vort eget land er derimod sammenligningen både sikker og let.

Det ligger byerne til, se vi her, at have flere fattige i forhold end land-distrikterne, og hovedstaden udmærker sig igjen fremfor de samlede byer med sit store fattig-tal.

§ 93. Jeg går videre og anfører hovedpersonerne klassevis, ganske efter samme schema som i § 85.


Understøttede
hovedpersoner
Riget Rigets
land-
distrikter
Rigets
byer
Særskilt
Christiania
1. Enslige personer,        
forældreløse ægte børn 2,265 1,666 599 108
moderløse uægte do. 1,032 800 232 89
voxne ugifte mænd 6,059 4,239 1,820 377
do.do.kvinder 9,120 7,130 1,990 526
enkemænd uden børn 3,951 3,237 714 160
enker do. do. 11,216 8,553 2,663 587
Sum 33,643 25,625 8,018 1,847
2. Familieforsørgere,        
gifte mænd uden børn 6,590 5,468 1,122 237
do. do. med do. 16,875 13,960 2,915 870
enkemænd do. do. 1,613 1,271 342 102
enker do. do. 6,285 4,472 1,813 451
piger do. do. 4,781 3,299 1,482 538
Sum 36,144 28,470 7,674 2,198
Summa summarum 69,787 54,095 15,692 4,045

Disse tal ere ret skikkede til at åbne blikket for sagens alvorlige betydning. Jeg peger på de 16,875 gifte mænd med børn (altså ikke meget gamle mænd, såsom her kun er ment dem, der have børn i barnealderen), og de 4,781 piger med børn! Og over 1/9 part af disse sidste hørte til Christiania alene!


§ 94. Imidlertid vil sammenligningen falde lettere, når vi kaste blikket på omstående beregnede tal:


Understøttede
hovedpersoner
For hvert 10,000 af folkemængden
Riget Rigets
land-
distrikter
Rigets
byer
Særskilt
Christiania
1. Enslige personer:        
forældreløse ægte børn 13 12 21 18
moderløse uægte do. 6 6 8 14
voxne ugifte mandspersoner 35 29 64 61
voxne ugifte fruentimmer 53 50 70 86
enkemænd uden børn 23 23 25 26
enker do. do. 65 59 94 95
Sum 195 179 282 300
2. Familieforsørgere:        
gifte mænd uden børn 38 38 40 39
do. do. med do. 98 97 103 141
enkemænd do. do. 9 9 12 17
enker do. do. 37 31 64 73
piger do. do. 28 23 52 87
Sum 210 198 271 357
Summa summarum 405 377 553 657

§ 95. Se vi for det første hen til klasserne selv og sammenligne dem ind-byrdes, da finde vi nogenlunde det samme forhold overalt, f.ex. mindste



tal i klassen moderløse uægte børn og høieste tal i den så vigtige klasse gifte mænd med børn; de andre klasser indtage da mellempladsen så temmelig i samme orden i landdistrikterne, i byerne, i Christiania. Man kan sige, at fattigbefolkningen har en meget ensartet sammensætning overalt, og dette vækker igjen formodningen om, at de specielle oplysninger, som den nominative tælling har skaffet os for Christiania, såsom angående de fattiges alder, børnetallet, arbeidsførheden o. s. v., for en stor del også tør passe på rigets fattige i det hele.

Anstille vi dernæst sammenligning mellem de forskjellige dele af riget for at se, hvor mængden af de forskjellige slags fattige er størst, da finde vi, at i hver eneste klasse er mængden større og oftest betydelig større i rigets byer end i landdistrikterne, samt at i Christiania er den igjen for det meste noget større end i byerne i almindelighed. Det kan navnlig bemærkes, at Christiania står med særdeles hoie tal for klasserne gifte mænd med børn og piger med børn - hvilke begge klasser man kunde ønske at se, svagt repræsenterede i disse lister.


2. Hovedstaden og de andre byer.


§ 96 Flere fattige i byerne end på landet, flere fremdeles i hovedstaden eller landets folkerigeste by, end i byerne i almindelighed! Er det måske en regel og lov, at jo tættere befolkningen trænger sig sammen, desto flere skal der være, som gå tilgrunde i vrimmelen og synke i forarmelse?

For at komme på det rene hermed har jeg ikke alene udsondret hoved-staden, men tillige delt resten af byerne i tre grupper efter størrelsen, nemlig:


6 byer med over 8000 indbyggere
15 >> >> mellem 3 og 8000 >>
38 >> >> under 3000 >>

og ligedan beregning som i forrige § giver følgende forhold:


Understøttede hovedpersoner For hvert 10,000 af folkemængden
Hovedstaden Byer med
over 8000
indb.
Byer med
ml. 3000 og
8000 indb.
Byer med
under 3000
indb.
1. Enslige personer:        
forældreløse ægte børn 18 17 29 23
moderløse uægte do. 14 6 7 6
voxne ugifte mænd 61 47 77 85
do. do. kvinder 86 69 65 61
enkemænd uden børn 26 24 26 26
enker do.do. 95 107 89 73
Sum 300 270 293 274
2. Familieforsørgere:        
gifte mænd uden børn 39 41 37 42
do. do. med do. 141 76 106 106
enkemænd do. do. 17 12 11 8
enker do.do. 73 61 69 52
piger do. do. 87 48 44 29
Sum 357 238 267 237
Summa summarum 657 508 560 511

Man finder ikke her, hvad man kunde have forestillet sig. Medens hovedstaden fremdeles hæver sig frem for enhver af de tre grupper (med hovedtallet eller summa summarum 657), forholder det sig ikke så, at tallet aftager i gruppen, efter som folkemængden i byerne bliver mindre og mindre (man se på hovedtallene 508, 560 og 511).

Der må altså være andre forholde end folkemængdens størrelse, som her udøver den hovedsagelige indflydelse.

Efter den almindelige forestilling om, at sædelighedsforholdene pleie være mislige i store byer, ser det jo ganske rimeligt ud, at antallet af piger med børn var i Christiania 87 af 10,000, og at dette antal sank til 29 af 10,000 i de mindste byers gruppe. Men hvorfor står hovedstaden f.ex. med et så stort tal for gifte mænd med børn som 141 af 10,000?


Understøttede
hovedpersoner
For hvert 1000*) af befolkningen
Christiania Fredrikshald Fredrikstad Moss Drammen
1. Enslige personer:          
forældreløse ægte børn 2 2 3 3 2
moderløse uægte børn 1 1 2 2 1
voxne ugifte mænd 6 3 6 14 3
do. do. kvinder 9 6 3 7 6
enkemænd uden børn 3 2 1 4 4
enker do. do. 9 11 7 13 9
Sum 30 25 22 43 25
2. Familieforsørgere:          
gifte mænd uden børn 4 4 4 8 4
gifte mænd med børn 14 8 10 15 6
enkemænd do. do. 2 2 - 2 1
enker do. do. 7 10 6 7 6
piger do. do. 9 8 4 7 4
Sum 36 32 24 39 21
Summa summarum 66 57 46 82 46

*) Da vi her få små byer at gjøre med, bør beregningen udføres ikke efter 10,000 som ovenfor, men kun efter 1,000.

§ 97. End om vi prøvede at sammenstille Christiania med dets nabobyer? Vi søge efter årsagerne til de store fattigtal, og det var jo tænkeligt, at denne sammenligning kunde sætte os på sporet.

Vi få her det indtryk, at fattigtallet for Christiania er ikke så overvættes høit endda. Fast for hver enkelt klasse har tallet sit sidestykke i nogen af de andre byers, og holde vi os til hovedtallene (summa summarum), så se vi, at Fredrikshald går hovedstaden en hoi gang, og at det lille Moss står endog betydelig høiere.



4. Hovedstaden og nogle af rigets største byer.


§ 98. Ligedan som hist med nabobyerne, så skulle vi her stille Christiania sammen med nogle af de byer, som i folkemængde komme nærmest efter den selv, nemlig Bergen med 28,624 indbyggere den 1/11868, Throndhjem med 20,214, Stavanger med 17,678 (Drammen med 14,000 i forrige §), og Christiansand med 11,059 indb. Beregningen giver følgende tal:


Understøttede
hovedpersoner
For hvert 1000 folkemængden
Christiania Bergen Throndhjem Stavanger Christiansand
1. Enslige personer:          
forældreløse ægte børn 2 1 - 3 3
moderløse uægte do. 1 - 1 1  
voxne ugifte mænd 6 3 12 1 5
do. do. kvinder 9 5 12 4 9
enkemænd uden børn 3 1 5 - 3
enker do. do. 9 10 14 8 14
Sum 30 20 44 17 34
2. Familieforsørgere:          
gifte mænd uden børn 4 3 7 3 4
do. do. med do. 14 5 13 7 8
enkemænd do. do. 2 1 1 1 2
enker do. do. 7 6 3 7 6
piger do. do. 9 4 8 3 3
Sum 36 19 32 21 23
Summa summarum 66 39 76 38 57

Også her se vi, at det høfe fattigtal for Christiania ikke er uden side-stykke (Throndhjem, Christiansand), og at folkemængdens størrelse ikke har den afgjørende indflydelse (Bergen sammenlignet med Christiansand).

Men derhos se vi, at der kan være meget stor ulighed mellem byerne. Navnlig er forskjellen mellem Christiania og Bergen yderst interessant. I klassen enker uden børn (d. e. enker så gamle, at de børn, de vel have havt, ere nåede ud over børnealderen, altså gamle og udlevede kvinder eller netop den klasse af trængende, som til alle tider have været betragtede som de nærmeste til at nyde godt af den offentlige hjælpsomhed) er tallet høiere for Bergen, ellers står denne by for hver eneste klasse med lavere tal end Christiania.


5. Hovedstaden og landdistrikterne.


§ 99. For en del med hensyn til denne sidst påpegede og yderst mærkelige modsætning mellem Vestlandets hovedstad Bergen og vor hovedstad Christiania vover jeg at lægge frem nogle tal-rækker til, som vise forholdet i landdistrikterne stiftsvis.

Et par af stifterne ere for størrelsens skyld delte i to, idet de to østlige amter Smaalenene og Akershus ere lagte til Christiania stift A, de to vestlige amter Buskerud samt Jarlsberg og Laurvik ere lagte til samme stift B og ligeså Christiansands stift A og B indbefatter - hint: stiftets to østlige amter, dette: de to vestlige.

Man betragte nedenstående tal:


Understøttede
hovedpersoner
For hvert 10,000*) af folkemængden
Hoved-
staden
Landdistrikterne stiftsvis
Christi
ania A
Hamar Christi-
ania B
Christi-
ansand A
Christi-
ansand B
Bergen Trond-
hjem
Tromsø
1. Enslige personer:                  
forældreløse ægte børn 18 23 9 17 14 8 7 9 10
moderløse uægte do. 14 9 7 6 4 3 3 8 3
voxne ugifte mænd 61 34 29 33 29 26 22 28 37
do. do. kvinder 86 44 46 52 53 54 43 58 51
enkemænd uden børn. 26 36 28 30 23 16 13 16 20
enker do. do. 95 74 70 79 68 42 44 59 42
Sum 300 220 189 217 191 149 132 178 163
2. Familieforsørgere:                  
gifte mænd uden børn 39 47 44 42 37 32 26 41 63
do. do. med do. 141 119 137 83 83 83 65 91 138
enkemænd do. do. 17 18 12 11 10 5 4 5 8
enker do. do. 73 43 31 43 39 26 19 28 42
piger do. do. 87 32 35 25 18 15 12 27 41
Sum 357 259 259 204 187 161 126 192 292
Summa summarum 657 479 448 421 378 310 258 370 455

Christiania by ligger, kunne vi sige, i hjertet af den sammenhængende strækning, som dannes af stifterne Christiania A, Hamar og Christiania B. Men alle disse stifters landdistrikter udmærke sig med sine store fattigtal (hovedtallene 479, 448 og 421). Bergens by derimod ligger ligedan til i stiftet af samme navn, og dette stifts landdistrikter stå på den lige mod-satte side, med de mindste fattigtal (hovedtal 258).

Det er interessant at se, hvorledes dette de bergenske landdistrikters held gjentager sig klasse for klasse, idet tallene overalt ere enten de aller-laveste eller dog med de laveste i sammenligning med de andre stifter.

*) Her vendes tilbage til den første måde med beregning efter 10,000 (se anm.side 96.)



For piger med born f.ex. er forholdet i det bergenske 12, i de tre strøg derimod, som høre til Christiania-egnen, ikke mindre end 32, 35 og 25 - en forskjel, som naturligvis hænger sammen med den gjennemgående forskjel i kår og sæder, som statistiken længe har vidst at melde om ved sine tal-opgaver over uægte fødsler.

Og som uligheden i tallene for piger med born åbenbart er fremkommet ved tilsvarende uligheder i livsforholdene i de omhandlede landsdele, således kunne vi forestille os, at det samme monne være tilfældet med tallenefor den så vægtige og vigtige klasse gifte mand med born. Her finde vi overmåde store tal navnlig for de to første af Christiania-egnens strøg (øst- og oplandet, 119 og 137), men et meget lidet tal for det7bergenske (65). Hvad enten det er nogen særegen ordning af husmandsklassens forholde, eller det er den strængere vinters indflydelse med dens afbrydelse af arbeids-virksomheden, eller hvor end årsagen monne være at søge - nok er det, at i Christiania omegn er der et såre stort antal familier i den nævnte klasse, som trænge til hjælp, og det må da ikke overraske at finde det samme forhold i den by, som arbeidsløsheden og trangen naturligen søger sin tilflugt til. Omvendt se vi jo i forrige §, at Bergens by udmærkede sig ved sit overmåde lave tal for klassen gifte mænd med born (5 mod Christianias 14 og Throndhjems 13).

Ja, på lignende måde som de høie fattigtal for Christiania by synes for en del at kunne forklares af sammenhængen med det omgivende og formedelst sin mangedobbelte folkemængde så at sige overvældende land-distrikt, så kan der påpeges et lignende forhold for Throndhjems vedkommende. § 98 gav høie tal for byen, nærværende § giver også høie tal for stiftets landdistrikter, navnlig i sammenligning med de vestlandske strøg, der danne oplandet for Bergen og Stavanger. (Tromso liggenhed og sine naturforholde så særeget, at det bedst holdes ganske udenfor betragtningen her.)

Min opfattelse af de årsagsforholde, som vi her studere, kan jeg anskueliggjore ved at sige, at hovedstaden sikkrest vilde arbeide hen til at overvinde pauperismen i sit eget skjod, out den kunde finde middel til at virke således belavende pa den folkerige og mægtige, men dog lidende landsdel, hvis hoved og hjerte jeg alt liar kaldet den, at en lykkeligere tilstand der kunde afluse det nuværende tryk.

IV. EFTER FOLKETÆLLINGSOPGAVER FOR 1868.

1. Materialiernes tilveiebringelse.


§ 100. Forrige afdeling gav forestilling om en overvældende indflydelse på byens fattigforholde fra de omgivende landdeles side. Det er naturligvis hovedsagelig ved indflytning, at denne indflydelse øves. Det er jo bekjendt, at byens betydelige tilvæxt i den sidste menneskealder for en væsentlig del skyldes indvandring. Her opstår da de spørgsmål: Er der uforholdsmæssig stor indflytning af personer, som høre til den ubemidlede klasse, og som man kan tro drives hjemmefra på grund af stor næringsløshed og trang, så de altså bringe trangen med sig?

Der var bidrag til svar at finde i de opgaver, som byens sundhedskommission havde samlet med folketælling for 1ste januar 1868. Det var en nominativ folketælling, og blandt andre spørgsmål, som vare besvarede for hver hovedperson, forekom også disse to: om fødested og om stand og stilling eller næringsvei. Men da sundhedskommissionen udgav beretning om tællingens resultater, havde den ikke benyttet denne del af det rig-holdige materiale, så det blev fornødent at gjennemgå tællings-listerne påny for deraf at uddrage de tal, som jeg nu skal fremlægge.


2. Foreløbig sammenligning med 1865.


§ 101. Efter de fortræffelige folketællingstabeller for riget, som departementet for det indre har udgivet, kan jeg i nedenstående lille tabel give som et billede af vor byes hele familie i året 1865:


Næringsvei Hovedpersoner Familie-
lemmer
Tyende,
(mest
kvindeligt)
Summa
summarum
Mænd Kvinder Sum
I. Jordbrug (havedyrkn.),
skovdrift, fiskeri etc.
187 19 206 368 52 626
II. Grubedrift og industri 7336 1808 9144 14136 1621 24901
III Handel, skibsfart, land-
transport
3535 408 3943 6297 1658 11898
IV. Arbeide af ubestemt slags
(dagarbeide)
1470 1010 2480 3250 71 5801
V. Immaterielt arbeide (embeds-
tjeneste o. s. v.)
2356 249 2614 3941 1253 7808
VI. Ikke produktivt arbeide
(pensionister, fattighus-
lemmer, studerende osv.)
1378 1988 3366 2390 592 6348
Sum 16271 5482 21753 30382 5247 57382

 

 

Og hvor disse mennesker stamme fra, det sees af følgende få tal:


Byesbørn 25,817
Indflyttede fra landdistrikterne 21,548
Do. fra andre byer 7,506
Do. fra udlandet 2,511

Sum 57,382


Her forstå vi let, at klasse IV må være den, som forholdsvis tæller flest folk i små kår; thi uagtet klassen består af omtrent halvt så mange hoved-og bipersoner tilsammen som klasse III, har den dog ikke leilighed til at holde mere end 71 tyende, medens klasse III har 1658, altså over 20 gange så mange.

Men når vi nu ønske at vide, om der inden klasse IV er forholdsvis flere indflyttede folk end i en anden klasse, så få vi ikke svar derpå, såsom tallene over byesbørn og indflyttede ere givne ikke klassevis, men summarisk.

§ 102. For 1868 kan jeg nu stille en tælling ved siden af, som rigtignok kun omfatter hovedpersonerne (og det begge kjøn under et), men har det fortrin, at den angiver forholdet mellem byesbørn og indflyttede klassevis, således:


Næringsvei Fødested Procentforholdet
Christi-
ania
selv
Land-
distrik-
terne
Andre
byer
Ud-
landet
Sum Christi-
ania selv
Land-
distrik-
terne
Andre
byer
Ud-
landet
Sum
I. Jordbrug osv. 46 136 13 21 216 21 63 6 10 100
II. Industri osv. 2527 4816 1181 1013 9537 26 51 12 11 100
III. Handel osv. 1226 1876 941 220 4263 29 44 22 5 100
IV. Arbeide af ubestemt slags 549 1388 234 141 2312 24 60 10 6 100
V. Immaterialt arb. 515 1427 586 93 2621 20 55 22 3 100
VI. Ikke produktivt arb. 1320 2541 1268 292 5421 24 47 23 6 100
Sum 6183 12184 4223 1780 24370 26 50 17 7 100

I 1865 var summen af hovedpersoner 21,753, i 1868 sees den at være stegen til 24,370.

Dette var imidlertid ikke, hvad vi egentlig vilde lægge mærke til, men i hvad forhold disse hovedpersoner bestod af byesbørn og af indflyttede.

Kaste vi først vort blik på procenttallene for alle klasser under et, finde vi, at kun 26 af 100 eller ganske lidt over 4/4 vare fra selve byen, men at ikke mindre end 50 af 100 eller netop halvdelen vare fra landsbygderne.

Ville vi så betragte forholdet inden de forskjellige klasser, bør vi se bort fra kl. 1, hvis fåtallighed giver tilfældigheden for stort spillerum. Ellers viser det sig, at klasse IV er den, som forholdsvis tæller de fleste folk fra landet; men dette stemmer jo med, hvad vi måtte vente, efter den iagttagelse i forrige §, at denne klasse står dybt under de andre med hensyn til velvære, og efter den almindelige erfaring, at der er en talrigere stok af udarmede og ubemidlede arbeidsfolk på landet end i byerne, ja at der på landsbygderne er meget mere af arbeidsløshed og nød.


3. Tællingen for 1868.

 

§ 103. Tællingen i § 101 havde ikke lagt an på at skjelne mellem arbeids-herrer og arbeidsfolk, mellem rige og fattige. I klasse II var således talt


sammen de største fabrikanter og værkstedseiere, og den fattige and, som kun har sin ugeløn til at ernære kone og børn; i klasse III vare f.ex. skibsredere og matroser regnede for gode.

I den tælling, som nu skal leveres, er derimod netop lagt an på at få de mere dannede og velstående for sig og de simplere og fattigere for sig.


  Klassifikationer er følgende:
A. Mandspersoner.
  1) Embeds- og bestillingsmænd etc. (herunder f.ex. pensionister, studerende, kontorister).
  2) Handlende og større industridrivende (herunder handelsbetjenter, skippere o. s. v.).
  3) Håndværksmestere og andre mindre industri-drivende i selvstændig stilling (gartnere, barberere m. fl.).
  4) Håndværkssvende og drenge.
  5) Fabrikarbeidere.
  6) Håndværksarbeidere.
  7) Dagarbeidere.
  8) Personlig tjenesteydende (folk, som beskjæftige sig med transport, altså vognmænd, matroser og jernbanebetjente o. s. v., fremdeles portnere, oppassere, leietjenere o. s. v., kun ikke hustyende).
 
B Fruentimmer.
  9) Med industri og handel beskjæftigede kvinder (så som fabrikbestyrerinder, butikjomfruer, ølhandlersker, gjordemødre o. s. v.; under denne klasse ere også nogle få embedsmænds enker og andre damer optalte).
  10) Arbeidersker (fabrikarbeidersker, sypiger o. s. v.).
  11) Personlig tjenesteydende (portnerkoner, månedspiger, vågekoner o. desl., kun ikke hustyende).
 
C Begge kjøn.
  12) Ufuldstændig betegnede (folk, som ikke vel kunne henføres til nogen af de foregåede klasser, « husfædre», «Logerende» , «fattiglemmer», «skolebørn» , offentlige piger m. fl.).
 
 

Her følge tallene:



Næringsvei Fødested Procentforhold
Christi-
ania
Land-
distrik-
terne
Andre
byer
Ud-
landet
Sum Christi-
ania
Land-
distrik-
terne
Andre
byer
Ud-
landet
Sum
A. Mandspersoner.                    
1. Embedsmænd 632 1019 873 98 2622 24 39 33 4 100
2. Handlende 537 961 613 167 2278 24 42 27 7 100
3. Håndv.mest. 675 1096 331 359 2461 27 45 13 15 100
4. Do. svende og drenge 693 1724 343 356 3116 22 55 11 12 100
5. Fabrikarbeidere 324 611 82 90 1107 29 55 8 8 100
6. Håndværksarbeidere 161 430 70 52 713 23 60 10 7 100
7. Dagarbeidere 424 1166 154 117 1861 23 63 8 6 100
8. Pers. tjenesteyd. 578 1704 308 84 2674 22 64 11 3 100
B. Fruentimmer.                    
9. Industridriv. 140 199 97 11 447 31 45 22 2 100
10. Arbeidersker 581 697 268 140 1686 35 41 16 8 100
11. Pers. tjenesteydende 107 285 117 11 520 21 55 22 2 100
C. Begge kjøn.                    
12. Ufuldstændig betegnede 1331 2292 967 295 4885 27 47 20 6 100
Alle klasser 6183 12184 4223 1780 24370 26 50 17 7 100

§ 104. Her er det helt interessant at betragte procent-tallene for de mandlige klassers vedkommende.

Fra klasse 1 til 7 og 8 er der efter bedste skjøn iagttaget sådan orden, at de høiere klasser stå foran, og de følge efter, som i sædvanlig talebrug kaldes de mere borgerlige og tarvelige, nedover til dagarbeidernes «simple» klasse, i hvilken det jo er en given sag, at armoden oftere bryder ind og nøder fattigvæsenet til at yde hjælp. Men se nu på procent-tallene for indflyttede folk fra landsbygderne: 39 af 100 i Iste klasse og så klasse for klasse større og større tal op til 63 i lde eller dagarbeidernes klasse, ja til 64 i 8de eller de personlig tjenesteydendes klasse (med en god del vognmandsgutter, bybud og oppassere).


Med andre ord: i de lavere klasser er der en forholdsvis stor tilstrømning af folk fra landet, folk, som man kan vide bringe med sig både mindre formue og et mindre fond af verdensdannelse og altså ikke let hæve sig til selvstændig og betrygget livsstilling.

I tydelig modsætning til landsbygderne yde de andre byer et større bidrag til de klasser, som kræve høiere intelligente, embeds- og handels-klasserne nemlig. Det stemmer også med, hvad man kunde vente, at der inden de to håndværksklasser (3 og 4) er forholdsvis flest udtændinger.

Det mærkeligste forhold på kvindernes side er, at så mange af dem ere komne fra byerne, noget, som rimeligvis hænger sammen dermed, at tjenestepiger fra Moss, Kongsberg og andre af vore småbyer ere mere søgte end piger fra landet.


4. Fortsættelse. Forholdet inden byens fire fattigdistrikter.

 

§ 105. Med hensyn til den forskjel, der er i antallet af fattige inden byens fire fattigdistrikter eller hvad der er det samme byens fire menigheder (§ 66), anføres her følgende oversigt over fordelingen af de 24,370 hoved-personer på menighederne, ledsaget af procent-beregning:



Byens menigheder De virkelige tal Procentforhold
Fødte i
Christi-
ania
Indflyttede fra Sum Fødte i
Christi-
ania
Indflyttede fra Sum
Land-
distrik-
terne
Andre
byer
Ud-
landet
Land-
distrik-
terne
Andre
byer
Ud-
landet
Vor Frelser. 1935 4140 1546 712 8333 23 50 19 8 100
Trefoldighed. 1947 4115 1712 609 8383 23 49 20 8 100
Gamle Aker 949 2014 447 246 3656 26 55 12 7 100
Grønland 1352 1915 518 213 3998 34 48 13 5 100
hele byen 6183 12184 4223 1780 24370 26 50 17 7 100

Her kan man for det første studse over, hvor mærkelig ens procentfor-holdene stille sig i Vor Frelsers og Trefoldigheds menigheder, som man jo også ved ere mere ensartede (og som have færre fattige i forhold til folke-mængden, § 67).

Gamle Aker og Grønland (som have flere fattige) sees ikke her at være så lige indbyrdes og skille sig væsentlig fra de to første menigheder med sin mindre procent af folk fra andre byer (12 og 13 af 100) og derimod (mærkelig nok) større procent af byesbørn (26 og 34 af 100).



§ 106. For om muligt at nå noget længer frem til forståelsen går jeg viderei sammenligningen mellem de fire menigheder, idet jeg anfører for hver af dem den samlede folkemængde samt de tolv klasser af hovedpersoner og dertil føler procentheregning, således:


Menighed Samlet folke-
mængde 1/1 1868
Hovedpersonerne klassevis
1. Embeds-
mænd etc.
2. Hand-
lende
3. Hånd-
værkere
4. Håndværk-
svende
og drenge
5. Fabrik-
arbeider
6. Håndværks-
arbeidere
7. Dag-
arbeidere
Vor Frelser 20145 801 1092 769 1070 186 145 500
Trefoldighed 21275 1416 741 1042 1322 158 24 527
Gamle Aker 9661 241 189 358 298 608 197 258
Grønland 10429 164 256 292 426 155 347 576
Sum 61510 2622 2278 2461 3116 1107 713 1861
For hvert 1000 af den samlede befolkning:
Vor Frelser - 40 54 38 53 9 8 25
Trefoldighed - 66 35 48 62 7 1 25
Gamle Aker - 25 20 37 31 62 20 27
Grønland - 16 25 28 41 15 33 55
hele byen - 43 37 40 51 18 12 30

Menighed 8. Tjeneste-
ydende
mænd
9. Industri-
drivende
kvinder
10. Arbeid-
ersker
11. Tjenesteyd.
kvinder
12. Ufuldstændig
betegnede,
begge kjøn
Sum
Vor Frelser 829 102 414 185 2240 8333
Trefoldighed 1248 74 392 183 1256 8383
Gamle Aker 230 91 611 60 515 3656
Grønland 367 180 269 92 874 3998
Sum 2674 447 1686 520 4885 24370
For hvert 1000 af den samlede befolkning.
Vor Frelser 41 5 21 9 111 414
Trefoldighed 59 3 19 9 59 393
Gamle Aker 23 9 63 6 53 377
Grønland 35 17 26 8 84 384
hele byen 43 7 27 8 80 396

De fire første klasser, embedsmænd o. s. v., hvor det jo træffer sjeldnere, at fattigvæsenet må skride ind og yde hjælp, optræde med større procent-tal i Vor Frelser og Trefoldighed, med mindre i Gamle Aker og Grønland. Omvendt er forholdet i klasserne 5, 6 og 7, som optræde med tildels meget små tal i de to førstnævnte menigheder og meget store i de to sidstnævnte, og da, som alt antydet, armod hyppigst bryder frem i klasse 6, håndværks-arbeidere, og klasse 7, dagarbeidere (sml. § 28), så tjener dette til at forklare, hvorfor Gamle Aker og Grønland have så mange fattige, som § 67 har oplyst om.

Navnlig må det kaldes afgjørende for Grønlands menighed eller 4de fattigdistrikt, at hele 33 og 55 af hvert 1000 indbyggere ere håndværks-arbeidere og dagarbeidere, medens Trefoldigheds menighed eller 2det distrikt, som her danner den yderste modsætning, står med kun 1 og 25 af hvert 1000. Hertil svarer meget godt, at ifølge § 67 havde 4de distrikt det største forhold af understøttede mænd, nemlig 41 af hvert 1000 ind-byggere, og 2det distrikt det mindste forhold eller kun 18 af 1000.



5. Fortsættelse. De indflyttedes oprindelige hjemsteder.


a. Indflyttede fra landdistrikterne.


§ 107. Idet jeg leder betragtningen tilbage til § 103, skal jeg gå over til at meddele nogle yderligere oplysninger om de indflyttedes herkomst.

Det er, have vi seet, 12,184 personer, som ere indflyttede fra rigets landdistrikter. Nedenstående tabel viser mere omstændeligt, fra hvilke bygdelag de ere komne, og den sammenholder derhos deres antal med hjemdistrikternes folkemængde, så vi kunne se, hvilke egne der afgive forholdsvis flest af sine børn til hovedstadens befolkning.


Fødested Indflyttede
til
Christiania
Hjem-
distriktets
folkemængde
1/1 1868
Forhold af hidflyttede
Landdistrikterne:      
i Smaalenenes amt 1140 76790 148 af 10,000 indb.
» Akers herred 1103 c. 20000 551 » 10,000 »
» Rest af Aker og Follo fogderi 1137 21567 527 » 10,000 »
» Øvre og Nedre Romerikes fogderier 2358 64524 365 » 10,000 »
» Odalen, Vinger, Soløer og Østerd. do 993 77797 128 » 10,000 »
» Hedemarkens do. 1173 40172 292 » 10,000 »
» Gudbrandsdalen og
Valders do.
570 69436 82 » 10,000 »
» Thoten, Land og
Hadelands do.
810 49578 163 » 10,000 »
» Hallingdal, Numedal og Sandsvær do. 223 27335 82 » 10,000 »
» Ringerike og Buskeruds do. 1101 51601 213 » 10,000 »
» Jarlsberg og Laurviks amt 349 63063 55 » 10,000 »
» Christiansands stift 328 260990 13 » 10,000 »
» Bergens do . 213 236370 9 » 10,000 »
» Throndhjems do. 170 227980 7 » 10,000 »
» Tromsø 87 149950 6 » 10,000 »
Stedet ubekjendt 429 - - -
De samlede landdistrikter 12184 1437153 85 af 10,000 indb.

Akers herred samt Aker og Follo fogderi forøvrigt, disse bygder, i hvis skjød Christiania ligger, have, som venteligt, sendt flest af sine herind, over 500 af hvert 10,000 indbyggere. Men imellem de fjernere bygdelag er der adskillig charakteristisk ulighed. Om folk mere eller mindre reise hjemmefra for at slå sig ned i Christiania, er noget, som ikke så ganske retter sig efter afstanden alene. Smaalenene på den ene side sender os 148 af 10,000, Jarlsberg i samme afstand på den anden side, kun 55 af 10,000 ø. s. v. I det hele taget synes der at være større tilbøielighed eller trang til hidflytning fra den østlige strækning Smaalenene, Romerike, Odalen o. s. v., samt Hedemarken, end fra det vestlige strøg Gudbrandsdalen og Valders, Thoten o. s. v., Halling-dalen o. s. v., Ringerike o. s. v., samt Jarlsberg og Laurvik. Men dette stemmer påfølgende nøiagtig med, hvad jeg - fast brugende samme ord - bemærkede i § 62, hvor jeg opregnede de understøttede fattige efter fødestederne. Der antydede jeg også en sandsynlig grund til, at folk i sådanne bygder som Valders og Hallingdalen mindre føle sig dragne til byen.

§ 108. En stærk modsætning til hvilketsomhelst af de mindre bygdelag danne de sidst på tabellen anførte Christiansands, Bergens o. s. v. stifter. Fra disses fjerne bygder kunde der naturligvis kun ventes mindre flytning til hovedstaden; men det er dog noget påfaldende, at overgangen er så brat eller forskjellen så stor (høist 13 flyttede af 10,000). En følgende § kommer endnu engang til at pege på dette.


b. Indflyttede fra de andre byer.


§ 109. Jeg opstiller en ligedan tabel for dem, som ere indflyttede fra byerne, således :


Fødested Flyttede
til
Christiania
Hjem-
stedernes
folkemængde
1/1 1868
Forhold af hidflyttede
Byerne:      
i Smaalenenes amt 878 24,368 360 af 10,000 indb.
» Akershus do. 211 2,826 747 » 10,000»
» Hamar stift 193 5,330 362 » 10,000»
Drammen i Buskeruds amt 535 14,000 382 » 10,000»
andre byer i do. 324 6,603 491 » 10,000»
i Jarlsberg og Laurviks amt 605 23,827 254 » 10,000»
» Christiansands stift 724 71,294 101 » 10,000
» Bergens do. 366 33,172 110 » 10,000»
» Throndhjems do. 331 31,436 105 » 10,000»
»Tromsø 56 8,965 62» 10,000»
alle byerne 4,223 221,821 149 af 10,000 indb.

Her vil det måske overraske nogen at se, at i sammenligning med land-distrikterne afgive byerne en forholdsvis større del af sine indvånere til at fylde hovedstadens folketal. Dette synes at stride imod den forestilling, som jo er gjængs, nemlig at der kommer mange flere folk til byen fra land-distrikterne, fordi trangen der er så meget større. I virkeligheden er nok også trangen større i landdistrikterne, og i virkeligheden have disse givet Christiania 12,184 af de personer, som vi her have at gjøre med, medens de andre byer kun have givet 4,223. Men byernes bidrag er dog forholdsvis større, og dette tyder på, at om end trangen til at tage ud for næringens skyld ikke er så stor her, så opveies det ved den større livlighed og bevæge-lighed, som ligger til bybefolkningen og følger med den større verdensdannelse og velstand.


c. Indflyttede fra udlandet.

§ 110 Endelig skal jeg fuldstændiggjøre de nærmest foregående opregninger ved nedenstående oplysninger om dem, som ifølge § 103 ere hid-flyttede fra udlandet:


Fra Sverige vare 1,030
» Danmark » 372
» Tydskland » 277
» andre lande » 101

tilsammen 1,780.

6. Fortsættelse. Fattig-listerne og indflytnings-listerne.


§ 111 Spørgsmålet blev stillet så (§ 100): Er der uforholdsmæssig stor indflytning af personer, som høre til den ubemidlede klasse? Og § 103 gav til svar navnlig, at inden håndværks- og dagarbeidernes klasser var der mange indflyttede fra landet, hvilket jo ikke tegnede godt, da det er bekjendt, at fattigbefolkningen rekrutteres stærkt netop fra de to klasser.

Den nævnte § sagde imidlertid ikke, hvor mange af de samme klasser der vare blevne fattiglemmer, heller ikke, hvor mange af fattiglemmerne der vare byesbørn og hvor mange indflyttede.

Men nu gåes der videre med spørgsmål.

Forholder det sig så, og kan det påvises, at virkelig de folk, som flytte ind fra landet, mere end andre komme på fattig-listerne?

§ 112 Trods adskillig ulighed i de tællinger, som have skaffet de to rækker av lister, ulighed med hensyn til fuldstændighed, ulighed i, hvad man har forstået ved «hovedpersoner», m.m., vover jeg dog nedenstående sammenstillinger.

§ 6 viste os af hovedpersoner, som nød fattighjælp i løbet af 1868, et antal af          4,645
§ 58 vidste at oplyse om hjemstavnen for disse på 277 nær, altså

for                                                                                                                       4,368

De af disse, som havde hjemstavn udenfor Christiania, såes at være                    638

For resten eller                                                                                                    3,730

som altså havde enten oprindelig eller erhvervet hjemstavn i Christiania, gav § 62 oplysning angående deres fødested.

Det vil ikke være nogen altfor stor afvigelse fra det rette, når vi her lade, som vi tro, at der, hvor hine 638 havde sin hjemstavn, vare de også fødte.

Med disse henvisninger samt med påpegen af tabellerne i § 103, 107 og 109 vil man kunne forstå efterfølgende tre tabeller.

 

a. Almindelig tabel.

 

 

§ 113. Først gives en oversigts-tabel, således:

 

Fødestedet (B)
eller i stedet derfor
hjemstavnen (A)
Hovedpersoner af Christiania befolkning 1868
Understøttede
i løbet af året
Boende i
byen ved
begyndelsen
af året
Understøttede
i forhold
til boende
A B Sum
Christiania selv - 637 637 6,183 10 af 100
landdistrikterne 385 1,544 1,929 12,184 16 » 100
de andre byer 175 317 492 4,223 12 » 100
udlandet 43 125 168 1,780 9 » 100
Sum 603 2,623 3,226 24,370 13 af 100
Stedet ubekjendt 35 1,107 1,142 - -
Summa summarum 638 3,730 4,368 24,370 18 af 100

 

Forholdstallene i sidste rubrik vise os bedst, hvordan sagen står.

De indflyttede fra landdistrikterne ere mest udsatte for at synke i armod og falde samfundet til byrde; 16 af 100 blive fattiglemmer eller søge og få et eller andet slags fattighjælp.

De indflyttede fra byerne vise allerede et betydeligt bedre forhold, blandt dem komme kun 12 af 100 i den sørgelige stilling.

Byens egne born ere endnu heldigere, da blandt dem kun 10 af 100 komme på fattiglisten.

De indflyttede udtændinger endelig udmærke sig i dette stykke, endog fremfor byens egne, med forholdet 9 af 100. Dette var jo også venteligt; der kommer ikke lettelig folk til os de lange veie fra udlandet, uden at de ere i den stand, at de kunne klare sig i økonomisk henseende.

Ja, forholdet synes helt igjennem så naturligt, eller det forekommer mig at stemme så vel med, hvad man på forhånd kunde formode, at det nok tør troes, at beregningen vilde have fået samme udseende eller viist det samme forhold mellem de fire grupper, om de mange tilfælde, som i tabellen måtte udsondres som ubekjendte, havde kunnet tages med.

Hvem vilde vel have betænkt sig på den gjætning, at af 100 personer, som flyttede hid fra de andre byer, vilde flere holde sig oppe og slå sig igjennem end af 100 fra landdistrikterne?

Her er intet, som overrasker, uden selve dette, at beregningen slår så vel til.

 

b. Tabel for landdistrikterne.

 

§ 114. Jeg går videre og tager for mig særskilt de fra landdistrikterne ind-flyttede, som ville gjenfindes i næstfølgende tabel.

 

Fødestedet (B)
eller i stedet derfor
hjemstavnen (A)
Hovedpersoner af Christiania befolkning 1868
Understøttede
i løbet af året
Boende i
byen ved
begyndelsen
af året
Understøttede
i forhold
til boende
A B Sum
Landdistrikterne*)          
i Smaalenene 41 153 194 1140 17 af 100
» Akers herred 68 327 395 1103 36 » 100
» Rest af Aker og Follo 25 156 181 1137 16 » 100
» Romerike 76 318 394 2358 17 » 100
» Odalen - Østerdalen 46 108 154 993 16 » 100
» Hedemarken 26 112 138 1173 12 » 100
» Gudbrandsdalen og
Valders
8 55 63 570 11 » 100
» Thoten og Hadeland 29 91 120 810 15 » 100
» Hallingdal - Sandsvær 3 35 38 223 17 » 100
» Ringerike og Buskerud 33 135 168 1101 15 » 100
» Jarlsberg og Laurvik 24 35 59 349 17 » 100
» Christiansands stift 1 9 10 328 3 » 100
» Bergens do. 1 3 4 213 2 » 100
» Throndhjems do. 4 4 8 170 5 » 100
» Tromsø do. - 3 3 87 3 » 100
Sum 385 1544 1929 11755 16 af 100
Stedet ikke nærmere opgivet - - - 429 -
Summa summarum 385 1544 1929 12184 16 af 100
*) Distrikternes navne ere fuldstændigere udførte i tabellen § 107.

 

Her må man studse over den jevnhed, som viser sig i forholdstallene for de mange nævnte bygdelag fra Smaalenene til Jarlsberg: for de allerfleste af dem er det en 15, 16 eller 17 af 100. En afvigelse fra jevnheden finder sted for Akers herreds vedkommende, med tallet 36 af 100; men dette er forklarligt.

 

Hvad der dernæst er høist mærkeligt, det er den store modsætning mellem disse enkelte bygdelag og de efter dem anførte fire stifter, for hvilke forholdstallet er si ulige mindre end for hine, kun fra 2 til 5 af 100.

Det interessante herved forhøies, når vi sammenligne med forholdstal-lene i tabellen § 107. De fire stifter sees der at udmærke sig derved, at" så få af deres indbyggere udvandre til hovedstaden - få påfaldende i forhold til folkemængdens størrelse -, noget, som § 108 særlig gjorde opmærksom på. Nu lære vi af nærværende tabel om de fra disse samme stifter indflyttede, at de udmærke sig særdeles fordelagtigt ved sjeldenheden af deres forarmelse. Vi forstå det så, at fordi Christiansands, Bergens, Throndhjems og Tromso stifter ligge så langt borte, kunne ikke folk vel tænke på at drage derfra og flytte alt ind til Christiania, uden at de have noget at fare med, så de kunne værge sig mod forarmelse, medens omvendt alskens småfolk og fattigfolk i de nærmere landsbygder have let for at komme til byen nårsomhelst og kanske ofte søge herind netop for at redde sig fra en truende eller en allerede indtrådt nød og mangel.

Men dobbelt interessant bliver betragtningen af hele dette forhold, når vi yderligere sammenholde nærværende tabels oplysninger med de for-modninger, som tabellen i § 99 ledede os ind på.

De opregnede bygdelag fra Smaalenene til Jarlsberg i nærværende tabel danne jo tilsammen landdistrikterne i de tre stifts-dele, som ere nævnte først i hin tabel, nemlig Christiania A, Hamar og Christiania B. Disse stifters landdistrikter have hjemme hos sig selv mange fattige, som vi så, og formodningen var, at fattigdommen forplantede sig fra dem til Christiania by, der dannede som midtpunktet. Men hertil svarer det jo ganske, hvad vi så i § 107, at en forholdsvis stor del af samme landdistrikters ind-byggere virkelig ere flyttede ind til byen, og fremdeles, hvad vi se i nær-værende §, at en forholdsvis stor del af disse hidflyttede igjen ere ude af stand til at holde sig oppe, men må tages under armene af byens fattig-væsen.

Med andre ord: Christiania ligger midt i en kreds af landdistrikter med mange fattigfolk og overvældes fast af deres nød; thi de må flytte hjemmefra, og de bringe nøden med sig.

Den opfattelse, som blev .fremsat i de sidste linier af § 99, har på en af-gjørende måde stadfæstet sig ved en række af kjendsgjerninger, som stemme på det smukkeste sammen indbyrdes. Det er ikke så ret ofte, at forskningen overraskes med sådant held.

 

 

 

 

c. Tabel for byerne.

 

§ 115. En yderligere overensstemmelse med det allerede fundne frembyde tallene i nedenstående tabel, der ligesom den foregående slutter sig til oversigtstabellen i § 113.

At forholdstallet er blevet så forskjelligt for byerne i Smaalenene og

 

Fødestedet (B)
eller i stedet derfor
hjemstavnen (A)
Hovedpersoner af Christiania befolkning 1868
Understøttede
i løbet af året
Boende i
byen ved
begyndelsen
af året
Understøttede
i forhold
til boende
A B Sum
Byerne          
i Smaalenenes amt 57 110 167 878 19 af 100
» Akershus do. 4 9 13 211 6 » 100
» Hamar stift 11 14 25 193 13 » 100
Drammen i Buskeruds amt 19 57 76 535 14 » 100
andre byer i do. 11 32 43 324 13 » 100
i Jarlsberg og Laurviks
amt
19 42 6l 605 10 » 100
» Christiansands stift 23 31 54 724 7 » 100
» Bergens do. 13 13 26 366 7 » 100
» Throndhjems do. 16 8 24 331 7 » 100
» Tromsø do. 2 1 3 56 5 » 100
Sum 175 317 492 4223 12 af 100

 

Akershus (19 og 6 af 100), det kan meget vel være bevirket ved nogen af de uregelmæssigheder i tællingen, som jeg har hentydet til. Ellers er jevnheden i tallene påfaldende nok.

Det må nemlig ikke kaldes nogen ujevnhed eller tilfældighed, at byerne i stifterne Christiansand, Bergen, Throndhjem og Tromso alle stå med så små tal imod byerne i de landskaber, som stå foran i tabellen. Vi gjenfinde jo her i alt væsentligt den samme kjendsgjerningernes overensstemmelse, som den foregående tabel lod os se for landdistrikternes vedkommende. Man kaste blikket tilbake på tabellen i § 109: for de fire stifters byer såes en jevnt mindre proportion af folkemængden at være flyttet hjemmefra til Christiania, og nu lærer nærværende tabel os, at de fra disse samme stifter hidflyttede var bedre udrustede folk, idet de af dem, som sank i armod, udgjorde en jevnt mindre proportion - i sammenligning med folk fra byerne i strøget Smaalenene Jarlsberg eller stifterne Christiania og Hamar.

Landdistrikterne i disse Christiania og Hamar stifter have mange fattige folk, og have sendt mange af dem til Christiania, som for en stor del har måttet tage sig af dem. Men intet er naturligere, end at småbyerne i de samme stifter dele lod med landdistrikterne og komme til at stå i et lignende forhold til hovedstaden.

 

d. Tabel for udlandet.

 

§ 116. Endnu en tabel, som slutter sig til den i § 113, er følgende korte:

 

Fødestedet (B)
eller i stedet derfor
hjemstavnen (A)
Hovedpersoner af Christiania befolkning 1868
Understøttede
i løbet af året
Boende i
byen ved
begyndelsen
af året
Understøttede
i forhold
til boende
A B Sum
Sverige 38 98 136 1,030 13 af 100
Danmark 4 12 16 372 4 » 100
Tydskland 1 11 12 277 4 » 100
andre lande - 4 4 101 4 » 100
Sum 43 125 168 1,780 9 af 100

 

Her kan gjøres en ganske ligedan bemærkning som ved tabellerne både for byerne og landdistrikterne ovenfor: Fra det nærliggende Sverige kunne selv fattigfolk finde veien hid, og det viser sig blandt de indflyttede svensker,at flere i forhold trænge til fattighjælp, 13 af 100, mod ellers jevnt kun 4 af 100 fra Danmark o. s. v.

 

7. Yderligere om indflytningens betydning.

 

§ 117. Medens jeg denne gang har kunnet anstille beregninger over hele byens 24,370 hovedpersoner, måtte jeg ved et forsøg i samme retning i 1858lade mig nøie med opgaver over Pipervikens og Ruselokbakkens familier, kun 294 i tallet. Opgaverne vare samlede i vinteren 1855-56, og resultatet er fremstillet i skriftet: «Om Piperviken og Ruseløkbakken».*)

Bortseet fra enker og piger med børn, var der 224 mandlige familie-forsørgere, og af dem vare 206 gifte mænd, så der altså også var lige så mange gifte koner.

Efter stand og stilling lod mændene sig dele således:

 

1. Bestillingsmands-klassen (militære og civile bestillings-mænd, arbeids-
formænd, håndværksmestere, høkere o. s. v.)
37
2) Svende-klassen 95
3) Arbeidsmands-klassen 92

tilsammen 224

 

*) Udgivet 1858 af Selskabet for Folkeoplysningens Fremme, som tillægshefte til «Folkevennen».

 

Beregnet procentvis for alle tre klasser under et blev forholdet mellem byesbørn og indflyttede følgende:

 

  Mændene Konerne
Fødte i Christiania 17 29
» i udlandet 4 2
» i andre byer 8 18
» i landsbygderne 71 51


  100 100


 

Men for klart at fremstille den charakteristiske ulighed inden hine tre klasser blev forholdet fremstillet i følgende forkortede form:

 

  Bestillings-
mands-
klassen
Svende-
klassen
Arbeids.
mands-
klassen
    Mændene:  
Fødte i Christiania og i udlandet 33 25 13
» i andre byer og i landsbygderne 67 75 87
tilsammen 100 100 100
    Konerne:  
Fødte i Christiania og i udlandet 47 35 21
» i andre byer og i landsbygderne 53 65 79
tilsammen 100 100 100

 

Både på mændenes og på kvindernes side sees her som et regelmæssigt forhold, at i den første klasse er der flere byesbørn (og udlændinger) end i den anden og i denne igjen flere end i den tredie. Omvendt bliver da naturligvis forholdet for dem, som ere indflyttede fra andre byer og fra landet (og de fra landet ere de fleste).

Men dette stemmer jo ganske med det indtryk, de foregående §§ i nær-værende skrift have givet, at indflytning især fra landet fornemmelig har fundet sted inden de lavere arbeider-klasser.

Man kan sige, at regelen er g jennemgående, så det kan ventes at den kommer tilsyne, om man på hvilketsomhelst punkt af byen tager for sig en ganske liden brøkdel af befolkningen til tælling og beregning.

§ 118. Om hver enkelt af hine 224 familier i Pipervikens og Ruselokbakkens strøg havde jeg desuden en række af yderligere opgaver, omfattende så at sige det hele huslige og sociale liv, opgaver over, hvormange af de gifte koner der måtte søge arbeide hos fremmede med vask og skuring o. s. v., hvad husleie hver familie betalte, hvor mange værelser der hørte til hver bolig, m. m. m., og jeg tillader mig fra hint skrift side 134-5 (Verker i utvalg 3) her at gjengive den oversigts-tabel, hvori jeg (ombyttende de

 

beregnede procenter med udtrykkene «mere» og «mindre») sammenfattede

resultatet af den hele statistik*).

Man vil deraf se, hvorledes det her omhandlede forhold med byesbørn og indffyttede (tabellens sidste sætning) star i sammenhæng med andre forholde.

 

Sammenlignings-punkter Bestillings-
mands-
klassen
Svende- og
arbeidsm.-
klassen
Hvorvidt vare konerne fritagne for at søge
erhverv ved arbeide for fremmede?
mere mindre
Hvorvidt havde familierne råd til at betale stor
husleie?
mere mindre
Hvorvidt havde de rummelige boliger? mere mindre
Hvorvidt undgik de at have for mange men-
nesker i hvert værelse
mere mindre
Hvorvidt havde de eget kjokken? mere mindre
Hvorvidt vare de forsynede med tilstrækkeligt
bohave?
mere mindre
Hvorvidt havde de det ordentligt og rent i sine
huse?
mere mindre
Hvorvidt havde forældrene mange børn? mere mindre
Hvorvidt beholdt de sine børn i live? mere mindre
Hvorvidt vare børnene stadige i sin skolegang? mere mindre
Hvorvidt fik de gode charakterer for flid, frem-
gang og opførsel?
mere mindre
Hvorvidt nærede forældrene ønske om udvidet
skolegang for børnene?
mere mindre
Hvorvidt vare familierne forsynede med gudelige
bøger?
mere mindre
Hvorvidt vare familierne forsynede med aviser? mere mindre
Hvorvidt var der mange byes-barn i forhold til
indfyttede,blandt husfædrene?
mere mindre
blandt husmødrene? mere mindre

 

*) Hvorledes denne tabel er bleven til efter forudgående almindelige tællinger og beregninger, kan jeg anskueliggjøre med et par exempler.

Det var mest folk af arbeiderklassen, som boede i Piperviken og på Ruseløkbakken i 1855-56, og det var få af dem, som havde råd til at leie sådan husbekvemmelighed, at de havde eget kjøkken, men der var forskjel. Det blev befundet, at på 10 familier tilsammen kom i gjennemsnit

 

inden bestillingsmands-klassen 7,7 kjøkkener,
» svende-klassen 5,7 »
» arbeidsmands-klassen 5,3 »
Ligeså blev det befundet, at for hver 10 familier var der i gjennemsnit
inden bestill.-kl. 24 bøger og 9 aviser,
» svende-kl. 20 » » 6 »
» arbeidsm.-kl. 19 » » 3 »

 

Altså, inden den høiere klasse (bestillingsmands-klassen) var det mere så, at der var mange byesbørn både blandt husfædrene og husmødrene, men inden den samme klasse var det også uden undtagelse mere så, at der kunde svares Ja til spørgsmål, om der var en god tilstand i husene med hensyn til arbeidsfortjeneste og boliger og bohave og renlighed og børnestel og boglig dannelse eller forsyning med bøger og aviser.

Inden de to andre klasser, som ansåes for og virkelig bleve befundne at stå på et lavere trin, var det omvendt så, at der var niindre forhold af byesbørn (altså mere af indflyttede, og som sagt hovedsagelig fra lands-bygderne), og i sammenhæng dermed mindre af alt det, som kunde angives som mærker på god og glædelig tilstand.

Men alt dette stemmer jo på det bedste overens med det resultat, som nærværende skrifts undersøgelser have bragt, nemlig at der iblandt de fra byerne og fra landet indflyttede (og navnlig de fra landet) er for så vidt en misligere tilstand, som de snarere ligge under i strævet for at slå sig igjennem, så en større procent af dem kommer ind på fattiglisterne.

Tællingerne for 1868 i nærværende skrift vise os et af sagens store træk; hine mikroskopiske undersøgelser for Ruseløkkens og Pipervikens befolkning lade os se bedre ind i den mangfoldighed af enkeltheder, som pleie stå i sammenhæng dermed; men sammenstillingen her af det store og det små giver os en forestilling om, hvilken flersidig forskjellighed vi ganske vist vilde forefinde, dersom vi for hele byens vedkommende kunde over-skue tilstanden inden de forskjellige klasser af byesbørn og af indflyttede.

Som der blandt de indflyttede landsfolk er befundet at være forholdsvis flere erklærede fattigfolk, således må vi tro, at der blandt dem også er flere, som stå nær ved forarmelsens rand, som leve usselt i slette boliger, som have liden tid og sands tilovers til at holde det pynteligt i sine huse, til at våge over børnenes skolegang o. s. v.

Forholdet viste sig så mærkværdig regelmæssigt ved betragtningen af den håndfuld folk i et par af byens arbeiderkvarterer. Om betragtningen kunde udvide sig over den hele by, skulde vi vistnok overraskes ved regelmæssigheden i det livlige spil af årsager og virkninger, ved harmonien mellem vore begreber om tingene og tingenes egne kjendsgjerninger.

§ 119. I hint skrift om Piperviken o. s. v. talte jeg blandt andet om de moralske farer, som møde de indflyttede fra landet, mest unge mennesker af husmands-klassen:

 

«Hvad fare end livet i en stor by kan medføre i sædelig henseende for de unge mennesker, som ere fødte og opvoxede der, så må den dog kaldes større for hine. Husmandssønnen på landet har oftest fået en yderst ringe skoledannelse: man kan sige, at hans meste opdragelse består deri, at han er vænnet til at agte på og rette sig efter, hvad der i hans bygd gjælder for god folkeskik. Det er en egen opdragelse, som til sit brug kan være ganske god. Skikken giver regler for, hvordan man skal gå hen efter veien, hilse den mødende, svare på tiltale, omgåes med folki arbeidslag eller i gjæstebud, kort sagt, den anviser den unge, hvorledes han

 

i alle tilfælde i livet skal opføre sig, og forældres og kjendingers blik hviler altid på ham og straffer hans mindste overtrædelser af skikkens bud. Skikken omgiverog fastholder ham på alle kanter og er en god støtte for ham i al hans færd og vandel. Men nu bliver et således opdraget ungt menneske, netop i den farlige alder mellem 15 og 20 år, pludselig rykket bort fra faders og moders øine og kjendingers dorn og bygde-skikkens veiledning; han kommer ud blandt fremmede, hvor han snarere kan tro sig upåagtet af alle og enhver, og han befinder sig i et samfund, som - netop fordi det består af et blandingsfolk fra de forskjelligste byer og bygder - ikke har nogen sådan fremtrædende og ligesom håndgribelig bygde-skik, som han før var vant til at Ledes af. Han går da altfor meget på egen hånd, er altfor meget udsat for slet selskabs forførelser, for ukjendte tillokkelsers og fristel-sers magt.»

 

§ 120. Men til hvad jeg yttrede hist, og i den antydede tankegang, vil jeg her tilføie den bemærkning, at i samme grad er kanske livet også blevet farligere for byens egen opvoxende slægt.

Der er mindre af fattigfolk blandt Christiania byesbørn end blandt de indflyttede folk fra landet eller fra småbyerne, og det er vel nok. Men der skulde kanske været endnu mindre af forarmelse på hin side, om denne indflytning ikke havde været. I Bergen - for at anskueliggjøre min mening med et exempel er der mindre af indflytning, og tillige mærkelig mindre af fattigfolk; det er troligt, at om vi særskilt kunde anstille sammenligning med hensyn til byesbørnene alene, skulde der også inden deres klasse vise sig sjeldnere tilfælde af forarmelse der end i vor by.

Dersom indflytningen til Christiania har været for stor i forhold til næringsveiene, fremkaldt altså ikke af byens behov for flere hænder, men af nabo-egnenes trang, så har den jo bidraget til at trykke daglønnen, og dette måtte da blive en ligefrem årsag til trang for mange af byens tidligere arbeiderstok.

Men uden hensyn til dette uvisse, om indflytningen har været for stor i forhold til næringsveiene, har den jo i virkeligheden været stor, og det kan forståes, at inden en befolkning af meget blandede elementer arter livet og sæderne sig let på en betænkelig måde.

Som exempel skal jeg kun pege på dette ene, at da vor by endnu var liden, så folk for det meste kjendte hinanden og levede sammen som i en stor familie - for en menneske-alder siden -, da var det fast skik, at lære-gutter og svende og krambodfolk boede i sine mesteres og principalers huse og havde fuld adgang til disses familiekredse, hvorimod nu sådanne unge mennesker mere selv må sørge for seng og bord, for selskab og omgang, for underholdning og adspredelse, og i samme forhold har det taget til med alskens forlystelsessteders lokken og forføren.

Under sådanne forhold kan det begribes, at mange mennesker, de, som ere så lykkelige at bestå i fristelserne og prøvelserne, netop formedelst farerne, de have gjennemgået, og de erfaringer, de have gjort, nå op til at blive dygtigere charakterer og mere intelligente mænd, end de ellers skulde blevet. De kunne også blive gode skatteborgere, istand til at udrede store summer f.ex. netop til de fattiges underholdning. Men ved siden heraf begribes det også, at omvendt mange kunne gå tilgrunde i hvirvelen og synke dybere end ellers både i usædelighed og i forarmelse.

 

V. EFTER DEN OFFICIELLE KRIMINAL-STATISTIK.

1. Forbemærkning

§ 121 Forarmelse og forbrydelse hænger på flere måder sammen. Der er altfor ofte et gjensidigt årsags-forhold. Forarmelse har i mange tilfælde fristet til forbrydelse, er i andre blevet en følge af samme.

En alsidig betragtning af fattigforholdene skulde ialfald kaste et kort sideblik på kriminalstatistikens kjendsgjerninger. Det var jo tænkeligt, at noget lys derfra kunde vindes for hovedgjenstanden.

I en række af år har vedkommende departement udgivet særdeles rig-holdige tabeller over tiltalte og afstraffede*). Men oversigt mangler, over-sigt, hvor de mange år ere stillede i rad og række, og hvor de forskjellige egne af riget stå let overskueligt ved siden af hinanden. Det skulde være et fortjenstligt arbeide, om en med disse ting fortrolig statistiker vilde give en sådan oversigt for hele riget.

Det er kun som en prøve og ringe begyndelse, jeg giver her. Men endda forestiller jeg mig, at de tabeller, jeg skal fremlægge, skulle komme til nytte, om nogen finder sig skyndet til at optage og fortsætte nærværende arbeide og tænke sig bedre ind i de forholde og tilstande i vor by, som mine tal berøre.

 

2. Hovedstanden og Akers sorenskriveri-distrikt før og nu.

 

a. Forbrydelsernes hyppighed.

 

§ 122 Hvorfor jeg tager Aker med, vil vise sig strax nedenfor.

Kriminal-loven udkom 1842, så vi kunne sige, at nedenstående tabel går op til den tidligste tid, da forholdene havde ordnet sig efter den nye lov.

De 24 år fra 1845 til 1868 har jeg delt i først to syvårige, så to femårige tidsrum.

Tallene findes i omstående tabel.

*) De trykte tabeller gå dog ikke længer ned end til 1865, og forsåvidt som nogen af mine tabeller omfatte senere år, ere tallene hentede fra de originale amts-indberetninger. Disse indberetninger var det også nødvendigt at ty til for at finde frem tallene for Akers sorenskriveri, såsom de trykte tabeller kun give tallene amtsvis.

 

År Hovedstaden Akers sorenskriveri
Folke-
mængde*)
Justits-sager Politi-sager Folke-
mængde
Justits-sager Politi-sager
Tiltalte Procent
af folke-
mængde
Tiltalte Procent
af folke-
mængde
Tiltalte Procent
af folke-
mængde
Tiltalte Procent
af folke-
mængde
1845 25,413 349 1,373 207 0,815 21,278 109 0,512 14 0,066
1846 25,953 393 1,514 341 1,314 21,641 162 0,749 52 0,240
1847 26,510 419 1,577 359 1,354 22,012 172 0,781 23 0,104
1848 27,079 358 1,322 293 1,082 22,389 119 0,531 28 0,125
1849 27,659 302 1,092 219 0,792 22,773 127 0,558 36 0,159
1850 28,251 270 0,956 238 0,842 23,164 108 0,466 8 0,035
1851 28,850 353 1,224 196 0,608 23,561 157 0,666 34 0,144
1852 29,461 392 1,331 106 0,359 23,964 186 0,776 23 0,096
1853 30,039 400 1,332 224 0,745 24,374 196 0,804 17 0,069
1854 30,630 316 1,032 164 0,535 24,791 144 0,581 19 0,077
1855 31,334 333 1,063 203 0,648 25,214 88 0,349 18 0,071
1856 32,111 421 1,311 318 0,993 25,643 119 0,464 12 0,047
1857 32,913 371 1,127 379 1,151 26,078 144 0,552 9 0,034
1858 33,735 372 1,103 406 1,203 26,521 157 0,590 9 0,034
1859 46,324 327 0,706 529 1,142 16,335 42 0,257 5 0,037
1860 47,877 444 0,927 457 0,954 17,835 54 0,303 24 0,135
1861 49,483 498 1,006 509 1,028 19,085 51 0,267 35 0,182
1862 51,141 483 0,944 408 0,798 21,335 66 0,309 35 0,164
1863 52,854 479 0,906 354 0,669 23,835 45 0,188 18 0,076
1864 54,624 413 0,756 304 0,556 25,585 55 0,215 21 0,082
1865 56,453 448 0,794 254 0,449 26,868 68 0,253 25 0,093
1866 58,413 407 0,697 184 0,315 27,779 91 0,328 39 0,129
1867 60,477 535 0,885 116 0,191 28,466 89 0,313 35 0,123
1868 62,507 658 1,053 102 0,163 29,100 83 0,285 45 0,155
Middeltal for de fire større tidsrum:
1845-51 27,102 349 1,288 265 0,978 22,402 136 0,607 28 0,125
1852-58 31,460 372 1,182 257 0,817 25,226 148 0,587 15 0,059
1859-63 49,536 446 0,900 451 0,910 19,685 52 0,264 23 0,117
1864-68 58,495 492 0,841 192 0,328 27,560 77 0,279 33 0,119
*) Her som i de følgende tabeller i denne afdeling er folkemængden overalt, hvor intet andet desangående er bemærket, for årene mellem folketællingerne fundet ved procentvis beregning, og således at man har taget middeltallet af den beregnede folkemængde ved årets begyndelse og ende.
En sammenstilling med tabellen i § 81 vil vise, at der har været brugt en noget forskjellig beregningsmåde her og der, men tillige, at forskjellen i resultatet ikke er stor.

 

§ 123. I ovenstående tabel se man først på tallene for hovedstaden og for den alvorligste afdeling eller de ander justits-sager tiltalte, og man lade øffet glide ned ad procent-rubrikken! Med året 1859 indtræder en vending. I de 14 år forud havde procenten kun en gang været under 1,000; i de 10 år efter steg den kun to gange til lidt over det må]. Før 1859 var der mærkelig jevnt højere tal, efter 1859 stillede tallene sig mærkelig jevnt lavere. Og forandringen indtræder brat.

I det samme år 1859 lagdes de gamle forstæder fra Aker til byen, så byens folkemængde med en gang steg meget betydeligt. I de fattige forstæder boede rimeligvis adskillige folk, som jevnlig gjorde sig skyldige i små-tyverier o. s. v.; som oftest begik de vel forbrydelsen i byen, i sådant tilfælde bleve de også satte under tiltale her og derfor tillige regnede med blandt byens tiltalte samt i vor tabels procent-beregning fordelte på byens folke-mængde. Når nu folkemængden med engang forøgedes, medens forbryder-forholdene i virkeligheden forbleve omtrent som før, så måtte procenten af de tiltalte blive mindre, og isåfald var da hin besynderlige vending i tal-rækken fra 1859 at forstå som noget tilsyneladende, som et statistisk sandsebedrag.

 

§ 124 Men det er for at komme på det rene her, at jeg har stillet tallene for Akers sorenskriveri ved siden af.

Var procentens formindskelse på byens side bleven bevirket på denne måde, nemlig ved en flytning af folketællings-grændsen, eller ved en forøgelse i tallet for folkemængden, så skulde der jo samtidig og af samme grund vise sig en forandring i modsat retning på landdistrikternes side.

Men nu viser den tilsvarende procent-rubrik for Aker ganske den samme mærkelige og bratte overgang fra høiere til lavere tal ved året 1859. Før dette år er procenten kun sjelden lavere end 0,500; efter det år er den ingen-sinde så høs som 0,400 engang.

Uligheden før og siden ligger altså ikke i tællingernes forskjellighed; besynderligheden stikker ikke deri, at forstæderne før regnedes til landet, siden til byen.

§ 125 Dette sees bedst, når vi forestille os hovedstaden og Akers sorenskriveri som et eneste distrikt, hvis grændser mod udenverdenen jo have været uforandrede, så det altså for øseblikket ikke har noget at betyde, at dele-linien inde i fælles-distriktet er bleven flyttet. De sammenslåede tal give følgende resultat:

 


År Gjennemsnitlig
folkemængde
Gjennemsnitlig
antal tiltalte
Procent af
tiltalte

1845-51 49,504 485 0,980
1852-58 56,686 520 0,917
1859-63 69,221 498 0,719
1864-68 86,055 569 0,661

 

Der er, se vi her, en smule aftagen i procent-tallene fra 1 ste til 2det tidsrum, så en meget betydelig aftagen til 3die og endelig en ganske ringe aftagen til 4de tidsrum.

En aftagen i det hele fra 0,980 til 0,661 er det samme som 32 procent formindskelse (thi 0,980 : 0,661 = 100 : 68, og 68 = 100 - 32). Skulde sådan formindskelse i de tiltaltes antal have fundet sted hele landet over i disse 24 år, og skulde det fremdeles kunne befindes, at forandringen grundede sig - ikke på nogen eftergivenhed, end sige slappelse på justits-myndighedernes side, men i en formindskelse i selve forbrydelsernes antal, så vilde det jo være et af de trøsterigeste tegn, vi kunde begjære.

§ 126 Nu ved jeg imidlertid kun, at hin formindskelse i forholdet af tiltalte har fundet sted her i hovedstaden og i dens allernærmeste naboskab.

Forandringen her er imidlertid overraskende, og hvad der skjærper opmærksomheden, er, at den, som sagt, indtræder hovedsagelig ved over-gangen fra 2det til 3die tidsrum eller ved året 1859.

Efter den almindelige forestilling om, hvad der følger med, når mange fremmede strømme sammen til et sted, skulde man jo snarere befrygtet en sædernes forværrelse i vor by, hvor folkemængden er steget så stærkt formedelst indflytning (§ 119-120). Og efter en ligeså almindelig forestillingkunde man ventet at erfare, at som kravene på fattighjælp have tiltaget fra år til år (§ 82) så skulde det være gået ligedan med fristelsen til forbrydelse og med fristelsens herredømme over flere og flere ulykkelige. Men det modsatte er indtrådt.

Hvem forklarer gåden?

Vil man sige, årsagen ligger deri, at ved forstædernes overgang til byen i 1859 kom mange mennesker ind under en bedre fattigpleie, og at de derved reddedes ud af fristelsen til at forgribe sig på andres gods o. s. v.? Men det vilde dog være noget næsten uhørt, om sådanne dybt gående virkninger skulde vise sig så strax, så at sige i samme stund.

Eller vil man sige, at med samme forstæders indlemmelse i byen blev feldtet for vidt og menneskemassen for stor, så politiet ikke rådede med at få opsporet forbryderne så godt som før, hvilket igjen blev det samme som, at formindskelsen i de tiltaltes antal kun tilsyneladende var en formindskelse i forbrydelsernes antal? Men den almindelige opfattelse har dog heller været den, at forstædernes befolkning ved overgangen fra land til by kom ind under mere civilicerede forholde i det hele taget og da også under en bedre politimæssig orden.

Man har bemærket for mig, at politiet og justitsen har fået adskillig lettelse i de senere år derved, at adskillige slemme personer, som næsten havde gjort forbrydelse til et eget håndværk, og om hvem unge, begyndende forbrydere flokkede sig som lære-mestere, have ladet sig overtale til at modtage reise-understøttelse for Amerika. Men ingen har kunnet sige, at dette begyndte i 1859, eller at det virkede så meget.

Der er mig bibragt den forestilling, at i den senere tid gjør en større

 

hensyns-tagen sig gjældende hos de embedsmænd, i hvis hånd det ligger, om det barn eller den udlevede stakkel, som er greben i en ubetydelighed, virkelig skal overgives til den ubøielige justits-behandling, da det dog i mange tilfælde kan være både fornuftigere og billigere at afgjøre sagen med formaning og advarsel. Og noget sådant monne f.ex. have bevirket den aftagen, som man nedenfor vil se har fundet sted i antallet af dem, som ere blevne tiltalte for betleri og ere opførte under politi-sager. Men at denne større humanitet skulde have fremkaldt en særdeles stor aftagen på justits-sagernes side og det netop fra 1859 af, er dog mindre sandsynligt.

Kanske det efter alt dette vil være rettert at sige, at formindskelsen i de sidste års tal er fremkommen på flere måder og formedelst flere årsager, både de nævnte og andre, og at det har været et ganske tilfældigt og derfor lidet vigtigt samtnenstoci af omstændigheder, som gjorde overgangen fra før til nu så iøjnefaldende netop ved det oftnævnte år 1859*).

§ 127. tivad angår tabellens afdeling for politi-sager, skal jeg indskrænke mig til at pege på procent-rubrikken for Christiania, hvor man for årene fra 1861 af vil finde en både stærk og jevn aftagen fra 1,028 ned til 0,163.

 

b. Forseelsernes art.

 

§ 128. Det vil i enkelte punkter tjene til belysning og begrundelse af det i de nærmest foregående §§ sagte, når vi tilføje nedenstående tabel over de tiltalte med hensyn til forseelsernes art**).

*) At der f.ex. kan være noget og måske meget i den antydning strax ovenfor, at det nok var tænkeligt, at politiet ikke har havt så let for at råde med forbryderne som før, det finder jeg bestyrket i følgende udtalelse i regjeringens indstilling av 24de september 1864 til lov angående politiet i Christiania:

«På grund af tyveriernes mængde er man efter politimesterens erklæring nødt til sågodt som udelukkende at kaste sig på opdagelsen af de større og vigtigere af dem, hvoraf følgen forklares at være den, at der i Christiania årlig begåes mellem 500 og 1000 tyverier, som ikke blive opdagede.»

**) De trykte tabeller give tallene efter en meget specifieret fortegnelse over forseelsernes art. For oversigtens skyld ere tallene her sammenfattede i visse hoved-rubrikker. Henholdende mig til den sagkyndige bistand, jeg har havt, skal jeg oplyse, at

under rubrikken «forbrydelse mod offentlig myndighed m. v.» har man samlet forbrydelser mod kriminallovens kap. 8, 9, 10, 11, 12, og 13,

under rubrikken «forbrydelse mod person» ligeså overtrædelser af samme lovs kap. 14, 15, 16, 17 og kap. 18 § 1,

under rubrikken «løsagtigheds-forbrydelse» overtrædelser af de øvrige bestemmelser i kap. 18, og

under rubrikken «forbrydelser med hensyn til gods» overtrædelser af kap. 19, 20, 21, 22 og kap. 23 undtagen § 19, der har faaet plads under sidste rubrik «andre forbrydelser».

 

For ikke mere end rimeligt at forlænge nærværende ikke-officielle skrift, indskrænker jeg mig til at gjengive de beregnede tal, som vise antallet for hvert 100 af folkemængden, så jeg altså udelader under trykningen selve de sammendragne tal.

 

Sted Tid For hvert 100 af folkemængden
Tiltale under justis-sager tiltale under politi-sager
Forbrydelse
mod offent.
myndighed
Forbrydelse
mod
person
Løsagtigheds-
forbrydelse
Forbrydelse
med hensyn
til gods
Andre
forbrydelser
Sum Ulovl. salg
af br.vin
og øl m.m.
Betleri Andre
forseelser
Sum
Christiania 1845-51 0,055 0,111 0,067 1,002 0,029 1,288 - - - 0,978
  1852-58 0,044 0,057 0,082 0,938 0,057 1,182 0,035 0,108 0,677 0,817
  1859-63 0,052 0,044 0,063 0,716 0,024 0,900 0,058 0,046 0,805 0,910
  1864-68 0,053 0,027 0,012 0,718 0,017 0,841 0,063 0,010 0,255 0,328
Aker 1845-51 0,027 0,134 0,062 0,361 0,027 0,607 0,040 0,004 0,076 0,125
  1852-58 0,008 0,095 0,177 0,293 0,024 0,587 0,016 0,004 0,039 0,059
  1859-63 0,000 0,041 0,141 0,157 0,025 0,264 0,025 0,005 0,087 0,117
  1864-68 0,011 0,022 0,058 0,185 0,007 0,279 0,036 0,000 0,083 0,119

 

§ 129. Denne tabels hovedsagelige oplysning er, at forbrydelser med hensyn til gods (naturligvis især tyverier) udgjøre en så overveiende mængde, at total-summen mest stiger og falder med dem. Og da det jo nærmest skulde være denne klasse af forbrydelser, som man kunde vente at se i tiltagende eller aftagende, eftersom dyrtid og arbejdsløshed tog til eller af, kan det være værd at lægge mærke til det absolute årlige tal af tiltalte for hovedstadens vedkommende, nemlig:

 

1845 261 1859 225
1846 306 1560 342
1847 342 1861 422
1848 287 1862 406
1849 240 1863 378
1850 222    
1851 287    
1852 328 1864 333
1853 306 1865 380
1854 277 1866 351
1855 290 1867 492
1856 309 1868 590
1857 293    
1858 265    

 

hvoraf sees, at antallet steg meget betydeligt Lek. i dyrtids-året 1847 og i de to år 1867 og 1868, om hvilke vi vide, at nøden blandt fattigfolk var stor og krævede store tilskud fra fattigvæsenets side (§ 82).

 

 

c. Aldersforholdene.

 

§ 130. Endelig kan jeg meddele en ligedan indrettet tabel (med beregnede tal) angående aldersforholde inden den første hovedklasse af tiltalte.

 

Sted Tid For hvert 100 af folkemængden
De tiltalte under justits-sager, efter alderen
10-15 år 15-18 år 18-20 år 20-30 år 30-40 år over 40 eller
alder ikke opgivet
Sum
Christiania by 1864-68 0,073 0,073 0,068 0,291 0,174 0,161 0,841
Akers sorenskriv. Do. 0,022 0,018 0,022 0,073 0,073 0,076 0,279

 

§ 131. 1 Christiania tæller den 5-årige aldersklasse 10-15 år 0,073, som giver et middeltal af 0,015 for hvert år; næste klasse er 3-årig, så der af tallet 0,073 falder 0,024 på hvert år. Fortsætte vi på denne måde, kunde vi danne os følgende oversigt over, hvor stort det årlige middeltal er inden hver af de opstillede aldersklasser:

 

Christiania Akers sorenskriveri
de 5 år fra 10 til 15 0,015 0,004
» 3 » fra 15 » 18 0,024 0,006
» 2 » fra 18 » 20 0,034 0,011
» 10 » fra 20 » 30 0,029 0,007
» 10 » fra 30 » 40 0,017 0,007

 

så altså hyppigheden både i byen og i landdistriktet sees at tiltage op til 18-20 års alderen, hvor den allerede når sit høieste.

 

3. Hovedstaden og riget samt nogle enkelte distrikter og byer 1862-1865.

 

a. Forbrydelsernes hyppighed og art.

§ 132 Med samme forkortelse som i tabellen til § 128 og i samme form, meddeles nedenstående tabel for et enkelt tidsrum, til videre gående sammenligning.

 

Sted For hvert 100 af folkemængden i gjennemsnit for årene 1862-65
Tiltale under justis-sager Tiltale under politi-sager
Forbrydelse
mod offent.
myndighed
Forbrydelse
mod person
Løsagtigheds-
forbrydelse
Forbrydelse
med hensyn
til gods
Andre
forbrydelser
Sum Ulovl. salg
af br.vin
og øl m.m.
Betleri Andre
forseelser
Sum
Hovedstaden 0,054 0,039 0,033 0,696 0,024 0,848 0,048 0,022 0,543 0,614
Hele riget 0,009 0,016 0,025 0,127 0,011 0,188 0,016 0,005 0,061 0,082
Samtlige landjurisdiktioner 0,004 0,012 0,022 0,079 0,006 0,123 0,013 0,002 0,024 0,039
Akershus amts do. 0,004 0,020 0,027 0,075 0,003 0,129 0,016 0,002 0,045 0,063
Akers sorenskriveri 0,004 0,025 0,041 0,156 0,016 0,241 0,020 0,004 0,078 0,102
Samtlige kjøbst.-jurisdiktioner 0,041 0,041 0,039 0,444 0,040 0,604 0,035 0,026 0,301 0,362
Fredrikshald 0,012 0,047 0,047 0,364 0,047 0,529 0,024 0,035 0,165 0,235
Drammen 0,024 0,040 0,024 0,421 0,073 0,591 0,000 0,065 0,105 0,178
Christiansand 0,028 0,019 0,019 0,245 0,019 0,331 0,000 0,028 0,123 0,151
Stavanger 0,006 0,019 0,026 0,309 0,045 0,412 0,026 0,013 0,135 0,180
Bergen 0,011 0,015 0,026 0,299 0,018 0,369 0,033 0,000 0,292 0,329
Throndhjem 0,038 0,065 0,055 0,513 0,033 0,715 0,022 0,038 0,306 0,366

 

§ 133 De samtlige landjurisdiktioner stå med helt igjennem mindre tal end kjøbstads-jurisdiktionerne. - Akershus amt (landet) skiller sig ikke væsentlig fra land-jurisdiktionerne i det hele; men den enkelte del af amtet, som Akers sorenskriveri består af, viser et kjendelig ugunstigere forhold, som om det med hovedstaden i sin nærhed skulde danne overgangen mellem land og by.

Ved talen om kjobstæderne skal min betragtning indskrænke sig til tallene for justits-sager. Ved sammenligning med samtlige kjøbstadsjurisdiktioner står hovedstaden med et betydeligt større tal for forbrydelse mod gods, og i den rubrik er der ingen af de andre større byer, som viser et så stort tal. Ligedan er forholdet med forbrydelser mod offentlig myndig-hed. Men i de andre rubrikker sees det ret, at enkelte af de andre byer kunne opvise større tal end hovedstaden. I det hele taget går Throndhjem vor by en hoi gang, Fredrikshald og Drammen indtage en vis mellemstilling, det smukkeste forhold stille de tre vestlandske byer til skue.

b. Kriminal-statistik og fattig-statistik.

§ 134 Om man nu vil kaste blikket tilbage på tabellerne i afd. TIT (§ 96 fig.), skal man finde den overensstemmelse, at hvor der er mest af forbrydelser, der pleier der også være mest af armod. Nedenstående sammenstilling vil gjøre sammenligningen let.

 

Tiltalte under justits-sager,
for hvert 100 af folkemængden
Understøttede hovedpersoner,
for hvert 100 af folkemængden*)
1. Hovedstaden 0,848 1. Throndhjem 7,60
2. Throndhjem 0,715 2. Hovedstaden 6,57
3. Samtlige kjøbstæder 0,604 3. Fredrikshald 5,70
4. Drammen 0,591 4. Christiansand 5,70
5.&#160;Fredrikshald 0,529 5. Samtlige byer 5,53
6. Stavanger 0,412 6. Drammen 4,60
7. Bergen 0,369 7. Hele riget 4,05
8. Christiansand 0,331 8. Bergen 3,90
9. Hele riget 0,188 9. Stavanger 3,80
10. Samtlige landjurisdikt. 0,123 10. Samtlige landdistrikter 3,77

 

Nogen betydelig afvigelse fra regelen kan man sige at kun Christiansand danner, med sit lave forbryder- og mærkelig hoie fattigtal.

Ellers er det ikke uden interesse at lægge mærke tit, at forarmelsen er langt mere jevnt udbredt end forbrydelsen. På kriminal-statistikkens side står f.ex. samtlige kjøbstæder med et tal, som er næsten femdobbelt af de samtlige tandjurisdiktioners; på fattig-statistikkens side derimod er forholds-tallet for samtlige byer ikke engang dobbelt så stort som det for samtlige landdistrikter. - I bydistrikterne er der 1 tiltalt for hver 9 understøttede (thi 0,604 : 5,53 = 1 : 9); i landdistrikterne derimod 1 tiltalt for hver 31 understøttede (thi 0,123 : 3,77 = 1 : 31)**).

 

c. Alders-forholdene.

§ 135.En tabel lig den i § 130 over fordelingen mellem aldersklasser kan gives således, som på omstående side:

§ 136 Interessantere bliver sammenligningen, når vi, i lighed med hvad der blev gjort i § 131, indrette en ny tabel, som viser forholdet for det enkelte år inden de fem første aldersklasser, således:

*) I tabellerne er forholdet beregnet dels for 10,000, dels for 1000 af folke-mængden; for ligeformighedens skyld ere tallene her indrettede efter forholdet til 100.

**) For nøiagtigheds skyld skal det være anmærket, at i kriminal-statistikken ere ladestederne regnede sammen med landdistrikterne, i fattigstatistikken derimod med kjøbstæderne. Nogen stor forskjel i tallene er dog derved ikke bevirket.

 

Sted For hvert 100 af folkemængden i gjennemsnit for årene 1862-65
De tiltalte under justits-sager, efter alderen
10-15 år 15-18 år 18-20 år 20-30 år 30-40 år over 40 år eller
ikke opgivet
Sum
Hovedstaden 0,043 0,065 0,059 0,333 0,201 0,145 0,848
Hele riget 0,008 0,011 0,011 0,058 0,049 0,051 0,188
Samtlige landjurisdiktioner 0,003 0,006 0,007 0,035 0,034 0,038 0,123
Akershus amts do. 0,004 0,005 0,009 0,040 0,032 0,039 0,129
Akers sorenskriveri 0,012 0,008 0,025 0,070 0,057 0,066 0,241
Samtlige kjøbstads-jurisdiktioner 0,040 0,042 0,039 0,208 0,142 0,133 0,604
Fredrikshald 0,012 0,012 0,035 0,199 0,165 0,106 0,529
Drammen 0,040 0,040 0,024 0,202 0,138 0,146 0,591
Christiansand 0,028 0,019 0,010 0,075 0,075 0,120 0,331
Stavanger 0,090 0,051 0,026 0,109 0,064 0,071 0,412
Bergen 0,048 0,048 0,026 0,099 0,059 0,085 0,369
Throndhjem 0,043 0,038 0,055 0,218 0,159 0,202 0,715

 

Sted Forrige tabels forholdstal giver for hvert enkelt alders-år i gjennemsnit følgende tal:
10-15 år 15-18 år 18-20 år 20-30 år 30-40 år
Hovedstaden 0,009 0,022 0,030 0,033 0,020
Hele riget 0,002 0,004 0,006 0,006 0,005
Samtlige landjurisdiktioner 0,001 0,002 0,004 0,004 0,003
Akershus amts da 0,001 0,002 0,005 0,004 0,003
Akers sorenskriveri 0,002 0,003 0,013 0,007 0,006
Samtlige kjøbstadsjurisdiktioner 0,008 0,014 0,020 0,021 0,014
Fredrikshald 0,002 0,004 0,018 0,020 0,017
Drammen 0,008 0,013 0,012 0,020 0,014
Christiansand 0,006 0,006 0,005 0,008 0,008
Stavanger 0,018 0,017 0,013 0,011 0,006
Bergen 0,010 0,016 0,013 0,010 0,006
Throndhjem 0,009 0,013 0,027 0,022 0,016

 

Lad os her gå ud fra betragtning af tallene for hele riget (2den linie).

I den første aldersklasses fem år er forholdet gjennemsnitlig 0,002 for hvert af de fem år; i de følgende aldere stiger forholdet op til 0,006 i klassen18-20, og det holder sig på samme punkt i klassen 20-30, hvorefter det sænker sig til 0,005*).

Et lignende indbyrdes forhold mellem aldersklasserne finde vi også for samtlige landjurisdiktioner (3die linie), også her når allerede klassen 18-20år op til en høide, som ikke overgåes af klassen 20-30 år (0,004).

Samtlige kjøbstadsjurisdiktioner skille sig jo fra landjurisdiktionerne ved sine større tal i alle rubrikker; men også her stå klasserne 18-20 og 20-30år med så godt som lige store tal (0,020 og 0,021).

 

§ 137 Navnlig ved betragtningen af denne sidstnævnte rad af tal, for samtlige kjøbstadsjurisdiktioner, kan man studse over, at der ikke er større forskjel mellem aldrene, så hvert aldersår i børne-alderen 10-15 år giver et bidrag til forbrydertallet, som er mere end 1/s så stort som for et år i den voxne klasse 20-30 år (thi 0,008 er mere end 1/ af 0,021). Og i de to byer Bergen og Stavanger er det forholdsvise antal af ungdommelige for-brydere ganske overordentlig stort; i den sidstnævnte by er forholdet endog blevet så abnormt, at tallet er størst i børne-alderen 10-15 år og så ganske jevnt aftager klasse for klasse op mod den voxne og fremrykkede alder (18-17-13-11-6).

Standse vi så tilsidst ved tallene for hovedstaden, så finde vi, at medens tallene ellers ere større end noget andet sted, så overgåes dog tallet i første rubrik eller for børne-alderen af det for Stavanger.

§ 138 Mig har det overrasket, at der er så stort forhold af ungeforbrydere, i børn- og yngling-alderen. Det forekommer mig, at der er noget over-måde sørgeligt deri. Forbrydelse er altid forbrydelse; men en straffange på 15år gjør et ganske andet pinligt indtryk på sindet end en forbryder på 35.

De ældre forbrydere interessere fattigvæsenet i hoi grad; de forårsage ofte store udgifter, f.ex. til understøttelse for familien under forsørgerens fængsling. Men de unge forbrydere lægge på en anden måde beslag på

*) Det virkelige antal af tiltalte (under justits-sager) var for hele rigets ved-kommende i de fire år 1862-65 tilsammen:

 

i alderen 10-15 år 559
» » 15-18 » 720
» » 18-20 » 729
» » 20-30 » 3864
» » 30-40 » 3231
over 40 åreller ikke opgivet 3354
Sum 12457
Rigets midlere folkemængde i de år var 1,655,454

 

fattigvæsenets omsorg; det gjælder om at redde dem fra fuldstændig undergang ved at hjælpe dem ud af deres hidtilværende livsforholde, og det gjælder om i tide at bevare og redde andre børn, som voxe op i ulykkelige hjem og under slet opdragelses indflydelse.

Smerteligt som det er at se, at de unge forbrydere danne en så stor del af det hele antal, er der dog også nogen trøst heri: de unge er der mest håb om at virke for til forbedring, og ved kjærlig og forstandig opmærksomhed for ungdommens opdragelse er der med det samme udsigt til at få hele forbryder-tallet formindsket, til at få det årlige forbryder-budget nedsat. Man erindre nemlig, at mange af de voxne forbrydere ere det for 2den og 3die gang, begyndende fra ungdommen.

Hvilket feldt for samfunds-virksomhed! Og det er navnlig fattigvæsenets vedkommende, som idelig komme til at stå ansigt til ansigt med opgaven.

VI. EFTER POLITIKAMMERETS STATISTIK.


1. Forbemærkning.

§ 139. Nu på nogle år har Christiania politimester ladet indrette et eget tabel-værk over politiets virksomhed, og de samlede tal har han velvillig overladt mig til brug.

Tabel-værket er jo nærmest anlagt på at tjene politiet selv, ved at give det oversigt over gangen i og virkningen af dets arbeide. Men gjennem tabellernes ruder få vi tillige leilighed til at kaste et blik ud blandt folket, og vi få sikkerlig se igjen en stor del af de personer, som vi ellers have havt at gjøre med på disse blade.

2. Unge forbrydere.


§ 140. En alphabetisk fortegnelse over anholdte unge forbrydere indeholder for en tid af ikke fuldt to år eller fra sidst i 1867 til udi 1869 ikke mindre end 163 numre. De allerfleste ere gutter, det er kun som undtagelse at se en og anden pige mellem dem. Der er dem, som kun ere 7 år gamle, største mængden er under 15 år, en enkelt her og der sees at være op til 18-20 år gammel. Temmelig mange af dem have øgenavne: «Busen», «Troldet», «Purken», «Sørpa» o. desi., et træk, som disse gadernes slusker og dagdrivere have tilfælles med landeveienes fanter. Forældrene høre mest til dagarbeider- og håndværkerklassen. De forbrydelser, de ere anholdte for, ere «tyveri» og «naskeri». Mange ere anholdte oftere, nogle op til 6-8 gange.

Denne fortegnelse giver et stærkt indtryk af, at dersom der ikke blev anvendt sådan skjønsomhed fra embedsmyndighedernes side, som der er hentydet til i § 126, så vilde nok Christiania have figureret med høiere tal i rubrikkerne for unge forbrydere i tabellen § 136.


3. Politiforseelsernes antal og art.


§ 141. Det er ikke på langt nær alle politiforseelser, som blive gjenstand for sådan påtale, at de komme ind under den almindelige kriminalstatistik, og derfor skiller det meget i, at de tal, som forekomme i tabellen § 122. afdelingen for politi-sager, ere udtømmende.


Politiets statistik giver mig følgende tal over dem, der have gjort sig skyldige i politiforseelser i de sidste tre år:*)


1867 1868 1869
Samtlige personer 2949 2459 2459
af dem have følgende forseet sig ved uorden i gaden eller på offentligt sted o. desl. 1610 1501 1591
forseet sig ved opsætsighed eller upassende opførsel mod politiet o. desl. 305 208 225
forseet sig ved nattesæde 106 70 44
forseet sig ved overtrædelse af lovgivningen om salg og udskjænkning af brændevin og øl 184 181 157
forseet sig på forskjellige andre måder 744 499 442

Man ser, at den overveiende største del af disse forseelser ere sådanne, at de minde om de slette sæder, som herske blandt de forkomne personer af de laveste klasser, råhed, drukkenskab o. s. v


4. Arrestationer.


§ 142. Største delen af de personer, som figurerede i forrige §, gå igjen i nedenstående opregning, nemlig under benævnelsen «politiforseelser»; desuden kommer her mange nye personer til**).

Nedenstående tabel begynder med 1855. Siden den tid er byen voxet meget stærkt, f.ex. ved de gamle forstæders ofte omtalte indlemmelse i 1859; siden den tid har politiet også fået både større og bedre husrum til at indtage husvilde og andre arrestanter. Men endda må man studse over den stærke tilvæxt navnlig i rubrikken for husvilde. Er trangen virkelig blevet så meget større, så der har været så mange flere husvilde og forkomnefolk, eller er fattigfolk komne mere i vane med at søge politiets husly, enten fordi skamfølelsen er bleven sløvet, eller fordi leiligheden i de nye arrestlokaler er mere indbydende?

 

*) Erindres må dog her og ved de følgende tabeller i nærværende afdeling, at det virkelige antal personer ikke svarer til tallet, da en og samme person kan være kommen i samme omstændigheder flere gange og altså er bleven talt flere gange. Ved sådanne tal-angivelser som over de arresterede husvilde kan jo for-skjellen på personer og tal være meget stor.


**) Dog må det tages i betragtning, at en og samme person i løbet af et år nok kan figurere både i den ene og den anden rubrik og det flere gange i hver. Scforrige anm.


Jeg giver tallene, som jeg forefinder dem:


År Arrestationernes antal og årsager
Husvilde, syge og
hjælpeløse
Drukkenskab Politi-forseelser Forbrydelser Forskjelligt Sum
1855 571 554 766 433 80 2404
1860 1291 1412 1947 441 115 5206
1865 1394 1415 2186 641 206 5842
1866 1683 1714 2193 662 240 6492
1867 3897 2129 2231 601 251 9109
1868 6532 2040 1943 708 247 11470
1869 6097 2838 2357 738 256 12286

5. Det negative arbeide.

a. Tyvene.

§ 143. Denne flid og iver, denne anspændelse af sjels og legems evner, denne speiden og søgen, denne kløgt til at lægge planer og ihærdighed i at forfølge dem - har jo noget ved sig, som går ind under begrebet af arbeide; men udbyttet for samfundet er det modsatte af nytte, det er af rent negativ natur.

En lighed med arbeidets art er også selve regelmæssigheden i trafikken. Man se! Antallet af de anmeldte tyverier i vor by var:


  1867 1868 1869
Januar - marts 485 668 625
April - juni 458 587 555
Juli - september 509 591 559
Oktober - december 704 671 631



Sum 2156 2517 2370



Regelmæssigheden er jo umiskjendelig. Vi få forestilling om en jevn luren på leilighederne. Det er ikke nogen afvigelse fra regelen, at vinter-kvartalerne gjerne stå med noget større tal end de andre; vinter-mørket begunstiger jo mørkets gjerninger.

§ 144. Men efterstræbelsens og pågribelsens virksomhed er ligeså regelmæssig.

I forrige § ere «grove» og «simple» tyverier slåede sammen; her sondrer jeg dem igjen, fremstillende forholdet mellem anmeldte og opdagede tyverier:


År Anmeldte tyverier: Opdagede tyverier: Procent af opdagede:
grove simple grove simple grove simple
1867 119 2037 38 766 32 37
1868 175 2342 73 777 42 33
1869 202 2168 77 752 38 35

Vi se altså, at i regelen blive gjerningsmændene fundne for mellem 30 og 40 procent af de begåede tyverier af begge slags. Det er tænkeligt, ja troligt, at disse samme gjerningsmænd også have nogle af de ikke opdagede forbrydelser på sin samvittighed, så om vi kjendte tallet ikke blot på tyverierne, men på gjerningsmændene, skulde det vel vise sig, at ikke en fuldt så stor procent af personerne, som det nu kan synes, have undgået opdagelsen.

§ 145. Den omsætning, som tyverierne forårsage, sees af følgende talopgaver:


  Anmeldte tyverier Opdagede tyverier
Værdi Værdi
1867 grove 1440 spd. c. 1000 spd.
  simple 9715 » c. 4000 »
  Sum 11155 spd. c. 5000 spd.
 
1868 grove 2067 » 1158 »
  simple 11155 » 5229 »
  Sum 13222 spd. 6387 spd.
 
1869 grove 2573 » 1228 »
  simple 10283 » 5053 »
  Sum 12856 spd. 6281 spd.

Hvor meget har nu tyvene havt i behold af disse summer? Sagtens have de allerede forbrugt en del af de opdagede værdier; men så have de igjen tabt mange procent ved salget af kosterne til hælere. Hvad dagløn mon det beholdte ran har givet - de dage tagne med i beregningen, som ere gåede tabte for tyvene under deres arrest og straf? Og hvem siger, hvor stort det antal mennesker er, som have begivet sig til denne bedrift, leilighedsvis eller fast? Og hvad ere tyvene for slags folk, mest byesbørn eller indflyttede o. s. v.? I § 136 så vi noget om forbrydernes alder, og vi studsede over de mange unge forbrydere; men forholdsvis endnu mere skulde vi vel finde af unge tyvs-forbrydere, om vi kjendte alderen på dem, som begik første gangs tyveri.


b. Skjøgerne.


§ 146. Af erklærede offentlige piger, som stå skrevne i politiets bog, var der her i Christiania den 1ste januar 1870:


boende i byens daværende 9 bordeller 64
» på egen hånd 23
tilsammen 87

Man kjender, hvad hoie priser en bordelpige må betale for logis m. m. Samme udgift have vel også de andre piger at udrede. Når dertil regnes et tarveligt beløb for kost og klæder o. s. v., antages det, at enhver af dem må have en indtægt af mindst 200 spd. om året. Men dette gjør en omsætning for de 87 tilsammen af over 17,000 spd.

Politiets ovennævnte bog indeholder nu i 1870 lidt over 500 no. No. 1 blev skreven i 1843. Sidst i 1860 var tallet gået op til omtrent 350. Når tallet siden den tid yderligere er gået op til som sagt 500, så er der altså på 9 år kommet til en 150 no., i gjennemsnit altså mere end 15 for året.

Så mange unge fruentimmer må vi da forestille os jevnt drages ind i dette uliv, hvis udgang fast uforanderlig er en elendighed, som det offentlige fattigvæsen på en eller anden vis må tage sig af.

Men endda må der, efter udsagn af politiets vedkommende, gjøres et meget betydeligt tillæg, både til skjændselspengene og til menneske-offrene, formedelst et ubestemmelig stort antal af løn-skjøger.

Om hin sum af 17,000 og kanske 17,000 til blev skjænket til de værdige fattiges hjælp, så skulde for det første fattigvæsenets budget blive lettet derved, at byrden ved de ruinerede piger faldt bort, og for det andet skulde gaverne dække en væsentlig del af de udgifter, som bleve stående.

Det er dog så, at fattig-spørgsmålet er væsentlig et moralsk spørgsmål.


VII. EFTER OPGAVER FRA MAGISTRATENS KONTOR.

1. Brændevins-trafikken.

a. Salgs- og skjenke-stederne.


§ 147. Efter loven af 6te september 1845 blev der lagt hånd på brændevinstrafikkens ordning i 1846.

Ved udgangen af dette sidstnævnte år var der i byen med dens daværende forstæder (de, som i 1859 bleve indlemmede i byen, men i dette handelsanliggende allerede før hørte sammen med den) ialt følgende brændevinssteder, hvor der kunde skjænkes eller sælges i småt (under 40 potter):

til salg alene 346, til skjænkning tillige 141, ialt 487.

Men kommunebestyrelsen bestemte, at der skulde arbeides hen til, at der kun skulde være 72 brændevins-rettigheder, som jeg tror man kalder dem,hvor der skulde kunne både skjænkes og sælges i småt, og den allerede i samme år pålagte skat bevægede så mange af trafikkens udøvere til at frasige sig retten, at ved begyndelsen af 1847 var antallet kun:

til salg alene 241, til skjænkning tillige 125, ialt 366.

§ 148. Ved yderligere frasigelse og ved dødsfald er nu antallet blevet indskrænket alt siden, som man vil kunne se af tallene for de sidste år:


1854, til salg alene ? til skjænkning tillige ? i alt 155
1855, » » » ? » » » ? » 154
1856, » » » ? » » » ? » 153
1857, » » » ? » » » ? » 150
1858, » » » ? » » » ? » 147
1859, » » » ? » » » ? » 142
1860, » » » ? » » » ? » 139
1861, » » » ? » » » ? » 139
1862, » » » ? » » » ? » 140
1863, » » » ? » » » ? » 138
1864, » » » ? » » » ? » 137
1865, » » » 64 » » » 72 » 136
1866, » » » 63 » » » 71 » 134
1867, » » » 60 » » » 72 » 132
1868, » » » 58 » » » 72 » 130

Når omsider de tilbageværende 58 salgsberettigede ere udgåede, så er det mål nået, som i 1846 blev sat, nemlig at bringe tallet på rettigheder ned til 72.


Til samme tid voxede folkemængden i det nævnte territorium (byen med samt forstæderne) fra 31,703 ved udgangen af 1845 til 61,510 ved udgangen af 1867.

§ 149. I 1868 gjorde et medlem af kommunebestyrelsen motion om, at undskjænknings-stedernes antal skulde formindskes endnu mere.

Dette fremkaldte undersøgelser om den forhåndenværende tilstand, og af en fremstilling fra politiet, dateret 6te juli s. å., hidsætter jeg følgende oplysninger om de 72 skjænke- (og salgs-) rettigheder:


til udsalg alene benyttedes 2  
» beværtning i hoteller 5  
» do. i kafeer og restaurationer for det finere publikum 7  
» do. for middelklassen 4  
  18
i simple skjænkesteder benyttedes resten af rettigheder eller 54
tilsammen 72
Disse 54 simple skjænkesteder vare fordelte således:  
omkring Stortorvet og Nytorvet 15
omkring Jernbanetorvet 8
i nærheden af havnen 8
ved Piperviksbryggen 3
om Vaterlands bro 11
hist og her og mest i byens udkanter (Oslo, Sagene o. s. v.) 9
tilsammen 54

Mod forslaget blev den betragtning gjort gjældende, at om der uden videre blev gjennemført en indskrænkning, hvorved efter den gjældende lov den samlede afgift blev at fordele med lige lodder på færre hænder, så vilde det forøgede skattetryk føles mest for de mindre søgte skjænkesteder i udkanterne, og disse vilde snarest opgives; men dermed vilde igjen følge forøget fristelse til smughandel i de fjerne vidder af byen, hvor politikontrollen ikke kan være så fuldstændig. Allerede nu syntes forholdet at være spændt, idet politisager for ulovligt brændevinssalg havde tiltaget stærkt, så antallet var:


i året 1864 15
» » 1865 25
» » 1866 28
» » 1867 80

b. Trafikkens omsætning.

§ 150. Det skulde være guld værd, om man vidste, hvor mange tønder guld der omsættes i stærke drikke her i vor by, og især om man kunde


danne sig en mening om, hvor meget deraf nydes til upligt, til skade og fordærv.

Reglerne for trafikkens beskatning medføre, at kommunebestyrelsen hvert år har at afgive skjøn om, hvormeget brændevin der sælges i småt eller skjænkes ud. Deraf skal betales en afgift af 4 sk. pr. pot, og denne afgift udredes, som bemærket, med lige andel af alle rettighedshavere, hvad enten deres handel er stor eller liden.


For 1847 lød skjønnet på 500,000 potter
» 1848 » » » 600,000 »
» 1849 » » » 450,000 »
» 1850 » » » 450,000 »
» 1851 » » » 450,000 »
» 1852 » » » 550,000 »
» 1853 » » » 550,000 »
» 1854 » » » 600,000 »
» 1855 » » » 600,000 »
» 1856 » » » 600,000 »
» 1857 » » » 650,000 »
» 1858 » » » 650,000 »
» 1859 » » » 650,000 »*)
» 1860 » » » 650,000 »
» 1861 » » » 650,000 »
» 1862 » » » 650,000 »
» 1863 » » » 650,000 »
» 1864 » » » 650,000 »
» 1865 » » » 650,000 »
» 1866 » » » 750,000 »
» 1867 » » » 750,000 »
» 1868 » » » 750,000 »
» 1869 » » » 750,000 »
» 1870 » » » 800,000 »

På de to-tre første år nær er her en jevn tingenes gang, så man får en forestilling, som at kommunens mænd må føle sig sikre i sin sag.

§ 151. 800,000 potter? solgte i småt efter en pris af 24 sk. potten eller skjænkede ud til en værdi af 36 sk. potten (ifølge priser, som ere vedtagne i en forening mellem rettighedshaverne) ?

Nu vel, lad os sige, at 100,000 potter sælges ud af byen, til bønder o. s. v.,og at resten eller de 700,000 potter gjøres ud til en middelværdi af 30 sk.


*) Man ser, der indtrådte ingen forhøielse i 1859, da dog de gamle forstæder indlemmedes i byen. Årsagen var den allerede antydede, at i denne sag vare forstæderne forenede med byen allerede før. Kun fik Aker kommune en vis andel af afgiften.


potten, så have vi det smukke beløb af 175,000 spd., hvormed kan sammenholdes byens hele fattigudgift for 1868: 132,772 spd. (§ 81).

§ 152. Men ved hint skjøn er at mærke, at pottetallet, som det hele jo skulde rette sig efter, nok er det mindst sikkre, så der ved skjønnets afgivelse vel så meget tages hensyn til afgiftens beløb og hvorvidt det er rimeligt, at rettighedshaverne ville og kunne gå ind på nogen forhøjelse eller kanske må foretrække at sige rettigheden fra sig.

Politiet f.ex., som har daglig anledning til at føle publikum på pulsen i denne sag, kan have det på en følelse, at nu er forholdet spændt til det høieste, så en yderligere forøgelse af skatten vil føre til smughandel. Og et sådant hensyn må respekteres. Nu er der neppe nogen, som ved, om den skat af 26,666 spd. 80 sk., som fremkommer ved beregning efter pottetallet 800,000, i virkeligheden bliver fordelt med 4 sk. potten på dette kvantum, som det er forudsat i loven, eller med 3 sk. eller med 5 sk. på et større eller på et mindre kvantum.


2. Øl-trafikken.


§ 153. Ifølge lov af 18de mai 1860 kan kommune-bestyrelsen sætte en afgift på udsalg og udskjænkning af bayersk øl. Den afgift, som sættes, skal svares af alle trafikkens udøvere, hvad enten deres handel er liden eller stor. Lovens maximum var 50 spd., hvilket maximum endog ved en tillægs-lov af l2te juni 1869 er blevet forhøiet til 100 spd., men her i byen er den bleven sat år efter år til kun 25 spd.

Denne skat har bevirket betydelig aftagen af disse øl-huse, hvis antal var ved begyndelsen af


1861 310
1863 268
1865 229
1868 177

Dels monne det være gået så, at trafikken mere har samlet sig på enkelte søgte steder, dels antages det, at virkelig søgningen til ølhuse har tabt sig noget i de sidste år, på grund af de dårlige tider, med knap fortjeneste for arbeidsklassen.

§ 154. Et simpelt regnestykke viser ellers, at de 177 ølsælgere, som for 1868 skulde betale 25 spd. hver, ialt fik at udrede 4425 spd.

Dette lagt til brændevins-skatten, og vi have en samlet penge på henved 30,000 spd., til lige deling mellem bykassen og fattigkassen.


3. Tillæg til de officielle opgaver.


§ 155. I et af brændevins-skjænkestederne i nærheden af havnen, et sted, som søges af brygge-sjouerne, har værten givet mig en, som det lod til, troværdig forklaring om den sædvansmæssige levemåde med mad og drikkefor en brygge-sjouer, som er ugift og ikke har selvstændigt hjem, så han ikke enten har mad med sig på bryggen eller kan gå hjem til målene.


Jeg gjengiver forklaringen således:


Mål Mad (skilling) Brændevin (skilling) Potøl (skilling)
Før frokost*) - - 1 glas 1
Frokost 1 smørbrød 2 1/4-1/2 pægl, 2 1/4-4 1/2 1 do. 1
Middag 2 tallerkener
kjød-suppe
eller erter 2
kjød 2
potetes 1
brød 0-1
1 dram 3 - - eller 1/2 pægl, - - 4 1/2 1 do. 1/2-1
Eftasværd 1 smørbrød 2 1 dram 2 -3 1 do. 1/2-1
Aftensmad 1 portion
labskous,
lungemos,
eller syltetøy 1
1 smørbrød 1-2
1/2 pægel 4 1/2 1 do. 1/2 -1
Sum 11-13 11 3/4-16 1/2 3 1/2-5
Summa summarum 26 1/4-34 1/2

Kortelig blev også det hele udtrykt så, at i almindelige gode tider, når daglønnen går op i en 60 sk., fortærer en sådan karl for en 30 til 32 sk., og at deri er som regel regnet 131/2 sk. for 11/2 pægl brændevin. Hermed menes ordentlig levemåde, såvidt, at arbeidet forrettes forsvarligt, og der er ikke taget hensyn til extra-nydelse en og anden aften, såsom ved større regnskabsopgjør o. desl.

Til en bemærkning af mig, at der syntes at være lidet mad på spiseseddelen, svaredes, at man muligens kunde have spiist et stykke smørebrød, før man gik hjemmefra om morgenen.

Kaffe spørges aldrig efter af kunderne. Kun nydes en og anden gang tyk melk. En gang om ugen serveres fiskesuppe.

§ 156. Alt dette kan jeg ikke give ud for mere end som sagt, en enkelt værts forklaring.


Men om nu en sådan bryggearbeider havde, hvad man kalder god fortjeneste hele året igjennem (han har det desværre ikke), hvad skat vilde han så betale for sin daglige ration af 1% pægl brændevin?


*) Nemlig før det er tilladt at skjænke brændevin.


Først efter 12 sk. potten til staten, som tager dem hos brænderi-eieren: 41/2 sk.
Dernæst efter 4sk.potten til byen, som tagerdem hos skjænkeværten: 1 1/2 »
tilsammen 6 sk.

for hver dag, hvilket gjør 18 spd. for året.

Det må kaldes en ussel levernåde, hvor brændevin bruges i så stor udstrækning ved siden af maden og tydeligvis for en del istedetfor mad. Det må fremdeles kaldes folk i en ussel stilling, som ere komne i sådan vane. Og disse folk skatteydere? Skatteydere i temmelig stærkt forhold og det på den grund (man hører den idetmindste ofte fremhævet), at de dermed skulle betale på forhånd til den tid, da de kanske falde samfundet til byrde netop formedelst den brændevinsdrik, de skatte for?

Det må ialfald være tilladt at ønske, at de både fik lov til og havde sands for at spare hine 18 spd. til nyttigt brug for dem selv, hvormed de kanske kunde komme i sådan stand, at de ikke skulde behøve offentlig hjælp *).


*) Efterat ovenstående allerede var sat, har en ven af mig forhørt sig om det slags levemåde, som § 155 fremstiller, og hans spiseseddel kan gjengiver så, atder på alle dagenes mål kommer:


Mad for 20 sk.
Brændevin for 14 »
Øl for 3 »
tilsammen 37 sk.

«foruden diverse dramme og potøl til ubestemte tider, hvorover kalkul ei kunde afgives, men ansloges løselig til omtrent 12 sk.»


VIII. EFTER MANGELSGAARDENS*) PROTOKOLLER.


1. Forbemærkning.


§ 157. Som jeg i sin tid begyndte mit studium af de lavere klassers forholde i landet med fanterne, så har det i alle disse år været min tanke og mit ønske, at jeg skulde arbeide mig ind i et særskilt studium af hovedstadens fattigforholde ved ret ofte at besøge Mangelsgaarden og der lære at kjende hvad man kunde kalde gadernes fanter til mindelsen om hine landeveienes.

Det skiller meget i, at jeg har rækket at udføre planen. Hvad jeg har samlet, er kun et skelet af statistiske data; den fylde af personlige iagttagelser mangler, som skulde omgivet skelettet med kjød og blod.

Men disse data meddeler jeg dog, med bevidsthed om, at deres fulde forståelse skulde være som en nøgle til byens fattigvæsens hele historie.

Thi mængden af de folk, som gå ind og ud på Mangelsgaarden, ere sådanne, som loven (fattigloven for byerne § 61) har givet politiet den aldeles usædvanlige myndighed over, at det kan sætte dem i tvang indtil på 6 måneder og uden lov og dom. Det er folk, som ikke lovlig kunne ernære sig af den grund, at de, som loven udtrykker det, «ere hengivne til ørkesløshed og drukkenskab». Med dette deres ulevnet ansees de for at være sunkne så dybt, at de stå udenfor folkeskikken og under almindelig agtelse, så der må være hin politi-myndighed over dem. Formedelst deres sæders slethed ere de komne i en lignende stilling som de, der formedelst forstandsevnernes forvirring heller ikke kunne eller må råde sig selv, og derfor sættes i dårekisten.

Mængden af Mangelsgaardens befolkning udgjør virkelig byens udskud. Det er folk, som skydes ud af det frie samkvem med andre, og som sættes ind, fordi de ikke må gå løse.

På Mangelsgaarden underholdes lemmerne på fattigvæsenets regning (vistnok med tilskud af statskassen, på justitsens vegne), og sandsynligvis går det de fleste af dem så, at efterat politiet har handlet således med dem i nogle år, synke de ned til den grad af sløvhed og jammerlighed, at politiet

*) Lad mig få bruge dette populære navn istedetfor det officielle: Arbeidsanstalten Christian August's Minde, eller Tvangsarbeids-anstalten.

Gården var bygget af eller tilhørte en general Mangelsen; da den så (fra 1819) blev bolig for mennesker, som befandt sig i den yderste mangel, så syntes publikum - det publikum, som mest kom i berørelse med gården -, at det navn, denneallerede havde efter eieren, passede udmærket godt.


ikke engang finder det værd at tugte dem, og da må fattigvæsenet tage sig helt og holdent af dem ved f.ex. at lægge dem ind på et chronisk sygehus eller leie dem ud til forpleining på landet. Men det var dog ikke dette, jeg havde for øie med min yttring om disse menneskers særegne betydning for fattigvæsenets studium. Mere tænkte jeg på, at de moralske smittestoffe, hvis fare viser sig så rædsom i disse enkelte menneskers totale ruin, holde sig ingenlunde inden denne snævre kreds, men svæve idelig om iblandt os, og angribe i en større udstrækning, så en endnu langt talrigere mængde af personer og familier formedelst lettere anfald af samme syge hensættes i en tilstand, hvor de falde fattigvæsenet til byrde.

At forfølge Mangelsgaards-folkets uskjæbne, at efterspore de livsforholde, under hvis indgydelser de ere blevne påvirkede så ulykkeligt, det skulde være det samme som at få øie på og tag i de voldsomste af de nedbrydelsens og ødelæggelsens kræfter inden vort samfund, under hvis eftervirkninger det hele fattigvæsen lider så tungt. Jeg tænker på, hvorledes der i en anden sphære fra enkelt punkt af har udviklet sig som en ny virksomhed, idet de anspændte iagttagelser over cholera-sottens smitsomhed eller spedalskhedens gådefulde natur have ledet til almene hygieiniske studier og reformer.


2. Indsættelsernes art og hyppighed.


§ 158. Ofte bliver en og samme person indsat mere end en gang i samme år. Det virkelige person-tal er altså ikke så stort som indsættelsernes antal.

Alligevel har det sin interesse at se, hvor mange indsættelser der falder på hvert år, således:



1853 451 1859 643 1864 870
1854 404 1860 835 1865 984
1855 419 1861 783 1866 958
1856 447 1862 671 1867 1109
1857 454 1863 811 1868 1058
1858 462        

§ 159. Jeg deler i et sexårigt tidsrum, før de gamle forstæders indlem-

melse i byen 1859, og to femårige tidsrum, efter det vendepunkt. Jeg tager fremdeles det årlige middeltal af indsættelser i tidsrummene, og regner dem op efter deres årsager og foranledninger, således:


  1853-1858 1859-1863 1864-1868
I. Indsatte af politiet for drukkenskab og ørkesløshed (fattigl. § 61) 289 418 722
II. do. do. ifølge dom for betleri (fattigl. § 59) 17 12 8
III. do. do. som hjælpeløse, der selv begjære dette slags hjælp, samt som
fremmede og mod refusion af hjemstavns-kommunerne
18 59 40
IV. do. do. som nærmest foranstående, men Christiania tilhørende 31 89 39
V. indsatte af fattigkommissionen eller fattigforstanderne (fattigl. § 56, 57 og 62) 15 80 66
VI. do. midlertidig af fattigforstanderne, indtil de kunne blive bortleiede 4 1 -
VII. do. do. som husvilde 7 7 4
VIII.indsatte til observation af lægen samt som veneriske - 12 2
IX. indtagne af anstaltens forstander - - 4
X. indsatte efter rekvisition fra fremmede kommuner 55 56 62
XI. do. efter stifts- eller amts-resolutioner for at optjene opfostringsbidrag 4 15 49
Sum 440 749 996

§ 160. Ved nedenstående sammenstilling med byens folkemængde vil det være rettest at udelade kl. X, som aldeles ikke vedkommende byen, og kl. XI, som ialfald for en del består af fremmede, og hvis tal desuden er så betydelig forøget i sidste tidsrum på grund af forandring i lovgivningen. Tallene for folkemængden hentes fra tabellen i § 122.



År Middeltal for
indsættelser
Middeltal for
folkemængde
Indsatte pr. 100
af folkem.

1853-58 381 31,794 1,2
1859-63 678 49,536 1,4
1864-68 885 58,495 1,5

Hyppigheden er altså tiltaget som fra 1,2 til 1,4 og til 1,5.

§ 161 Vi kunne på samme måde beregne hyppigheden særskilt for kl. I, den hovedsagelige klasse, og finde, at for hver 100 af byens befolkning var indsat af politiet efter fattiglovens § 61:


i årene 1853-58 0,9
» » 1859-63 0,8
» » 1856-68 1,2.

3. Fortsættelse. Indsættelser af remmede og af byesbørn.




§ 162. Leilighedsvis er det allerede ved en del af indsættelserne kommet tilsyne, at de angik personer, som ikke hørte hjemme i byen. En særskilt optælling efter hjemstavnen giver følgende tal:


  1853-1858 1859-1863 1864-1868
Hjemmehørende i byen 235 487 677
Fremmede 205 262 319

Sum 440 749 996

Uden nærmere beregning sees det strax på tallene, at tilvæxten har været størst på deres side, som hørte hjemme i byen.

§ 163. Her interessere de indsættelser mest, som angik byens egne folk, de hjemmehørende. Det er dels byesbørn, dels indflyttede, som have boet i byen længe nok for at vinde hjemstavnsret. En optælling efter fødestedet giver følgende tal:


  1853-1858 1859-1863 1864-1868
Christiania by 82 166 247
Landdistrikterne 119 265 323
Andre byer 32 48 88
Udlandet 2 8 19
Sum 235 487 677
Forholdet beregnet procentvis:
Christiania by 35 34 36
Landdistrikterne 51 54 48
Andre byer 13 10 13
Udlandet 1 2 3
Sum 100 100 100

Disse tal ere meget tilfredsstillende, forsåvidt som de vise et mærkeligt konstant forhold, f.ex. det, at der fra tidsrum til tidsrum er mellem 34 og 36 procent byesbørn.


§ 164. Men nu stiller jeg ovenstående procent-tal for det tredie tidsrum sammen med de tilsvarende procent-beregninger for de hjemmehørende understøttede fattige (§ 63) og for hele byens selvstændige befolkning eller de såkaldte hovedpersoner (§ 102), således:



Fødested Indsættelser, 1864-68 Understøttede fattige 1868 Befolkningens hovedpers. 1868
Christiania by 36 24 26
Landdistrikterne 48 59 50
Andre byer 13 12 17
Udlandet 3 5 7
Sum 100 100 100

Her er det en for by-følelsen hel pinlig iagttagelse, at byesbørnene skulle være dem, som give anledning til forholdsvis flere indsættelser, end man skulde ventet efter forholdet blandt de fattige eller blandt hele befolkningens hovedpersoner; thi 36 af 100 er en god del mere end 24 eller 26 af 100.

Dette samme har jeg også været inde N. og brudt mit hoved med i min ovenfor citerede af handling «Om Piperviken og Ruseløkbakken», side 123 fig. For tiden vover jeg ikke nogen bestemt formening om tingen, udtaler kun ønsket om, at spørgsmålet engang måtte blive sikkrere besvaret ved en nominativ tælling, som vil kunne opvise forholdet med selve personerne, istedetfor at vi her kun have seet forholdet med indsættelser*).

§ 165. Inden jeg forlader dette punkt, skal jeg kun hidsætte en yderligere forklaring om dem, som i § 163 bleve opførte under kinddistrikterne. Fødestedet kan nærmere angives således:



Sted 1853-1858 1859-1863 1864-1868

Smaalenenes amt 6 24 34
Akershus do 59 133 146
Hedemarkens do. 18 49 59
Christians do. 17 26 32
Buskeruds do. 15 22 38
andre amter og stedet ubekjendt 4 11 14

Sum 119 265 323

Med tallene for sidste tidsrum kan man sammenholde visse tal i tabellen § 114 (4de rubrik), og man finder da, at for hvert 100 indflyttede hovedpersoner fra vedkommende egne havde følgende indsættelser i Mangelsgaarden fundet sted:

*) Af en lignende interesse skulde det også være at få nominative tællinger om forbryderne.

Man skulde endelig komme efter, om der virkelig er noget i en yttring af en håndværksmester, som jeg anførte i den nys citerede afhandling, side 123. Vi talte om, hvor der vel blev af byens opvoxne gutter af arbeidsklassen, som så sjeldenkom i håndværkslære, og han mente efter sin erindring om dem, han kjendte (han var selv et byesbarn), at de enten kom på tugthuset eller slaveriet eller i bedste fald gik på fiskebryggen og slang; «jeg har - sluttede han - rigtig tidtundret på, hvor bedrøveligt det er gået med de fleste». Rigtigheden af denne yttring er ikke bleven modbevist ved Mangelsgaardens tal.

Oplysningerne i § 140 om de mange unge forbrydere (hvis ungdom tyder på Christiania som deres fødested) stemme kun altfor godt med forholdet på Mangelsgaarden.

Smaalenenes amt 3,0
Akershus do. 3,2
Hedemarkens do. 2,7
Christians do. 2,3
Buskeruds do. 2,9
alle andre amter 1,2

4. Fortsættelse. Indsættelserne efter månederne i året.



§ 166. For tidsrummet 1864-68 (§ 159) faldt indsættelserne således på årets 12 måneder:


  Årligt middeltal af indsættelser
Alle klasser Særskilt kl. I (§ 159)
Januar 71 52
Februar 69 51
Marts 80 62
April 83 59
Mai 88 51
Juni 62 38
Juli 71 50
August 79 53
September 78 60
Oktober 108 80
November 106 82
December 101 84
Sum 996 722

Gangen i bevægelsen er tydelig den, at de folk, som politiet må bruge sin myndighed over (kl. I), især befindes at være hjælpeløse ud på høsten, de indsættes mest da og for så lang tid, at de have hus og forsørgelse for vinteren. Ud over våren begynde de at slippe ud igjen; men det er endnu koldt derude, og sjou-arbeidet er ikke rigtig begyndt, hvorfor nogle af dem igjen må sættes ind for en kortere tid. Om sommeren, da der er hus i hver busk, kunne disse folk klare sig så nogenlunde, og det træffer da sjeldnere, at politiet må skride ind mod dem.

Det er forholdet i denne overveiende talrigste klasse, som væsentlig bestemmer det indbyrdes forhold mellem tallene i den forreste række.


150.

5. Personerne selv.


§ 167. Som det allerede er bemærket, er der ikke så mange personer, som der er indsættelser i løbet af et år.

Men for bedømmelsen af tilstanden blandt fattigbefolkningen er det netop af interesse at vide, hvor mange mennesker det er, som ere sunkne ned i denne tilstand af yderlig usselhed.

Det er desuden den interesse ved, at størstedelen af Mangelsgaardens lemmer danne et tillæg til det store fattigtal af 11,244, som er anført i § 5, noget, som der allerede blev hentydet til i nævnte §.


Nu vel, for årene fra 1864-68 (samt 1869) har jeg tællinger, som ere lagte an pa at angive selve personerne, uafhængig af indsættelserne, således:


  Mænd Kvinder  
Gifte Ugifte Gifte Ugifte Sum
1864 455 133 588
1865 471 145 616
1866 69 458 5 143 675
1867 90 334 24 102 550
1868 136 471 27 141 775
           
1869 97 453 25 192 767

For 1868, som jo er det år, om hvilket hele denne afhandling bevæger sig, skal jeg desuden meddele de samme tal ordnede efter samme klasse-inddeling som i § 159, således:


  Mænd Kvinder Sum
Gifte Ugifte Gifte Ugifte  
I. Indsatte af politiet 59 362 16 97 534
II. Dømte for betleri 2 1 - 3 6
III. Hjælpeløse, fremmede 5 27 2 6 40
IV. Do. byen tilhørende 6 15 5 6 32
V. Indsatte af fattigkommissionen 4 20 3 16 43
VI. Do. af fattigforstanderne - - - - -
VII. Do. som husvilde - - - - -
VIII. Til observation af lægen - - - - -
IX. Indtagne af anst. forstander - - - - -
X. Efter rekvisition fra fremmede kommuner 30 26 1 13 70
XI. For at optjene opfostringsbid. 30 20 - - 50
Sum 136 471 27 141 775

Trække vi fra 120 for de to sidste klasser, som ganske eller godt som ganske vare byen uvedkommende, have vi altså igjen en 650 personer, som hørte byen til eller dog havde bolig eller ophold der.

Mændene dannede det ulige større antal, og både på mændenes og kvindernes side var der få gifte personer, et træk, som vidner tydeligt om den yderlige usselhed blandt disse folk: de have så såre lidet nået op til bus-livets lykke, til ægtestandens værdighed. Navnlig de af politiet indsatte må vi tænke os som en hob af forkomne drukkenbolte og skjøger.

§ 168. En kapital oplysning til bedømmelsen af disse samfundets anomalier vilde det være, om vi for en årrække havde specielle opgaver over dem, som kom ind på Mangelsgaarden for første gang. Der er nemlig en fast stok af tvangslemmer, som halvt om halvt indrette sig på at tilbringe vinteren her; politiet kjender dem, og det er næsten som en gjensidig overenskomst, når de om høsten lade sig finde og gribe for at sættes i tvangen.

Hvor stor del af byens 650 Mangelsgaardslemmer (forrige §) hører vel til denne faste og, som det synes, uforbederlige stok? hvor mange gå hvert år ud for bestandig formedelst dødsfald? hvor stort må altså det nye tilskud være for året, når tallet skal holde sig? hvor lang tid tager det, inden den hele stok er fornyet, eller hvor længe varer en Mangelsgaards-generation?

Se, det skulde vi få nogenlunde begreb om, dersom vi havde hin ønskede oplysning.

Men først i den seneste tid ere protokollerne indrettede på at meddele dette, så jeg nu kun kan anføre nedenstående tal for 1869:

Indsat i Mangelsgaarden, som i § 167 anført, ialt .........767;

deraf for første gang . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 347,

nemlig:


  Mænd Kvinder Sum
Gifte Ugifte Gifte Ugifte  
15-20 år gamle - 28 - 18 46
20-30 » » 1 60 1 56 118
30-40 » » 15 30 3 11 59
40-50 » » 23 25 9 7 64
50-60 » » 11 18 2 4 35
60-70 » » 3 6 1 1 11
70-80 » » 1 8 1 4 14
Sum 54 175 17 101 347

Selv havde jeg ikke ventet, at første gangs lemmer skulde udgjøre en så stor del af selskabet, og jeg formoder endnu, at om vi i disse tal havde kunnet udskille de rent fremmede (kl. X og XI), skulde det for de andres vedkommende vise sig, at årets nye ikke vare stort flere, end at de kunne ansees som det blivende tilskud til den faste stok.


6. Slutningsbemerkning.


§ 169. For en 11,2 år siden kom en voxen tatergut til mig og begjærede min hjælp til at blive underviist og konfirmeret o. s. v. Jeg fandt, at han først og fremst burde vise sin villighed ved at søge og tage arbeide, og da det på den tid af året ikke var let at finde frit arbeide, foreslog jeg ham for det første at lade sig optage på Mangelsgaarden. Han gik ind på det, jeg fulgte ham ned, og vi ringede på porten; men der fik vi høre, at forstanderen ikke var tilstede. Vi bleve stående nogle sekunder for at gjøre aftale om at komme igjen da i det samme anstaltens præst kom til. Jeg fortalte ham om planen. «Nei, var hans indstændige ord, gutten må ikke ind der!» «Hvorfor ikke?» «Han kommer der i selskab med de allerværste mennesker». «Men han har jo selv levet det værste liv derude mellem fante-følgerne!» Nei, præsten blev ved sit, tilbød selv at søge efter logis og arbeide, og fik sin villie frem. At gutten nogle uger efter skuffede os begge og fante-gik, hører egentlig ikke hid, uden forsåvidt det viser, at virkelig fante-vanerne sad i ham. Men nu peger jeg på dette alvorlige, at et hus, som dets egen præst har måttet skildre så overmåde ufordelagtigt, er blevet i løbet af et år benyttet som tilholdssted for ikke mindre end 46 gutter og piger under 20 år, som ikke havde været der før.

Hvilket ulykkeligt liv de stakkels unge mennesker allerede må have levet, hvilket usaligt liv de nu synes at være indviede til!

§ 170. I sidst afvigte vinter vakte det opmærksomhed og uvillie, at der på en gang klagedes over arbeidsløshed i byen og at der befandtes så få af byens arbeidere ude på Christiania - Drammen jernbane-linie. Men i de dage sad en 2-300 mænd på Mangelsgaarden - mest folk i ung og arbeidsføralder; de burde siddet med muntert arbeide derude, som frie mænd, istedetfor at de - man kan sige halv frivillig havde tyet til de varme rum indenfor tvangsanstaltens port, ligesom flygtende for brændevinet og for sulten og kulden.

Om Mangelsgården slet ikke var? Der er andre byer, som hjælpe sig foruden slige anstalter, eller hvor søgningen til dem ikke på langt nær er så stor. Om altså anstalten ikke var? eller om politiet ikke engang havde hin myndighed til at sætte folk ind så letvindt? Vilde vi da blive belæmret af tyve og røvere? Eller vilde vi få se det syn, at folk lå og van-smægtede på gaden, arbeidsføre folk og derfor uden hjælp af fattigvæsenet?

§ 171. Jeg tror, at Mangelsgaarden under sin dygtige bestyrelse og for-stander er en mønster-anstalt i sit slags. Men det er dette slags, som volder en pinlig tvivl. Mangelsgaarden og dens stærke benyttelse er kanske en nødvendighed; men det er da just dette, som er mig det overmåde pinlige!

Sagen er vist vanskelig. At drive det dertil, at politiet ikke behøvede at sætte ind mere end halvdelen, turde vise sig at være det samme som at forbedre hele byens tilstand og reducere fattigvæsenet til det halve. Men derfor skulde da Mangelsgaarden stadig stå os for tanken, og fra alle sider skulde vi stræbe hen til en nedsættelse i det tilskud af menneske-sjæle, den kræver for året*).


*) Om kommunens tilskud i penge, se tabellen til § 81. Statskassens tilskud (af Delinkventfondet) 14 skill. pr. dag for dem, som ere indsatte efter fattiglovens § 61 og 59, dreier sig om 7000 spd. firlig, deraf en 6000 spd. for personer fra selvebyen og resten for personer fra fremmede kommuner.


IX. BERETNING OM FATTIGFORSØRGELSEN INDEN «FEMTE DISTRIKT».

1. Indledning.

§ 172. I anmærknings-rubrikken til de schemaer, som jeg omtalte i § 2, og som fattigforstanderne have udfyldt, kan jeg finde f.ex. følgende skildring af en bryggesjouer med kone og 5 børn:

«En ussel familie. Konen sidder på stads og sender sit barn på betleri. Manden opgav et sikkert arbeide (på destillations-fabrik) for at rangle om og være sin egen herre. Yderlig elendigt.»

Men et modstykke finder jeg blandt oplysningerne om en netop afdød gammel enke:

«En ved Sagene almindelig kjendt og yndet person. Hendes kvikhed, humør, vittige indfald, venlighed og munterhed gjorde, at mange flokkede sig om hende, medens hendes mange gamle viser og historier, navnlig fra krigens tid, lokkede andre. Hun var derhos under sine langvarige lidelser gudhengiven, og fandt navnlig glæde og trøst i at høre evangeliet om den rige og fattige mand. Nu dækker jorden en from sjæl og en stor begavelse.»

Hvem favner den store afstand mellem disse to billeder? Men så stor afstanden end er, så er rummet dog tæt udfyldt med den række af personer og familier, som vore tal have beskjæftiget sig med - en verden af ulige karakterer og vexlende livs-omstændigheder.

Tallene lade os ligesom skue rækker af mennesker på langt hold, så fjernt, at ansigts-trækkene og personlighederne svinde for synet. Hvem kan sympathisere med de fattige på denne måde? og hvem kan ane, hvad omtanke og iver der har været virksom hos de mænd, som have havt med disse mange sjæle at gjøre? Og hvem drømmer vel om, at der kanske også har været nogen medfølelse såvel med de fattige som med fattigvæsenets kommissærer og funktionærer - under selve dette tålmodigheds-arbeide at samle de mange tal og stille dem op i de overskuelige rader?

Nu vel, jeg har naturligvis været mig bevidst, hvor meget den statistiske fremstilling i læsbarhed står tilbage for fortællingen og skildringen, og jeg har været fuldt opmærksom på, hvad der kunde vindes for forståelsen af vort emne, om nogen vilde offre sig for et mere indtrængende studium af det folkeliv i vor by, som rører sig bag mine tal, eller om mænd, som i årevis have havt forretningsmæssig befatning med fattigvæsenet, vilde meddele noget af deres erfaringer.

Jeg kunde ønske at se en nogenlunde udførlig statistisk redegjørelse


om Christiania .fattigvæsen trykt år for år, og jeg vilde kalde det heldigt, om hvert års beretning kunde ledsages af en noget fyldigere fremstilling om snart et punkt, snart et andet, så man lærte mere og mere af selve livet i disse kredse at kjende.

Men vil man så fortænke mig i, at jeg nu indtager helt og holdent en beretning, som jeg har modtaget af en af fattigforstanderne, hr. Anker? Hr. Anker har med de mange udsatte og bortleiede at gjøre i det så-kaldte «femte distrikt», som jeg omtalte i § 71. Jeg søgte hanl personlig for at få høre lidt om de hundreder af børn og gamle, som befinde sig i denne eiendommelige stilling; jeg vilde vide lidt om, hvordan de artede sig, hvordan forhold der udviklede sig mellem dem og pleieforældrene, om de fremmede virkelig kunde finde sig som hjemme i disse kunstige pleiehjem. Det ene tog det andet, der voxede flere og flere spørgsmål frem hos mig, og fattigforstanderen gik det så, at de mange erindringer fra hans allerede treårige virksomhed ligesom stimlede sammen og trængte på. Der blev ikke rum for alt i en times samtale, og hr. Anker foretrak selv at få tidsfristfor at fremstille sagens historie i sammenhæng og orden. I § 75 kunde jeg derfor allerede hentyde til et løfte af ham, nu kan jeg takke ham for det indfriede løfte. Selv har jeg lært meget af hans beretning, gjort mangt et kjært indblik i forholde, som jeg aldrig lærer fonneget om; jeg har fået en behagelig forestilling om den omhu, som råder inden vort fattigvæsens bestyrelse, og det har glædet mig at se talende vidnesbyrd om retskaffen tænkemåde blandt de almuesfolk omkring i bygdene, som åbne sine huse for de ofte så besværlige vanføre og gamle eller de forsømte og vanartede børn, som Christiania sender fra sig; disse pleiefamilier ere naturligvis folk i tarvelige kår, siden de kunne se en vinding i den beundringsværdig ringe godtgjørelse, for hvilken de påtage sig dette uhygge og besvær, som det ofte må kaldes.


2. Foreløbig statistisk oversigt, for 1869.


 § 173. Før jeg meddeler selve beretningen, skal jeg give et kort uddrag af en vidtløftig tabel, som ledsager den.

I 1868 forsørgedes i 5te distrikt ifølge § 73 ialt 939 personer;

i 1869 var antallet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .938 >> .

Om disse 938 gives sådanne oplysninger angående alder og kjøn m. m.:


  Mandkjøn Kvindekjøn Sum
Børn, ikke vanartede 266 288 554
vanartede 61 29 90
Voxne, ikke aldeles arbeidsudygtige 34 33 67
aldeles arbeidsudygtige 89 80 169
Sindssyge, mindre urolige 14 23 37
mere urolige 9 10 19
Oplysning mangler om 2 2
tilsammen 938

Angående de vanartede bemærkes, at ialt 46 gutter og piger ere blevne forbedrede.

Betræffende opholdsstedet oplyses, at der var indsat:


i selve Christiania 277
udenfor byen 661
tilsammen 938


Udenfor byen vare de fleste pleiehjem i nærliggende landsbygder og hovedsagelig i efternævnte bygder:


i Vestre Aker 32 personer
i Østre do. 94 »
i Asker og Bærum 46 »
i Nedre Romerikes fogderi 120 »
i Øvre Romerikes do. 211 »

Pleieforældrene og pleiehjemmene vare:

i Christiania Børn Voxne Sindssyge Sum
Eugenias stiftelse for 1 - - 1
Pleiestiftelsen for småbørn » 3 - - 3
Blinde- og døvstum-institut » 1 1 - 2
Håndværkere » 71 13 7 91
Huseiere » 6 1 - 7
Arbeidere » 94 13 7 114
Bestillingsmænd » 43 9 5 57
Handelsborgere » 2 - - 2
tilsammen for 221 37 19 277
udenfor Christiania        
Gårdbrugere for 159 71 28 258
Selveiere » 88 63 1 152
Husmænd » 52 34 5 91
Håndværkere » 62 13 1 76
Huseiere » 6 2 - 8
Arbeidere » 31 3 1 35
Bestillingsmænd » 27 12 1 40
Handelsborgere » - 1 - 1
tilsammen for 425 199 37 661

3. Exempel fra en landsbygd.


§ 174. Et bilag, som påberåbes i slutningen af hr. Ankers beretning, giver så interessante oplysninger om huslivet i en af vore landsbygder, at jeg tror det vil glæde flere end mig at se dem.

De gjælde Serum præstegjæld i Nedre Romerike. Forhindret fra selv at visitere hos de derværende pleieforældre, havde fattigforstanderen forfattet en liste over de indsatte og deres pleiehjem og formået hr. pastor v. d. Lippe til at undersøge forholdene og afgive sin erklæring for hvert enkelt hus.

Det er disse erklæringer om pleieforældrene, som jeg her anfører:



1. Kjender ikke dette hus; men efter pålidelige folks vidnesbyrd er der grund til at tro, at det er meget brave og ordentlige folk. Denne bemærkning gjentages i 5 andre tilfælde.
2. En meget kristeligsindet og elskværdig kone (enke).
3. En meget brav, kristeligsindet mand, et udmærket hus. Denne bemærkning gjentages i 3 andre tilfælde.
4. Et meget ordentligt hus. Deres egne børn ere særdeles vel opdragne.
5. Et meget ordentligt hus.
6.Som første bemærkning. Forresten er mandens økonomiske stilling ikke videre rar.
7. En meget brav, kristeligsindet mand.
8. Et særdeles ordentligt hus.
9.Jeg kjender det jo ikke så nøie, da jeg kun nogle få gange har været der; det er vist nok så ordentlige folk.
10. Et ordentligt hus.
11. Vistnok et ordentligt hus.
12. Et udmærket hus.
13. Et ordentligt hus - har jeg grund til at tro.
14. Et meget ordentligt hus.
15. Vides ikke ret, men grund til at tro, at det er ordentlige folk.
16. Et meget ordentligt hus.
17. Et ordentligt hus.
18.Vistnok meget snille folk; men deres formuesforfatning er dårlig, og det er neppe noget heldigt sted for dette træge barn.
19. En meget flink kone.
20.Konen er brav og holder vistnok sit hus ordentligt; men manden drikker. Dog er han nok lidet hjemme.
21. En udmærket kone.
22. Jeg kjender dem slet ikke; men det skal være et ordentligt hus.
23. Vistnok et meget ordentligt hus.

4. Fattigforstander Ankers beretning.


§ 175. Den i § 172 omtalte beretning, som er dateret 28de april 1870, lader jeg nu følge, således:


(a. Forord.)


«Idet jeg herved giver mig den ære til brug for den ved repræsentantbeslutning af 9de september 1868 nedsatte kommitte at oversende de oplysninger - statistiske og andre angående Christiania fattigvæsens udsatte børn, sindssyge samt gamle, syge og vanføre, som jeg indtil nu kan råde over, må jeg desværre medskikke den bemærkning, at jeg, dels på grund af svaghed efter en langvarig sygdom, dels, og det fornemmelig, på grund af, at jeg ikke har været ansat ved fattigvæsenet længere end 3 år og deraf blot 2 år som forstander for det med sine bevægelige grændser i uegentlig forstand såkaldte 5te distrikt, af mangel på tilstrækkelig erfaring endnu ikke kan udtale mig med den grundighed, som ønskeligt kunde være om den gren af fattigvæsenet, der er mig betroet.»


(b. Fordeling på by og land.)


«Af de medfølgende tabeller*) vil det sees, at Christianias såkaldte 5te fattigdistrikt foruden Christiania by for tiden omfatter 55 præstegjælde, byer og ladesteder. I begyndelsen af min virksomhed som forstander var jeg tilbøielig til at søge dette vidtløftige «distrikt» såvidt muligt indskrænket; men jeg måtte snart bryde med denne tilbøjelighed, da jeg fandt, at udsættelserne ikke mindre af børn end af sindssyge samt gamle, syge og vanføre vilde komme til at lide derved, idet mange gode tilbud måtte afslåes, dersom hensynet til opfostrings- eller forpleiningsstedets fjerne afstand fra vor by skulde tillægges nogen afgjørende vægt. Noget hensyn må der dog for inspektionens skyld selvfølgelig tages såvel til stedets afstand som til, at adgangen til og forbindelsen med samme ikke er altfor tungvindt.»


(c. Visitationer.)


«Jeg foretager nemlig inspektionsreiser, såofte mine kontorforretninger tillade det. I 1869 har jeg således i månederne januar, februar, april, mai, juni, juli, august og september tilseet de udsatte i østre og vestre Aker, Skedsmo (Lørenskogen), Gjerdrum, Ullensaker, Nannestad, Eidsvold, Oppegaard, Aas, Haabøl og Kraakstad. Senere har jeg dels ved forretninger, dels ved sygdom været forhindret fra at reise. Min reiserute pleier jeg at indrette således, at jeg kan være tilbage til mandag og tirsdag, hvilke dage mit kontor altid er åbent. Det er også på disse samme dage, betalingen for de udsatte hæves på kassererkontoret. Bortseet fra flytnings- og døds-tilfælde foregår dog udbetalingen af den betingede godtgjørelse kvartaliter, nemlig hver mandag og tirsdag i den første halvdel af månederne januar, april, juli og oktober, og i den sidste halvdel af marts, juni, september og december. Forøvrigt har jeg for fosterforældrenes og pleiefolkenes bekvem-


*) Benyttede i uddrag i § 173 ovenfor.


meligheds skyld ordnet det således, at jeg for en ikke ringe del tilstiller dem den omforenede godtgjørelse pr. post. I flytnings-tilfælde stopper jeg kontrabogen og anviser ingen udbetaling, førend jeg har sikkret mig, at angjældende er eller bliver forsynet med tilstrækkelige klæder. Undlader vedkommende fosterforældre dette, afholder jeg en del af godtgjørelsen til bestridelse af den deraf følgende udgift. I begyndelsen vakte denne min fremgangsmåde megen misnøie, idet man søgte at gjøre den mening gjældende, at man ikke var forpligtet til at sørge for, at vedkommende udsatte var iført bedre klæder ved afrejsen end ved ankomsten, men, efterat man har seet, at jeg med bestemthed fastholder denne regel, ser jeg ikke andet, end at man finder sig deri.»


(d. Opfostrings-børnene.)



«Hvad nu opfostringsbørnenes udsættelse eller anbringelse angår, da ere mine bestræbelser først og fremst rettede hen på at søge børnene anbragte i familier, der have et godt ord for gudsfrygt og moralitet, og blandt disse især i sådanne, om hvilke det kan antages, at de ikke uden tvingende grundeville skille sig ved børnene, førend de ere konfirmerede, og førend de, dersom de efter konfirmationen ikke se sig istand til at beholde dem Længere, have sørget for at få dem anbragte i en eller anden levevei eller tjeneste. I tilfælde, hvor fosterforældrene af ligegyldighed eller forsømmelighed have undladt dette, er jeg stundom kommet i ikke ringe forlegenhed, og har desværre ikke altid kunnet spare fattigvæsenet for udgifter. Thi det er at mærke, at de fosterforældre, som vise ligegyldighed med at få sit konfirmerede pleiebarn anbragt til en livsstilling, og som derfor have været aldeles uvillige til at beholde det længere uden betaling, også i almindelighed vise sig at have været mindre samvittighedsfulde opdragere. Men barnets mangelfulde opdragelse vanskeliggjør selvfølgeligt i forstærket grad dets anbringelse i en levevei, hvorigjennem der kunde åbne sig udsigter for dets fremtid.

Hin ligegyldighed for fosterbørnenes fremtid har jeg dog sjeldnere fore-fundet hos de fosterforældre, der have modtaget børnene direkte af fattig-væsenet, og næsten aldrig hos dem, der have modtaget børnene som spæd-børn. Jeg kan derfor neppe med for stærkt eftertryk betone vigtigheden af, at barnets første anbringelse eller udsættelse sker efter virkelig grundig undersøgelse og moden overveielse, idet en heldig første anbringelse må ansees for noget mere end et gunstigt varsel for dets fremtid.

Indseende det udviklingen forkvaklende, det fordærvelige i de idelige flytninger må jeg derfor, for at et barns anbringelse skal tilfredsstille mig, føle mig sikker på, at jeg har skaffet vedkommende barn et blivende sted, og ikke det alene, men et hjem, ikke med stedforældre i dette ords forhadte betydning, men med foresatte eller opdragere, der i sandhed og virkelighed ville være det i forældres sted. At velanbefalede børnløse familier i særegen grad må lægge beslag på min opmærksomhed, siger sig selv. På mine inspektionsreiser sørger jeg derfor at få. sådanne opspurgte, og mine henvendelser til sådanne have hverken været forgjæves eller uheldige i sine følger. Tvertimod er det med stor tilfredsstillelse jeg kan meddele, at jeg ikke er vidende om noget tilfælde, hvor folk, der ere blevne fosterforældre ikke ved deres henvendelse til mig, men ved min henvendelse til dem, enten selv have opsagt de dem betroede børn, eller ere blevne befundne uskikkede til at være opdragere.

Forholdet mellem de udsatte børn og fosterforældrene må jeg i det hele taget erklære for særdeles tilfredsstillende. Når jeg efter en nøktern og omhyggelig granskning af forholdet ser mig istand til at erklære, at børnene i almindelighed omfattes med sand fader- og moder-kjærlighed af deres fosterforældre, da håber jeg, at sagens betydning vil fritage mig for den mis-tanke, at lysten til at sige smukke eller behagelige ting skulde have bragt denne min erklæring til at flyde ud af pennen. At denne min opfatning er rigtig, lader sig vistnok ikke godtgjøre med tal eller juridiske bevismidler; dens rigtighed kan kun erkjendes af dem, der have anledning til at see med egne øine og forøvrigt ere i besiddelse af de fornødne betingelser til at dømme i sager af sådan beskaffenhed. Ikke destomindre tror jeg at kunne anføre fosterforældrenes eftergivenhed ligeoverfor fattigvæsenets fordring om nedsættelse af den årlige godtgjørelse som et mærke, der tyder på, at jeg ikke kan have taget så ganske feil i min opfatning. Nedsættelsen af godtgjørelsen foregår ordentligvis hvertandet år, og under de derved foranledigede forhandlinger hører man endog ikke så ganske sjeldent yttringer omtrent som så: «Om så forstanderen vilde tage hele godtgjørelsen fra os, ville vi dog ikke forlade et barn, der er bleven os så kjært».

Men også børnene omfatte forsterforældrene med oprigtig kjærlighed, som ikke sjeldent kommer tilsyne, når flytning enten på grund af uovervindelige hindringer er bleven nødvendige, eller når den blot synes at true. Mangen rørende scene har jeg i deslige tilfælde været vidne til, hvorunder barnet med den barnlige kjærligheds hele inderlighed har bønfaldt «far»

og «mor»fosterfaderen er i almindelighed tilstede, når det gjælder

gutter, og fostermoderen, når det gjælder piger om at få lov til at blive med «hjem» igjen. Hvor jeg mener at kunne forsvare det, optræder jeg da som det bønfaldende og grædende barns talsmand, og resultatet bliver da ikke sjelden, at fosterforældrene udbryde: «ja, kom du og følg med mig hjem igjen, bliver der mad til os andre, så bliver der nok mad til dig med», - og så bliver der ikke tale om den ringe godtgjørelse, som ofte end yder-ligere bliver nedsat.

Som et bevis på, hvor stærk den gjensidige kjærlighed mellem foster-forældrene og fosterbarnet kan blive, må det være mig tilladt at anføre et exempel fra en af mine første reiser. Jeg befandt mig på en husmands-plads, hvor der var indsat en 12 a 13 år gammel pige. Af gårdmanden, hos hvem ieg havde søgt oplysninger om familien på pladsen, havde jeg fået det råd at flytte pigen, da familien hensad i meget små kår, skjønt intet var at udsætte på dens forhold forøvrigt. Jeg tilkjendegav da uden videre den tilstedeværende fostermoder - pigen var ude på marken i arbeide -, at jeg agtede at flytte barnet. Men den dybe bedrøvelse, som ved efter-retningen herom afprægede sig i hendes ansigt, formår jeg ikke at beskrive. Jeg begav mig derefter hen til pigen, sagde hende mit ærinde og fremkaldte - ikke glæde over udsigten til at hun kunde komme til at leve under gunstigere forhold, men den samme dybe sorg som hos fostermoderen. Det hjalp ikke, at jeg søgte at gjøre hende begribeligt, at det var hendes fordel, jeg havde for oie. Ivrigt og i rappe ordelag forsikkrede hun mig, at hun foretrak at dele smulerne med disse fattige folk, der vare blevne hende så kjære, fremfor at sidde ved et bedre dækket bord, «og desuden», så omtrent yttrede hun sig, «lider jeg slet ikke nogen nød, vel have vi ingen ko, men så have vi en gjed, og gjedemelk smager mig nokså godt». Var jeg endnu ikke overvunden, så måtte jeg blive det ved at være vidne til den i sandhed rørende samtale, som senere fandt sted mellem hende og foster-moderen om flytningen. Jeg glemmer aldrig den kjærlighed og ømhed, hvormed de betragtede hinanden, medens de ved den truende skilsmisse fremkaldte tårer trillede ned af deres kinder. Men var deres sorg stor, blev glæden heller ikke mindre, da de mærkede, at jeg gav tabt. At denne pige fik et godt skudsmål af fosterforældrene for flid, raskhed og dygtighed i sit arbeide, kan man nok tænke sig. Det glæder mig at kunne tilføje, at pigen ved den påfølgende examination - på mine inspektionsreiser examinerer jeg nemlig børnene i børnelærdommen -røbede mer end almindelig gode evner, ligesom hun også viste sig i besiddelse af gode skolekundskaber.»



(e. Særskilt om de forsømte og vanartede børn.)


«Fra denne lyse erindring må jeg nu føre den ærede kommite videre frem i betragtningen af opfostringsvæsenet, og det til de mørke partier af samme, hvor vanskelighed tårner sig på vanskelighed, og hvor det ofte ser ud som om alle anstrængelser havde været frugtesløse.

Kræver allerede anbringelsen af børn i almindelighed stor forsigtighed, grundige undersøgelser og modne overveielser, på det at Christiania fattig-væsen ikke skal anvende sine midler til opfostring af rekrutter for straffe-anstalterne, arbeidsanstalterne, sygehusene og fattigforsørgelsen, kræve allerede disse et stadigt og årvågent tilsyn, i hvor langt højere grad er da dette ikke tilfældet med de, forsømte born. Ere de nu end ikke få, der befindes villige til at opfostre sunde, skikkelige og høviske børn, så er antallet dog ganske vist lidet af dem, der både have villie og evne til at antage sig og opfostre de forsømte. Her kræves tid, tålmodighed og overbærelse, men fremfor alt fasthed og udholdenhed; her skal ustadighed og gammel slendrian udryddes, og unoder pilles ud. Jeg skal exempelvis nævne en lyde,der meget ofte hefter ved de forsømte børn, og som ikke så sjelden bringer fosterforældrenes tålmodighed til at briste, den nemlig, at de pleie at lade deres vand i sengen. For at få udryddet denne stygge uvane må pleie-forældrene stå op flere gange om natten forat kontrollere den ting, og endda hænder det, at år forløbe, førend det lykkes at udrydde uvæsenet, om det overhovedet lykkes. Den nylig her i byen stiftede forening til omsorg for hjælpeløse unge mennesker omkring konfirmationsalderen kan, så ung den end er, påvise flere tilfælde, hvor demre stygge lyde har været til hinder for vedkommende ynglings anbringelse til søs, i håndværks-arbeide eller anden karriere. Dersom det ikke sagde sig selv, så vil man heraf se, hvor vigtig denne unodes oprykkelse med rode er for børnenes fremtid. Men hvor finder man fosterforældre, der ere både villige og skikkede til at påtage sig slige forsømte børns opdragelse, og som ville døie de mange-hånde ubehageligheder både hjemme i familierne og udenfor i forholdet til naboerne, der er forbundet dermed? Bliver jeg da ikke stundom nødt til, idetmindste for en tid, at anbringe opfostringsbørn hos opdragere, der selv ikkuns have fået liden opdragelse, og som ikke tage det så nøie med udryddelse af uvaner og gammel slendrian, og som ere slappe, hvad tilholdelsen til renlighed og arbeidsomhed angår, eller hvorledes skal jeg kunne undgå dette? Man misforstå mig dog ikke i det heromhandlede stykke, som om det var min mening at sige, at jeg har så særdeles vanskeligt for at få forsømte børn anbragte i huse, hvor de efter deres egen mening have det godt, det vil sige: få nok mad og drikke og tilmed en lemfældig behandling, men hvad jeg må erklære for vanskeligt, ja meget vanskeligt, det er at få forsømte børn anbragte i huse, hvor der ikke råder svaghed, slaphed og ligegyldighed i opdragelseskapitlet, men hvor jeg, til udpillen af de forskjellige slags unoder og til indhentelse af den forsømte tid, kan gjøre regning på forstandig tugt, interesse for og ihærdighed i opdrager-gjerningen. I kamp mod denne vanskelighed ved jeg ingen anden udvej end at foretage hyppige reiser, både for flittigt at tilse de allerede udsatte og forat oplede hensigtsmæssige steder for nye udsættelser eller anbringelser.

Endnu en vanskelighed tror jeg ikke at burde lade uberørt. Den består deri, at jeg ikke altid strax fra først af får underretning om eller kommer efter at vedkommende barn er et forsømt barn, der lider af denne eller hin lyde. Det kan endog træffe, at længere tid hengår, førend jeg får kundskab herom. Ligesåvist nemlig som der blandt dem, der overlevere børn til forsørgelse af fattigvæsenet, eller blandt dem, der tilbagelevere børn, hvis forsørgelse de ville være kvit, findes mange, som ikke alene meddele mig vedkommende barns feil, men endog synes at finde en fornøjelse i at udbrede sig i det vide og brede om disse samme feil, ligesåvist er det, at der også gives en del, der, det være sig nu af en misforstået og kortsynet kjærlighed til barnet eller af en vis naturlig skyhed eller undselighed eller vel endog af ligegyldighed, undlade at meddele mig fornøden underretning.


Hvor vigtigt er det da ikke for alle tilfælde, at de fosterforældre, til hvilke børn overleveres, ikke blive tagne på måfå, men blive udvalgte med behørig kritik.»


 

(f. Anbringelse af børn i «Toftes Gave».)


«Foruden anbringelse til opfostring i private familier benytter Christiania fattigvæsen for de «vanartede» børns vedkommende også en anden forsørgelses-måde, nemlig indsættelse i redningsanstalten «Toftes Gave» på gården Risebro. Strax i begyndelsen af min virksomhed som forstander reiste der sig tvivl og bekymring hos mig om hensigtsmæssigheden af den sidstnævnte anbringelsesmåde, og denne tvivl har så langt fra aftaget, at den tvertimod fra dag til dag har tiltaget i styrke, indtil det nu er blevet min overbevisning, at man ikke uden den yderste nød bør benytte denne anstalt. Idet jeg frimodigt bekjender denne min overbevisning, må jeg dog bede om, at mine yttringer om denne sag ikke i fjerneste måde må udtydes således, som om jeg havde nogen anke at fremføre mod anstaltens bestyrelse,om hvis nidkjærhed og samvittighedsfuldhed jeg ikke har grund til at nære ringeste tvivl. Anstalten ledes sikkerlig med årvågenhed og dygtighed i overensstemmelse med dens plan; men skjønt den er stiftet af velg jørenhedenog grundlagt med et velment og oprigtigt ønske om vanartede børns redning, kan jeg dog ikke se andet end, at øiemedet er forfeilet. Den bedste måde at opdrage børn på er i og ved familielivet; men gjælder dette børn i almindelighed, da gjælder det vanartede børn i særdeleshed. Jeg tænker dog ganske vist rigtigt, når jeg siger, at netop de vanartede børn tiltrænge den omhyggeligste og bedste opdragelsesmåde, den altså i familien og i livet, der ikke kan erstattes ved nogen klosterlignende institution eller ved noget menneskeligt anstaltmageri, hvor velment det end monne være. Kun altså, forsåvidt som man ikke ser sig i stand til at få et vanartet barn optaget i nogen dertil skikket familie - noget, som efter min erfaring blot meget sjeldent vil indtræffe -, kan jeg efter min overbevisning ønske det optaget i en sådan anstalt. Man tænke sig blot ind i livet i en sådan anstalt, hvor der findes ansamlet circa 80 af de mest forvorpne og vanartede børn i landet. Jeg ialfald formår ikke at skjønne, hvorledes det, selv med den skarpeste kontrol, er muligt inden en slig anstalts snevre grændser at forhindre disse børn, hvoraf desuden mange kjende hverandre fra før af og under mange forskjellige slags udskejelser og komplotter have fattet en så sørgelig fortrolighed til hverandre, fra en gjensidig fordærvelig på-virkning.

Og hvad se og høre de her? Dels idelige formaninger, advarsler, skjænd, og hyppig brug af korporlige straffe, det kan jo ikke være anderledes, dels i smug udførte spillopper og fordækte spidsbubstreger, samt en sørgelig undervisning om hvorledes de fiffigst skulle skuffe opsynet. Sæt derimod et vanartet barn (ikke to, det vilde allerede være for mange, jeg har erfaring derfor) i en lykkelig families skjød, lad det få se samlivet der, få personlig erfaring om et kristeligt familielivs lykke, lad det få og smage, at det har et hjem, at det har en «far» og «mor», der trods dets store uskikkelighed og hyppige overtrædelser ikke ville udstøde det, men i kjærlighed arbeide på dets redning, er redning mulig, så er det her. Nu venter jeg mig den indvending: «Men vil du også kunne få anbragt de vanartede børn hos slige familier? Ville ikke samvittighedsfulde forældre af hensyn til deres egne børn nægte at modtage et sådant barn i deres hus?» Mit svar er dette: Det er tilvisse ikke let at få Christiania fattigvæsens vanartede børn an-bragte i dertil skikkede familier, men jeg tror dog, at det ved flid og udholdenhed lader sig gjøre. Den erfaring, jeg hidtil har gjort, giver endog godt håb i så måde. Sandsynligt er det vistnok, at uheld ville møde, og at jeg ikke altid vil kunne påvise gunstige resultater, - men som ovenfor sagt: med flid og god villie lader sig dog meget gjøre; det gjælder at reise og reise flittigt, ikke blot for inspektionens skyld, men for at opsøge hensigts-mæssige steder for nye anbringelser.

Også sagens økonomiske side synes mig at tale mod indsættelse i redningsanstalten. Jeg må ligefrem erklære forpleiningen i «Toftes Gave» for altfor kostbar for fattigvæsenet, thi forskjellen mellem betalingen for børn der og for børn i privat forpleining, nemlig forskjellen mellem 42 spd. og gjennemsnitlig 18 spd. for drenge og mellem 38 og gjennemsnitlig 16 spd. for piger, er for stor til at den kan lades ud af betragtning. Hertil kommer, at de i <Toftes Gave» anbragte børn i regelen blive konfirmerede et par år senere end de i privat forpleining anbragte. Når t.ex. en gut i 13 års alderen optages i anstalten, vil han i almindelighed først efter et femårigt ophold kunne ventes konfirmeret og således først da udgå af fattigvæsenets regnskaber. Han vil således komme til at koste fattigvæsenet 210 spd. I privat forpleining vilde han derimod kunne ventes konfirmeret efter 3 års forløb og blot påføre fattigvæsenet en udgift af 54 spd. Når man nu også erindrer, at Christiania Sparebank giver et årligt tilskud til «Toftes Gave» af 500 spd., og fordeler dette beløb på de 30 herfra byen i anstalten indsatte børn, så får man jo ud, at hver dreng egentlig koster 42 + 162/3spd. = 582/3spd. og hver pige 38 + 162/3spd. = 542/3 spd. Når altså en 13årig dreng for at blive konfirmeret tiltrænger et 5årigt ophold i anstalten, andrager dette ophold 2931/3spd.; kan han derimod, som jeg mener, i privat forpleining blive konfirmeret efter blot 3 års forløb, så få vi, når vi trække 3 X 18 eller 54 fra 2931/3, en differens af 2391/3 spd.

Men det er ikke blot de hidtil anførte grunde, der tale mod disse ulykke-lige børns indsættelse i «Toftes Gave». Hensynet til børnenes fremtid taler også derimod. Det lader sig nemlig ikke nægte, at den dreng eller pige, der har været i redningsanstalten, har just formedelst opholdet der-steds dobbelt vanskelighed ved at «komme i vei» eller på en skikkelig måde bryde sig en vei igjennem livet. De ord: Han (eller hun) har været i <<Toftes Gave», lukke ikkuns altfor ofte både hjerter og døre. Lykkes det et øieblik at vække medfølelse for en slig dreng eller pige, denne medfølelse bliver i almindelighed snart kvalt af forsigtigheden, der siger: «Jeg tør ikke optage ham (eller hende) i mit hus, der er formeget at resikere derved.» Men når så en slig dreng eller pige gjør denne bittre erfaring, hvilken virkning har det så i almindelighed på den unge sjel? Vil ikke tanken om, at alle nære mistillid til ham, vil ikke bevistheden om, at han, så at sige, er påtrykt et mærke, der på en så sørgelig måde udskiller ham fra hans jevnaldrende, virke demoraliserende, nedbryde selvagtelsen og til slut netop drive ham ind på hin bane, hvorfra det ved indsættelsen i anstalten «Toftes Gave» var den kjærlige hensigt at redde ham?

Ihvorvel der endnu kunde være et og andet at anføre mod, at Christiania fattigvæsen indsætter børn i «Toftes Gave», skal jeg dog ikke længere opholde kommiteen med denne sag, og det så meget mindre, som det jo ikke er min hensigt her at underkaste planen for anstalten «Toftes Gave» nogen kritik, men blot at gjøre kommiteen bekjendt med de grunde, i hvis medfør Christiania fattigvæsen som det vil sees af tabellerne - for tiden har blot omtrent 30 børn anbragte i bemeldte anstalt, medens der for 2 a 3 år siden var anbragt dersteds omtrent et dobbelt så stort antal.»*)


(g. Opdragelsen og skoleundervisningen.)


«Dersom det er sandt, at den egentlige rod til de sociale brøst ligger dels i opdragelsens og undervisningens falske retning, dels i mangel på opdragelse og undervisning, så må vi jo, såsandt det er os om at gjøre at udrette noget i retningen af virkelig forbedring og virkeligt fremskridt, også gribe ondet i denne sin rod. Det kommer derfor efter min overbevisning an på at se vel til, at ikke de sande kristelige grundsætninger tabe deres indflydelse på opdragelsen. Stille vi os nu for øie familielivet, således som det gestalter sig i vor by og specielt hos den deel af befolkningen, det her gjælder, da er det unægteligt, at skoleundervisningen er blevet hovedsagen, medens opdragelsen mere og mere er blevet en bisag. Hvormange ere ikke de her i vor by, som mene at have opfyldt deres opdrager-pligt, når de have sørgetfor deres børns skolegang. Anderledes er det i dette stykke i vore land-distrikter. Her er dog opdragelsen i hjemmet endnu hovedsagen, her arbeider man dog på at give villien renhed, kraft og fasthed, her har man dog for øie at styrke karakteren og bøle og bestemme den i sædelig retning.Men herfor, som også for at fjerne børnene fra bylivets mangehånde farer, er det, jeg fortrinsvis søger at få børnene anbragte i vore landsbygder, hvor jeg derhos ved mine personlige forbindelser har et udstrakt personal-

*) Udgiveren går ud fra, at ovenstående udtalelser ikke kunne skade den om-talte anstalt. Det er jo en given sag, at ingen alligevel indsætter børn der, uden netop fordi han ikke har vidst anden udvei til at råde med dem.


bekjendtskab. Nu siger det sig vistnok selv, at det ikke er nogen let sag at føre et virksomt tilsyn med de udsatte børn, både fordi deres antal er så stort, og fordi de ere adspredte såvidt omkring i rummet. Jeg søger imidlertid at underholde en livlig, både mundtlig og skriftlig forbindelse med fosterforældrene, der ikke blot ved børnenes overleverelsc til dem, men også senere jevnligen modtage påmindelse om at give mig underretning såvel om børnenes fremskridt i almindelighed, som også da, når noget af vigtig-hed måtte tildrage sig, der kunde påkræve særdeles opmærksomhed eller endog gjøre hurtig indskriden fra min side ønskelig. Fosterforældrene blive derhos anmodede om «at se indom kontoret, når de ere i byen så alligevel», og denne anmodning efterkommes i almindelighed med bered-villighed. Ofte tage de endog børnene med til byen, og jeg får således på denne måde anledning til at forhøre mig om, hvorledes de have det, og føre indseende med deres tilstand. I tilsynet med børnene i deres hjem, i opdragelsen i hjemmet får jeg også en meget værdifuld medhjælp såvel af mange pålidelige og hæderlige privatmænd rundt om i bygderne som i særdeleshed af almueskolelærerne, hvis tjenstvillighed, omhyggelighed og pålidelighed jeg skylder taknemmelig anerkjendelse.

Når den et barn efter gjentagne grovere forseelsestilfælde af foster-forældrene tildelte revselse ikke hjælper, bliver barnet, så sandt ikke altfor store hindringer stille sig i veien, bragt ind til mig og efter alvorlig for-maning i min nærværelse korporlig afstraffet (riset). Om denne forføinings hensigtsmæssighed er der blot en mening blandt fosterforældrene. Det har også blot truffet en enkelt gang, at en gjentaget indbringelse for strafs skyld har været anseet nødvendig.

Ihvorvel skoleundervisningen forholder sig til opdragelsen, som en del til det hele, er dog denne dels betydning så stor, at den gjør krav på for-standerens særdeles opmærksomhed og foranlediger både mundtlige og skriftlige forhandlinger, såvel med fosterforældrene som med skolelærerne. Dette gjælder fornemmelig, når et barn skal begynde at søge skolen, eller begynde det i et distrikt, hvori det nylig er udsat. Man vil udentvivl let forstå, at det ikke koster så ganske liden anstrængelse, førend børnene og i særdeleshed da de forsømte og vanartede, blive tilvante til regelmæssig skolegang; men efter længere eller kortere tids forløb får man dog bugt selv med de dovneste og gjenstridigste, så at det meget sjeldent hænder, at et i en landsbygd udsat barn ikke til slut er at formå til at søge skolen. Dette heldige resultat skyldes ikke blot fosterforældrenes, men også skole-lærernes nidkjære bestræbelser. Jeg har ovenfor følt mig opfordret til at udtale min anerkjendelse af den værdifulde bistand, skolelærerne yde ved tilsynet med børnene hjemme i familierne, med deres opdragelse i hjem-met; jeg tør heller ikke tilbageholde min anerkjendelse af skolelærernes selvfornegtende, tålmodige og udholdende bestræbelser i skolens gjerning, hvor det gjælder den intellektuelle udvikling og meddelelsen af solide kundskaber. Ved man, at det gives mange skoledistriker, hvor der er anbragt 10, 12, ja indtil 15 blot af Christiania fattigvæsens børn, og tager man så tillige med i betragtning den omstændighed, at kanske de fleste af disse ere vanskeligere at behandle end bygdens egne børn og derfor lægge stærkt beslag på skolelærernes kræfter og knapt tilmålte tid, da mener jeg, at den kjendsgjerning, at ikke en eneste, siger og skriver: ikke en eneste skolelærer er fremkommet med besværing i så måde, og at blot en eneste har henstillet til fattigkommissionen, om den ikke skulde ville tilstå ham et gratiale (noget, fattigkommissionen forøvrigt fandt ikke at kunne indlade sig på), er vel skikket til at fremkalde almindelig anerkjendelse af og agtelse for vor skolelærerstands gavnelyst, uegennyttighed og hæderlighed. Om de tjenester, almueskolelærerne hidtil have ydet fattigvæsenet, skal jeg imidlertid ikke for nærværende udtale mig vidtløftigere, men kan dog ikke forlade denne materie uden at gjøre den bemærkning, at enhver foranstaltning, hvorved almueskolelærerne kunde sættes i stand til at offre mere tid på det enkelte barn, hvorved de kunde overkomme at gjøre hyppigere besøg hjemme i familierne, og hvorved således en intimere samvirken med forældrene kunde muliggjøres, visselig må hilses med glæde af fattig-bestyrelsen. Skal det er min inderlige overbevisning - tilgangen til fattigvæsenet i noget mon ventes formindsket, da udfordres der, efterdi en samvirken til dette mål af alle gode borgere for en nøktern betragtning er mere at ønske end at vente, en desto mere anstrængt samvirken af skolens og fattigvæsenets vedkommende. Enhver toranstaltning til skolens tarv - lad mig få lov til at sige det - øver hurtigt, ialfald hurtigere, end man i almindelighed synes at antage, sin gavnlige indflydelse også på fattigvæsenets

interesse.»


(h. Udgifterne ved børnenes opfostring.)


«Hvad omkostningerne ved børnenes udsættelse angår, skal jeg oplyse, at godtgjørelsen ydes i forhold til de forskjellige alderstrin med i almindelighed følgende beløb, 3: for spædbørn 26 spd., for børn i alderen fra 1-2 år 24 spd., fra 2-4 år 22 spd., fra 4-5 år 20 spd., fra 5 -7 år 18 spd., fra 7-9 år 16 spd., fra 9-11 år 14 spd., fra 11--13 år 12 spd., fra 13-15 år 10 spd. - For de vanartede børn betales efter omstændighederne 14, 16, 18, 20 spd.

Efter opgave af bogholder Svenningsen har fattigvæsenets udgift i 1869 udgjort til opfostring af:


a) forældreløse børn 3,769 spd. 14 1/2 sk.
b) ikke forældreløse børn 6,427 » 106 1/2 »
tilsammen altså 10,197 spd. 1 sk.

Derhos er der til konfirmationsklæder udbetalt 132 spd. 0 sk. Om af-gangen i det nævnte år skal jeg oplyse, at 89 ere konfirmerede, 8 døde, 9 tilbageleverede til deres forældre, 2 have ved deres egne anstrængelser allerede før konfirmationen gjort sig uafhængige af fattigvæsenet, l er optaget i Christiania Waisenhus.

I samme ar have 4 barn været indlagte i sygehus.

Når børnene ere konfirmerede, udgå de, som tidligere berørt, på få undtagelser nær af fattigvæsenets regnskaber. 1 1869 har således blot 2, der vare ualmindeligt små af væxt, været understøttede hver z år efter konfirmationen, 9 have en eller to gange fået en liden understøttelse, medens blot 1 - en - er overgået til understøttelse under 2dcn afdeling.

Idet jeg nu forøvrigt, hvad børnene angår, må henvise til de i tabellerne indeholdte oplysninger, skal jeg i denne min redegjørelse gå over til


(i. De sindssyge.)


«På tabellerne ere de sindssyge klassificerede som «mere eller mindre urolige», idet inddelingen «aldeles arbeidsudygtige» og «ikke aldeles arbeidsudygtige», som man vil se er anvendt på de gamle, syge og vanføre, her ikke passer. Selv de roligste af disse ulykkelige gjøre i almindelighed mere ugavn end gavn, ialfald er det givet, at man ikke kan gjøre regning på at drage nogen nytte af dem. De tiltrænge naturligvis et årvågent tilsyn fra forpleiernes side og en varsom behandling. Det bliver på det strængeste forbudt at opirre dem enten ved unødige foranstaltninger eller unødige modsigelser. Af og til træffer det, at forpleierne, når vedkommende sinds-syge få et stærkere anfald af deres sygdom og blive vanskeligere at omgåes, tabe tålmodigheden, bringe dem ind til byen, og forlange dem øieblikkeligt afleverede. I de fleste af sådanne tilfælde har det dog lykkedes mig at få en overenskomst i stand eller at få sagen ordnet uden at ty til den kostbare asyl-behandling.

De sindssyge trives i almindelighed godt i privat forpleining, og det er meget sjeldent, at en privat forpleiet, der tidligere har været behandlet i sindssygeasyl, vedholdende gjør fordring på atter at bringes tilbage til vedkommende asyl.

Medens forpleiningen i byens sindssygeasyl koster 40 skilling daglig for hvert individ, - det er i al fald den betaling, der tages af fremmede kommuner, - får jeg de sindssyge anbragt i privat forpleining mod en godtgjørelse af gjennemsnitlig omkring 40 spd. årlig. Hvor denne forpleinings-måde er anvendelig, indspares således ved udsættelse fra asylet gjennemsnitlig omkring 80 spd. årlig. Med denne store forskjel i omkostningerne for oie anede det mig, at her var et feldt, hvorpå stor besparelse måtte kunne gjøres, og i denne min anelse er jeg ikke blevet skuffet. De i sagens anledning pleiede forhandlinger med vedkommende læger og de øvrige hermed i forbindelse stående undersøgelser viste mig snart, at her var noget og det ikke så ganske lidet at udrette til lettelse af budgettet. Jeg lagde derfor strax hånden på værket. I årene 1868 og 1869 har jeg udsat 36 i privat forpleining og i indeværende år 6. Der er således i det hele af mig udsat 42, hvoraf 1 er afgået ved døden, og 2 påny indsatte i asylet. Den ene af disse, der dog senere igjen er udsat, blev indsat påny på grund af ustyrlighed, den anden på grund af sygdom, der tiltrængte stadigt lægetilsyn. Ved min tiltrædelse som forstander var der i det hele blot anbragt 22 sindssyge i privat forpleining. Det samlede antal udgjør således for tiden 63.

Hermed er, synes mig, en lovende begyndelse gjort. Det vil imidlertid lettelig forståes, at der måtte handles med stor varsomhed, og at det fra først af måtte stille sig som ønskeligt at få nogen tids erfaring om denne forpleiningsmådes hensigtsmæssighed, forinden udsættelserne iværksattes efter en større målestok. Med den erfaring, jeg nu har, formener jeg dog med tryghed at kunne gå frem på den her betrådte vei.

Efterhånden som det er blevet mere og mere bekjendt omkring i bygderne, at jeg har sindssyge at udsætte mod en antagelig godtgjørelse, have flere og flere af bygdernes brave mænd henvendt sig til mig med forpleinings-tilbud, så at det ialfald ikke ser ud til, at jeg af mangel på anbringelses-steder skal blive hindret fra at udsætte hver og en, der egner sig til udsættelse. Hvad der gjør de sindssyges forpleining kostbarere end forpleiningen af de gamle, syge og vanføre, er jo for en væsentlig del det omhyggelige, det årvågne tilsyn, deres tilstand kræver. I samme mon, som bryderiet med tilsynet bliver mindre, bliver derfor omkostningerne ved deres forpleining mindre. Nu indså jeg snart, at bryderiet ved forpleiningen af de sindssyge, om hvis udsættelse der kan være tale, umuligt kunde voxe proportionalt med de forpleiedes antal, så at når en og samme mand til exempel fik 3 eller 4 sindssyge til forpleining på en gang, så vilde bryderiet derved ikke blive tre- eller firedobbelt så stort, som om han blot havde l at forpleie; men selvfølgeligt burde godtgjørelsen i så tilfælde ikke blive tre- eller fire-dobbelt så stor. Billigheden i dette ræsonnement blev også erkjendt af forpleierne, der strax viste sig villige til at modtage flere sindssyge til forpleining på en gang efter noget modereret betaling. På denne måde er det lykkedes mig på adskillige hensigtsmæssige steder, og jeg kan tilføie, hos dertil i særegen grad skikkede personer, at få oprettet, om jeg må kalde det så, små asyler med et antal fra 2-4 sindssyge i hvert, og holder jeg mig overbevist om ved denne foranstaltning at have rammet både kommunens, de sindssyges og forpleiernes interesser.

Sluttelig skal jeg ikke lade ubemærket, at jeg har indhentet hr. stads-fysikus Bidenkaps sagkyndige formening og råd såvel med hensyn til de sindssyges hensigtsmæssige forpleining i almindelighed, som specielt med hensyn til oprettelsen af de ovenfor nævnte «små asyler», og at hr. stads-fysikus ikke blot har billiget min anskuelse af sagen, men også opmuntret mig til at realisere den i praxis.»


(k. Gamle, syge, vanføre.)


«Endelig komme vi til 2den afdeling, det vil sige til de gamle, syge og vanføre. Her møder vort oie kun altfor mange exempler på den dybe nedværdigelse, hvortil mennesket kan nedsynke, og forholdsvis kun få sådanne, der have bevaret deres menneskeværdighed til trods for fattigdom, alderdom, syg-dom og vanførhed.

Hvorledes skal fattigforstanderen forholde sig ligeoverfor disse, hvad kan og skal han gjøre for dem?

Derom turde være meget at sige, men det veed jeg, at hvad jeg kan over-komme at gjøre, ikke er meget. Dertil skorter det altformeget på tid, kræfter og midler.

I tabellerne ere de under denne afdeling hørende personer klassificerede som «aldeles arbeidsudygtige» og «ikke aldeles arbeidsudygtige», idet jeg ikke har kunnet finde nogen for meningen mere adækvat betegningsmåde. I et enkelt tilfælde kan det imidlertid vel hænde, at en af disse udsatte gjør sig så nyttig i og for det hus, hvori han eller hun er anbragt, at be-nævnelsen «ikke aldeles arbeidsudygtig» kanske for tilfældet bedst kunde ombyttes med: «ikke fuldt arbeidsdygtig»; men disse tilfælde ere så få, at jeg har troet at kunne sætte dem ud af betragtning.

Godtgjørelsen for de under denne afdeling hørende personer varierer efter omstændighederne mellem 16 spd. og 36 spd. Efter opgave af bogholder Svenningsen have udgifterne på denne konto i forrige år andraget 5421 spd. 16 sk. Heri er dog ikke medregnet udgifter for lægehjælp og medicin, der efter bogholderens opgave i 1869 har udgjort iberegnet for børn og sindssyge 116 spd. 107 sk., og heller ikke begravelsesomkostninger, der i samme år, iberegnet for børn og sindssyge, have andraget 59 spd. 17 sk.

Ligesom det som ovenfor forklaret har været og er min stadige bestræbelse, at lette sindssygeasylets budget ved udsættelse i landdistrikterne af sådanne sindssyge, som egne sig til udsættelse, således er det også min stadige bestræbelse at formindske sygehusudgifterne ved anbringelse af såmange syge, som jeg formår, til privat forpleining i landdistrikterne. Fra sygehusets pleiestuer har jeg således i forrige år udsat 10 personer. Herved er allerede nogen besparelse gjort, dog håber jeg i den nærmeste fremtid at kunne udrette mere i denne retning.

Spørgsmålet om, hvorvidt en fattig bør udsættes eller om han bør trække ugehjælp gjennem forstanderne i et af byens fire fattigdistrikter, vil vistnok for en del være betinget af vedkommende fattiges tilstand og personlige forhold; men dets besvarelse vil naturligvis hovedsagelig være afhængigt af, hvilken af begge understøttelsesmåder der i de foreliggende tilfælde vilde forvolde fattigkassen mindst udgift. Herved er dog at bemærke, at opholdet her i byen i indtrædende sygdomstilfælde lettelig trækker stor udgift efter sig, idet det snevre husrum har til følge indlæggelse i sygehuset.


Ifjor udgjorde tilgangen til denne afdeling fra de fire forstandere 34 og fra arbeidsanstalten 16 personer.

Den tilstand, hvori jeg modtager disse ulykkelige til udsættelse, er, som man kan vide, ofte i høieste grad ynkværdig. Uvorne, urenslige, bærende på deres legemer tydelige mærker af de afskyeligste udsvævelser, bedækkede med utøi og nedsunkne i et svineri, hvis fulde udstrækning man neppe skulde holde for muligt, fremkalder det første syn af dem dog snarere afsky end medynk. Der skal den ene renselsesfest efter den anden og op-klædning til, for at kunne få såvidt ydre skik på dem, at man kan få dem godt anbragte. Og er så dette lykkedes, ere dog ikke altid alle vanskelig-heder dermed overvundne. Stundom hænder det nemlig, at sådanne ud-satte, trykkede af god orden og skik i et anstændigt familieliv, rømme bort fra forpleierne og tigge sig frem herind til byen igjen. Sådanne tilfælde, der vanskelig lade sig forebygge, volde mangeslags uleiligheder; stundom har jeg da ingen anden udvel end at indsætte en sådan rømling i arbeids-anstalten, men efter nogen tids ophold der bede de så rigtignok gjerne i nedstemte toner om tilladelse til at vende tilbage til det forpleiningssted, de have forladt.

Mærkværdigt er det forøvrigt, hvilken forandring til det bedre god behandling, renlighed og et regelmæssigt liv i kort tid kan bevirke. Idet jeg nedskriver disse linier, fremstiller sig således for erindringen billedet af en stor dranker, som jeg modtog i den elendigste tilstand, men med hvem der efter nogen tids forløb, da jeg gjenså ham i bans nye hjem, var foregået en overraskende heldig forandring. Før fillet og urenlig, nu ren og ordentlig påklædt, før sløv og sammensunket, nu med en værdighed udbredt over hele hans person, der kunde bringe en med forholdet ubekjendt betragter til at antage ham for bedstefaderen i huset, var han neppe til at gjenkjende.

Skulde jeg klassificere de under denne afdeling hørende personer enten som «tilfredse» eller «utilfredse» med deres tilstand, da vilde, så underligt det måske kan synes, dog den allerstørste del komme ind under rubrikken «tilfredse». Men herved er at mærke, at jeg under denne rubrik da også måtte opføre sådanne, som, håbløse og sløve, i det mindste ikke synes at have noget andet savn end det, der kan tilfredsstilles med kaffe og tobak. Under samme rubrik hører dog også mange, der både have grund til at være tilfredse med deres tilstand, og som, skjønsomme og taknemmelige, erkjende den velgjerning, kommunen viser dem. - Hvad de utilfredse angår, da bestå de kanske for største delen af kvinder, der, fordomsfulde og fulde af nykker, bestandig tørste efter forandring og ikke ere tilfredse, hvor meget man end anstrænger sig for at gjøre dem tillags.

De gamle opnå i almindelighed en meget hoi alder. I 1869 ere 15 gamle afgangne ved døden i en gjennemsnitlig alder af 76 år. En af disse, en kone på 77 år, efterlader sig sin mand, der også er udsat i mit «distrikt». Han er 99 år gammel. Den afdøde kones moder, altså den 99årige mands sviger-moder, lever i den hoie alder af 107 år. Hun har føderåd af en liden gårdpå landet, og er endnu rask og rørig. Et par års tid før datterens død sendtehun hende et verken, som hun selv havde vævet. I året 1869 har ikke flere end 5 gamle været indlagte i sygehus.»


(I.. Slutnings-bermærkninger.)


«Hvad de i tabelletne*) indeholdte opgaver angår, håber jeg, at de både for denne og den iste afdelings vedkommende (børnene og de sindssyge) ere så tydelige, at nogen yderligere forklaring ikke vil tiltrænges. Dog må det endnu være mig tilladt at oplyse, at når så mange børn findes anbragt i og nær ved Christiania, da har dette for væsentlig del sin grund deri, at mange ere anbragte her midlertidigt, indtil hensigtsmæssige steder ere fundne. I klassifikationen af forpleierne kunde jeg måske have undladt at gjøre forskjel på selveiere og egentlige gårdbrugere; men jeg har dog troet, at den foretagne sondring kunde have sin betydning.

Jeg vedlægger også en særegen fortegnelse over de indtil udgangen af forrige år i Sørum udsatte, som hr. pastor von der Lippe under min syg-dom har havt den godhed at tilse, da jeg antager, at det bidrag, hr. pastorenher har givet til bedømmelsen af hvorledes de mig betroede fattige ere anbragte, ikke turde være kommitteen uvelkomment.»**)

§ 176. Såvidt hr. Anker. Jeg tilføier kun en kort bemærkning.

I sammenligning med andre ældre byer i Europa er Christiania ikke rig på store stiftelser til at indtage børn til opfostring og opdragelse eller sygelige og gamle til forsørgelse. Men det forekommer mig, at læsningen af Ankers beretning er vel skikket til at forsone med sådant savn. I lande med en velstående eller ialfald stærkt sysselsat landbefolkning, f.ex. hvor industri og jordbrug trives sammen, kan det være vanskeligt at få de fattige godt udsatte i private huse; men hos os ser det ud til, at de romerikske og andre bygder i stor udstrækning kunne erstatte både waisenhuse og forsørgelses-hospitaler.


*) Se § 173.

**)Se § 174.

X. RESULTATET.


§ 177. I «slutningsbemærkninger» til denne afhandlings første afdeling, side 75, pegte jeg på den orden og lovmæssighed, som hersker i disse forholde, så tabellerne svare til, hvad man på forhånd kunde formode, og de stadfæste, hvad man kunde slutte sig til ved at gå ud fra tingenes eget

begreb.

Men denne iagttagelse har siden gjentaget sig for mig kapitel for kapitel. Der er fornuft i tallene og en kjendelig fasthed i tingenes system. Gjensidigheden mellem årsag og virkning er gjennemgående, og den hele mangfoldighed af forholde stiller sig frem for blikket som en bygning af kjendsgjerninger, en stærk sammenføiet bygning, støttet og fortømret på alle kanter.

Hvad så?

Som der ikke fra begyndelsen af blev stillet noget enkelt spørgsmål, som

nærværende statistik skulde løse, men opgaven blev denne almindelige: at undersøge, hvordan det havde sig med fattigvæsenet i vor by, således vil det heller ikke nu bagefter være let at pege på noget enkelt punkt, som statistikken har kastet sådant lys over, at det kunde egne sig til at blive udgangspunktet for betragtningen og vendepunktet for handlingen.

Men med des større tillid fremhæver jeg derfor det indtryk, som undersøgelsens helhed er egnet til at give, indtrykket af hin forholdenes indre

og stærke sammenhæng.

Der fremgår deraf den lære, at det nytter ikke stort at røre ved et enkelt

led i sammenføiningen, når man ikke tiltror sig at omfatte og magte det hele. Den gjenstand, som her er stillet frem for vor beregning og overveielse, viser sig at være så mægtig og tung, at den ikke løftes ved et enkelt tag. Den, som tænker at udrette noget klækkeligt til fattigvæsenets for-bedring, må være forberedt på at yde noget klækkeligt af arbeide og anstrængelse. - I min lod faldt nu det videnskabelige arbeides anstrængelse, og dets praktiske værd ligger netop deri, at gjenstanden erkjendes at være sådan, at der vil anstrængelse til, om nogen reform af betydenhed skal

g jennemføres.

§ 178. Det kunde nu være snart sagt, at da fattigvæsenet viser sig at

være sammenvoxet med så mangfoldige andre forholde, så burde man betragte det som en stor eller en af de allerstørste samfundssager, som der idelig skulde tages hensyn til under behandling af fast enhver sag, som går igjennem de styrendes hænder, regjeringens og kommune-bestyrelsens.

Men spørgsmålet er her: Hvordan skal selve fattigbestyrelsen stille sig til opgaven?

Alt, hvad jeg har seet og tænkt under de foregående kapitlers fremskriden,har løbet ud på dette, at den specielle fattigbestyrelse skulde bestandig bedre og bedre, med mere og mere bevidst hu, stille sig som organ for den interesse, den opmærksomhed og deltagelse, som samfundet monne nære for fattigvæsenets samfundsanliggende.

Er interessen til en given tid hendøende, så ordne styrelsen sagerne på korteste måde, ved at lønne betjente til at besørge de løbende forretninger. Men mærker folket, at fattigbyrdene stige, og forstår det på sådant tegn, at der holder på at udvikle sig vanskelige tilstande der nede i samfundets dyb, og vågner derved alle tænksommes interesse, nu vel, så lægge styrelsen beslag på denne samme interesse, idet den indretter sig på at tage i sagens tjeneste en større sum af personlige kræfter, mænd med villighed til arbeidets offere, med hjertelighedens og forstandighedens gaver til at styre og råde, lede og trøste og hjælpe.

§ 179. Jeg vil bedst få stille anskuelsen i klart lys, dersom det tilstedes mig med et par ord at hentyde til min personlige stilling til den.

En kommunal kommitte blev valgt for at give råd angående fattigvæsenets betænkelige væxt her i Christiania. Det var i 1868. Jeg yttrede den mening, at kommitteen ikke skulde forhale sagen ved undersøgelsens vidtløftighed, men heller strax råde til selve handlingens enkle tanke. Det vilde være en grund-handling her, om kommune-bestyrelsen efter selve fattig-lovens indbydelse tok noget af ansvaret på sig således, at den af hensyn til skatte-ydernes stemning og evne satte en grændse for sin bevilgning og ikke uden videre fulgte fattigkommissionens begjæring om penge til fattighjælpen; som virkning heraf kunde man tænke sig, at der omkring i byen vilde ud-vikle sig mere og mere af både hjælpsomhed og selvhjælpsomhed, så fattig-væsenets opgave mere og mere blev gjenstand for hver mands tanke og anstrængelse. Jeg tænkte blandt andet på, at et så smukt foretagende som den indre missions fattigpleie vist vilde få en livligere tilslutning, når det var gået op for folk, at fattigkassen ikke var nogen bundløs kilde, og jeg havde dette for oie, at tilslutningen til sygekasserne med deres gjensidige hjælp skulde blive almindeligere, når de ubemidlede klasser begreb, at den offentlige sygehjælp kanske vilde udeblive. Kort, der svævede for mig ideer om forøget selvvirksomhed og om ordnet fri barmhjertighed, som skulde træde til, i samme grad som den offentlige fattighjælp tilfølge sådan behjertet beslutning fra den bevilgende myndigheds side trådte tilbage. - Min mening gik ikke igjennem i kommitteen, og det blev vedtaget, at der skulde skrides til undersøgelser, en del af disses arbeide blev endog over-draget til mig selv. Og jeg beklager mig ingenlunde derover; jeg har været som i mit element, idet jeg har dukket ned mellem kjendsgjerningerne og trængt ind til forståelsens bund; at udarbeide disse kapitler har været mig en statistisk nydelse. Men mit praktiske udbytte forekom mig, som sagt, at være lutter stadfæstelse for den allerede yttrede mening, at fattigvæsenet måtte blive en alle mands sag, som krævede ikke blot fattigskattens penge, men vel så meget handlingens personlige offer. - Er jeg så kommen tilbage til ganske det samme punkt som for 2 år siden? Ikke ganske. Samtidig med, at statistikken, som sagt, har gjort mig mere sikker i min sag på den ene side, tror jeg, at min erkjendelse har gjort et fremskridt på den anden side, idet jeg ikke længer dvæler så meget ved en omfattende og organiseret frivillig fattigpleie, men har tilegnet mig det beslægtede beredvillighedens system, som er kjendt fra byen Elberfeld, et system, som forener i sig lovens myndighed og personlighedens villige og varmhjertede deltagelse*).

Systemet kan modificeres på mange måder under overførelsen fra dets oprindelige hjem til den kommune, som monne ville give det borgerret**);

*) For kolleger i fattigkommitteen samt andre af de mænd i kommunen, som ifølge sin stilling særlig måtte interessere sig for forhandlingerne om fattigvæsenet, har jeg allerede havt anledning til at give en fremstilling om det Elberfeldske system,nemlig i et foredrag på Børsen, hvilket foredrag blev refereret i Morgenbladet for 19de og 20dejanuar 1870.

Forslaget om at optage dette system er endnu ikke blevet diskutteret inden kommitteen, og det vilde derfor ikke sømme sig for mig at gå videre ind på det her. På nærværende sted kunde jeg kun tillade mig at hentyde til det for at få gjort det anskueligt, hvad sammenhæng der er mellem dette forberedende statistiske arbeide og forhandlingen om det rent praktiske spørgsmål.


**) Ved modifikationer af systemet kan her også tænkes på den anledning, der vil være til f.ex. at tage kvindernes gave og evne i sagens tjeneste. I en stor by vil det altid være vanskeligt og lyksomt med en omfattende frivillig forening til fattigpleie, hvor damer påtage sig husbesøgenes gjerning; det vil, trods den om-hyggeligste organisation, være vanskeligt og lyksomt, når foreningens virksomhed skal strække sig over hele byen; men det turde falde lettere og heldigere, når sådan forening dannede sig i og for et enkelt af byens underdistrikter, hvor de ansatte ombudsmænd af borgerskabet kunde betro deres egne hustruer og døttreat udføre sådanne dele af fattigpleiens arbeide, som den kvindelige begavelse er mest skikket for.

Det kan måske tjene til belysning af, hvordan sagen er tænkt, når jeg yder-ligere tillader mig at nævne en ide, som atter og atter har stillet sig frem for mig under overveielsen af disse ting. Det er Mangelsgddrdens folk, jeg har for oie, disse folk, som ikke alene selv ere så yderst ulykkelige, men tillige gå som vidner om visse farefulde tilstande i vort samfundsliv, hvor en for en af dem, som skulle blive Mangelsgårdsfolk, med en, man kan sige: forfærdelig regelmæssighed drages ind i ulykken. Jeg har talt om disse folk ovenfor, § 157 flg., og slået på, at deres uskjæbne skulde være stadig gjenstand for alt, hvad der heder fattig-styrelse og fattigpleie. Hvad nu? Hvorledes skulde man gribe det an, om man vilde gjøre noget for disse mennesker eller i anledning af den lære, som ligger i deres eiendommelige livsførelse og livsudvikling? Stifte et redningsselskab? Nei, men om selve grundtanken vil der kanske ikke være stor tvivl. Spørgsmålet er, om kommunens overordnede styrelse ser fattigvæsenet således an, at det betydelige offer af tid og arbeide, som systemet kræver, også kræves af selve virkeligheden. Er dette blevet kommune-bestyrelsens overbevisning, så bør der ikke være tvivl om, at et opråb fra den vil blive godt optaget blandt borgerne og fulgt med beredvillighed.

Men nu mener jeg, det fremgår af den række kjendsgjerninger, som min afhandling har lagt frem, at fra hvilken side man betragter fattigvæsenet, viser det sig at være en sådan komplex af moralske og økonomiske vanske-ligheder, at der vil ikke mindre til end sa at sige hele den velsindede og formående befolknings bistand, ydet på bedst mulige måde eller gjennem et anseeligt udvalg af gode borgere og under ledelse af selve den kommunale autoritet.

§ 180. Mine kapitler har jeg helt igjennem udarbeidet i ren videnskabelig ånd. Det var kun som en skjult sidebetragtning, der nu og da kom frem i min bevidsthed, at netop det samvittighedsfuldt videnskabelige og altså upartiske arbeide kanske tillidst skulde få den løn, at det tillige erkjendtes at have praktisk værd.

På side 100 tænkte jeg ikke på at gjøre nogen praktisk anvendelse af statistikkens lære, men kun på at anskueliggjøre min opfattelse af et statistisk forhold ved at sige:


jeg tænker mig, at når byen for hin foreslåede fattigordnings skyld var delt i under-distrikter og hvert af disse igjen i roder - hver rode omfattende de og de gadeløb og husrækker og med en af vedkommende autoritet kaldet mand, som repræsenterede selve kommunens villie og ønske ligeoverfor de nødlidende og for-komne, så kunde der lidt efter lidt og rode for rode danne sig et vist sammenhold mellem huseiere og familiefædre og alle agtbare mænd, som med forenet stræben vilde søge at fjerne fra naboskabet alt hvad der skjønnedes at føre til usæder og moralsk fordærvelse, et fast sammenhold og en opinion, som uvilkårlig vilde komme til at virke på lignende vis som hvad der på landsbygderne er kjendt under folkeskikkens navn, virke veiledende og støttende på de unge mennesker og de ubefæstede og forvildede karakterer. I § 119 har jeg jo hentydet til denne betænkelighed ved livet i den store by, at i dens blanding af fremmede savnes indflydelsen af, at hver sjel veed sig omgiven af kjendte folks oie og dom; men inden rodens snævre grændser kunde det med nogen hjertelighed i samarbeidet komme dertil, at den ene kjendte den anden, den ældre agtede på den yngres forhold og denne mærkede sig den ældres mening og råd o. s. v. Ja, i en rode kunde det med nogen planmæssig opmærksomhed komme dertil, at de Mangels-gårdsfolk, som kanske havde tilhold der, skulde være både vel kjendte og med en vis omhu vågede over. Tænk engang, om tilstanden blev sådan, at hele nabo-skabet følte det som en familie-sorg, når nogen af dets midte sank ned til at komme på Mangelsgården eller faldt tilbage til det slags uliv!

En vel ordnet fattigpleie, med mange gode mænds deltagelse og under de kommunale autoriteters sanktion, kunde blive som et nerve-system, skikket til at virke belivende på hver del af byens store legeme.


at hovedstaden sikkrest vilde arbeide lien til at overvinde pamperismen i sit eget skjad, om den kunde finde middel til at virke belivende pa den trykkende tilstand i landsbygderne rundt omkring, i Christiania og Hamar stifter.

Men hvad der den gang kun stod for mig som et flygtigt tanke-billede, det blev siden til et alvorligt og blivende ønske, da jeg nemlig i § 114 studsede ved at se for mine øine, hvor bestemt og afgjørende de samme landsbygders pauperisme forplantede sig til og fortsatte sig i vor by. Tingen stillede sig for mig så: Om vi end byggede om byen en chinesisk mur og så herindenfor indrettede alting på korrekteste måde og virkelig formåede at skabe velstand i hvert hus, så vilde pauperismens flod derudenfor dog bryde igjennem eller flømme over og gjøre alle vore planer til intet.

Fra det punkt af har det arbeidet i mig, at når det er ønskeligt, ja nødvendigt for os at se tilstanden forbedret derude, så må det heller ikke være rent umuligt at virke i den retning.

Som en mulighed kunde jeg pege på en tanke, som allerede er i gang inden vor by, nemlig at stifte en teknisk skole til industriens ophjælp. Skjønt stiftet i og for Christiania, skulde skolen sikkerlig virke belivende for den hele landsdel tillige, i hvis midte Christiania ligger.

Men jeg indskrænker mig fremdeles til tanken om, hvad der kan lægges an på fra selve fattigbestyrelsens side af.

Og hin plan om en storartet samvisken af byens borgerskab med styrelsen kommer her til at få en videre interesse.

Man tænke sig f.ex. et par hundrede af byens borgere i jevn virksomhed som medarbeidere i fattigvæsenets tjeneste, ja som medlemmer af fattig-styrelsen, idet de danne subkommitteer for byens forskjellige strøg og umiddelbart afgjøre de ordinære understøttelses-spørgsmål! Og man fore-stille sig det hjerte- og tanke-arbeide, som vilde udvikle sig inden dennekreds af mænd, efterhvert som de fattede personlig interesse for sagen ved at være kommen til at stå ansigt til ansigt ligeoverfor de fattiges familier! De vilde lægge sine hoveder i blød, blandt de mange vilde der være enkelte i sandhed praktiske mænd, forretningsmænd i ordets fulde betydning, og fra dem turde vi få de rette ideer og planer til at fremme hvad der for hver dag alt tydeligere viser sig som en hovedsag, nemlig at skaffe arbeide og opmuntre til flid.

Men et sådant exempel fra landets mest anseede kommune skulde ganske vist virke belivende og styrkende viden om. Og kom det dertil, at ret mange fattigkommissioner i by og bygd indrettede sig på samme måde og gav kommunernes bedste mænd kald og leilighed til at tjene sagen, de bedste mænd, som fattede sammenhængen her mellem barmhjertighedens røst og borgerpligtens krav, og som derfor vare beredvillige til at tjene med råd og dåd hver på den ham anviste plads, se, da skulde hovedstaden ikke være den af kommunerne, som vandt mindst derved. Trivsel i omegnen vilde blive lettelse for byen.


§ 181. Den begrundelse for planen, som ligger i nærværende statistik, er erkjendelse af, at den tilstand, som nu forefindes i fattigvæsenet, er fremkommet under et bestemt tryk af årsager, under en høl spænding af alle de livsforholde, som fattigvæsenets enkelte anliggende er inderlig sammenvoxet med. En enkelt reform vil ikke stort forslå her; tingen er så svær, at så at sige hele samfundet må gribe sig an og de bedste mænd må træde til og sætte sine skuldre under.

Men her kan den mod-grund fremkomme, at den samme spænding har omfattet det hele samfund, og alle kræfter ere optagne til det yderste, og den sum af tid og arbeide, som borgerskabets udvalg skulde offre fattig-pleien, måtte altså tages bort fra andre formål, som ere lige så væsentlige for samfundet. Selve fattigvæsenet vilde i længden ikke være tjent med, at f.ex. forretningsmænd og arbeidsherrer og videnskabsmænd for dette ombudsskyld indskrænkede den drift og virksomhed, som de stod i spidsen for.

Det er på sådan betragtning, at det ord støtter sig: «Sæt lønnede folk til at stelle med de fattige, vi ville betale.»

Til en vis grad er dette system ganske rigtigt, til en tid kan det gå ganske godt på den måde.

Men dersom det så befindes, at fattigvæsenet voxer og voxer? arter sig værre og værre? truer al velfærd?

Jeg vil ikke påstå, at statistikken har beviist, at sagen er kommen til største yderlighed hos os. Men det tør jeg vel sige, at de foreliggende kjendsgjerninger dog indbyde til alvorligste overveielse.

Spørgsmålet vil tillidst afgjøres ikke alene efter statistikkens belærelse, men efter samvittighedens indskydelse.

Men en fuldendt statistik, som kunde tage med faktorer, vi hidtil næsten kun have anelse om, skulde måske kunne godtgjøre, at her er ikke tab at befrygte, men besparelse at gjøre og skjøn vinding at opnå formedelst offer af tanke og villie i form ikke af pengeskat, men af personlig tjeneste.

Jeg skal her ikke ræsonnere så, at mange mennesker dog have adskillig tid tilovers for spadseretoure, for underholdende selskab og læsning, for musik, for theater o. s. v., o. s. v. Det er langt fra mig at mene og sige, at stærkt arbeidende mænd kunne opgive noget af sin fritid og hvile, uden at selve arbeidet kommer til at lide derved.

Men om tjenesten for de fattige kunde ordnes og øves så, at den selv blev til forfriskelse og vederkvægelse?

For en stærkt optaget forretningsmand turde der allerede være forfriskelse for sindet i den adspredelse, så det var, at tanken for en stund fik noget andet at sysle med. Og for den, hvis sjel arbeider hårdt under anstrengelse og kanske bekymring for de private eller offentlige interesser, sorn han er sat til at varetage, kunde det måske være den netop tiltrængte vederkvægelse, at han med en times offer og en håndsræknings, ja et ords lille møie havde bidraget til at trøste sindet og reise håbet i en lidende familiekreds.


Og hvem regner ud i penge den vinding, som skulde ligge deri, at de mange og ypperlige kræfter, som mødes og slides op i vore dages stats-politiske og kirke-politiske, ja endog religiøse kampe, også samledes på et feldt, hvor alt så talende indbyder til forsonlighed og fred, på velgjørenhedens feldt? Vilde ikke hine politiske og andre forhandlinger lykkes bedre under en fredelig ånds indskydelser?

På forfatteren af disse linier gjorde det et dybt indtryk, da i Elberfeld en værdig borger og betydelig forretningsmand forklarede, at deltagelsen i de regelmæssige møder i fattigpleiens anliggender var blevet ham som et tilbehør til hans velbefindende, så han derfor var bleven stående i ombudet alt siden den nye ordnings indførelse.

Det er visselig endog økonomisk korrekt, når det heder, at «gudsfrygt et nyttig til alle ting», og samvittigheden må strax give det ord sit bifald, som siger: «En ren og ubesmittet gudsdyrkelse for Gud og Faderen er denne: at besøge faderløse og enker i deres trængsel, at bevare sig selv ubesmittet af verden.»


ANDRE ARBEIDER AV
EILERT SUNDT OM FATTIGDOM,
FATTIGVESEN, SOSIALPOLITIKK


Blade til Fattigkommissionerne, I og II, Chra. 1867 og 1868

I Folkevennen:

1863: «Om Fattigpleien i vort Land» (s. 571-596)1864: «Om Fattigpleien i Landet» (s. 34-76)

«Fattigvæsenets Statistik» (s. 202-209)

«Om Fattigvæsenet. (Opfostrings-Bidrag for Børn)» 1865: «Fattigpleien i Landet» (s. 293-298)


I Morgenbladet:

1867: «IAnledning af Opsatsen i No. 127 om min Rundskrivelse til Landets Prester og Fattigkommissioner» (No. 132)

1868: «Fattig-Statistik» (No. 194 og 201)

1869: «Lidt om Fattigloven m.v.» (No. 72 og 75)

«Om Fattigvæsenet» (No. 105)

«En ledig Post. Fattigvæsenet paa Kongsvingerkanten» (Nr. 112 og 117B)

«Om Fattigforholdene i Christiania» (No. 333, 334, 340 og 341)1870: «Landets Fattige» (No. 18 og 20)

«Pengeopgjør med Landets Fattigkommissionen» (Nr. 24)

«Om Fattigforsørgelsens Ordning» (No. 39 og 45)

«Kand. Ole Sandberg imod mit Forslag til Fattigforsørgelsens Ordning» (No. 128 og 131)