EILERT SUNDT

Fortsatte Bidrag
angaaende
Sædeligheds-Tilstanden i Norge


"Bestræbelsen for at udfordre og belyse Sædeligheds-Tilstanden maa ganske vist være beslægtet med Bestræbelsen for at modarbeide det Onde og befordre det Gode"

INDHOLD
Ægtevielser og uægte fødsler .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. 271
Planen og materialier § 1.
A. Ifølge de officielle opgaver. Ujevnt stigende antal af ægtevielser og
ægte og uægte fødsler, §§ 2-8. De uægte fødslers hyppighed, beregnet efter ægte-vielser og efter de ægte fødsler, i riget og i hvert af stifterne 1801-1860, §§ 9-12. En anden måde at beregne hyppigheden, §§ 13-14. Forholdet i provstidistrikterne 1831-1860, §§ 15-19. Oversigt for riget, stifterne og provstierne 1851-60, med kårt, §§ 20-24.
Forholdet af ægteviede ungkarle og opgifte enkemænd o.s.v., i 1841-1860, i riget, i stifterne og provstierne, §§ 25-29. De ægteviedes aldersforhold i 1841-1860, i riget og i stifterne, §§ 30-37. På sine steder er der flere folk i giftefærdig alder, som gå ugifte, end i andre, og det synes at måtte stå i sammenhæng med sædeligheds-tilstanden, §§ 38-39.
B. Ifølge private opgaver til forf. fra præsterne. Om disse opgaver §§ 40-41.
Inddeling i land- og by-distrikt, og landdistriktets inddeling i 15 grupper af provstier, §§ 42-45.

I. Land-distriktets 15 grupper. Forholdet med uægte fødsler 1846-55, §§ 46-47. Ligeså for 1855-56, men særskilt for eiendoms- og arbeidsklassen, §§ 48-52. Forholdet med ægteviede ungkarle og opgifte enkemænd o.s.v., for den hele befolkning 1846-55 og for hver af de to klasser 1855-56, §§ 53-54. De ægteviedes alder, for den hele befolkning 1846-55 og for hver af de to klasser 1855-56, §§ 55-56; brud og brudgoms indbyrdes alders-forhold (hvor meget hun er yngre end han o.s.v.), for den hele befolkning 1846-55 og for hver af de to klasser 1855-56, §§ 57-58. Tilbageblik, § 59.
Halv-ægte børn eller forholdet med ægteviede, som have børn sammen enten før ægtevielsen eller i utilbørlig kort tid efter samme for 1855-56 og for hver af de to klasser, §§ 60-63. Forholdet med gjentagelses-tilfælde af uægte fødsler, 1855 og 1856, §§ 64-66; uægte fødte børn avlede af gifte, § 67. Den forskjellige udbredelse af de tvende bygdeskikke med natteleie i fæhusene og med nattefrieri, §§ 68-70.
II. Byerne. Fremstilling af de samme forhold som for landdistriktet, §§ 71-72.
III. Fremstilling av forholdene for land-distriktet stiftsvis, recapitulation, § 73 med tilhørende tabel (anført side 400-405)
Tillæg I. Emne for yderligere undersøgelser. Bygde-skikke .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. 355
Betænkning af biskop Grimelund. Meddelelse fra stiftamtmand Motzfeldt om opfostrings- resolutioner for uægte børn i Søndre Throndhjems amt. Bygde-skik, at de forlovede flytte sammen, og at bryllupper holdes på visse årstider. Sammenligning mellem de nordlige Bergenske bygdelag og Throndhjems stift, med få uægte fødsler hist og mange her. Den skotske statistiks resultater. Kultur-tilstanden og sæderne. Husrummet og sæderne. Fiskeri-distrikterne i Skotland og Norge.
Tillæg II. Lidt om befolkningens bevægelse .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. 368
Almindelig anskuelse, at ægtevielsernes antal stiger og falder med konjunkturerne. Denne anskuelse hyldes af vort officielle tabelværk. Men den holder ikke ganske stik. Feil ved folketællingen for 1815. Årsagen til at det tog stærkt til med ægtevielser og uægte fødsler ved 1815 og 1841.
Tillæg III. Lighed med Sverige  .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. 377
Samme gang i befolkningens bevægelse i begge lande, påviist ved betragtning af det vexlende tal af uægte fødsler, ægtevielser, ægte fødsler, dødsfald. Den for Norge fremstillede anskuelse om bevægelsens grund, anvendt på Sverige og bestyrket ved dette lands udmærkede tabel-værk. De ulige store kuld af fødte børn alt fra 1751 af, og de fra dem nedstammende aldersklasser, befolkningens stærkt vexlende størrelse i den giftefærdige alder, og det dermed overensstemmende vexlende antal af giftermål og af uægte fødsler. Det svenske tabel-værks anskuelse om disse ting. Det lader til, at det har taget jevnt til med de uægte fødslers hyppighed i dette århundrede, og at det omvendt har taget af med ægtevielsene. Visse omstændigheder taler dog for, at denne sidste aftagen ialfald ikke er så betænkelig stor, som den hidtil brugelige beregningsmåde lod formode. Glædeligt bevis for forbedring i dødeligheds-forholdene i den yngre alder. Den tiltagende hyppighed af uægte fødsler i Sverige og Norge sammenlignet.
Noter .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. 398

ÆGTEVIELSER OG UÆGTE FØDSLER

§ 1. Nærværende fremstilling slutter sig til en tidligere afhandling «Om giftermål i Norge», 1855, samt «Om sædeligheds-tilstanden», 1857, og medens disse afhandlinger mest standsede ved året 1850, vil nærværende holde sig inden tiåret 1851-60. Materialierne ere dels de officielle tabeller for det nævnte tiår, dels en række af schematiske opgaver, som jeg i 1857 udbad mig af præsteskabet.(81)

§ 2. Jeg anfører til en begyndelse følgende tal:

År Ægtevielser Levende fødte børn
ægte uægte
1831 8190 32770 2455
32 7839 32153 2247
33 8548 33319 2399
34 8872 34845 2395
35 8784 36165 2615
1836 8424 32868 2499
37 8123 32459 2383
38**) 7584 31656 2329
39 7949 30549 2332
40 8601 32074 2474
1841 9595 34689 2683
42 9962 35779 3277
43 10173 35543 3257
44 10290 35816 3157
45 10570 37843 3357
1846 11152 38072 3456
47 9890 38049 3561
48 10187 37334 3220
49 10629 40586 3527
50 10648 39367 3715
1851 10575 40809 4090
52 10179 39999 4220
53 11257 41895 4144
54 12479 45363 4533
55 12009 44855 4583
1856 11599 44125 4186
57 11447 46095 4103
58 11722 47392 4279
59 12083 50067 4489
60 11413 48641 4433

**) Se de bagerst i bogen tilføiede noter, 1.


Ved at sammenholde tallene for ægtevielser og for uægte børn før og efter 1841, vil man ved dette år finde en temmelig pludselig stigen, og denne er så stærk, at den danne et statistisk særsyn, som der neppe nok skal findes sidestykke til i noget land.(82) Jeg må da dvæle lidt derved.

§ 3. Til bedre oversigt anfører jeg yderligere følgende tal-rækker:

År Ægtevielser Levende fødte børn
ægte uægte Sum
1801- 5 33917 118496 7452 125948
1806-10 31389 115905 8072 123977
1811-15 37129 116369 8308 124677
1816-20 41583 142371 12136 154507
1821-25 44081 157984 12670 170654
1826-30 42558 167284 12614 179898
1831-35 42233 169252 12111 181363
1836-40*) 40681 159606 12017 171623
1841- 45 50590 179670 15731 195401
1846-50 52506 193408 17479 210887
1851-55**) 56499 212921 21570 234491
1856-60 58264 236320 21490 257810

*) Se note 1.

**) Se note 2.

Den stærke stigen i tallene for ægtevielser og uægte fødsler mellem de to femår 1836-40 og 1841-45 anser jeg for at være en eftervirkning af den mærkelige forøgelse i mængden af de fødte børn fra 1816 af: lige så pludselig som der med dette sidstnævnte år trådte langt flere børn ind i verden end forhen, lige så pludselig må en forøget mængde af mennesker fra 1841 af være trådt ind i 25 års alderen, og ved denne alder er det, at kvinder som mest indgå ægteskab eller blive mødre til børn udenfor ægteskab.

§ 4. At årsagen til hin betydelige ujevnhed i befolkningens bevægelse hovedsagelig var en sådan indre, eller at den virkelig lå i befolkningens egen indre sammensætning af stærkt varierende alders-klasser, det vil man finde stadfæstet ved nedenstående uddrag af folketællings-listerne:

Alders-
 klasse
Folketællingens år
1825 1835 1845 1855
Mandkjøn
 0-10
år 136228 151114 155602 188692
10-20 - 87648 123823 136878 139764
20-30 - 83704 82809 116295 123164
30-40 - 71077 75761 76157 100288
40-50 - 49235 62057 65273 63864
50-60 - 37859 41774 51809 54744
60-70 - 27860 28307 30604 38961
70-80 - 13742 14858 14618 15569
80-90 - 3375 4478 4462 4401
90-100 - 286 382 480 450
over 100 - 19 19 15 8
Sum 511033 585382 652193 729905
Alders-
 klasse
Folketællingens år
1825 1835 1845 1855
Kvindekjøn
 0-10 år
133623 147624 153336 182738
10-20 - 87105 120299 133173 136651
20-30 - 91778 89539 122971 136453
30-40 - 73445 78348 77491 101722
40-50 - 54450 65027 68612 66628
50-60 - 42716 47435 57087 61548
60-70 - 34335 34197 37248 45830
70-80 - 17636 19891 19000 21123
80-90 - 4631 6438 6470 6541
90-100 - 545 625 770 886
over 100 - 21 22 27 22
Sum 540285 609445 676185 760142

Den pludselig forøgede mængde af drenge-børn, som fødtes i de 10 år 1816-25 (§ 3) var (på dem nær, som vare døde eller udflyttede af landet forinden) ved tællingen i 1825 i alderen mellem 0 og 10 år og antallet var 136 tusinde; ved næste tælling optræder dette kuld i alderen mellem 10 og 20 år, og antallet er nu (formedelst yderligere afgang ved døden o.s.v.) svundet ind til 123 tusinde; ved tællingen i 1845 er det samme kuld i alderen 20-30 år, og antallet er svundet ind(83) til 116 tusinde. Men trods denne indsvinden sees det dog, at dette kuld er meget talrigere end de tilsvarende kuld af 20-30 årige mandspersoner ved de to foregående folketællinger eller i 1835 og 1825 (omkring 83 tusinde).

Men såsom der i 1845 var en så stærkt forøget mængde af personer (hvad vi have seet på mands-siden, viser sig naturligvis også på kvindesiden) i 20-30 års alder, der jo er den samme som alderen omkring 25 år eller den giftefærdige alder (§ 3), så var det jo rimeligt, at der måtte vise sig stor forøgelse i tal-rækkerne for ægtevielser og for uægte fødsler i årene nærmest omkring 1845 eller i de to femår 1841-45 og 1846-50.(84)

Om denne ebbe og flod i folkebevægelsens strøm har jeg ellers handlet udførligt i de nævnte afhandlinger.(85)

§ 5. I tal-rækkerne i § 2 og § 3 vil man fremdeles kunne se en betydelig forøgelse på de uægte fødslers side ved året 1851. Men her er årsagen den, at der fra det nævnte år er befulgt en anden og strængere tællingsmåde end før, idet børn, som vare fødte udenfor ægteskab, men hvis forældre lode sig ægtevie, inden børnene bragtes til dåben og dermed bleve indskrevne i kirkebogen, forhen for en større eller mindre del vare blevne anførte som ægtefødte, men fra nu af uden undtagelse skulde tælles med blandt de uægte-fødte (se «Om Sædeligheds-Tilst.» side 241 [ovenfor s. 1851).

§ 6. Af tabellen i § 3 sees, at i 1856-60 har tallet for uægte fødsler været stillestående, men fremdeles steget noget for ægtevielser. Ligesom denne sidste stigen ikke kan forklares af tids-omstændighederne eller af, at gode tider skulde have begunstiget dannelsen af nye familier (det var heller trangt og vanskeligt i de år)(86), så tør man neppe af hin stilleståen gjøre sig nogen slutning om sædeligheds-tilstanden. Men uligheden i de to tal-rækker synes at kunne forklares så: de kvinder, som føde uægte børn, ere vistnok i gjennemsnit noget yngre end de, som indgå ordentligt ægteskab, og mængden af dem, som i 1856-60 vare i det første tilfælde, kunne have været nær omkring 25 år og altså have hørt til det kuld, hvis fødsel faldt i femåret 1831-35, medens en afgjørende mængde af brudene i samme år monne have hørt til det kuld, som var fem år ældre og altså stammede fra 1826-30; men nu viser tal-rækken for de fødte i § 3, at i sammenligning med det nærmest foregående femår var kuldet af 1831-35 middels stort, men kuldet af 1826 -30 talrigt.

§ 7. Af samme § 3 sees fremdeles, at medens tallet for de uægte fødsler var stillestående i 1856-60, så steg det for de ægte fødsler og det endnu mere end for ægtevielser. Her er tingen den, at antallet af ægte fødsler retter sig efter ægtevielsernes mængde, og det ikke alene efter denne mængde i det samme femår, men i de nærmest foregående femår tillige eller så langt op, som ægteskabernes frugtbarhed vedvarer.

§ 8. I indeværende femår, 1861-65, er det at vente, at der vil vise sig aftagen i antallet af uægte fødsler, stilleståen på ægtevielsernes side og en svag forøgelse på de ægte fødsler. Thi mødrene til uægte børn ville for en stor del være af det fåtallige kuld fra 1836-40, brudene ville ligeså for en stor del tilhøre kuldet af 1831-35, der ikke var synderlig større end det næstforegående, og mødrene til de ægte børn ville tilhøre de i de sidste femår forøgede mængder af ægteviede kvinder.(87)

§ 9. Men siden der altså er forskjellige love for stigen og falden i tallene for ægtevielser og for ægte og uægte fødsler, så må der nødvendigvis blive feil, når man for at få en målestok for sædeligheds-tilstanden beregner antallet af uægte børn i forhold til de ægte (det er den sædvanlige måde), eller i forhold til ægtevielserne (det er den måde, som jeg har anvendt i de før nævnte fremstillinger).(88)

§ 10. Imidlertid anfører jeg udfaldet af begge beregningsmåder:

År

Uægte levende-fødte børn
for hvert 100 ægte
levende-fødte

Uægte levende-fødte børn
for hvert 100
ægtevielser

1801-5
6,3
21,9
1806-10
7,0
25,7
1811-15
7,1
22,4
1816-20
8,5
29,2
1821-25
8,0
28,7
1826-30
7,5
29,6
1831-35
7,2
28,7
1836-40
7,5
29,5
1841-45
8,8
31,1
1846-50
9,0
33,3
1851-55
10,1  
38,2
1856-60
9,1
36,9

§ 11. Efter den første af disse beregningsmåder kunde man alt fra 1816-20 ned til 1831-35 stå i den glade formening, at de uægte fødslers onde var i aftagende, og både efter den første og den anden beregningsmåde viser der sig aftagen i den relative hyppighed i det sidste femår (1856-60) i sammenligning med det nærmest foregående. Men i begge tilfælde er forbedringen vistnok kun tilsyneladende. Havde vi derimod midler til at anstille en nøiagtigere beregning, så skulde det rimelig vise sig, at i løbet af de 60 år har der, med mærkeligt stilleståen forresten, været to tidspunkter, hvor forholdet i virkeligheden har undergået en afgjort og blivende forværrelse, nemlig ved 1816 og 1841 eller de før omtalte tidspunkter, da der tillige viste sig stærk forøgelse i antallet af ægtevielser. Årsagen til sådan pludselig indtrådt forværrelse ligger i det allerede forhen fremhævede, at ved disse samme tidspunkter indtraf en pludselig og stærk forøgelse i antallet af folk i giftefærdig alder: vistnok have mange af disse indgået ægteskab, men der var forholdsvis endnu flere, som på grund af den store trængsel ikke fandt sådant levebrød og udkomme, at de vovede at stifte familie, hvorfor faren for at henfalde til løslevnet blev større (se «Om Giftermål i Norge», kapitlet «Rift om brødet»).

§ 12. Denne dobbelte beregning, som i § 10 er anført for det samlede Norge, skal jeg nu anføre for hvert af stifterne, kun at den her er udført 10-årsvis og ikke 5-årsvis.

År Chris-
 tiania*)
Chris-
 tiansand*)
Bergen Thrond-
 hjem
Tromsø*)
Levende fødte uægte børn for hvert 100 ægte
1801-10 8 0, 2 ,6 3 ,8 10 ,3 7 ,5
1811-20 9 ,2 3 ,1 4 ,5 13 ,7 9 ,4
1821-30 8 ,3 2 ,8 4 ,8 13 ,8 11 ,8
1831-40 7 ,9 2 ,5 5 ,1 12 ,7 11 ,0
1841-50 9 ,9 3 ,0 5 ,7 16 ,0 11 ,9
1851-60 10 ,2 3 ,7 6 ,8 17 ,4 11 ,8
  Levende-fødte uægte børn for hvert 100 ægtevielser
1801-10 29 ,7 10 ,6 13 ,3 34 ,5 22 ,2
1811-20 30 ,3 11 ,9 14 ,8 40 ,1 27 ,6
1821-30 33 ,2 11 ,6 17 ,9 41 ,7 39 ,8
1831-40 32 ,8 10 ,8 19 ,4 43 ,9 40 ,6
1841-50 35 ,9 12 ,6 20 ,5 52 ,4 39 ,0
1851-60 41 ,1 16 ,4 26 ,0 57 ,1 44 ,2

*) Se note 3.

I 1811-20 var forholdet for Christiania stift efter den første beregning lidt bedre end for Tromsø stift, efter den anden beregning lidt værre. Men på denne undtagelse nær er det indbyrdes forhold mellem de fem stifter ens efter begge beregninger.

§ 13. En anden måde at beregne hyppigheden af uægte fødsler kan fremstilles således:

Ved folketællingen af 1855 fandtes der i hele riget af kvinder

i alderen
20-30 år .. .. .. .. .. .. .. .. .. ..
136453,
-
30-40 år .. .. .. .. .. .. .. .. .. ..
101722,
-
40-50 år .. .. .. .. .. .. .. .. .. ..
  66628,
tilsammen
304803.

Med fradrag af de gifte koner og af enkerne befindes resten eller de, som hverken vare eller have været gifte (pigerne), at have udgjort følgende antal:

i alderen
20-30 år .. .. .. .. .. .. .. .. ..
93142,
-
30-40 år .. .. .. .. .. .. .. .. ..
26053,
-
40-50 år .. .. .. .. .. .. .. .. ..
  9555,
tilsammen
128750.

Nu kan man uden stor feil gå ud fra, at de uægte fødsler komme et sådant antal af piger til last; thi ret mange kan det ikke være, som vedkomme gifte koner eller enker, og heller ikke kan det være ret mange, som vedkomme piger under 20 års alderen.

For de 10 år 1851-60, med det nævnte folketællings-år i midten, er der anført 43060 levende-fødte uægte børn (thi her går beregningen ikke så meget i det fine, at det er nødvendigt at tage hensyn til de dødfødte); det årlige middeltal bliver altså 4306. De få tvillingfødsler kunne sættes ud af betragtning, og vi kunne sige, at af de 128750 piger var der 4306, som i et og samme år bragte et levende-født barn til verden, men dette er det samme som

33 af 1000

I hvert af stifterne bliver det således beregnede forhold følgende

Christiania
stift
.. .. .. .. .. .. .. .. 39 af 1000,
Christiansands
-
.. .. .. .. .. .. .. .. 14 af 1000,
Bergens
-
.. .. .. .. .. .. .. .. 21 af 1000,
Throndhjems
-
.. .. .. .. .. .. .. .. 46 af 1000,
Tromsø
-
.. .. .. .. .. .. .. .. 43 af 1000.

Denne beregningsmåde skulde imidlertid været fuldkomnere end den er, dersom vi tillige havde opgaver ikke alene om hvor mange af de uægte børns mødre, der monne have været gifte koner eller enker, men tillige hvor mange der hørte til hver af hine aldersklasser 20-30 år o.s.v. Og havde vi da havt sådanne opgaver for en række af ti-år, så skulde vi kunnet se med stor nøiagtighed, hvorvidt antallet af uægte fødsler steg eller faldt i overensstemmelse med antallet af kvinder i de mere og mindre frugtbare aldersklasser.

§ 14. Men her er at mærke, at for de tidligere ti-år haves ikke engang materialier til at anstille sådan beregning, som den nu anførte, og vi må derfor ved sammenligning med fortiden benytte en af de to beregningsmåder, som tabellerne i § 10 og 12 angive.

Af disse to måder har dog den, hvor de uægte fødsler sammenholdes med ægtevielserne, mest tilfælles med den i foregående § fremstillede fuldkomnere(89), og den giver sikkerlig de mindst feilfulde resultater.

Og så meget mere må jeg i nærværende fremstilling benytte denne beregningsmåde (efter ægtevielserne), som jeg i flere tilfælde, hvad man i det følgende vil se, vel har kunnet erhverve materialier til den, medens det har været ugjørligt at få tællinger udførte, som kunde lægges til grund for en anden beregningsmåde (efter de ægte fødsler).

§ 15. Der er store uligheder mellem stifterne (§ 12), men inden hvert stift er der atter uligheder, som skjule sig under hine tal-forholde. Gå vi så langt ned som til præstegjeldene, så kan der findes dem, hvor der for hvert 100 ægtevielser er kun to eller en eller endog slet ingen uægte fødsler (hist og her i Christiansands og Bergens stifter), men også dem, hvor der for hvert 100 par folk, som blive ægteviede, er mere end 100 par folk, som blive forældre til uægte børn. Men viser forskjellen sig meget stor mellem så små enheder som præstegjeldene, så viser også ustadigheden eller tilfældigheden sig at have et stort spillerum, så forholdet vexler temmelig meget fra år til år.

En passende inddeling for den statistiske betragtning af disse forholde er den i provstier; her kommer forskjellen temmelig godt tilsyne og den viser sig stadig.

§ 16. Siden 1830 har provsti-inddelingen undergået flere forandringer, og derfor er nedenstående beregning udført for, hvad man kunde kalde reducerede provsti-distrikter, idet hvert distrikt er bragt til at indbefatte nøiagtig de samme præstegjeld eller sogne i hvert af de sammenlignede tre tiår, eller i hvert år fra 1831 til 1860. Navnene passe altså ikke på de nuværende provstier; men da forandringerne som oftest kun angå enkelt præstegjeld eller sogn, kan man sige, at de dog tilstrækkelig antyde egnen eller bygdelaget.(90)

For de to første tiår har beregningen i nedenstående tabel allerede været meddelt i den nævnte afhandl. «Om Sædeligheds-Tilstanden i Norge», dens 1ste kapitel; men da det her netop gjælder om sammenligning mellem det sidste og de nærmest foregående tiår, måtte den naturligvis gjentages her.

De reducerede provsti-distrikters navne Levende-fødte uægte børn
for hvert 100 ægtevielser
Distriktets nummer efter graden
af de uægte fødslers hyppighed
1831-40 1841-50 1851-60 1831-40 1841-50 1851-60
1. Nedre Borgesyssel 37,2 38,8 42,1 38 36 36
2. Mellem Borgesyssel 16,4 22,9 30,2 18 22 26
3. Vestre Borgesyssel 30,8 37,4 44,8 33 35 39
4. Øvre Borgesyssel 26,7 30,2 34,0 27 30 30
5. Nedre Romerike 28,1 30,9 35,7 31 31 32
6. Christiania 62,5 56,1 58,1 52 47 43
7. Øvre Romerike, Soløer og Odalen 47,1 55,9 55,3 43 46 41
8. Østerdalen 52,5 57,8 64,9 49 50 51
9. Hedemarken 47,9 49,8 59,5 44 43 47
10. Gudbrandsdalen 49,0 50,2 59,1 46 44 45
l1. Thoten og Vallers 24,5 26,4 33,8 23 27 29
12. Hadeland, Ringerike og Hallingdal 27,5 29,4 37,2 29 29 34
13. Kongsberg 18,4 22,0 26,2 20 20 20
14. Drammen 26,1 25,3 26,7 25 i 23 21
15. Nordre og Søndre Jarlsberg 22,6 21,4 27,6 22 19 22
16. Laurvik 25,8 25,5 29,2 24 25 24
17. Bamble og Nedre Thelemarken 13,8 14,5 18,0 17 14 10
18. Øvre Thelemarken 13,0 14,6 19,7 15 15 12
19. Østre Nedenæs 8,0 8,7 12,38 6 5 4
20. Vestre Do. 11,7 12,6 14,2 12 10 7
21. Robygdelaget 7,4 11,4 12,6 8 8 5
22. Christiansand 26,8 26,0 20,2 28 26 15
23. Mandal 5,1 7,9 9,1 2 3 1
24. Lister 4,8 6,4 11,3 1 1 2
25. Dalerne 7,7 9,2 14,0 4 6 6
26. Jæderen 12,5 14,0 18,2 13 13 11
27. Stavanger 12,9 16,9 21,6 14 17 16
28. Karmsund 11,4 10,0 20,1 11 7 14
29. Ryfylke 17,0 17,6 25,0 19 18 19
30. Hardanger og Voss 10,6 13,7 21,7 9 12 17
31. Søndhordland 13,8 14,8 23,5 16 16 18
32. Bergen 35,2 34,7 32,7 36 34 27
33. Nordhordland 8,0 7,7 11,5 5 2 3
34. Yttre Sogn 37,1 45,2 43,8 37 42 38
35. Indre Sogn 53,3 56,2 69,3 50 48 53
36. Søndfjord 10,9 13,4 19,8 10 11 13
37. Nordfjord 8,9 8,1 14,4 7 4 8
38. Søndre Søndenøre 10,6 12,0 15,1 8 9 9
39. Nordre Søndenøre 20,2 22,8 30,0 21 21 215
40. Romsdal 40,6 53,2 58,5 39 45 44
41. Nordmøre 54,3 67,3 66,6 51 53 52
42. Fosen 51,9 59,9 63,2 48 52 48
43. Throndhjem 69,1 58,3 64,1 53 51 49
44. Dalerne 40,8 57,3 64,8 40 49 50
45. Indherred 34,7 39,0 42,5 35 37 37
46. Namdal 33,3 32,6 44,9 34 32 40
47. Helgeland 46,1 45,1 57,1 42 41 42
48. Salten 30,7 33,5 36,3 32 33 33
49. Lofoten og Vesteraalen 48,6 43,8 59,4 45 40 46
50. Senjen 42,0 40,3 38,2 41 38 35
51. Tromsø 50,4 41,8 35,4 47 39 31
52. Vest Finmarken 26,3 25,4 28,4 26 24 23
53. Øst-Finmarken 28,1 27,7 33,7 30 28 28

§ 17. I de allerfleste provsti-distrikter er forholdstallet steget stærkt i de sidste ti-år, men her må erindres det i § 5 bemærkede, at netop fra dette ti-års begyndelse af har der været befulgt en strængere måde at tælle de uægte børn, så altså forøgelsen for en del ialfald kan ansees for at være kun tilsyneladende.

Det er muligt og endog rimeligt, at indflydelsen af denne forandring i tællings-måden har været ulige på de forskjellige steder. Navnlig er det antageligt, at de tilfælde, hvor efter den tidligere måde et barn, som var født udenfor ægteskab, blev anført som ægte (når nemlig forældrene vare forlovede og før barnets dåb bleve ægteviede), indtraf hyppigere på landet end i byerne, og at altså den strængere anførselsmåde, som fra 1851 af blev indført, har fået mere at betyde på førstnævnte end på sidstnævnte sted.

Dette er da måske også forklaringsgrunden til, at de fire sydlige stiftsprovstier, som udelukkende eller hovedsagelig bestå af bydistrikter, alle opvise en sådan forholdsvis forbedring i det sidste ti-år, at de have fået et lavere ordens-nummer, end de havde før.

§ 18. Ellers er det hoved-indtryk, man får ved betragtningen af distrikternes ordens-nummere, at det indbyrdes forhold er mærkelig konstant, eller at den ulighed, som engang er opkommet mellem de forskjellige egne, i overveiende grad holdes vedlige fra tidsrum til tidsrum. Distriktet Kongsberg afgiver det mærkeligste exempel på denne tilstandens stadighed: det står nøiagtig på samme nummer alle tre tiår igjennem. Oftest er det dog så, at det går en smule op og ned, f.ex. Vesteraalens og Lofotens distrikt, som begynder i 1ste tiår med nr. 45, kommer op til no. 40 og så synker tilbage igjen til no. 46; sådan forbigående forandring kan være bevirket ved små tilfældigheder, hvis sammenhæng det som oftest vil være vanskeligt at efterspore.

Stundom har dog forandringen i det indbyrdes forhold mellem distrikterne været varig, d.e. den har viist sig allerede i det 2det tiår og fortsat i det 3die. Således er Mellem- og Vestre-Borgesyssel stadig kommet på et høiere og høiere nummer (slettere og slettere tilstand), ligeså Thoten og Valders samt Hardanger og Voss; omvendt tyder det lavere og lavere nummer på forholdsvis forbedring foruden, som berørt, i de fire sydlige stiftsstæder, tillige i provstierne Drammen, Bamble og Nedre Thelemarken, Østre og Vestre Nedenæs, Senjen, Tromsø og Vest-Finmarken. For de to næstsidste distrikter og ligeså for Christiansand og Bergen har derhos forbedringen ikke blot fundet sted forholdsvis (i forhold til de andre distrikter), men i og for sig selv (ifølge procent-tallene).

§ 19. Ved spørgsmålet om årsagerne til forandringerne i denne sag kan tanken ledes hen på de religiøse bevægelser, som monne have gået gjennem folket, og det er i alles minde, at netop i nogle af de sidstnævnte distrikter har der nylig udviklet sig en kjendelig religiøs iver. Dersom sammenligningen kun havde været indskrænket til de to sidste tiår, havde det også ligget nær, at forklare forbedringen fra 1841-50 til 1851-60 deraf; men hin religiøse bevægelse er så ung, at den samme forklaring ikke kan gjælde den forbedring, som sees allerede at være indtrådt i 1841-50 i sammenligning med 1831-40, og derved bliver det tillige uvist, om forklaringen har fundet det rette med hensyn til det 3die tiår, eller om den fortsatte forbedring i forholdet er at tilskrive den samme (ubekjendte) årsag, hvis heldige virkning begyndte allerede i det 2det af de tre tiår.

§ 20. I nærværende fremstilling dvæler tanken ikke så meget ved børnene selv og deres forskjellige lod i livet, om de komme til verden og voxe op som ægte eller uægte, men den beskjæftiger sig væsentlig med forældrene og deres forskjellige kår og sæder. Og i denne sidste henseende har det lige meget at betyde, om børnene ere levende-fødte eller dødfødte. Så meget mindre må disse sidste forbigåes, som det i vort land er regel at tælle blandt dem de børn, som vare såvidt levedygtige, at de levede indtil 24 timer efter fødselen.

Årsagen til at de foregående beregninger have indskrænket sig til de levende-fødte børn, er alene den, at det først er i de senere år (fra 1837), at det norske tabelværk har skjelnet mellem ægte og uægte dødfødte børn, så en sammenligning, som strækker sig længere op i tiden, må holde sig til de levende fødte uægte alene.

I overensstemmelse med de tilsvarende opgaver og beregninger i §§ 3, 10 og 12 kan for de sidste 10 år anføres følgende:

For hele riget var antallet af dødfødte børn:

år
ægte uægte
1851-55 .. .. .. .. .. .. .. .. 8697 1393
1856-60 .. .. .. .. .. .. .. .. 9803 1405
og når levende- og dødfødte børn regnes under et, så var hyppigheden af uægte fødsler sådan:
år
uægte børn for hvert
100 ægtefødte, død-
fødte iberegnede.
uægte børn, dødfødte
iberegnede, for hvert
100 ægtevielser
1851-55 .. .. .. .. .. .. .. ..
10,4
40,6
1856-60 .. .. .. .. .. .. .. ..
 9,3
39,3
Sammenfattes begge femårene under et, bliver de tilsvarende forholdstal som følger:
1856-60 .. .. .. .. .. .. .. ..
9,3
39,3

I hvert af de fem stifter er forholdet således:

Uægte børn for hvert 100 ægte, dødfødte iberegnede.

1851-60 Christiania stift .. .. .. .. .. .. .. ..
10,5
Christiansands stift .. .. .. .. .. ..
3,8
Bergens stift .. .. .. .. .. .. .. .. ..
7,0
Throndhjems stift.. .. .. .. .. .. ..
17,6
Tromsø stift .. .. .. .. .. .. .. .. ..
12,0

Uægte børn for hvert 100 ægtevielser, dødfødte iberegnede.

1851-60 Christiania stift .. .. .. .. .. .. .. .. 43,8
Christiansands stift .. .. .. .. .. .. 17,5
Bergens stift .. .. .. .. .. .. .. .. .. 28,1
Throndhjems stift.. .. .. .. .. .. .. 60,3
Tromsø stift .. .. .. .. .. .. .. .. .. 46,8

§ 21. Og såsom et af hoved-formålene for nærværende fremstilling er at komme efter årsagerne til den forskjel, som der er mellem de forskjellige egne af landet med hensyn til de uægte fødslers hyppighed, anføres her nedenunder en tabel, som kunde synes overflødig ved siden af den i § 16, men som har det fortrin, at den ikke alene har taget hensyn til de dødfødte børn, men også følger den provsti-inddeling, som var den gjældende ved sidste folketælling eller ved udgangen af 1855. I denne tabel er desuden beregningen udført ikke blot efter ægtevielserne, men også efter de uægte fødsler.


Forhold af uægte børn, dødfødte iberegnede, i tiåret 1851-60, efter
den provsti-inddeling, som bestod ved udgangen af 1855:

Provsti for hvert
100 ægte
børn
for hvert
100
ægtevielser
Provstiernes nummer
efter iste
beregning
efter 2den
beregning
1. Nedre Borgesyssel 11,0 44,6 43 42
2. Mellem bo. 7,3 31,6 26 22
3. Vestre Do. 10,4 46,9 40 43
4. Øvre Do. 9,3 37,5 36 36
5. Nedre Romerike 8,7 37,7 33 37
6. Christiania 19,4 63,8 58 53
7. Øvre Romerike 12,5 545 44 48
8. Soløer og Odalen 13,2 61,6 46 51
9. Østerdalen 18,3 68,8 54 58
10. Hedemarken 14,6 62,4 49 52
11. Gudbrandsdalen 16,6 70,4 52 61
12. Thoten 8,9 38,6 34 39
13. Valders 8,3 34,8 29 31
14. Hadeland, Ringerike og Hallingdal 8,6 38,6 31 38
15. Kongsberg 6,0 28,3 21 23
16. Drammen 6,5 28,5 23 24
17. Nordre Jarlsberg 8,2 33,7 28 30
18. Søndre Do. 6,9 25,9 24 21
19. Laurvik 8,0 30,8 27 26
20. Bamble 4,2 18,5 10 11
21. Nedre Thelemarken 4,8 20,9 14 13
22. Øvre Do. Østfjeldske 5,3 25,1 18 19
23. Do. Do. Vestfjeldske 3,8 17,9 8 10
24. Østre Nedenæs 2,9 12,9 4 4
25. Vestre Do. 3,5 14,9 7 7
26. Robygdelaget 2,8 13,7 3 5
27. Christiansand 5,2 22,3 17 15
28. Mandal 2,2 9,8 1 1
29. Lister 2,5 11,8 2 2
30. Dalerne 2,9 14,5 5 6
31. Jæderen 4,6 20,0 12 12
32. Stavanger 5,1 22,8 15 16
33. Karmsund 4,6 22,9 13 17
34. Ryfylke 5,5 26,0 19 22
35. Hardanger og Voss 5,9 23,7 20 18
36. Søndhordland 6,1 25,5 22 20
37. Bergen 9,2 35,3 35 32
38. Nordhordland 3,0 12,4 6 3
39. Yttre Sogn 12,5 48,2 45 45
40. Indre Do. 17,4 73,5 53 63
41. Søndfjord 5,2 21,8 16 14
42. Nordfjord 4,0 15,5 9 8
43. Søndre Søndenøre 4,4 16,5 11 9
44. Nordre Do. 9,4 32,4 37 28
45. Romsdalen 18,3 61,4 55 50
46. Nordmøre 20,5 71,3 62 62
47. Fosen 19,6 66,2 59 54
48. Trondhjem 19,2 67,9 57 57
49. Søndre Dalerne 20,0 66,9 60 55
50. Nordre Do. 20,2 70,1 61 60
51. Søndre Indherred 14,5 50,4 48 46
52. Nordre Do. 10,6 37,1 42 34
53. Namdalen 14,8 48,1 50 44
54. Søndre Helgeland 18,7 67,8 56 56
55. Nordre Do. 14,3 52,4 47 47
56. Søndre Salten 10,2 43,3 39 41
57. Nordre Do. 8,5 33,7 30 29
58. Lofoten 20,6 68,8 63 59
59. Vesteraalen 15,3 55,1 58 49
60. Senjen 10,4 40,3 41 40
61. Tromsø 8,6 37,3 32 35
62. Vest-Finmarken 7,1 30,0 25 25
63. Øst-Do. 9,4 36,6 38 33

§ 22. Ville vi sammenligne nærværende tabel med den i § 16, så må vi naturligvis kun holde os til den sidste af de to beregningsmåder, som ere benyttede her, den efter ægtevielser. Og vi finde adskillig ulighed. Først og fremst viser det sig, at efter den sidste tabel er der stadig et større forhold af uægte børn, hvilket selvfølgelig kommer deraf, at her ere de dødfødte tagne med. Dernæst kan også mærkes nogen ulighed i det enkelte. I § 16 står f.ex. Gudbrandsdalen med et lavere nummer end Østerdalen, her derimod med et høiere, og dette kommer deraf, at i § 16 ere Gausdal og Faabergs præstegjeld regnede med til Gudbrandsdalen, hvorimod de her ere fraregnede, og tilstanden er værre i de præstegjeld, som ere tilbage efter sammes fradrag. I § 16 vare Lofotens og Vesteraalens provstier slået sammen til et, her ere de skilte ad, og den temmelig store forskjel, som der er mellem dem, og som ikke kom tilsyne da, kommer nu frem.

§ 23. Tabellen i § 21 giver god anledning til at sammenligne med hinanden de to måder, hvorpå jeg har beregnet de uægte fødslers hyppighed (§ 9, § 14). Gå vi fra Nedre Borgesyssel, som står øverst på listen, til det næste eller Mellem-Borgesyssel, så finde vi både efter den ene og den anden beregning temmelig stor formindskelse i forholdstallet; gå vi derfra til det næste provsti, finde vi atter forøgelse og det ligeledes på begge steder; ved overgangen til det dernæst følgende provsti eller Øvre Romerike se vi formindskelse igjen og det fremdeles både efter sammenligning med de ægte fødsler og med ægtevielserne. Men fra Øvre og Nedre Romerike findes den ulige forandring, at der er nogen aftagen efter den første beregningsmåde (9,3 til 8,7) og en smule stigen efter den anden (37,5 til 37,7). Fra Nedre Romerike til Christiania by finde vi derimod en ligelig forandring efter begge beregningsmåder, nemlig stærk forøgelse i forholdet. Og i det hele taget vil man finde ved at gå hele listen igjennem, at på få undtagelser nær viser forskjellen sig ens efter begge beregningsmåder, når man sammenligner to nabo-provstier med hinanden. For såvidt kan man sige, at begge beregningsmåder giver samme resultat.

Derimod kan der tildels vise sig temmelig stor ulighed, når vi sammenligne udfaldet af de to beregningsmåder for provstier på forskjellige kanter af landet. Det mærkeligste exempel herpå er Indre Sogn og Lofoten; ifølge den første af de to beregninger står Lofoten slettest af alle rigets provstier (den har 20,6 uægte fødsler for hvert 100 ægte og har derfor fået no. 63); ifølge den anden beregning derimod er det Indre Sogn som står slettest (med 73,5 uægte børn for hvert 100 ægtevielser og derfor no. 63).

Hvad der især medvirker til sådan forskjel, er den omstændighed, at i nogle egne er der blandt de ægteviede par uforholdsmæssig mange enkemænd og enker: for hver gang nemlig en forhen gift person bliver opgift, bliver han ligesom talt to gange blandt de ægteviede, og disses tal kommer på en måde til at se større ud, end det er i virkeligheden; men når man nu sammenholder de uægte børns forældre-par med et for stort tal af ægteviede par, så kommer det til at se ud, som om der ikke var så mange uægte børn i forhold, som der ved en nøiagtigere beregning vilde have viist sig at være.

§ 24. Efter tabellen til § 21 er det medfølgende kårt med dets graphiske fremstilling udarbeidet. Det er den anden af de to beregningsmåder, den efter ægtevielser, som er lagt til grund.

§ 25. Når der hidtil har været talt om ægtevielser, har det mest været for ved sammenligning med deres antal at finde et mål for de uægte fødslers hyppighed eller relative mængde. Men som vi i den henseende have fundet forskjelligheder i de forskjellige egne af landet, så er der også visse forskjelligheder med hensyn til ægtevielserne selv, og det ligger nær at tænke, at kundskab om disse måske kan hjælpe os til at komme efter årsagerne til hine. Derfor skulle de nærmest følgende §§ meddele nogle af de resultater, som kunne vindes ud af de oplysninger om ægtevielserne, som haves i de officielle tabeller.

Indtil 1839 gav disse kun ægteskabsvielsernes antal; fra nævnte år afgive de desuden visse opgaver over de ægteviedes civil-stand (ungkarle og enkemænd o.s.v.) samt over deres alder.

§ 26. Antallet af ægtevielser i de fire femår fra 1841 til 1860 er anført i § 3. Efter opgaverne over de viedes civilstand skal jeg nu anføre en beregning over forholdet af de forskjellige slags par, sammenviede ungkarle og piger o.s.v.

År

Ungkarle og piger

Ungkarle og enker

Enke-mænd og piger

Enke-mænd og enker

Sum

1841-45
80,2
6,3
10,3  
3,2
100
1846-50
82,9
5,4
9,0
2,7
100
1851-55
83,7
4,9
9,0
2,4
100
1856-60
83,7
4,9
9,1
2,3
100

I de to sidste femår er der forholdsviis mindre af opgifte ægtefolk (enkemænd og enker). Og at der har været mindre tilbøielighed blandt de forhen gifte til at indgå nyt ægteskab, det skulde vise sig end tydeligere, dersom vi vilde sammenholde det virkelige antal af opgiftede enkemænd og enker med det ved de sidste to folketællinger (1845 og 1855) fundne antal af personer i enkemændenes og enkernes klasser. Dette skal jeg imidlertid ikke opholde mig videre ved, såsom hensigten her ikke er at komme efter ulighederne mellem før og nu, men mellem de forskjellige egne af landet.

§ 27. For hvert af de fem stifter vare de tilsvarende procent-tal som følge:

År Ungkarle
 og piger
Ungkarle
 og enker
Enke-
 mænd
 og piger
Enke-
 mænd
 og enker
Sum
Christiania stift :          
1841-45 82 ,4 5 ,4 9 ,3 2 ,9 100
1846-50 85 ,5 4 ,0 8 ,0 2 ,5 100
1851-55 86 ,1 3 ,7 8 ,3 1 ,9 100
1856-60 85 ,8 3 ,8 8 ,1 2 ,3 100
Christiansands
 stift:
         
1841-45 81 ,4 4 ,6 11 ,1 2 ,9 100
1846-50 83 ,8 4 ,0 9 ,6 2 ,6 100
1851-55 83 ,8 4 ,3 9 ,6 2 ,3 100
1856-60 82 ,7 4 ,1 11 ,0 2 ,2 100
Bergens stift:
         
1841-45 77 ,6 7 ,5 11 ,6 3 ,3 100
1846-50 78 ,0 7 ,9 11 ,0 3 ,1 100
1851-55 78 ,6 6 ,8 11 ,2 3 ,4 100
1856-60 80 ,1 6 ,6 10 ,6 2 ,7 100
Throndhjems
 stift:
         
1841-45 78 ,3 8 ,1 10 ,1 3 ,5 100
1846-50 82 ,4 6 ,4 8 ,6 2 ,6 100
1851-55 83 ,8 5, 6 8 ,2 2 ,4 100
1856-60 84 ,3 5 ,3 8 ,4 2 ,0 100
Tromsø stift:
         
1841-45 75 ,2 8 ,9 11 ,5 4 ,4 100
1846-50 79 ,5 7 ,8 9 ,4 3 ,3 100
1851-55 81 ,2 7 ,3 8 ,8 2 ,7 100
1856-60 80 ,4 7 ,3 9 ,8 2 ,5 100

Her viser sig temmelig tydeligt visse konstante uligheder.

I Tromsø stift, hvor mange gifte mænd omkomme på søen, er det naturligt nok, at der må være mange enker, som blive opgifte med ungkarle; men da ungkarlene for en stor del ere yngre end de enker, de ægte, må det ventes, at mange af dem i sin tour blive enkemænd i så vidt ung alder, at de selv komme til at indgå nyt ægteskab, og det sees da også, at der er ikke få opgifte enkemænd i samme stift.

Blandt de fire sydlige stifter skiller Bergens stift sig fra de øvrige ved forholdsvis få par af sammenviede ungkarle og piger; til gjengjeld er der mange ungkarle, som ægte enker, og mange piger, som lade sig ægtevie til enkemænd. Dette er et forhold, som gjentager sig fra femår til femår, så det lader til at være konstant.

§ 28. Den forskjel, som der i den henseende kan være, træder mere frem, når vi undersøge forholdet i de mindre egne, som stifterne igjen bestå af.

Nedenstående beregning er udført efter den samme inddeling i provstidistrikter, som ligger til grund for tabellen i § 21; men medens den nys anførte beregning for stifterne gjaldt for hvert af de fire femår fra 1841 til 1860, gjælder nærværende kun for de 10 år fra 1946-55 under et.

Provstier efter inddelingen af 1855 Ungkarle
og piger
Ungkarle
og enker
Enkemænd
og piger
Enkemænd
og enker
Sum
1. Nedre Borgesyssel 84 5 9 2 100
2. Mellem Do 81 4 11 4 100
3. Vestre Do 85 5 8 2 100
4. Østre Do 83 4 10 3 100
5. Nedre Romerike 86 4 8 2 100
6. Christiania 84 6 8 2 100
7. Øvre Romerike 85 4 8 3 100
8. Soløer og Odalen 87 3 8 2 100
9. Østerdalen 90 3 6 1 100
10. Hedemarken 88 3 6 3 100
11. Gudbrandsdalen 90 3 6 1 100
12. Thoten 89 2 7 2 100
13. Valders 86 4 8 2 100
14. Hadeland, Ringerike og Hallingdalen 87 4 7 2 100
15. Kongsberg 85 3 9 3 100
16. Drammen 86 4 8 2 100
17. Nordre Jarlsberg 85 4 9 2 100
18. Søndre Do 84 4 10 2 100
19. Laurvik 84 5 9 2 100
20. Bamble 87 3 9 1 100
21. Nedre Thelemarken 85 2 10 3 100
22. Øvre Do. østfjeldske 83 3 10 4 100
23. Do. Do. vestfjeldske 83 4 10 3 100
24. Østre Nedenæs 86 4 8 2 100
25. Vestre Do 85 3 10 2 100
26. Robygdelaget 84 3 11 2 100
27. Christiansand 85 4 9 2 100
28. Mandal 85 5 8 2 100
29. Lister 83 4 10 3 100
30. Dalerne 83 4 11 2 100
31.Jæderen 85 3 10 2 100
32. Stavanger 85 4 9 2 100
33. Karmsund 83 5 10 2 100
34. Ryfylke 79 6 9 6 100
35. Hardanger og Voss 85 4 9 2 100
36. Søndhordland 75 8 13 4 100
37. Bergen 83 5 9 3 100
38. Nordhordland 76 9 11 4 100
39. Yttre Sogn 79 6 12 3 100
40. Indre Sogn 83 4 9 4 100
41. Søndfjord 79 8 11 2 100
42. Nordfjord 76 10 12 2 100
43. Søndre Søndmøre 74 8 13 5 100
44. Nordre Do 74 10 12 4 100
45. Romsdalen 78 8 11 3 100
46. Nordmøre 80 8 9 3 100
47. Fosen 83 7 8 2 100
48. Throndhjem 86 5 7 2 100
49. Søndre Dalerne 87 4 8 1 100
50. Nordre Do 85 4 9 2 100
51. Søndre Indherred 83 5 9 3 100
52. Nordre Do 85 5 8 2 100
53. Namdalen 83 6 8 3 100
54. Søndre Helgeland 81 7 9 3 100
55. Nordre Do 77 9 10 4 100
56. Søndre Salten 74 7 14 5 100
57. Nordre Do 81 6 10 3 100
58. Lofoten 82 9 6 3 100
59. Vesteraalen 87 6 5 2 100
60. Senjen 83 7 8 2 100
61. Tromsø 83 7 8 2 100
62. Vest-Finmarken 77 11 9 3 100
63. Øst-Finmarken 78 9 10 3 100

§ 29. Den påpegede egenhed ved Bergens stift, at det har så få par af sammenviede ungkarle og piger (§ 27), viser sig i denne sidste tabel ganske påfaldende; thi af dets provstier (No. 35 til 44) stå de allerfleste med en procent, som for disse par er lavere end 80, noget som ellers - når vi også her se bort fra Tromsø stift - kun er tilfælde med Ryfylke og med Romsdalen, som ere nabo-distrikter til Bergens stift, det ene i syd, det andet i nord.

En stærk modsætning til de bergenske egne danner Christiania stifts opland, hvor procenten for de nævnte par tildels går op til 90.

Men medens flere af disse oplandske provstier høre til dem, hvor forholdet med uægte fødsler er yderlig uheldigt, så høre de fleste bergenske egne til de bedre i den henseende; Bergens stifts-provsti (bydistrikt) bør der sees bort fra ved denne sammenligning, og Indre Sogn, der danner en undtagelse på nærværende tabel (ikke så mange par af opgifte enkemænd og enker), stikker også påfaldende af mod de andre provstier i stiftet formedelst overhånds hyppige uægte fødsler (§ 21).

§ 30. Den anden række af opgaver, som de officielle tabeller indeholde med hensyn til ægtevielserne, gjælder de viedes alder. Efter disse opgaver er følgende procent-beregning for det hele rige bleven udført.

Tidsrum Under
 20 år
20-25 år 25-30 år 30-35 år 35-40 år 40-45 år 45-50 år Over
 50 år
Sum
Mandkjon:                  
1841-45 0 ,9 24 ,9 36 ,6 17 ,5 7 ,6 4 ,6 3 ,0 4 ,8 100
1846-50 0 ,8 23 ,7 38, 7 18 ,9 6 ,9 3 ,0 2 ,6 4 ,5 100
1851-55 0 ,7 21 ,4 38, 6 21 ,3 8 ,1 3 ,7 2 ,3 3 ,0 100
1856-60 0 ,7 21 ,1 36 ,7 22 ,4 9 ,3 4 ,5 2 ,2 4 ,1 100
Kvindekjøn :
                 
1841-45 5 ,0 37 ,4 30 ,6 12 ,0 6 ,0 3 ,9 2 ,8 2 ,3 100
1846-50 4 8 36 ,3 32 ,6 13 ,2 5 ,5 3 ,2 2 ,3 2 ,1 100
1851-55 4 ,5 34 ,4 33 ,1 15 ,4 6 ,1 2 ,9 1 ,8 1 ,8 100
1856-60 5 ,0 33 ,6 31 ,7 15 ,8 7 ,1 3 ,5 1 ,7 1 ,6 100

En opmærksom betragtning af disse procent-tal vil finde en vis regelmæssig forandring fra femår til femår, og regelmæssigheden åbenbarer sig deri, at forandringen er på det nærmeste ens både på mandkjønnets og på kvindekjønnets side, f.ex. i aldersklassen 20-25 år: Aftagen lige fra 1ste til 4de femår, i aldersklassen 25-30 år: Tiltagen fra 1ste til 2det, så omtrent stilleståen i 3die og endelig aftagen i 4de femår, i aldersklassen 30-35 år: Tiltagen fra 1ste til 4de femår o.s.v.

Ved en sammenstilling med andre tal-rækker, sådan som jeg har givet prøve på i det nævnte skrift «Om Giftermål i Norge» side 86 [Verker i utvalg 2, s. 235] kan det udfindes, at forandringen er at tilskrive en dobbelt omstændighed: først at der, som allerede oftere nævnt, fra 1841 af er trådt et særdeles talrigt kuld op i den giftefærdige alder, hvilket kuld naturligviis har afgivet en større mængde brudgomme og brude (§ 3)(91), dernæst at i de seneste femår have personer af yngste alder taget mere i betænkning at indgå ægteskab, noget, som imidlertid også kan forklares som følge af den «Rift om brødet», der opstod mellem hin pludselig og stærkt forøgede mængde af unge mennesker (nys nævnte skrift side 126 [262]). Men istedetfor at opholde mig med dette går jeg over til at fremstille forskjellen mellem stifterne.

§ 31. Nedenstående tabel for de fem stifter svarer ganske til den for riget i forrige §, kun at den er udført ikke femårsvis men tiårsvis.

År Under
 20 år
20-25 år 25-30 år 30-35 år 35-40 år 40-45 år 45-50 år Over
 50 år
Sum
Mandkjøn
Christiania stift
1841-50 0 ,8 27 ,1 38 ,6 16 ,7 6 ,1 3 ,9 2 ,7 4 ,1 100
1851-60 0 ,8 22 ,9 37 ,8 21 ,0 8 ,2 3 ,8 2 ,0 3 ,5 100
Christiansands stift
1841-50 1 ,1 24 ,1 36 ,6 18 ,9 7 ,9 4 ,2 2 ,7 4 ,5 100
1851-60 1 ,5 21 ,7 36 ,1 20 ,3 9 ,0 4 ,6 2 ,5 4 ,3 100
Bergens stift
1841-50 1 ,0 21 ,6 36 ,8 19 ,6 8 ,0 4 ,5 2 ,8 5 ,7 100
1851-60 0 ,8 19 ,3 36 ,5 22 ,2 8 ,9 4 ,4 2 ,8 5 ,1 100
Throndhjems stift
1841-50 0 ,5 20 ,5 37 ,8 19 ,9 8 ,4 4 ,9 2 ,0 5 ,1 100
1851-60 0 ,4 15 ,7 38 ,3 24 ,7 9 ,7 4 ,5 2 ,4 4 ,3 100
Tromsø stift
1841-50 0 ,6 22 ,1 39 ,3 18 ,7 7 ,5 4 ,5 2 ,9 4 ,4 100
1851-60 0 ,5 19 ,2 39 ,2 22 ,9 8 ,8 4 ,0 1 ,9 3 ,5 100
Kvindekjønn
Christiania stift
1841-50 4 ,6 38 ,2 32 ,8 12 ,4 4 ,9 2 ,0 2 ,3 1 ,9 100
1851-60 4 ,7 35 ,5 32 ,8 15 ,3 6 ,2 2 ,8 1 ,3 1 ,4 100
Christiansands stift
1841-50 7 ,5 39 ,5 29 ,4 11 ,7 5 ,5 2 ,8 1 ,8 1 ,8 100
1851-60 6 ,9 37 ,0 31 ,1 13 ,8 5 ,3 2 ,8 1 ,6 1 ,5 100
Bergens stift
1841-50 4 ,8 32 ,7 30 ,2 14 ,1 7 ,1 4 ,6 3 ,3 3 ,2 100
1851-60 4 ,5 30 ,3 30 ,4 16 ,3 8 ,3 4 ,4 2 , 8 3 ,0 100
Throndhjems stift
1841-50 3 ,4 33 ,8 32 ,3 13 ,3 7 ,0 4 ,8 2 ,9 2 ,5 100
1851-60 3 ,3 29 ,2 34 ,7 17 ,6 7 ,6 3 ,7 2 ,1 1 ,8 100
Tromsø stift
1841-50 4 ,8 38 ,2 31 ,2 11 ,6 5 ,4 4 ,0 2 ,8 1 ,9 100
1851-60 4 ,5 35 ,1 32 ,7 15 ,0 6 ,3 3 ,1 1 ,8 1 ,5 100

Den samme forandring i forholdet, som vi fandt for hele riget fra de to første til de to sidste femår, finde vi her igjen fra første til 2det tiår, og det er ligeligt i hvert af de fem stifter - et godt bevis for at befolkningens bevægelse har været mærkelig ens i alle rigets større afdelinger.

Men medens denne befolknings bevægelse har været ens, har der dog viist sig visse uligheder stifterne imellem.

§ 32. Således kan jeg påpege den ulighed, at af brudgomme i de to yngste aldersklasser tilsammen var der

1841-50.
1851-60.
i Christiania
stift
27,9
procent
23,7
procent,
i Christiansands
-
25,2
-
23,2
-
i Bergens
-
22,6
-
20,1
-
i Throndhjems
-
21,0
-
16,1
-
i Tromsø
-
22,7
-
19,7
-

Både i 1ste og 2det tiår, altså konstant, viser det sig her, at procenten er størst i Christiania stift, næst-størst i Christiansands og mindst i Throndhjems.

Betragte vi på samme måde brudene af de to yngste aldersklasser under et, finde vi, at der var

1841-50.
1851-60.
i Christiania
stift
42,8
procent
40,2
procent,
i Christiansands
-
47,0
-
43,9
-
i Bergens
-
37,5
-
34,8
-
i Throndhjems
-
37,2
-
32,5
-
i Tromsø
-
43,1
-
39,6
-

Her er det Christiansands stift, som står med den største procent i hvert af de to tiår, og medens Tromsø og Christiania stifter vexle i de to tidsrum, står Bergens stift konstant med den næst-mindste procent og Throndhjems med den mindste.

Af andre uligheder kan mærkes, at Bergens stift i begge tiår har en større procent af brude i de to høieste aldersklasser end noget af de andre stifter.

Disse uligheder springe vel ikke så særlig stærkt i øinene som de i § 12 omhandlede; men derved at de gjentage sig fra tid til anden eller vise sig konstante, får man anelse om, at de dog må have noget at betyde. De stå som virkningen af visse stadigt virkende årsager.

§ 33. Ved disse beregninger af alders-forholdet ere de ægteviede af de forskjellige slags par (sammenviede ungkarle og piger o.s.v., § 26) talte sammen under et. Følgende tabel viser forholdet særskilt for hvert slags par for det samlede rige og for den hele år-række 1841-60 under et.

  Under
 20 år
20-25 år 25-30 år 30-35 år 35-40 år 40-45 år 45-50 år Over
 50 år
Sum
Ungkarle gifte
 med piger
0 ,9 25 ,9 42 ,4 20 ,7 6 ,7 2 ,2 0,8 0 ,4 100
Ungkarle gifte
 med enker
0 ,6 16 ,3 34 ,1 25 ,3 11 ,8 6 ,7 3 ,0 2 ,2 100
Enkemænd gifte
 med piger
0 ,0 1 ,0 7 ,4 16 ,3 17 ,4 18 ,1 14 ,0 25 ,8 100
Enkemænd gifte
 med enker
0 ,0 0 ,3 2 ,4 6 ,6 8 ,9 12 ,1 15 ,4 54 ,3 100
Piger gifte med
 ungkarle
5 ,5 40 ,3 34 ,9 13 ,2 4 ,1 1 ,3 0 ,5 0 ,2 100
Piger gifte med
 enkemænd
2 ,4 18 ,8 24 ,8 19 ,9 13 ,7 9 ,7 6 ,5 4 ,3?? 100
Enker gifte med
 ungkarle
0 ,1 2 ,8 13 ,9 22 ,8 23 ,1 18 ,1 11 ,1 8 ,4 100
Enker gifte med
 enkmlænd
0 ,1 0 ,8 3 ,6 8 ,5 12 ,8 15 ,7 20 ,5 38 ,0 100

Det sees her ikke alene, at ungkarlene ere yngre (tilhøre i det hele taget mere de yngre aldersklasser) end enkemændene, men også at de ungkarle, som gifte sig med piger, ere yngre end de, som gifte sig med enker; ligeledes sees det, at de enkemænd, som gifte sig med piger, ere yngre end de, som gifte sig med enker. Et tilsvarende forhold hersker også på kvinde-siden.

§ 34. For at lette oversigten fremstiller jeg atter de samme forhold i følgende kortere form, hvor det for hvert kjøn kun er to klasser, ungkarle og enkemænd, piger og enker.

  Under
 25 år
25-30 år 30-35 år Over
 35 år
Sum
Ungkarle (med piger og enker).
1841-50
28 ,6 42 ,2 19 ,0 10 ,2 100
1851-60 24 ,2 41 ,6 22 ,6 11 ,6 100
Piger (med ungkarle og enkemænd).
1841-50 45 ,6 33 ,6 12 ,2 8 ,6 100
1851-60 41 ,5 34 ,1 15 ,4 9 ,0 100
  Under
 30 år
30 -40
 år
40 50
 år
Over
 50 år
Sum
Enkemænd (med piger og enker).
1841-50 7 ,3 27 ,2 32 ,1 33 ,4 100
1851-60 6 ,9 32 ,3 30 ,1 30 ,7 100
Enker (med ungkarle og enkemænd).
1841-50 12 ,6 35 ,5 33 ,6 18 ,3 100
1851-60 13 ,0 40,3 29 ,3 17,4 100

Den formindskelse i det forholdsvise antal af opgifte enkemænd og enker, som i § 26 bemærkedes at have fundet sted i det sidste tiår, sees af nærværende tabel at være bevirket ved formindskelse i de høiere aldersklasser. Det er da også det naturlige, at folk i mere fremrykket alder tabe lysten til at indgå nyt ægteskab.

§ 35. Såsom der er en ulige blanding af de forskjellige slags par (sammenviede ungkarle og piger o.s.v.) i hvert af de fem stifter (§ 27), og såsom det sees, at alders-forholdet er så overmåde uligt for hvert slags (§ 33), vil det ved sammenligningen af alders-forholdet i stifterne være rigtigst ikke at tage alle slags par samfængt (som i § 31), men at undersøge forholdet særskilt for hver af de to hovedklasser: Personer som ikke have været gifte før, og personer som have været det (som i § 34).

Og hertil tjener nedenstående tabel.

<!--tabell s. 298

-->
År Stift Under
 25 år
25-30 år 30-35 år Over
 35 år
Sum
Ungkarle (gifte med piger og enker).
1841-50 Christiania stift 31 ,4 42 ,1 17 ,4 9 ,1 100
  Christiansands - 28 ,8 41 ,0 19 ,6 10 ,6 100
  Bergens - 26 ,3 42 ,0 20 ,8 10 ,9 100
  Throndhjems - 23 ,9 42 ,5 21 ,3 12 ,3 100
  Tromsø - 26 ,5 44 ,6 19 ,3 9 ,6 100
1851-60 Christiania - 26 ,3 41 ,4 21 ,6 10 ,7 100
  Christiansands - 25 ,9 40 ,4 21 ,1 12 ,6 100
  Bergens - 23 ,3 41 ,5 23 ,4 11 ,8 100
  Throndhjems - 17 ,9 42 ,3 26 ,3 13 ,5 100
  Tromsø - 22 ,3 43 ,6 23 ,5 10 ,6 100
Piger (gifte med ungkarle og enkemænd).
1841-50 Christiania stift 46 ,0 34 ,6 12 ,0 7 ,4 100
  Christiansands - 50 ,3 30 ,6 11 ,2 7 ,9 100
  Bergens - 41 ,7 32 ,8 13 ,9 11 ,6 100
  Throndhjems - 41 ,3 35 ,2 13 ,0 10 ,5 100
  Tromsø - 48,7 33 ,5 10 ,5 7 ,3 100
1851-60 Christiania - 42 ,5 34 ,2 15 ,1 8 ,2 100
  Christiansands - 46 ,7 32 ,4 13 ,3 7 ,6 100
  Bergens - 38 ,3 32 ,9 16 ,4 12 ,4 100
  Throndhjems - 34 ,9 36 ,8 17 ,7 10 ,6 100
  Tromsø - 43 ,8 34 ,4 14 ,4 7 ,4 100
År Stift Under
 30 år
30-40 år 40-50 år Over
 50 år
Sum
Enkemænd med piger og enker.
1841-50 Christiania stift 35 ,1 37 ,6 32 ,3 100
  Christiansands - 37 ,8 30 ,8 31, 4 100
  Bergens - 33 ,0 30 ,0 37 ,0 100
  Throndhjems - 29 ,0 34 ,2 36 ,8 100
  Tromsø - 37 ,0 33 ,7 29 ,3 100
1851-60 Christiania - 41 ,8 29 ,2 29 ,0 100
  Christiansands - 40 ,0 30 ,1 29 ,9 100
  Bergens - 34 ,7 31 ,3 34 ,0 100
  Throndhjems - 32 ,9 32 ,2 34 ,9 100
  Tromsø - 45 ,0 28 ,2 26 ,8 100
Enker med ungkarle og enkemænd.
1841-50 Christiania stift 46, 2 34 ,9 18 ,9 100
  Christiansands - 55 ,5 25 ,7 18 ,8 100
  Bergens - 45 ,8 33 ,0 21 ,2 100
  Throndhjems - 44 ,2 38 ,0 17 ,8 100
  Tromsø - 54 ,9 32 ,9 12 ,2 100
1851-60 Christiania - 54 ,4 28 ,3 17 ,3 100
  Christiansands - 58 ,1 25 ,6 16 ,3 100
  Bergens - 45 ,9 31, 5 22 ,6 100
  Throndhjems - 49 ,2 34 ,2 16 ,6 100
  Tromsø - 62 ,4 26 ,2 11 ,4 100

§ 36. Når vi efter denne sidste tabel for det første agte på ungkarlene og fæste blikket alene på tallene for aldersklassen under 25 år, og når vi nedskrive stifternes navne således, at vi begynde med det, hvor tallet er størst, og så gå ned til det, hvor tallet er mindst, så få vi for de to tiår følgende rækker:

1841-50. 1851-60.
Christiania, Christiania,
Christiansand, Christiansand,
Tromsø, Bergen,
Bergen, Tromsø,
Throndhjem. Throndhjem.

Her viser det sig som et stadigt forhold, at Christiania stift står på den første plads, Christiansands på den anden og Throndhjems på den sidste.

Opgjøre vi ligeså efter tallene for de ægteviede piger af samme aldersklasse, få vi følgende rækker:

1841-50. 1851-60
Christiansand, Christiansand,
Tromsø, Tromsø,
Christiania, Christiania,
Bergen, Bergen,
Throndhjem. Throndhjem.

Her er større stadighed i det indbyrdes forhold mellem stifterne fra tiår til tiår, og her er det ikke som hist Christiania, men Christiansands stift, som indtager øverste plads o.s.v.; men det er fremdeles Throndhjems stift, som står sidst.

Dette sidste stift udmærker sig altså ved fåtallighed af ægteviede både ungkarle og piger i ung alder. Men det er dette samme stift, som opviser det uheldigste forhold med uægte fødsler (§ 12).

Omvendt er dette forhold bedst i det af stifterne, hvor det nu sees, at der er forholdsvis flest af ægteviede piger i samme unge alder, og hvor der derhos er temmelig mange unge karle, som gifte sig, Christiansands stift nemlig.

§ 37. Mærkværdig nok viser det sig, at Throndhjems stift også er det af stifterne, som har forholdsvis mindst (eller dog næst-mindst) af opgifte enkemænd og enker af den yngre aldersklasse.

Mærkeligt er også dette, at i Bergens stift, som allerede før er bemærket at have forholdsvis mange brude i høiere aldersklasser, er det ikke blot så, at der er mange gamle enker, som blive opgifte, men også mange gamle ægteviede piger, i hvert af de to tiår forholdsvis flere end i noget andet stift.

I Tromsø stift er der blandt enkerne forholdsvis mange unge; årsagen er, at det grådige hav her berøver så mange nygifte koner deres mænd (§ 27).

§ 38. Her skal det forsøges, hvad udbytte der kan vindes ved at sammenstille de årlige opgaver om ægtevielserne med visse oplysninger, som kom frem under folketællingen 1855.

Ifølge de trykte folketællings-tabeller var der i riget i det nævnte år
af kvinder i alderen 20-25 år .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. ..

70,017,
og deraf gifte koner.. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. ..
11,147
samt enker .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. ..
    122
så man kan altså finde ud, at antallet af piger har været .. .. .. .. ..
58,748
På denne måde kan jeg finde, at der var i efternævnte aldersklasser af
piger
koner og enker
15-20 år .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. 63033
637,
20-25 - .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. 58748
11269,
25-30 - .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. 34394
32042,
30-40 - .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. 26053
75669,
40-50 - .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. 9555
57073.

Med den fremskridende alder bliver pigeklassen mindre, ser man, og det formedelst overgang til de giftes klasse, som da bliver forholdsmæssigt forøget.

Men dette forhold er ikke ens i alle stifter. Og selv uden nogen procent-beregning kommer uligheden tilsyne mellem de tre næsten lige folkerige stifter Christiansand, Bergen og Throndhjem.

Folkemængden var ved siste telling:

i Christiansands
stift
.. .. .. .. .. .. .. .. .. ..
244413
mennesker,
i Bergens
-
.. .. .. .. .. .. .. .. .. ..
242914
-
i Trondhjems
-
.. .. .. .. .. .. .. .. .. .. 227343
-

Men i eftersående aldersklasse var der

20-25 år
25-30 år
Piger:
i Christiansands
stift
.. .. .. .. .. .. .. .. .. ..
9414
5148,
i Bergens
-
.. .. .. .. .. .. .. .. .. ..
10091
6103,
i Trondhjems
-
.. .. .. .. .. .. .. .. .. ..
9135
5526,
Koner og enker:
i Christiansands
stift
.. .. .. .. .. .. .. .. .. ..
2012
5231,
i Bergens
-
.. .. .. .. .. .. .. .. .. ..
1627
4697,
i Trondhjems
-
.. .. .. .. .. .. .. .. .. ..
1285
4168,

Man vil lettelig bemærke her, at Christiansands stift har forholdsvis langt flere koner og enker i disse aldere end de to andre stifter, i hvilke sidste der omvendt er flere kvinder, som endnu ikke ere blevne gifte. Forholdet kan fremstilles ved følgende procent-beregning for samtlige stifter:

For hvert 1000 kvinder i hver af de efternævnte aldersklasser var det følgende antal af piger:

20-25 år
25-30 år
i Tromsø
stift
.. .. .. .. .. .. .. .. .. ..
813
465,
i Christiansands
stift
.. .. .. .. .. .. .. .. .. ..
824
496,
i Christiania
stift
.. .. .. .. .. .. .. .. .. ..
829
502,
i Bergens
stift
.. .. .. .. .. .. .. .. .. ..
861
565,
i Throndhjems
stift
.. .. .. .. .. .. .. .. .. ..
877
570.

Man ser, at i hver af de to aldersklasser var der mindst af piger (men altså flest af koner og enker) i Tromsø stift, dernæst i Christiansands, så i Christiania stift o.s.v. Og i denne orden har jeg anført stifterne i tabellen for med det samme at kunne påpege overensstemmelsen med den række, som stifterne danne efter de ægteviede pigers alders-forhold (§ 36): på det nær, at Tromsø og Christiansands stifter skifte plads, finde vi det forhold, som var at vente, at der, hvor de årlige lister melde om et forholdsvis stort antal piger, som blive gifte i ung alder, der finder folketællingen et forholdsvis lidet antal, som sidder igjen i ugift stand i samme alder.

§ 39. Her ligger det nær at forestille sig sammenhæng mellem de to omstændigheder, hvorved Throndhjems stift udmærker sig fremfor de andre, nemlig på den ene side den, at der bliver få unge piger gifte (§ 36) og at der som følge deraf er mange ugifte fruentimmer i den yngre alder (nærværende §), og på den anden side den, at der fødes mange uægte børn. Og sammenhængen synes at måtte være den, at de samme årsager, som have været virksomme hist (hindret unge piger fra at blive gifte), også have været medvirkende her (forhøiet fristelsen til løslevnet). Og på tilsvarende måde kunde det da forklares, at forholdet med uægte fødsler er bedre i Christiansands stift end i Christiania eller Bergens, at det i Bergens stift er bedre end i Throndhjems.

Men hvis denne forklaring holder stik (og noget tør der ialfald være i den), bliver det kun dobbelt gådefuldt, hvorfor det samme forhold er slettere i Christiania stift end i Bergens, og end mere, hvorfor det i Tromsø stift skal være så overmåde slet (næst Throndhjem), da det dog sees at være så usædvanlig let for de unge kvinder der at komme i ordentligt ægteskab.

§ 40. Medens min fremstilling hidtil har været bygget på den officielle statistik (tabel-kontorets dels trykte tabeller, dels håndskrevne samlinger), skal jeg nu gå over til at gjøre rede for de i § 1 nævnte private meddelelser til mig fra præsteskabet.

Allerede i 1853 havde jeg udbedet mig og fået en del lignende fra sognepræsterne i Christiania og Christiansands stifter, og udfaldet af dette forsøg havde jeg fremstillet i de i § 1 nævnte skrifter. Da udarbeidede jeg i 1857 et schema, som jeg tilstillede sognepræsterne i alle rigets stifter med bøn om at få det udfyldt.

For den allerstørste del skulde det udfyldes efter ministerial-bøgerne, som også ligge til grund for pr&#230;sternes embedsmæssige lister eller årlige indberetninger til tabel-kontoret om ægteviede og fødte m.m. Men mit schema gik mere i det enkelte, og derved have disse private meddelelser et fortrin for de officielle.

Men på den anden side mangle disse samme private meddelelser en væsentlig egenskab, som de officielle besidde, nemlig fuldstændighed.

Nogle af præsterne have ganske undladt at udfylde schemaet, andre have udfyldt nogle dele deraf, men gået andre forbi; og blandt dem, som have udfyldt det hele, er der ikke få, som have misforstået nu denne, nu hin del,(92) så disse bevarelser for så vidt ere blevne ubrugbare og have måttet forbigåes ved sammentællingen.

§ 41. For at kunne vise hvilken grad af fuldstændighed disse præsternes meddelelser have, må jeg først forklare, at det schema, som jeg havde forelagt til udfyldning etter ministerial-bøgerne, bestod af 9 afdelinger, hver med flere rubrikker, hvortil endnu kom som en 10de afdeling med en række spørgsmål om visse bygde-skikke i lands-bygderne.

Der var på den tid 366 sognepræst-embeder, og af så mange sognepræster skulde altså schemaets afdelinger været udfyldte, om opgaverne skulde have været fuldstændige. Men jeg har fået det udfyldt således:

1ste
afdeling
for 319
embeds-distrikter
af 366,
2den
-
for 319
-
af 366,
3die
-
for 270
-
af 366,
4de
-
for 315
-
af 366,
5te
-
for 316
-
af 366,
6te
-
for 273
-
af 366,
7de
-
for 307
-
af 366,
8de
-
for 303
-
af 366,
9de
-
for 314 ½
-
af 366,
10de
-
for 299
-
af 366.

Undertiden indbefatter en sognepræsts embeds-distrikt både et by- og et land-sogn, og i 5 tilfælde er schemaet, efter et derom af mig fremført ønske, blevet udfyldt særskilt for by- og for land-sognet. Her har jeg i opregningen betragtet hvert sogn som ½ embeds-distrikt, og deraf kommer det, at der er brøk ved et af tallene i denne række.

Årsagen til at fuldstændigheden er så meget mindre for 3die og 6te afdeling end for de andre, er væsentlig den, at disse dele af schemaet ofte ere blevne misforståede og derfor udfyldte urigtig, så opgaverne altså have måttet forbigåes ved opsummeringen.

§ 42. Ved opsummeringen af listerne har jeg efter mulighed gjennemført en adskillelse efter by og land.

Til by har jeg henregnet først de by-distrikter, for hvilke jeg som anført har fået særskilt opgave, uagtet de høre til blandede embedsdistrikter, dernæst de sognekald eller præstegjeld, som have enten udelukkende eller dog overveiende bybefolkning.

Efter denne deling kommer der

på landet .. .. .. .. .. ..
340
embeds-distrikter,
på byerne .. .. .. .. .. ..
  26
do. do.
til sammen
366
do. do.

Og for hver af de 10 afdelinger er schemaet udfyldt for følgende antal af distrikter:

Land.

By.

1ste
afdeling
.. .. .. .. .. .. .. 302 af 340 17 af 26
2den
-
.. .. .. .. .. .. .. 302 af 340 17 af 26
3die
-
.. .. .. .. .. .. .. 254 ½ af 340 15 ½ af 26
4de
-
.. .. .. .. .. .. .. 297 af 340 18 af 26
5te
-
.. .. .. .. .. .. .. 298 af 340 18 af 26
6te
-
.. .. .. .. .. .. .. 256 ½ af 340 16 ½ af 26
7de
-
.. .. .. .. .. .. .. 292 af 340 15 af 26
8de
-
.. .. .. .. .. .. .. 286 ½ af 340 16 ½ af 26
9de
-
.. .. .. .. .. .. .. 297 af 340 17 ½ af 26
10de
-
.. .. .. .. .. .. .. 299 af 340 » af 26.

Når 1ste afdeling af schemaet skulde været udfyldt fuldstændigt, skulde den have omfattet ikke 302 land-distrikter, men 340, og ikke 17 bydistrikter, men 26. Differencen mellem disse tal kan da betragtes som et mål på, hvad der mangler disse opgaver i fuldstændighed.

§ 43. Jeg skal for det første gjøre rede for opgaverne fra land-distriktet.

Ved sammentællingen af præsternes lister har jeg først ordnet dem provstivis ganske efter den inddeling, som gjaldt i 1855, og som er befulgt i tabellen §21.

Men da disse lister for en stor deel omfatte kun to år, og da de tildels gå meget i det enkelte, komme opgaverne for de enkelte provstier ofte til at bestå af tal, som ere for små til derpå at grunde nogen statistisk betragtning. Derfor har jeg sammenfattet de mange provstier i visse grupper.

Denne gruppe-inddeling skal jeg her forklare med henvisning til den opregning af provstierne, som forekommer i nysnævnte § 21.

De fire sydlige stifts-provstier no. 6, 27, 37 og 48 kunne vi strax sætte ud af betragtning, da de næsten udelukkende bestå af by-distrikter og jeg desuden mangler opgave for det ene lands-præstegjeld, som er indbefattet under et af dem (Aker).

Resten af de 63 provstier deler jeg i følgende 15 grupper:

af Christiania stift:
I. no.   1 til   5: stiftets østlige yderbygder,
II, no.   7 til 11: det østlige opland,
III, no. 12 til 15: det vestlige opland,
IV, no. 16 til 21: de vestlige yderbygder;
af Christiansands stift:
V, no. 22 til 26: de østre bygder,
VI, no. 28 til 30: de midtre bygder,
VII, no. 31 til 34: de vestre bygder;
Af Bergens stift:
VIII, no. 35 til 36 samt 38: de søndre bygder,
IX, no. 39 til 40: Sognefjordens distrikt,
X. no. 41 til 44: de nordre bygder;
af Throndhjems stift:
XI, no. 45 til 47: sø-distrikterne,
XII, no. 49 til 50: det sydlige indland,
XIII, no. 51 til 53: det nordlige indland,
af Tromsø stift:
XIV, no. 54 til 59: Nordlandenes amt, og
XV, no. 60 til 63: Finmarkens amt.

Ved denne inddeling har det været mit øiemed at sondre og samle provstierne således, at hvert stift for sig bliver delt i visse grupper af nabo-provstier, og at grupperne blive ikke altfor meget ulige med hensyn til folkemængdens størrelse, samt (hvad der for nærværende undersøgelse er en hovedsag) således, at de provsti-distrikter komme sammen, som udmærke sig ved en større eller mindre hyppighed af uægte fødsler.(93)

§ 44. Hvad angår gruppernes størrelse, kan det indbyrdes forhold mellem dem nogenlunde bedømmes ved nedenstående opregning af hvor mange af de i § 42 omhandlede embeds-distrikter, der komme på hver af dem:

Gruppe
I: 31 ½,
-
II: 33,
-
III: 25,
-
IV: 29,
-
V: 26,
-
VI: 18,
-
VII: 20,
-
VIII: 22,
-
IX: 11,
-
X: 21 ½,
-
XI: 21,
-
XII: 12,
-
XIII: 18,
-
XIV: 30,
-
XV: 21,
Sum 339.

Når dertil lægges 1 lands-præstegjeld, som hører til et af de her forbigåede stiftsprovstier (§ 43), så fremkommer det tal 240, som § 42 angiver som geistlige embeds-distrikter på landet.

§ 45. Nu kan jeg fremdeles angive den grad af fuldstændighed, som mine opgaver for land-distrikterne have, ved under hver, gruppe at anføre, hvor mange distrikter det er, for hvilke hver av schemaets 10 af delinger er udfyldt (§ 42).

 
1.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
8.
9.
10.

I.

25 ½ 25 ½ 19 ½ 25 ½ 25 ½ 19 ½ 25 ½ 24 ½ 25 ½ 26

II.

29 29 25 27 28 26 27 27 27 29

III.

22 22 18 20 20 17 19 19 20 21

IV.

23 23 18 ½ 23 23 18 ½ 23 18 ½ 23 24

V.

24 24 18 24 24 20 23 21 24 23

VI.

18 18 16 18 18 17 17 18 18 17

VII.

18 18 17 18 18 17 18 18 18 18

VIII.

21 21 21 20 20 20 20 20 20 21

IX.

11 11 8 11 11 8 10 11 11 11

X.

20 ½ 20 ½ 19 ½ 20 ½ 20 ½ 20 ½ 20 ½ 20 ½ 20 ½ 20

XI.

20 20 14 20 20 15 20 20 20 21

XII.

10 10 9 10 10 8 10 10 10 9

XIII.

17 17 15 17 17 15 17 17 17 17

XIV.

28 28 23 28 28 23 28 27 28 27

XV.

15 15 13 15 15 12 14 15 15 15

Sum

302 302 254 ½ 297 298 256 ½ 292 286 ½ 297 299

Kaste vi her et blik på tallene for den 1ste af de 10 afdelinger, så finde vi ved sammenligning med forrige §, at medens der i gruppe 1 f.ex. er 31 ½ distrikter, haves opgaven for 25 ½, så der altså mangler for 6. Således er der nogle mangler næsten for hver gruppe. Men netop fordi manglerne ere så temmelig jevnt fordelte på grupperne, blive de ikke for nogen enkelt af dem så store, at de opgaver, som haves, desformedelst skulde blive ubrugbare. Det havde været misligere, om opgaverne havde været aldeles fuldstændige for en halvdel af landet og såmeget mangelfuldere for den anden.

§ 46. Schemaets 1ste afdeling indeholder rubrikker for ægtevielser og for fødte børn i tiåret 1846-55, og det omfatter, forsåvidt som det er udfyldt (for 302 geistlige embeds-distrikter på landet, se forrige §) følgende antal:

ægteviede par .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. ..
82,753
ægte børn, levende fødte.. .. .. .. .. ..
311,621
dødfødte.. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. ..
  12,492
324,113
uægte børn, levende fødte .. .. .. .. ..
28,182
dødfødte.. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. ..
  1,751
29,933

Forholdet var:

hver gang der viedes 100 par ægtefolk, fødtes 36,2 uægte børn, og hver gang der fødtes 100 ægte børn, fødtes 9,2 uægte.

I § 20 findes tilsvarende beregninger for riget; men dels er det ikke samme tiår, dels ere nærværende beregninger, som sagt, kun anlagte på at gjælde land-distriktet.

§ 47. Istedetfor at anføre de tilsvarende opgaver for hver enkelt af de 15 grupper, hvad der vilde gjøre fremstillingen altfor vidtløftig,(94) skal jeg kun anmærke, at medens det høieste tal både for ægtevielser og for ægte børn var 9,925 og 41,570 (i gruppe II) og det lavste 2,503 og 11,660 (i gruppe IX), så dreier det sig almindeligvis omkring 5,000 og 20,000.

Forholdet var som følger:

Gruppe Uægte børn
 for hvert 100
 ægte børn
Uægte børn
 for hvert 100
 ægtevielser
Nummer
 efter første
 beregning
Nummer
 efter anden
 beregning
I 8 ,7 33 ,9 8 8
II 15 ,9 61 ,8 13 13
III 7 ,9 32 ,5 7 7
IV 6 ,0 23 ,1 6 6
V 3 ,4 14 ,9 2 2
VI 2 ,2 10 ,4 1 1
VII 4 ,3 19 ,6 4 5
VIII 4 ,1 15 ,6 3 3
IX 14 ,2 57 ,9 12 12
X 4 ,6 16 ,8 5 4
XI 20 ,1 70 ,2 15 15
XII 18 ,7 65 ,0 14 14
XIII 12 ,4 42 ,3 10 10
XIV 14 ,1 51 ,7 11 11
XV 10 ,6 40 ,0 9 9

Man vil her se, at på en undtagelse nær, hvor gruppe VII og X have skiftet plads indbyrdes, have alle grupperne samme no. både efter den ene og den anden beregningsmåde.

Dette er en erfaring, som vi have gjort før, hvor vi have sammenlignet samtidige forhold i forskjellige egne af riget: såsom befolkningens bevægelse har været så mærkelig ens overalt, så bliver den feil, som i grunden klæber ved enhver af disse beregninger, ens for hver egn, og derfor kan det være omtrent ligegyldigt, hvilken af dem man bestemmer sig for at benytte (sml. § 9)(95).

§ 48. Den forskjel mellem de 15 grupper, som forrige § påviser, står for mig som noget, der kræver sin forklaring.(96) Det gjælder om at finde årsagerne.

Bidrag hertil vil findes for det første i opgaverne under schemaets 4de afdeling.

Disse opgaver gå mere i det enkelte, og det vilde været altfor brydsomt for præsterne at levere denne for et længere tidsrum; jeg indskrænkede mig derfor til at bede den del av schemaet udfyldt for de to år 1855 og 1856.

Samme to år danne midten af det ti-år 1851-60, som den første del af nærværende fremstilling (§ 2-39) væsentlig har beskjæftiget sig med, og de oplysninger, som jeg nu skal fremlægge, kunne derfor med rimelighed antages at gjælde for de gjennemsnitlige forhold i samme ti-år.

Allerførst skal jeg dog anføre et uddrag af opgaverne, som er ganske ensartet med det i forrige §, nemlig:

I de 297 embeds-distrikter for hvilke opgaverne til afdeling 4 ere givne (§ 45), blev i de nævnte to år ægteviet 17277 par og der fødtes 6491 børn. Forholdet var:

for hvert 100 ægteviede par 37,6 uægte fødte.

For tiåret 1846-55 blev forholdet befundet at være kun 36,2 (§ 46), men den forværrelse, som således de to sidstnævnte år opviste, kan tilstrækkelig forklares deraf, at før 1851, altså i den første halvdel af tiåret 1846-55, toges begrebet «uægte fødte» noget anderledes og mindre strængt end senere (sml. § 5).

Jeg har endda nogen formening om, at forholdet for 1855-56 er blevet opgivet lidt gunstigere, end det i virkeligheden monne have været. Det lader nemlig til, at ved disse noget i det enkelte gående opgaver, som have været temmelig brydsomme at få istand, har en og anden ved schemaets udfyldning undladt at tage hensyn til dem af de uægte børn, som ere dødfødte, og som ere anførte i en særskilt afdeling av ministerialbogen.

Beregner jeg samme forhold for hver af de 15 grupper, finder jeg følgende:

Gruppe Uægte børn for
 hvert 100
 ægtevielser i
 1855-56
Nummer efter
 hyppighedens
 grad
Til sammenligning
 hidsættes
 nummerne
 efter tabellen for
 1855-56 (§ 47)
I 34 ,0 8 8
II 61 ,5 12 13
III 32 ,6 7 7
IV 24 ,0 6 6
V 13 ,5 2 2
VI 11 ,0 1 1
VII 21 ,2 5 5
VIII 18 ,4 3 3
IX 64 ,9 14 12
X 20 ,7 4 4
XI 67 ,7 15 15
XII 63 ,2 13 14
XIII 41 ,1 9 10
XIV 55 ,3 11 11
XV 44 ,9 10 9

Man kan sige, at i det hele taget er der i 1855-56 samme indbyrdes forhold som i 1846-55; afvigelserne ere få og små.

§ 49. De i forrige § omhandlede 17277 ægteviede par samt de 6491 uægte børns forældre ere klassificerede således:

Brudgomme af eiendoms-klassen med brude af sin egen klasse .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. ..
5474
med brude af arbeids-klassen .. .. .. .. .. .. ..
1713
7187
Brudgomme af arbeids-klassen med brude af eiendomsklassen .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. ..
1794
med brude af sin egen klasse .. .. .. .. .. .. ..
8296
10090
til sammen
17277
Barnefædre af eiendoms-klassen med barnemødre af egen klasse.. .. .. .. .. .. .. .. .. .. ..
536
med barnemødre af arbeids-klassen .. .. .. .. .. ..
  873
1409
Barnefædre af arbeids-klassen med barnemødre af eiendoms-klassen .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. ..
467
med barnemødre af sin egen klasse.. .. .. .. .. .. ..
4615
5082
til sammen
6491

I det af mig udarbeidede schema var opstillet følgende regel for klassificeringen:

Afdeling 4. Denne ligesom nogle følgende afdelinger af schemaet er anlagt på at komme efter den forskjellige tilstand inden de høiere og lavere folkeklasser.

Denne sondring vil gjøre det mere brydsomt at udfylde schemaet, og derfor er begjæringen indskrænket til de to sidste år 1855 og 1856.

Vistnok have ikke præsterne altid brugt at anføre i ministerialbøgerne personernes borgerlige stilling. Men oftest vil det personlige kjendskab hos præsterne strække til, og for resten tør de fornødne oplysninger forhåbentlig kunne erhverves uden altfor stort bryderi.

Jeg tænker mig arbeidet lettest og sikrest udført således, at man først i ministerialbogen med blyant anfører tallet 1 eller 2 ved navnene på hver af de personer, som der her og i det følgende bliver tale om, nemlig de ægteviede og de uægte børns forældre i årene 1855 og 1856.

Men her gjælder det i alle præstegjeld at følge en og samme regel for klassificeringen. Ligesom selve regelen må gives efter et skjøn, således vil der også træffe tilfælde, hvor regelens anvendelse kræver et skjøn. Men for at opgaverne for hvert præstegjeld kunne blive så vidt muligt ensartede og dermed tilnærmelsesvis rigtige, opstiller jeg følgende regel.

Til klasse 1 henregnes: gårdmænd (selveiere og bygselmænd), værkseiere, fabrikanter, håndværkere med borgerskab eller egentlig håndværksmestere, skippere, handelsmænd, embeds- og bestillingsmænd, og hvilke andre der i borgerlig stilling skjønnes at stå de her opregnede nærmest.

Til klasse II henregnes: husmænd, bygde-håndværkere, håndværkssvende, matroser, fiskere, værksarbeidere, daglønnere, tjenestefolk, og hvilke andre der i borgerlig stilling skjønnes at stå de her opregnede nærmest.

Når nogen indehaver flere stillinger, bør han benævnes efter den, der i økonomisk henseende kan ansees som den fordelagtigste.

Til hver af de to klasser henføres også de til samme hørende personers enker, børn og andre familie-lemmer, forsåvidt de ikke ved bestemt selvstændig stilling også må ansees for at være overgåede til en anden klasse end familieforstanderens. Kårfolk klassificeres efter deres tidligere stilling.

Hvad de ægteviede angår, da bør de klassificeres ikke efter den stilling, de kunne have opnået efter ægtevielsen, men efter den, hvori de vare, da forbindelsen sluttedes; tjenestefolk f.ex., som forlode tjenesten for at giftes, bør henregnes til kl. II, om de end efter vielsen have fået gårdsbrug. Denne regel bør iagttages navnlig for den sammenlignings skyld, som skal anstilles med dem, der i ugift stand indlade sig i løse forbindelser og blive forældre til uægte børn.

Mod alt dette kan vistnok den indvending gjøres, at om end denne klassifikation udføres med megen omhu, så vil dog de yderst forskjellige forhold i de forskjellige egne af landet gjøre arbeidet misligt. Men jeg mener, at det er ret at lægge an på at komme tingen så nær som muligt, og efter min erfaring fra en ligedan undersøgelse for Christiansands vedkommende har jeg det håb, at arbeidet skal lønne sig.(97)

§ 50. Af tallene i forrige § kan der beregnes følgende forhold for alle 15 grupper under et:

For hvert 100 ægteviede mandspersoner af kl. I eller kl. II var der i hver klasse følgende antal fædre til uægte børn:

Kl. I: 20, Kl. II: 50,

og for hver 100 kvinder, som bleve ægteviede af kl. I eller af II, var antallet af barnemødre:

Kl. I: 14, Kl. II: 55.

Hvordan disse forhold stille sig i hver af grupperne, det kan fremstilles så:

Gruppe
Mænd
Kvinder
Antal
 barnefædre
 for hvert 100
 brudgomme
Nummer i
 rækken
Antal
 barnemødre
 for hvert 100
 brude
Nummer i
 rækken
  Kl. I. Kl. Il. Kl. I. Kl. II. K1. I. Kl. II. Kl. I. K1. II.
I 21 41 8 7 10 49 8 8
II 32 76 12 12 20 81 11 12
III 19 41 7 8 10 46 7 7
IV 11 30 6 4 8 31 5 4
V 8 18 2 1 4 22 2 2
VI 6 18 1 2 3 22 1 1
VII 9 34 3 5 8 37 4 5
VIII 9 28 4 3 7 30 3 3
IX 33 93 13 15 30 94 14 14
X 10 38 5 6 9 39 6 6
XI 42 88 15 14 33 97 15 15
XII 34 88 14 13 27 94 13 13
XIII 25 50 9 9 17 56 9 9
XIV 28 74 11 11 25 75 12 11
XV 27 54 10 10 20 56 10 10

Her viser det sig som en lov,

1) at forholdet er slettere i kl. II (arbeids-klassen) end i kl. I (eiendomsklassen),

2) at denne forskjel mellem klasserne især er fremtrædende på kvindesiden,

3) at forholdet i kl. I er stadig bedre blandt kvinder end blandt mænd, men at det i kl. II er omvendt, nemlig slettere blandt kvinder end blandt mænd.

Det viser sig fremdeles som det almindeligste, at det indbyrdes forhold mellem grupperne (nummerfølgen), stemme overens med det i § 48 (for begge klasser under et), og at det er ens for mænd og for kvinder og det hvad enten de ere af kl. I eller kl. II.(98)

§ 51. Videre kan man af tallene i § 49 finde at blandt 100 ægteviede personer af hvert kjøn var der:

Brudgomme af kl. I 42, af kl. II 58,
brude af kl. I 42, af kl. II 58.

Hvorledes dette forhold stiller sig i hver af de 15 grupper, viser nedenstående tabel:


Gruppe

Forhold af brudgomme
Forhold af brude
 
Kl. I.
Kl. II.
Sum.
Kl. I.
Kl. II.
Sum.
I
35
65
100
38
62
100
II
32
68
100
32
68
100
III
39
61
100
38
62
100
IV
31
69
100
32
68
100
V
42
58
100
47
53
100
VI
61
39
100
58
42
100
VII
50
50
100
54
46
100
VIII
50
50
100
51
49
100
IX
48
52
100
46
54
100
X
61
39
100
61
39
100
XI
44
56
100
45
55
100
XII
46
54
100
46
54
100
XIII
37
63
100
38
62
100
XIV
41
59
100
39
61
100
XV
35
65
100
31
69
100

Man kan antage, at antallet af ægteviede af hver klasse har rettet sig nogenlunde efter begge klassernes talrighed i det hele, og denne synes da at have været temmelig ulige, siden det procentvise antal f.ex. af brudgomme af kl. II varierer mellem 69 og 39.

Gruppe VI og X udmærke sig ved arbeidsklassens fåtallighed; samme grupper udmærke sig også ved et gunstigt forhold af uægte fødsler (§ 48).

I det hele taget sees arbeidsklassen at være mindre talrig i de Christiansandske og Bergenske grupper (V til X) og på enkelte undtagelser nær er forholdet med uægte fødsler i disse grupper med det bedste. Det er gruppe IX (Sognefjordens distrikt), som danner undtagelsen, og denne gruppe står også som undtagelse på nærværende tabel, da den har en talrigere arbeids-klasse end nabogrupperne VIII og X, så regelen også kan stadfæstes derved.

Men regelen lider dog sine væsentlige undtagelser. Gruppe IV (Christiania stifts vestlige yderbygder) har efter nærværende tabel en talrig arbeids-klasse i sammenligning med de tre foregående grupper, men står dog med et bedre forhold end disse, hvad angår uægte fødsler. Omvendt lader det til, at gruppe XIII (Indherred med Namdalen eller Throndhjems stifts nordlige indland), har en langt talrigere arbeids-klasse end gruppe XII og XI (de øvrige dele af samme stift), medens den fremviser et bedre forhold end disse i den anden henseende.

At arbeids-klassen lader til at være så talrig i gruppe XV (Finmarkens amt), er ikke videre at agte på, da finnerne (lapperne) ere indbefattede under den klasse, og de skulde rettest være satte ganske ud af betragtning her, eller betragtede som en afdeling for sig.

§ 52. Forrige § påviste forholdet mellem eiendoms- og arbeids-klassens talrighed; i nærværende § skal påvises et andet indbyrdes forhold mellem klasserne, og det fremdeles efter de nye benyttede og i § 49 anførte tal.

De to klasser blandede sig med hinanden i sådant procent-forhold:

Brudgomme af kl. I med brude af sin egen klasse .. .. .. ..
76
med brude af kl. II .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. ..
24
100
Brudgomme af kl. II med brude af kl. I .. .. .. .. .. .. .. .. ..
18
med brude af sin egen klasse .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. ..
82
100
Barnefædre af kl. I med barnemødre af sin egen klasse ..
88
med barnemødre af kl. II .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. ..
62
100
Barnefædre af kl. II med barnemødre af kl. I .. .. .. .. .. ..
9
med barnemødre af sin egen klasse.. .. .. .. .. .. .. .. .. .. ..
91
100

Hvorledes disse forhold stille sig i de enkelte grupper, det vil følgende tabel vise:

Gruppe Brudgomme af
 Kl. I med brude
Brudgomme af
 Kl. II med brude
Barnefædre i Kl. I
 med barnemødre
Barnefædre i Kl. II
 med barnemødre
  Kl. I Kl.II
Sum
Kl.I Kl.II
Sum
Kl.I
Kl. II
Sum
Kl.I
Kl. II
Sum
I 82 18 100 14 86 100 26 74 100 7 93 100
II 81 19 100 8 92 100 39 61 100 5 95 100
III 78 22 100 13 87 100 37 63 100 5 95 100
IV 80 20 100 10 90 100 40 60 100 6 94 100
V 79 21 100 24 76 100 30 70 100 9 91 100
VI 70 30 100 40 60 100 21 79 100 13 87 100
VII 81 19 100 27 73 100 51 49 100 12 88 100
VIII 72 28 100 30 70 100 35 65 100 14 86 100
IX 80 20 100 14 86 100 54 46 100 10 90 100
X 81 19 100 30 70 100 38 62 100 22 78 100
XI 73 27 100 23 77 100 41 59 100 15 85 100
XII 82 18 100 14 86 100 46 54 100 11 89 100
XIII 78 22 100 16 84 100 34 66 100 11 89 100
XIV 60 40 100 24 76 100 36 64 100 13 87 100
XV 63 37 100 14 86 100 34 66 100 9 91 100

De tal, som ligge til grund for beregningen, sees tydelig at have været for små til at give et rigtigt begreb om det gjennemsnitlige og stadige forhold. Alligevel kunne nogle sætninger opstilles:

1. Ægteskaber indgåes mest mellem folk af samme klasse;

2. Brudgomme af kl. I tage sig dog på de fleste steder meget flere brude af den anden klasse end brudgomme af kl. II, der sjelden få sig gifte udenfor sin egen klasse.

3. Børnefædre derimod af kl. I have derimod i regelen oftere blandet sig med kvinder af kl. II end af kl. I, hvorimod

4. Børnefædre af kl. II, som få sig brude af kl. I, endnu sjeldnere have kvinder af denne klasse til mødre for sine uægte børn.

I de to sydlige stifter er gruppe II den, som fremviser det sletteste, og gruppe VI den, som fremviser det bedste forhold med uægte børn (§ 48). Hist er der meget talrig og her yderlig fåtallig arbeids-klasse (§ 51). Nu viser det sig i nærværende tabel, at gruppe II tillige udmærker sig fremfor de fleste andre grupper i de nævnte to stifter derved, at der er liden blanding mellem de to klasser (mænd af kl. I tage sig få brude af kl. II, og kvinder af kl. I indgå meget sjelden ægteskab med mænd af kl. II; barnefædre af kl. I have forholdsvis få barnemødre af kl. II, og det er yderst sjelden, at kvinder af kl. I avle uægte børn med mandspersoner af kl. II), hvorimod gruppe VI udmærker sig på modsat måde (både med ægteskaber og ved utilladeligt samliv er der mere blanding mellem de to klasser end i nogen af de andre grupper i de to stifter).

Af de tre grupper, som danne Bergens stift, udmærker den mellemste, gruppe IX, sig ved et langt større antal uægte fødsler og ved en talrigere arbeidsklasse (§ 48 og 51). Tabellen i nærværende § giver os den yderligere oplysning, at der, bortseet fra brudgomme af kl. I, er mindre indbyrdes blanding mellem klasserne i den end i de to andre grupper i stiftet.

Ved disse exempler kunde man tænke sig sammenhængen så: når samfundsforholdene ere således udviklede, at der ikke alene har dannet sig en talrig arbeidsklasse ved siden af eiendoms-klassen, men der tillige er opkommet en stor kløft mellem de to klasser, så den indbyrdes omgjængelse bliver liden, så følger dermed en sådan ånd og tænkemåde og sædernes tilstand, at det ikke regnes så nøie, om en mandsperson af den høiere klasse forfører og krænker en pige af den ringere, og på arbeidsklassens side danner den personlige selvfølelse et altid svagere og svagere værn for sædeligheden.

Men det må udtrykkelig tilføies, at denne betragtning holder ikke stik, når vi sammenligne de nordlige stifter med de sydlige. Det har også før vist sig, at forholdene tildels have udviklet sig så forskjelligt i det nordlige og sydlige Norge, at det ikke vil lykkes at udfinde nogen fælleds regel for phænomenerne (sml. § 39).

§ 53. Jeg går nu over til schemaets 2den og den dermed sammenhørende 5te afdeling, gjældende hin for 302, denne for 298 embedsdistrikter (§ 45).

Som afdeling 1 gav tallet på ægteviede par i tiåret 1846-55 (§ 46), så giver afdeling 2 tallet på de forskjellige slags par i samme år, nemlig

1. Ungkarle og piger .. .. .. .. .. .. .. .. .. ..
68571
2. Ungkarle og enker.. .. .. .. .. .. .. .. .. ..
4313
3. Enkemænd og piger .. .. .. .. .. .. .. .. ..
7542
4. Enkemænd og enker.. .. .. .. .. .. .. .. ..
2191

tilsammen

82617(99)
Det procentvise forhold er sådant:
1. Ungkarle og piger .. .. .. .. .. .. .. .. .. ..

83,0

2. Ungkarle og enker.. .. .. .. .. .. .. .. .. ..

  5,2

3. Enkemænd og piger .. .. .. .. .. .. .. .. ..

  9,1

4. Enkemænd og enker.. .. .. .. .. .. .. .. ..

  2,7

tilsammen

100,0.

Hermed kan sammenlignes procent-tallene for hele riget i § 25.

Det væsentlige i forholdet kan fremstilles på den måde, at man sammenfatter de fire slags par i to, nemlig:

A, lige par (1, sammenviede ungkarle og piger, samt 4, enkemænd og enker) og B, ulige par (2, sammenviede ungkarle og enker, samt 3, enkemænd og piger).

Det bliver da procentvis:

lige par .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. ..
85,7
ulige par .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. ..
14,3
tilsammen
100,0

Og på den måde, skal det nu anføres, hvorledes forholdet stiller sig i hver af de 15 grupper:

Gruppe
Lige par
Ulige par
I

86

14

II

90

10

III

89

11

IV

87

13

V

87

13

VI

86

14

VII

86

14

VIII

80

20

IX

85

15

X

79

21

XI

84

16

XII

88

12

XIII

87

13

XIV

83

17

XV

84

16

Og hermed kan man sammenholde tabellen i § 28.

§ 54. Men som schemaets afdeling 4 forholder sig til afdeling 1 (§48), så forholder afdeling 5 sig til afdeling 2; den giver nemlig mere omstændige oplysninger for de to år 1855-56, således at antallet af de forskjellige slags par bliver særskilt for eiendoms- og arbeidsklassen, nemlig:

Kl. I.
Kl. II.
1. Ungkarle og piger.. .. .. .. .. ..

5846

8615,

2. Ungkarle og enker .. .. .. .. ..

360

500,

3. Enkemænd og piger .. .. .. ..

799

786,

4. Enkemænd og enker .. .. .. ..

180

264,

tilsammen

7185

10165.

Det procentvise forhold er:
1. Ungkarle og piger.. .. .. .. .. ..

81,4

84,8,

2. Ungkarle og enker .. .. .. .. ..

5,0

4,9,

3. Enkemænd og piger .. .. .. ..

11,1

7,7,

4. Enkemænd og enker .. .. .. ..

2,5

<;/td>

2,6,

tilsammen

100,0

100,0.

eller:
lige par.. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. ..

83,9

87,4,

ulige par .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. ..

16,1

12,6,

tilsammen

100,0

100,0.

I hver af grupperne er forholdet som følger:

Gruppe
Kl. I.
Kl. II
Lige par. Ulige par. Sum. Lige par. Ulige par. Sum.
I 84 16 100 87 13 100
II 87 13 100 90 10 100
III 88 12 100 91 9 100
IV 85 15 100 88 12 100
V 81 19 100 87 13 100
VI 86 14 100 84 16 100
VII 85 15 100 87 13 100
VIII 77 23 100 84 16 100
IX 84 16 100 87 13 100
X 81 19 100 78 22 100
XI 83 17 100 86 14 100
XII 87 13 100 89 11 100
XIII 84 16 100 88 12 100
XIV 84 16 100 87 13 100
XV 83 17 100 84 16 100

Her viser sig i det hele taget den forskjel mellem de to klasser, at der i kl. II er forholdsvis flere lige par og altså færre tilfælde, hvor ungkarle gifte sig med enker eller piger med enkemænd. Det er en regel, hvorfra der blandt de 15 grupper kun forekommer to undtagelser, nemlig gr. VI og X, og mærkeligt nok udmærke disse samme to grupper sig også i tabellen til § 52 (fåtallig arbeids-klasse) og tabellen til § 50 (godt og endog særdeles godt forhold med hensyn til uægte fødsler).

I § 29 blev antydet som en mulighed, at der måske er et vist sammenhængs-forhold mellem de to phænomener: i en egn mange ulige forbindelser mellem ungkarle og enker o.s.v., men få uægte fødsler, i en anden egn derimod få af hine ulige par, men et slemt forhold med uægte fødsler.

Når vi sammenholde nærværende tabel med den i § 50, finde vi en lignende sammenhæng: nemlig i den ene af de to samfundsklasser (eiendoms-kl., kl. I) flere ulige ægte-par, men bedre forhold med uægte fødsler, i den anden klasse omvendt færre ulige par, men et slemmere forhold i den anden henseende.

Jeg kommer tilbage til dette siden.

§ 55. Som schemaets afdelinger 2 og 5 angik de ægteviedes civilstand (ungkarle og enkemænd o.s.v.), så angå afdelingerne 3 og 6 deres alder.

Tallene til afdeling 3 ere samlede for 254 1/2 embeds-distrikter (§ 45); de omfatte tiåret 1846-55 og angive følgende ægteviede personer:

Brudgomme.
Brude.
under 30 år .. .. .. .. .. ..
43415
51412,
mellem 30 og 40 år .. ..
20046
14481,
mellem 40 og 50 år .. ..
4493
3743,
over 50 år.. .. .. .. .. .. ..
3298
1616,
tilsammen
71252
71252.

Det procentvise forhold befindes at være følgende:

under 30 år .. .. .. .. .. ..
60,9
72,2,
mellem 30 og 40 år .. ..
28,2
20,3,
mellem 40 og 50 år .. ..
6,3
5,2,
over 50 år.. .. .. .. .. .. ..
4,6
2,3,
tilsammen
100,0
100,0

Hermed kan sammenlignes tabellen i § 30.

For at vise forskjellen i grupperne kan det være nok at anføre procenten for den første af de 4 alders-klasser, den under 30 år.

Gruppe
Brudgomme
Brude
I

63

75

II

64

74

III

66

76

IV

62

75

V

62

78

VI

59

75

VII

60

75

VIII

58

67

IX

58

66

X

57

62

XI

56

71

XII

54

69

XIII

60

69

XIV

58

70

XV

68

79

Dersom opgaverne og beregningerne havde lydt på alderen under 25 år, istedetfor som nu under 30 år, så skulde der vistnok have vist sig god overensstemmelse mellem tallene for de grupper, der danne et stift, og de tilsvarende tal for samme stift i § 31. Som tallene nu ere, er der i det hele taget forholdsvis mest af unge brudgomme (under 30 år) i de 4 grupper, som danne Christiania stift, men mindst i de Bergenske og Throndhjemske grupper.

§ 56. Medens opgaverne i afdeling 3 omfatte ti år, indskrænke opgaverne i afdeling 6 sig til de to år 1855-56, men give til gjengjeld desto omstændeligere oplysninger, idet de tage særskilt hensyn til eiendoms og til arbeids-klassen. De angive nemlig følgende ægteviede personer:

Kl. I.
Kl. II.
Brud-
gomme,
<;div align="right"> brude.
Brud-
gomme,
brude.
under 30 år.. .. .. .. .. .. .. .. .. ..
3379
4624
5331
6007
mellem 30 og 40 år.. .. .. .. .. ..
2165
1321
2517
2079
mellem 40 og 50 år.. .. .. .. .. ..
494
254
516
450
over 50 år .. .. .. .. .. .. .. .. .. ..
292
131
377
205
tilsammen
6330
6330
8741
8741
Det procentvise forhold er:
Kl. I.
Kl. II.
Brud-
gomme,
brude.
Brud-
gomme,
brude.
under 30 år.. .. .. .. .. .. .. .. .. ..
53,4
73,0
61,0
68,7,
mellem 30 og 40 år.. .. .. .. .. ..
34,2
20,9
28,8
23,8,
mellem 40 og 50 år.. .. .. .. .. ..
7,8
4,0
5,9
5,2,
over 50 år .. .. .. .. .. .. .. .. .. ..
4,6
2,1
4,3
2,3,
tilsammen
100,0
100,0
100,0
100,0.

For at vise forholdet inden hver af de 15 grupper, skal jeg også her, ligesom i forrige §, indskrænke mig til at anføre procenten for den 1ste af de 4 alders-klasser, således:

Gruppe

Kl. I.

Kl. II.

Brudgomme,

brude.

Brudgomme,

brude.

I

53

72

66

71

II

52

75

64

71

III

58

77

65

70

IV

50

72

65

70

V

50

79

64

73

VI

53

74

60

73

VII

54

77

59

74

VIII

55

67

59

69

IX

53

70

55

62

X

56

69

42

51

XI

54

73

52

64

XII

48

71

44

60

XIII

49

69

61

64

XIV

54

72

61

68

XV

56

80

70

77

Her viser sig den forskjel mellem klasserne, at mandspersoner gifte sig senere i kl. I, tidligere i kl. II (hist er jo mindre, her derimod større procent af brudgomme under 30 år), men at mændene hist tage sig yngre brude, her derimod ældre (der er nemlig større procent af brude i den nævnte alder i kl. I end i kl. II).

Dette er en lov og en regel, som blandt de 15 grupper kun har få undtagelser, nemlig på brudgommenes side 3 (mærkeligt nok 3 tilgrændsende grupper X, XI og XII) og på brudenes side 1 (gruppe VIII).

I § 39 er det påpeget som sandsynligt, at når der i en egn er liden anledning for unge fruentimmer til at komme i ordentligt ægteskab, så bliver derved fristelsen til løslevnet større, og omvendt. Af hvad nærværende § har lært os, kan det antages, at det samme gjælder ved sammenligningen mellem de to samfunds-klasser; thi som § 50 har viist, at forholdet med uægte fødsler er langt ugunstigere på arbeids-klassens side (og her igjen især for kvindekjønnets vedkommende) end på eiendoms-klassens, så erfare vi nu, at der er betydelig mindre anledning for kvinder af hin klasse end af denne til at blive tidlig gifte.

At der ikke desto mindre er så yderlig få unge brude af kl. II i gruppen X, der er blandt de bedre, hvad angår forholdet med uægte fødsler, det er en undtagelse, som så meget mere fortjener at lægges mærke til, da den egn (nordre del af Bergens stift) i flere henseender udmærker sig i disse tabeller.

§ 57. Jeg vender tilbage til schemaets afdeling 3, hvis opgaver kun foreløbig bleve meddelte i § 55.

Der er opgivet, som anført, 71252 brudgomme og altså ligeså mange brude, og det er oplyst om dem, ikke alene, hvormange af hvert kjøn der hørte til hver alders-klasse, men også (og herved adskille disse opgaver sig fra dem, som haves i det officielle tabelværk), hvordan det indbyrdes alders-forhold har været, eller hvormange brudgomme af hver alders-klasse der ægtede brude af den samme eller af yngre eller ældre alders-klasser. En fremstilling af disse opgaver for alle 15 grupper under et kan gives således:

Brudgommenes
 alder
Brudenes alder
Sum af
 brudgomme
under
 30 år
30-40 år 40-50 år over
 50 år
under 30 år 35865 6551 847 152 43415
30-40 - 13322 5455 1048 221 20046
40-50 - 1662 1640 905 286 4493
over 50 - 563 835 943 957 3298
Sum af brude 51412 14481 3743 1616 71252

Et par exempler ville vise, hvorledes dette er at forstå. Der var ialt 43415 brudgomme i aldersklassen under 30 år, og af disse have 35865 ægtet brude i samme aldersklasse, 6551 havde fået brude, som vare i den næst høiere aldersklasse, 847 vare blevne gifte med kvinder, som vare mellem 40 og 50 år, 152 endelig havde indgået ægteskab med kvinder i alderen over 50 år.

For nu at lette oversigten, tæller jeg sammen de par, hvor brudgom og brud vare jevngamle (begge hørende til samme aldersklasse), ligeså de par, hvor bruden var et alders-trin yngre end brudgommen, fremdeles to og tre alders-trin yngre, endelig de par, hvor bruden var et, to, tre trin ældre end brudgommen. Jeg ordner nemlig de anførte tal så:

Antal par, hvor bruden var
Sum
tre
 alders-
 trin
to
 alders-
 trin
et
 alders-
 trin
jevn-
 gammel
 med
 brud-
 gommen
et
 alders-
 trin
to
 alders-
 trin
tre
 alders-
 trin
yngre end brudgommen ældre end brudgommen
      35865 6551 847 152 43415
    13322 5455 1048 221   20046
  1662 1640 905 286     4493
563 835 943 957       3298
563 2497 15905 43182 7885 1068 152 71252

Når disse tal læses ved siden af de forrige, forståes meningen at være, at af de 71252 var der f.ex. 563, hvor bruden var tre alders-trin yngre end brudgommen (hun har været under 30 år, han over 50 år), videre 2497, hvor hun var to alders-trin yngre end han (hun under 30 og han mellem 40 og 50 år eller hun mellem 30 og 40 og han over 50 år), fremdeles 15905, hvor hun var kun et alders-trin yngre end han o.s.v.

Når der af 71252 par er 563, hvor bruden er tre alders-trin yngre end brudgommen, så er det så meget som 0,8 af 100. Og således kan jeg beregne procent-forholdet for de forskjellige klasser af par. Det befindes at være sådant:

Par, hvor brudene i sammenligning med brudgommene vare:
tre alders-trin yngre .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. ..
0,8
procent
to alders-trin yngre .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. ..
3,5
-
et alders-trin yngre .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. ..
22,3
-
jevngamle.. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. ..
60,6
-
et alders-trin ældre .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. ..
11,1
-
to alders-trin ældre .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. ..
1,5
-
tre alders-trin ældre .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. ..
0,2
-

tilsammen
100,0
procent.

Når vi skulle se hvad forskjel der monne være i dette forhold inden de 15 grupper, vil det være hensigtsmæssigt at sammenfatte de 7 klasser af par, hvori de her ere delte, i tre klasser således:

Par, hvor brudene i sammenligning med brudgommene vare:
yngre.. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. ..
26,6
procent,
jevngamle.. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. ..
60,6
-
ældre.. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. ..
12,8
-

tilsammen
100,0
procent.

Betragte vi her grupperne for de fire sydlige stifter, finde vi, at i dem, som danne Christiania og Christiansands stifter, er der mange brudgomme med jevngamle, og få med ældre brude, i de Throndhjemske og endnu mere i de Bergenske grupper(100) er der sammenlignelsesvis få brudgomme med jevngamle og mange med ældre brude. Par af jevngamle brudefolk have megen lighed med de lige par, som der taltes om i § 53 (ungkarle med piger eller enkemænd med enker), og de par, hvor kvinden er enten yngre eller ældre end brudgommen, kunne sammenlignes med de ulige par (enkemænd med piger eller ungkarle med enker).

I virkeligheden er det også oftere så, at når ungkarl ægter enke, så er bruden den ældre, eller når enkemand ægter pige, så er han den ældre, men når ungkarl ægter pige eller enkemand ægter enke, så nærmer han og hun sig mere til hinanden i alder.

Den omstændighed, at der i Bergens stift er mange ulige partier (§ 27 og 53), kan derfor være en medvirkende årsag til, at nærværende tabel viser et mindre tal af jevngamle par i samme stift. Men det kan også for en del være så, at de samme årsager, som bringe mange ungkarle til at ægte enker, også bevæge adskillige unge ungkarle til at ægte gamle piger og omvendt.

§ 58. Efter schemaets afdeling 6, som delvis blev benyttet i § 54, kan jeg nu give lignende oplysninger for hver af de to klasser, eiendoms- og arbeids-klassen, for årene 1855-56.

For de 15 grupper under et kunne opgaverne fremstilles således:

Brudgommenes alder Brudenes alder Sum af
 brud-
 gomme
under
 30 år
30-40 år 40-50 år over
 50 år
Kl. I under 30 år 2843 482 45 9 3379
30-40 - 1508 567 77 13 2165
40-50 - 212 188 68 26 494
over 50 - 61 84 64 83 292
Sum 4624 1321 254 131 6330
Kl. II under 30 år 4243 970 99 19 5331
30-40 - 1555 798 132 32 2517
40-50 - 169 217 97 33 516
over 50 - 40 94 122 121 377
Sum 6007 2079 450 205 8741

På samme måde som i forrige § kan jeg heraf regne mig til følgende procent-forhold: Af hvert 100 par var der følgende antal, hvor brudene i sammenligning med brudgommene vare:

Kl. I. Kl. II.
tre alders-trin yngre .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. ..
1,0
0,5
to alders-trin yngre .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. ..
4,7
3,0
et alders-trin yngre .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. ..
27,8
21,6
jevngamle.. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. ..
56,3
60,2
et alders-trin ældre .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. ..
9,2
13,0
to alders-trin ældre .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. ..
0,9
1,5
tre alders-trin ældre .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. ..
0,1
0,2

tilsammen
100,0
100,0.

Igjennem den hele række af de forskjellige slags par viser her sig den forskjel mellem klasserne, at mænd af arbeidsklassen forholdsvis sjeldnere få sig yngre, men oftere jevngamle og ældre brude.

I lighed med hvad der skede i forrige §, skal forholdet for hver af grupperne fremstilles i følgende kortere form:

Gruppe I sammenligning med brudgommen var bruden i følgende par af 100:
i Kl. I
i Kl. II
  yngre, jevngammel, ældre, sum. yngre, jevngammel, ældre, sum.
I 35 55 10 100 21 64 15 100
II 35 58 7 100 25 62 13 100
III 29 61 10 100 22 63 15 100
IV 36 55 9 100 24 60 16 100
V 39 55 6 100 26 61 13 100
VI 35 56 9 100 30 58 12 100
VII 37 54 9 100 29 63 8 100
VIII 31 53 16 100 27 57 16 100
IX 35 52 13 100 28 54 18 100
X 29 58 13 100 29 52 19 100
XI 32 57 11 100 29 56 15 100
XII 38 55 7 100 31 56 13 100
XIII 36 53 11 100 24 57 19 100
XIV 31 58 11 100 26 60 14 100
XV 35 58 7 100 20 64 16 100

Den nys omtalte forskjel mellem klasserne viser sig også her fast i hver gruppe. Det er som en lov og regel, at i arbeids-klassen er der ikke så mange brudgomme, som tage sig brude, der ere yngre end de selv, og den eneste undtagelse består i, at i gruppe X, hvor allerede eiendomsklassen har usædvanlig få par af dette slags, har arbeids-klassen ikke færre, men netop ligeså mange.(101) Til modvægt mod hvad der mangler af ægte-par med yngre brude har da arbeids-klassen flere par af som oftest begge de to andre slags (hvor bruden er jevngammel med eller ældre end brudgommen).

Den her fremhævede forskjel stemmer ellers vel overens med den i § 54. Som denne § viste os, at arbeids-klassen har færre ulige og flere lige partier, så se vi her, at de partier tilsammenlagte, hvor brudene ere ældre eller yngre (svarende til hine ulige partier), i regelen ere færre i arbeids- end i eiendoms-klassen, men at omvendt partier med jevngamle brudefolk (svarende til de lige partier) ere flere i hin klasse end i denne.

Om den mærkelige forskjel, som der er mellem de to samfunds-klasser med hensyn til giftermåls-alderen, har jeg ellers handlet temmelig udførlig i et af de førnævnte tidligere udgivne skrifter.(102)

Men dels havde jeg da kun opgaver for de to sydlige stifter, dels vare de samme opgaver mindre omstændelige end de nærværende, idet de kun svarede til hvad jeg her har omhandlet i § 56 (hvor brudgommenes alder er angivet for sig og brudenes alder for sig), men ikke indeholdt sådanne oplysninger som i nærværende § (om den indbyrdes alder).(103)

§ 59. Jeg har nu meddelt resultatet af de oplysninger, som schemaets afdelinger 1 til 6 vare anlagte på at give. Afdelingerne 1, 2 og 3 omfatte årene 1846-55, afdelingerne 4, 5 og 6 derimod kun årene 1855-56; de tre første afdelinger gjælde den hele befolkning under et, de tre sidste tage særskilt hensyn til de to samfunds-klasser, eiendoms- og arbeidsklassen. Afdelingerne 1 og 4 høre sammen, ligeså 2 og 5, 3 og 6. Afdeling 1 og 4 give forholdet mellem ægtevielser og uægte fødsler og dette er fremstillet i §§ 46 og 52; afdeling 2 og 5 gjælde forholdet mellem lige og ulige ægte-par (ungkarle med piger eller enker o.s.v.), og dette er gjenstanden for §§ 53 og 54; afdeling 3 og 6 endelig angår de ægteviedes aldersforholde, og resultaterne ere meddelte i §§ 55-58.

Disse samme forhold har jeg også omhandlet i den første del af nærværende fremstilling, efter de mindre i det enkelte gående opgaver i det officielle tabelværk, nemlig de uægte fødslers hyppighed i forhold til ægtevielserne i §§ 2-24, forholdet med de forskjellige slags ægteviede par, efter som brud og brudgom havde været gifte før eller ikke, i §§ 25 -29, endelig forholdet med de ægteviedes alder i §§ 30-39.

Det er altså ikke alene de samme forhold, som her ere omhandlede først efter det officielle tabelværk og dernæst efter de private meddelelser; men på begge sider har fremstillingen fulgt nogenlunde samme plan og orden. Forskjellen er væsentlig kun, som allerede før forklaret, at de officielle opgaver ere mere fuldstændige, de private mere omstændelige.(104)

§ 60. Hidtil har jeg brugt at sammenholde de uægte fødsler med ægtevielserne (eller de uægte børns forældre med de ægteviede par) for i de sidste at få en målestok for den forholdsmæssige hyppighed af de første. Der gåes nemlig ud fra den forudsætning, at ægtevielsernes mængde retter sig nogenlunde efter folkemængden, så deres hyppighed bliver nogenlunde ens overalt, medens de uægte fødslers mængde tillige retter sig efter andre og det meget ulige omstændigheder. Og når jeg har udtrykt mig f.ex. så: «For hvert 100 ægtevielser var antallet af uægte fødsler 20» eller: «Hver gang der ægteviedes 100 par, var der 20 par, som bleve forældre til uægte børn,» var det altså ingenlunde meningen, at disse 20 par vare netop iblandt hine 100, eller at der udaf disse 100 par var 20, som havde havt børn sammen før deres ægtevielse. Det kan have været tilfældet, at nogle af de 100 ægteviede par vare iblandt de 20 par, som havde uægte børn sammen; men derom er intet sagt med hine udtryk.

Mit schema går derimod i sin afdeling 7 ind på dette her antydede forhold mellem ægtevielser og uægte fødsler, idet det forlanger oplyst, hvor mange af de ægteviede par der have havt børn sammen før ægtevielsen. Derhos forlanger det også opgivet, hvor mange af de ægteviede par der have havt børn sammen inden 4 måneder samt mellem 4 og 8 måneder efter ægtevielsen, altså i det hele taget enten før eller også i mere end tilbørlig kort tid efter brylluppet.

Denne del af schemaet gjælder årene 1855-56, og den er udfyldt for 292 præstegjeld (§ 45).

Sammendraget viser følgende tal:

Kl. I.
Kl. II.
I de to nævnte år ægteviedes .. .. .. .. ..
6946
par,
9623
par,
af dem var der følgende antal, som havde havt eller fik børn sammen:
1. før ægtevielsen .. .. .. .. .. .. .. .. .. ..
483
-
1581
-
2. inden 4 måneder efter vielsen .. .. ..
1061
-
2083
-
3. mellem 4 og 8 måneder efter samme
838
-
1161
-

tilsammen
2382
par,
4825
par,

§ 61. Om det hele forhold har jeg talt temmelig udførligt i det førnævnte skrift «Om Sædeligheds-Tilstanden», i det kapitel «Om halvægte børn», og dertil må jeg henvise nu.

Men såsom denne undersøgelse er så aldeles usædvanlig, vil det ikke være uhensigtsmæssigt at hidsætte de bemærkninger, hvormed jeg i sin tid ledsagede nærværende afdeling af schemaet forat vise, hvorledes opgaverne skulde samles.

Afdeling 7. Denne mest brydsomme del af schemaet er anlagt på at komme efter, hvad jeg anser for en af de væsentligste foranledninger til, at det i så mange bygder har taget overhånd med uægte fødsler; jeg har her den uskik for øie, at folk, der kanske dog mene at holde sig fri for løsagtigheds synd og skam, leve sammen som ægtefolk, fordi de tænke snart at skulle blive ægteviede, en uskik, hvorved det altfor let sker, at den almene følelse for det ærbare slappes (se «Om SædelighedsTilstanden i Norge», s. 140 flgg. [ovenfor s. 109ff]).

Jeg indser vel, at de hidhørende opgaver ikke kunne gives med fuldkommen nøiagtighed, af den grund nemlig, at enkelte af de ægteviede par ikke have opholdt sig så længe i præstegjeldet før og efter vielsen, at det omspurgte forhold har kunnet komme tilsyne ved det førstefødte barns anførsel i ministerialbogen. Men det skal dog interessere at komme virkeligheden så nær som muligt.

Schemaet bedes udfyldt på den måde, at man for hvert af årene 1855 og 1856 sammenholder ministerialbogens fortegnelser over ægteviede par med navnene på de fødte børns forældre og undersøger, hvorvidt noget af hine par gjenfindes blandt de forældre-par, som have havt børn tilsammen enten i de to nærmeste år før ægtevielsen (altså 1853-54 eller 1854-55), eller i de samme år som ægtevielsen (altså 1855 eller 1856) eller i de 8 første måneder af det nærmeste år efter ægtevielsen (altså 1856 eller 1857). Lettest og sikrest gjør man det således, at man først tager op en alphabetisk fortegnelse over de ægteviede par - særskilt for hvert af årene 1855 og 1856 - og så dermed sammenholder ministerialbøgernes fortegnelse over de fødte børns forældre (hvorunder de på døde-listen anførte dødfødte børn ikke må glemmes). Finder man f.ex., at et par, som ægteviedes i 1855, havde havt barn tilsammen i 1853 eller 1854, bliver det at anføre i rubrikken «før ægtevielsen»; finder man, at et par, som ægteviedes i juli måned 1855, havde havt barn sammen i mai s.å., så bliver det også at anføre i samme rubrik; fik dette par sit første barn i august eller i december s.å., så bliver det at anføre enten i rubrikken «4 måneder» eller «inden 8 måneder efter ægtevielsen». Det er en selvfølge, at her agtes ikke på dåbs-, men på fødsels-dagen. Det må også erindres, at om et ægtepar allerede er anført i rubriken «før ægtevielsen», og det så befindes, at samme par, hvad der stundom sees, fremdeles har havt barn sammen inden 4 eller inden 8 måneder efter ægtevielsen, så bør det dog ikke anføres mere end hin ene gang.

Hvad nu de indsamlede tal angår, så må det først erindres, at her er ikke angivet antallet af de børn, som ere fødte uægte og ved forældrenes påfølgende ægteskab ere blevne legitimerede, men det er sådanne børns forældre, som vi have fået tal på, og det er ikke usædvanligt, at et og samme par folk har levet sålænge sammen før ægtevielsen, at de have fået mere end et barn.

En anden bemærkning er den, at det opgivne tal på forældre, som have fået børn sammen enten før eller i den nævnte korte tid efter ægtevielsen, heller er for lidet end for stort. Har nemlig et par folk fået barn sammen og fået det døbt i et præstegjeld og de derpå ere blevne ægteviede i et andet, så vil den ministerialbog, som beretter om vielsen, ikke tillige berette om barnefødselen, og da er det ikke at vente, at dette par skulde være blevet tællet med i denne afdeling af schemaet; ligedan er det, om et par er blevet ægteviet i et præstegjeld og så strax efter er flyttet til et andet og der har fået et barn inden 4 måneder eller mellem 4 og 8 måneder efter: det er heller ikke at vente, at det par skulde været tællet med i nogen af de for sådanne par bestemte rubrikker. Det ligger også nær at formode, ligesom ved en anden leilighed ovenfor, at der ikke er taget så nøiagtigt hensyn til de dødfødte børn som til de levende fødte.

Men da disse og lignende grunde til at formode mangler og feil kunne antages at have været nogenlunde ligelig tilstede overalt, så behøve vi ikke frygte for at tallene derved skulde være blevne ubrugbare for det tilsigtede øiemed, som er at anstille sammenligning mellem folke-skikkene i de to store klasser i samfundet og i de forskjellige egne i landet.

§ 62. For nu for det første at se forskjellen mellem de to samfundsklasser, må vi beregne procent-forholdet af de tal, som § 60 har givet.

Forholdet er sådant:

Kl. I.
Kl. II.
Af hvert 100 ægteviede par var der følgende antal, som havde børn sammen:
1. før ægtevielsen .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. ..
7
16,
2. inden 4 måneder efter vielsen .. .. .. .. .. .. .. .. ..
12
12,
3. mellem 4 og 8 måneder efter samme.. .. .. .. .. ..
12
12,

tilsammen
34
50.

Af dem, som havde børn sammen før ægtevielsen, er der altså forholdsmæssig mere end to gange såmange i kl. II som i kl. I, (thi 16 er mere end det dobbelte af 7), af dem, som havde børn sammen i de nærmeste 4 måneder efter vielsen, er der henved 1 ½ gange såmange i kl. II, som i kl. I (22 mod 15); af dem endelig, som havde børn sammen i de følgende 4 måneder, er der ikke flere i kl. II end i kl. I (12 mod 12). Af de tre afdelinger af ægteviede par må den første (hvor der er født børn før ægtevielsen) siges at have viist det mest uheldige forhold, dernæst kommer den anden afdeling (inden 4 måneder efter), og som den tredie afdeling (mellem 4 og 8 måneder efter) kan man sige, at den afviger mindst fra det tilladelige forhold. Men nu viser forskjellen mellem de to samfunds-klasser sig sådan, at jo mere tilfældene afvige fra det udadlelige og regelrette, desto mere er det i arbeids-klassen at de forekomme.

Dette stemmer altså vel med den kjendsgjerning, at det overhoved har taget mere overhånd med løslevnet i den samme kl. (§ 50).

§ 63. Forholdet i de 15 grupper vil sees af følgende tabel:

Gruppe Af 100 ægteviede par havde følgende børn sammen
Kl. I
Kl. II
før
 ægtev.
inden
 4 må-
 neder
 efter
 ægtev.
mellem
 4 og 8
 må-
 neder
 efter
 ægtev.
sum før
 ægtev.
inden
 4 ma-
 neder
 efter
 ægtev
mellem
 4 og 8
 må-
 neder
 efter
 ægtev.
sum
I 5 17 10 32 11 23 12 46
II 9 20 12 41 24 25 16 65
III 6 20 15 41 13 25 13 51
IV 3 17 11 31 10 25 11 46
V 2 10 11 23 6 21 13 40
VI 1 9 12 22 3 12 11 26
VII 5 18 9 32 8 30 13 51
VIII 3 14 13 30 9 26 11 46
IX 10 22 13 45 18 23 10 51
X 5 12 13 30 14 23 10 47
XI 14 17 13 44 30 15 11 56
XIII 13 12 6 31 25 14 8 47
XIII 9 18 14 41 15 25 11 51
XIV 17 13 13 43 30 14 12 56
XV 12 9 9 30 26 9 10 45

Den forskjel, som nys blev fremhævet mellem eiendoms- og arbeidsklassen, at nemlig denne sidste, som i det hele taget udmærker sig til sin skade med hensyn til uægte fødsler, har flere end den første af de mere graverende tilfælde, som her omhandles, den samme forskjel finde vi også her ved sammenligning mellem de egne af landet, hvor de uægte fødslers antal er større og mindre.

Dette viser sig som en regel uden undtagelse, når man stiftsvis sammenholder tabellen i § 48 med den del af nærværende, som gjælder tilfældene «før ægtevielsen».

Af Christiania stifts 4 grupper (I til IV) sees på hin tabel gruppe II at stå slettest og gr. IV bedst; men i nærværende tabel står gruppe II med det høieste tal under rubrikken «før ægtevielsen», og det for begge klasser (9 og 24), og gruppe IV står med det laveste (3 og 10). I Christiansands stift udmærker gruppe VI sig på begge tabeller til sin fordel. I Bergens stift udmærker gruppe IX sig til sin skade på begge steder. Af de 3 grupper, som Throndhjems stift består af (XI-XIII), viser den første et større forholdstal for uægte fødsler end den anden og denne anden atter et større end den tredie; men her ere tallene for tilfælde «før ægtevielsen» i kl. I: 14, 13, 9, og i klasse II: 30, 25, 15, så den første af de 3 grupper også her står med et høiere tal end den anden og denne anden ligeså med et høiere tal end den tredie. Ligedan overensstemmelse er der mellem begge tabellers oplysninger om det indbyrdes forhold mellem Tromsø stifts to grupper.

Og den overensstemmelse gjælder også i det hele taget, når man sammenligner grupper af forskjellige stifter. Således er det jo så at sige i sin orden, at de tre Christiansandske grupper vise så få tilfælde «før ægtevielsen», fordi disse grupper jo også på tabellen i § 48 udmærke sig til sin fordel blandt de øvrige i riget. Imidlertid kan det siges, at de to grupper, som danne Tromsø stift, på nærværende tabel udmærke sig noget mere til sin skade, end det egentlig skulde ventes efter § 48.

§ 64. Schemaets afdeling 8 er lagt an på at vise gjentagelses-tilfælde med uægte fødsler.

Man kan sige, at det simple antal af uægte fødte børn betegner dette samfunds-ondes extensitet, men at gjentagelses-tilfældene(at en person er fader eller moder til mere end et uægte barn) giver et mål på dets intensitet.

De under denne afdeling samlede tal ere meddelte for 286 ½ præstegjeld (§ 45) og gjælde for de to år 1855-56. For alle grupper under et ere summerne følgende:

Fædre Mødre
Personer, der bleve opgivne som fædre eller mødre til uægte børn:
1ste gang .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. ..
4531
4686,
2den gang.. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. ..
805
980,
3die gang og oftere .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. ..
289
339,
Personer, som ere blevne opgivne, uden at for-
holdet med gjentagelse er oplyst.. .. .. .. .. .. .. ..
659
281,

tilsammen
6284
6286.

Det anføres ikke altid i ministerialbøgerne, hvorvidt det er ved faderens eller moderens lste eller 2det o.s.v. leiermål at et uægte barn er født; derfor har det heller ikke været muligt at besvare dette spørgsmål for alles vedkommende, og derfor sees en temmelig stor mængde tilfælde anført med den udtrykkelige bemærkning, at gjentagelser-tilfældet var ubekjendt.

Disse tilfælde udgjør
på fædrenes side .. .. .. .. .. .. .. ..
10
procent,
på mødrenes side.. .. .. .. .. .. .. ..
4
-

Barnefaderen er ofte fra en anden egn, medens barnemoderen er mere jevnt hjemmehørende i det præstegjeld, hvor hun føder sit barn og bringer det til dåben, og dette kan forklare, at de ubekjendte tilfælde ere forholdsvis flere på fædrenes side end på mødrenes. Og dette er det ikke uvigtigt at lægge mærke til her; thi det kan antages, at opgaverne i det hele give et rigtigere resultat for det kjøns vedkommende, for hvilket de ere mindst mangelfulde.

Trækker jeg de tilfælde fra, hvor det her omhandlede forhold er ubekjendt, og beregner jeg procent-forholdet for den rest, som bliver tilbage, får jeg følgende resultat:

Af 100 barnefædre eller barnemødre vare følgende opgivne således:

Fædre Mødre
1ste gang .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. ..
81
78
2den gang.. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. ..
14
16
3die gang og oftere .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. ..
5
6

tilsammen
100
100

Her er forholdsvis flere gjentagelses-tilfælde på mødrenes side. Jeg har handlet udførlig om dette samme forhold i skriftet «Om Sædeligheds-Tilstanden», i det kapitel, som er overskrevet «Hvilket af de to kjøn bærer mest skyld?», men nærværende § stadfæster regelen ved sine for hele riget samlede oplysninger.

Gruppe Af 100 opgivne
 tilfælde ere
 følgende
 ubekjendte
Blandt 100 bekjendte tilfælde er forholdet
 med gjentagelse følgende:
Fædre
Mødre
1ste
 gang
2den
 gang
3die
 gang
 og
 oftere
sum 1ste
 gang
2den
 gang
3die
 gang
 og oftere
sum
Fædre. Mødre.
I 19 6 81 15 4 100 81 15 4 100
II 5 2 73 19 8 100 68 23 9 100
III 13 6 81 13 6 100 77 17 6 100
IV 19 5 90 8 2 100 87 10 3 100
V 16 3 93 3 4 100 85 9 6 100
VI 36 12 89 8 3 100 89 8 3 100
VII 16 5 89 9 2 100 89 7 4 100
VIII 21 12 88 8 4 100 88 9 3 100
IX 4 2 78 16 6 100 74 22 4 100
X 8 4 85 12 3 100 88 10 2 100
XI 3 2 76 18 6 100 76 18 6 100
XII 6 6 81 15 4 100 85 13 2 100
XIII 7 3 84 12 <nobr>4 100 79 15 6 100
XIV 11 3 85 12 3 100 82 14 4 100
XV 23 2 86 11 3 100 78 14 8 100

I grunden have tallene, som disse beregninger ere udførte efter, været for små til at vise os det gjennemsnitlige og stadige forhold i hver egn. Men ikke destomindre skimter dog en regel frem igjennem de mange uregelmæssigheder.

Hvad først angår det procentvise antal af tilfælde, ved hvilke det er erklæret, at man ikke kjendte det omspurgte forhold, da sees der flere exempler på, at der er mindre i sådanne grupper, hvor de uægte fødslers antal er forholdsvis stort, og omvendt. Man får den forestilling, at hist have præsterne under antegnelserne i ministerialbøgerne vist større omhu for at få sagen oplyst.

Hvad dernæst gjentagelses-tilfældene angår, så er der mange exempler på, hvad der på forhånd kunde formodes, at der er forholdsvis flere af dem i de grupper, hvor det har taget mere overhånd med uægte fødsler i det hele taget. Hvor dette ondes extensitet er større, der vil også intensiteten gjerne være større. Man sammenholde nærværende tabel med den i § 48, og man vil se, at blandt de 4 grupper, som danne Christiania stift, udmærker gruppe II sig meget til sin skade på begge steder. De tre Christiansandske grupper vise et godt forhold ifølge begge tabeller. I Bergens stift stikker gruppe IX mærkelig af mod de 2 andre grupper, både hvad angår mængden af uægte fødsler og hyppigheden af gjentagelser. Den af de tre Throndhjemske grupper, som står slettest i § 48, står også slettest her.

§ 66. Det kan endda have sig på en dobbelt måde med disse gjentagelses-tilfælde.

I et tilfælde kan det være et og samme par folk, som under fortsat løslevnet avle to eller flere børn sammen; i et andet tilfælde kan det være en mand eller kvinde, som avler flere børn med forskjellige.

Også dette forhold er oplyst i afdeling 8, idet det nemlig er angivet, hvor mange af de anførte barnefædre og barnemødre der have gjort sig skyldige i leiermål med tre forskjellige. Forholdet er strafbart, når det går såvidt, at nogen forser sig med så mange som tre, og derfor er netop dette gjort til gjenstand for særskilt tælling.

Det hele antal af personer, som (ifølge afdeling 8) fik uægte børn, er ovenfor (§ 64) opgivet til:

Barnefædre .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. ..
6284,
Barnemødre .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. ..
6286,

og de af dem, som have forseet sig med tre forskjellige er opgivet til:

Barnefædre .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. ..
147,
Barnemødre .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. ..
188.

Forholdet er:

Barnefædre med 3 forskjellige .. .. .. .. .. 23 af 1000,
Barnemødre med 3 forskjellige .. .. .. .. .. 30 af 1000.

Også ved denne sammenligning, hvor hensyn tages til et endnu slettere forhold end tidligere, sees altså kvindekjønnet at udmærke sig til sin skade.

I hver af grupperne var forholdet sådant:

Gruppe Barnefædre med
 3 forskjellige
Barnemødre med
 3 forskjellige
I 11 af 1000 11 af 1000
II 36 - - 52 - -
III 30 - - 35 - -
IV 10 - - 47 - -
V 14 - - 21 - -
VI 0- - 10- -
VII 12- - 0- -
VIII 13 - - 8 - -
IX 23 - - 10 - -
X 19 - - 14 - -
XI 34 - - 31 - -
XII 27 - - 13 - -
XIII 16- - 44- -
XIV 16 - - 14 - -
XV 11 - - 44 - -

Det er egentlig kun for uniformitetens skyld, at jeg har udført også denne beregning for hver af de 15 grupper, såsom der ellers ikke vilde være nogen mening i at lægge så megen vægt på så små tal, som vi her have at gjøre med. Men endda fornegter ikke regelmæssigheden sig ganske. I de egne hvor der i det hele er mange uægte fødsler (§ 48) og mange gjentagelser-tilfælde (§ 64), der var det at vente, at der også måtte være mange gjentagelser-tilfælde af det mere graverende slags, som vi her have for os, og denne forventning bliver hyppigere opfyldt end skuffet. I gruppe II er det således ligesom i sin orden, at der er mange barnefædre i dette tilfælde, ligeså er det i sin orden, at der er få i grupperne V-VII, men igjen mange i gruppe IX o.s.v.

§ 67. Schemaets afdeling 9 indeholder et tillæg til afdeling 4.

Denne sidste angiver for 1855-56 for 297 præstegjeld tallet på ægteviede par af kl. I og kl. II, samt på forældre-par til uægte børn, ligeledes af hver klasse (§ 49). Men nu er det i afdeling 9 angivet, at af disse børns fædre og mødre vare

Kl. I.
Kl. II.
Begge klasser
gifte mænd .. .. .. .. .. .. .. ..
101
122
223
gifte koner .. .. .. .. .. .. .. ..
9
43
52

For nu at finde en målestok for hyppigheden af disse tilfælde kan jeg gjøre ligedan som med uægte fødsler i almindelighed, nemlig sammenligne dem med ægtevielserne, og beregningen giver dette resultat:

For hver gang 1000 (et tusinde) personer af hvert kjøn og hver klasse bleve ægteviede, var der følgende gifte folk, som avlede børn udenfor sit ægteskab:

Kl. I.
Kl. II.
Begge klasser
gifte mænd .. .. .. .. .. .. .. ..
14
12
13.
gifte koner .. .. .. .. .. .. .. ..
1
4
3.

Forholdet er altså meget værre blandt mændene end blandt konerne, og det hvilken af de to samfundsklasser man end ser hen til; men medens det blandt mændene heller er værre i kl. I end i kl. II, er det omvendt blandt kvinderne.

En anden sammenligning er den, at man sammenholder disse tilfælde med de uægte fødsler i almindelighed eller beregner, hvor stor del af samtlige de uægte børns forældre, der vare gifte mænd og koner.

Her bliver forholdet dette:

Af 1000 (et tusinde) barnefædre eller barnemødre af hver klasse vare følgende:

Kl. I.
Kl. II.
Begge klasser
gifte mænd .. .. .. .. .. .. .. ..
72
24
34.
gifte koner .. .. .. .. .. .. .. ..
9
8
8.

Denne sammenligning giver forsåvidt et andet resultat, som forholdet på kvindesiden her er heller lidt værre i kl. I end i kl. II.

Sammenholde vi dette resultat med det som § 50 har givet os, kunne vi udtrykke os så:

Der er omstændigheder, som virke tilbageholdende på personer af kl. I, så de ikke så hyppig gjøre sig skyldige i leiermåls-forseelser i almindelighed; men når først sådanne forseelser begåes i den klasse, så er det forholdsvis mere end i den anden klasse forseelser af værste slags, nemlig hor.

Tallene ere så små, at vi må gjøre afkald på at gjennemføre undersøgelse for hver af de 15 grupper, men indskrænke os til følgende sammenligning mellem de fem stifter:

For hver gang 1000 personer af hvert kjøn bleve ægteviede, var der følgende gifte personer, som avlede børn udenfor sit ægteskab:

Mænd.
Kvinder.
Christiania
stift
.. .. ... .. .. .. ..
13
3,
Christiansands
-
.. .. ... .. .. .. ..
13
3,
Bergens
-
.. .. ... .. .. .. ..
14
2,
Throndhjems
-
.. .. ... .. .. .. ..
  9
1,
Tromsø
-
.. .. ... .. .. .. ..
19
7,

Af de 1000 barnefædre eller barnemødre ere følgende gifte folk:

Mænd.
Kvinder.
Christiania
stift
.. .. ... .. .. .. ..
31
8,
Christiansands
-
.. .. ... .. .. .. ..
87
23,  
Bergens
-
.. .. ... .. .. .. ..
50
7,
Throndhjems
-
.. .. ... .. .. .. ..
15
2,
Tromsø
-
.. .. ... .. .. .. ..
38
14,  

Denne sammenligning mellem stifterne står i ret god overensstemmelse med hin mellem klasserne: Christiansands stift, som udmærker sig til sin fordel, når vi se hen til leiermåls-forseelser i almindelighed, udmærker sig omvendt til sin skade her; thi af de forseelser, som begåes der, er forholdsvis mange begåede i hor; lige modsat er det i begge henseender med Trondhjems stift.

I egne, hvor der forefalde mange løsagtigheds-forseelser, kan man ofte høre sådan tænkemåde blandt folket, som om det 6te bud kun gjaldt hor, der udtrykkelig nævnes i budet, og ikke løslevnet mellem ugifte. Nu stille tallene sig, som om denne anskuelse fortrinsvis havde gjort sig gjeldende i det sidstnævnte stift.

Men hvorledes man end forklarer sig forholdet, synes der at måtte være egne omstændigheder, som lede til mange hors-forseelser i Tromsø stift. Dette stift står med sin store mængde af uægte fødsler nær Throndhjems, og efter hint modsætnings-forhold skulde det da stå dette samme stift nær på den måde, at det udviste et meget lidet tal for hors-forseelser, men så er det ikke.

§ 68. Til schemaets 9 afdelinger, som skulde udfyldes efter ministerialbøgerne, var der for landsbygdernes vedkommende endnu føiet en afdeling 10, som indeholder følgende spørgsmål:

A.
Den skik, at voxne børn eller tjenestefolk have natteleie i fjøset eller i stalden, kan den siges at finde sted:
1. almindeligt, eller
2. delvis, eller
3. undtagelsevis, eller måske
4. slet ikke?
B.
Den skik, at gutterne besøge pigerne efter almindelig sengetid (natteløben, nattefrieri), kan den siges at finde sted:
1. almindeligt, eller
2. delvis, eller
3. undtagelsesvis, eller måske
4. slet ikke?

Disse spørgsmål skulde besvares ved at angive en af de opstillede betegnelser, og sådan besvarelse er indkommet for 299 af de 340 landspræstegjelde som § 42 melde om (§ 45).

Dette er allerede i sig selv en stor samling af opgaver, og den ufuldstændighed at der endnu mangler opgaver fra en 40 præstegjeld, taber sin betydning derved, at jeg agter at sammenligne hine bygde-skikkes udbredelse, således som jeg finder den i de 299 præstegjeld, med det forhold af uægte fødsler, som jeg ved opgaverne til schemaets afdeling 1 har fundet at herske i noget nær de samme præstegjeld (302 i tallet, se § 42).

Optællingen af besvarelserne giver dette resultat:

A. Skikken med natteleie i fæhusene herskede:
1. almindeligt i.. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. ..
43
præstegjeld,
2. delvis i .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. ..
53
-
3. undtagelsesvis i.. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. ..
44
-
4. slet ikke i.. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. ..
159
-

tilsammen
299
-
B. Skikken med natteløben eller nattefrieri herskede:
1. almindeligt i.. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. ..
84
præstegjeld,
2. delvis i .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. ..
90
-
3. undtagelsesvis i.. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. ..
67
-
4. slet ikke i.. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. ..
58
-

tilsammen
299
-

For med lethed at kunne anstille sammenligninger (og dette skal nu strax prøves med de 15 grupper) må vi se os om efter en måde at betegne det gjennemsnitlige forhold med et enkelt udtryk.

Jeg tager det således, at jeg siger:

At f.ex. den skik med nattefrieri hersker «almindeligt» i en bygd, det kan være dobbelt så farligt for den sædelige tilstand, eller det kan have dobbelt så stor indflydelse til at forøge de uægte fødslers onde, som om den kun herskede «delvis»; men dette, at den hersker «delvis», kan ligeså gjelde dobbelt så meget, som at den hersker «undtagelsesvis», men hersker den «slet ikke», så gjelder den intet. Er nu dette vedtaget, så kan jeg sige, at

udtrykket
«almindeligt»
gjelder
.. .. .. .. .. .. .. 4,
-
«delvis»
-
.. .. .. .. .. .. .. 2,
-
«undtagelsesvis»
-
.. .. .. .. .. .. .. 1,
-
«slet ikke»
-
.. .. .. .. .. .. .. 0.
Nu har jeg 299 bygder, af hvilke
84
gjelder
for
4
hver
eller
tilsammen
.. .. .. ..
336,
90
-
-
2
-
-
-
.. .. .. ..
180,
67
-
-
1
-
-
-
.. .. .. ..
67,
58
-
-
0
-
-
-
.. .. .. ..
   0,
ialt
583.

Men når der på 299 bygder kommer det tal 583, så er det det samme som, at der på 1 bygd kommer 1,9. Dette tal 1,9 bliver da det korte udtryk for den grad, hvori skikken hersker gjennemsnitlig. Det er jo ganske nær ved 2, der er det samme som «delvis».

Herimod kan man indvende, at det er vilkårligt, når jeg sætter betydningen af «almindeligt» til netop dobbelt så stor som af «delvis». Men hertil svares igjen, at den feil, som derved kan være begået, vil være ens for de forskjellige egne af landet, som skulle sammenlignes.

Meningen er, at de bygder, hvori den betænkelige skik slet ikke hersker, på en eller anden måde eller til en vis grad må veie op mod de bygder, hvor den hersker, og de bygder, hvor den hersker lidet, give et mindre uheldigt bidrag til det hele end de, hvori den hersker meget.

Efter samme udtryks- og beregningsmåde kan jeg finde, at skikken med natteleie i fæhusene (der upåtvivlelig har havt sin store andel i, at natteløben og nattefrieri på sine steder have udviklet sig til skik), gjennemsnitlig hersker kun ganske lidet mere end undtagelsesvis; udbredelsen bliver nemlig at betegne med det tal 1,1.

Før jeg går over til sammenligningen mellem grupperne, skal jeg endnu oplyse denne fremstillingsmåde ved en sammenligning mellem året 1857, da nærværende opgaver bleve givne, og året 1853, da jeg for de to sydlige stifter fik indhentet ligedanne opgaver.(105)

Christiania
stift
Christiansands
stift
1853
1857
1853
1857
Natteleie i fæhusene herskede i følgende antal præstegjeld:
1. almindeligt i.. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. ..
23
20
3
2
2. delvis i .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. ..
10
16
3
5
3. undtagelsesvis i.. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. ..
17
16
5
2
4. slet ikke i.. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. ..
48
48
39
49


ialt
98
100
50
58
Natteløben ligeså:
1. almindeligt i.. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. ..
55
40
12
12
2. delvis i .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. ..
22
40
11
10
3. undtagelsesvis i.. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. ..
18
17
11
16
4. slet ikke i.. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. ..
3
3
16
20


ialt
98
100
50
58

Begge gange ser man at tællingerne eller opgaverne have omfattet omtrent lige mange præstegjeld, og man kan da vide, at det også på det nærmeste må have været de samme bygder; thi de, som ere forbigåede, udgjøre jo kun et lidet mindre-tal. Men begge gange se vi jo strax kjendelig lighed i de to års opgaver, idet Christiansands stift både i 1853 og 1857 skiller sig fra det andet stift ved at have forholdsvis betydelig færre bygder, hvor hine skikke herske.

Når jeg på den beskrevne måde omsætter udtrykkene til tal istedetfor til ord, så kan jeg angive det gjennemsnitlige forhold således:

Christiania
stift
Christiansands
stift
1853
1857
1853
1857
Natteleie i fæhusene.. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. ..
1,4
1,3
0,5
0,3
Natteløben .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. ..
2,9
2,6
1,6
1,4

Den store lighed for begge årene synes at vidne for, at det skjøn, som ligger til grund for disse opgaver, i det hele taget vel må have truffet det rette.

§ 69. Nedenstående tabel angiver forholdet i hver af de 15 grupper:

Gruppe Mål for udbredelsen af de tvende bygde-skikke:
Natteleie i fæhusene Natteløben og nattefrieri
I 0 ,1 2 ,0
III 2 ,8 3 ,0
III 1 ,5 3 ,4
IV 0 ,5 1 ,9
V 0 ,4 1 ,9
VI
0 ,1 0 ,6
VII 0 ,6 1 ,7
VIII l ,1 1 ,5
IX 3, 2 3 ,0
X 2 ,4 1 ,1
XI 1 ,4 2 ,6
XII 1 ,7 2 ,6
XIII 0 ,4 2 ,1
XIV 0 ,1 1 ,1
XV 0 ,8 0 ,8

Foruden at jeg tidligere har afhandlet disse forholde efter de nys nævnte opgaver for 1853, har jeg allerede gjort udførlig rede for nærværende opgaver om disse bygde-skikke i «Folkevennen»,(106) og her har jeg påviist, at der nok har været et dobbelt forhold med den første af de to skikke: på den ene side er der egne, hvor det rimeligvis aldrig, eller ialfald ikke på langsommelige tider har været skik at lade husets ungdom have sit natteleie i fæhusene, såsom i de fleste egne af Christiansands stift, hvor da heller ikke den anden skik (natteløben o.s.v.) har fået synderlig indpas; på den anden side er der egne, hvor fæhusskikken har bestået indtil henimod nutiden, og hvor den rimeligvis derved begunstigede skik med natteløben og nattefrieri tildels består endnu så temmelig uforandret, uagtet i den samme tid natteleiet er flyttet fra fæhusene til et eller andet af stuehusets rum; som exempel på en sådan egn kan nævnes Smaalenene og nedre Romerike eller gruppe I.

De nordlige bygdelag af Bergens stift (gruppe X) frembyde ellers exempel på, at den gammeldags skik med natteleie i fæhusene til en vis grad kan bestå, uden at der just følger ret meget af natteløberiet med.

Mere regelmæssigt er det forhold, at hvor den anden af disse to skikke, natteløben og nattefrieri, er meget udbredt, der forekommer meget af de uægte fødslers onde, og omvendt. Det vil man finde ved at sammenholde nærværende tabel med den i § 47.

Dele vi Christiania stift i to halvdele, den østlige og den vestlige, så se vi, at i den østlige halvdels yderbygder (gruppe I) er mindre af hin skik og af dette onde, men derimod mere af begge dele i oplandet (gruppe II), og i den vestlige halvdel er der mere af begge dele i oplandet (gruppe III), mindre derimod i yderbygderne (gruppe IV). I Christiansands stift sees det på begge tabeller, at gruppe VI står bedre end de andre grupper. I Bergens stift sees gruppe IX eller Sognefjordens distrikt, den mellemste af de tre grupper, at udmærke sig til sin skade både i den ene og i den anden henseende. I Throndhjems stift er forholdet slemt i alle tre grupper, dog mindst i gr. XIII, og det ifølge begge tabeller. I Tromsø stift ere forholdene i mange henseender så egne, at det ikke er at vente, at sammenligning med landets øvrige egne altid skulde vise overensstemmelse; her er da også mere af uægte fødsler, end man skulde vente efter den ringe grad af natteløben; men endda sees det dog, at den almindelige regel holder stik i det indbyrdes forhold mellem de to grupper, som stiftet består af: i den gruppe, hvor der er mindst af natteløben, er der også mindst af uægte fødte børn.

Der bør efter dette ikke være nogen tvivl om, at hin skik står i et direkte årsags-forhold til dette folke-onde, om end de stedfindende undtagelser minde om, at den naturligvis ikke er den eneste årsag.(107) Vistnok er det tænkeligt, at hvor præsterne af sine ministerialbøger så, at tallet på de uægte børn var stort, der have de derved ladet sig lede til at fremhæve udbredelsen af den som årsag tænkte skik med noget stærkere udtryk, end de ellers skulde have gjort. Men havde skikken hersket meget f.ex. i gr. VI og lidet f.ex. i gr. II, så kunde indtrykket af hin omstændighed dog ikke have ledet til at fremstille forholdet lige omvendt.

§ 70. Tilføie skal jeg endelig, at til de i § 68 anførte spørgsmål var der endnu et, som gik ud på, om der i de sidste 10 år havde kunnet spores nogen aftagen i de nævnte to skikke. Besvarelsen faldt ud således:

 
Natteleie i fæhusene.
Natteløben.
almindeligt delvis undtagel-
 sesvis
slet ikke Sum almindeligt delvis undtagel-
 sesvis
slet ikke Sum
ikke aftaget 37 20 7 12 76 56 34 17 1 108
aftaget 6 32 27 7 72 25 55 35 1 116
intet bestemt bemærket - 1 10 140 151 3 1 15 56 75
sum 43 53 44 159 299 84 90 67 58 299

I de præstegjeld, hvor en af de to skikke er sagt at herske «almindeligt», der er den forholdsvis mest opgivet at holde sig uforandret («ikke aftaget»); der har været mere aftagen der, hvor den hersker «delvis», endnu mere, hvor det er «undtagelsesvis» at den forekommer, så det her ser ud til at det kun er levninger, som endnu ere tilbage af en fordums mere udbredt skik. Hvor skikken «slet ikke» finder sted, synes dette forhold at måtte have vedvaret længe; thi det er kun få af disse bygder, hvor det kan se ud, som at den nuværende gode tilstand kan være fremkommen formedelst aftagen i de samme år af en mislig skik, som bestod før.

Man kan sige, det er kommen stærkt på glid med begge disse skikke, som i sin tid og i sine egne af landet have stået temmelig fast. Det vil være et mærke på stigende kultur, om den udryddes ganske, og det er at vente, at den sædelige tilstand derved vil forbedres.

§ 71. I §§ 43-70 har jeg nu fremstillet disse schematiske oplysninger for land-distrikternes vedkommende. Her vender jeg tilbage til § 42 for at gjøre lignende rede for de opgaver, jeg har fået for de der omhandlede byer.

Disse ere Fredrikshald, Fredriksstad (med den dertil hørende forstad, som ellers ligger på landets grund), Christiania (dengang Frelsers- og Garnisons-menigheder), Drammen (Strømsø og Bragernæs), Kongsberg, Holmestrand, Tønsberg, Laurvik, Fredriksværn, Brevik, Porsgrund, Arendal, Christiansand, Bergen (den største del af byen, nemlig Kors-kirkens, Ny-kirkens og Dom-kirkens sogne), Aalesund, Christiansund.(108)

Schemaets afdeling 10 har ikke været begjært udfyldt for byerne. Og det er ikke for alle de ovenmeldte byer, at hver af afdelingerne 1 til 9 er bleven udfyldt. Snart mangler opgaven for et sted, snart for et andet.

Det nærmere om opgavernes fuldstændighed kan sees af § 42.

§ 72. Da schemaet for byerne er ligedant som for land-distrikterne, og da jeg ved redegjørelsen for disse udførlig har forklaret min fremgangsmåde ved tal-opgavernes behandling, kan jeg fatte mig i korthed nu, da jeg skal gjøre rede for byerne.

Jeg skal tage schemaets afdelinger for mig i samme orden, som da jeg talte om land-distrikterne, og henvise til de §§, hvor de tilsvarende oplysninger om disse ere fremsatte.

Afdeling 1, for 1846-55 (§ 46).
Ægteviede par .. .. .. .. .. .. .. .. .. ..
8699
ægte børn, levende fødte.. .. .. .. ..
31083
dødfødte.. .. .. .. .. .. ..
1354
32437
uægte børn, levende fødte .. .. .. ..
2826
dødfødte.. .. .. .. .. .. ..
  272
3098
(109).
Forholdet er:
for 100 ægtevielser.. .. .. .. .. .. .. .. 35,6
uægte
børn,
for 100 ægte børn .. .. .. .. .. .. .. .. 10,0
-
-

Vil man efter dette sammenligne byerne med land-distrikterne (§ 46), så vil man finde, at forholdet er omtrent ens, idet den ene af de to beregninger giver et lidt gunstigere, den anden et lidt ugunstigere resultat for den ene af partene. Dette vil måske forundre, da man er vant til at tænke sig, at sædeligheds-tilstanden skulde stå meget lavere i byerne. Men den sætning gjelder kun, når man sammenligner en by med dens tilgrændsende land-distrikt. Hos os er der land-distrikter f.ex. i det Throndhjemske, hvor det i den her omhandlede henseende står ulige slettere til end i adskillige af vore byer f.ex. i det Christiansandske. Ellers må det erindres, at nærværende opgaver jo ikke ere fuldstændige.

Afdeling 4, for 1855-56 (§ 48).
Ægteviede par .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. ..
2113,
forældre-par til uægte børn .. .. .. .. .. .. ..
670.

Forholdet er, at
medens 100 par folk bleve ægteviede, var der 31,7 par som fik uægte børn.

Fremdeles ifølge samme afdeling (§ 49):
Brudgomme af eiendoms-klassen
med brude af samme klasse .. .. .. .. .. .. .. .. ..
482
med brude af arbeids-klassen .. .. .. .. .. .. .. ..
136
618.
Brudgomme af arbeids-klassen
med brude af eiendoms-klassen .. .. .. .. .. .. ..
78
med brude af samme klasse .. .. .. .. .. .. .. .. ..
1417
1495.
til sammen
2113.
Barnefædre af eiendoms-klassen
med barnemødre af samme klasse .. .. .. .. ..
16
med barnemødre af arbeids-klassen .. .. .. ..
81
97.
Barnefædre af arbeids-klassen
med barnemødre af eiendoms-klassen .. .. ..
11
med barnemødre af samme klasse .. .. .. .. ..
562
573.
til sammen
670.

Heraf kunne følgende forhold beregnes:

for hvert 100 ægteviede mandspersoner af hver klasse var der følgende antal barnefædre (§ 50):

Kl. I. 16, Kl. II. 38

og for hvert 100 ægteviede kvinder af hver klasse var der følgende antal barnemødre:

Kl. I. 5, Kl. II. 41

Fremdeles var der blandt 100 ægteviede af hvert kjøn og klasse (§ 51):

Brudgomme af kl. I 29, af kl. II 71, begge kl. 100,
brude af kl. I 27, af kl. II 73, begge kl. 100.

Endelig blandede de to klasser sig med hinanden i sådant procent forhold (§ 52):

Brudgomme af kl. I
med brude af sin egen klasse .. .. .. .. .. .. ..
72
med brude af kl. II .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. ..
28
tilsammen
100
Brudgomme af kl. II
med brude af kl. I .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. ..
5
med brude af sin egen klasse.. .. .. .. .. .. ..
95
tilsammen
100
Barnefædre af kl. I
med barnemødre af sin egen klasse .. .. .. ..
16
med barnemødre af kl. II .. .. .. .. .. .. .. .. ..
84
tilsammen
100
Barnefædre af kl. II
med barnemødre af kl. I .. .. .. .. .. .. .. .. ..
2
med barnemødre af sin egen klasse.. .. .. ..
98
tilsammen
100

En opmærksom sammenligning mellem by og land finder her den forskjel, at i byen er der større overvægt af folk i arbeids-klassen, derhos mindre blanding mellem de to klasser ved ægteskab, men hvad angår samliv udenfor ægteskab, er det i byerne mere end på landet så, at mænd af kl. I blande sig med kvinder af kl. II, og så, at mænd af kl. II mest må holde sig til sin egen klasse.

Derhos sees det, at medens der i det hele taget efter disse opgaver er et mindre forhold af uægte fødsler i byerne end på landet, så er det især kvinder af kl. I i byerne, som skille sig fordelagtigt fra kvinder af samme klasse på landet.

Afdeling 2, for 1846-55 (§ 53):
De ægteviede par vare:
1. Ungkarle og piger .. .. .. .. .. .. .. ..
7359
par
2. Ungkarle og enker.. .. .. .. .. .. .. ..
412
-
3. Enkemænd og piger .. .. .. .. .. .. ..
748
-
4. Enkemænd og enker.. .. .. .. .. .. ..
172
-

tilsammen
8691
par
og det procentvise forhold er:
1. Ungkarle og piger .. .. .. .. .. .. .. ..
85
par
2. Ungkarle og enker.. .. .. .. .. .. .. ..
5
-
3. Enkemænd og piger .. .. .. .. .. .. ..
8
-
4. Enkemænd og enker.. .. .. .. .. .. ..
2
-

tilsammen
100
par

I sammenligning med landet er her noget færre enkemænd og flere ungkarle; men af disse sidste have noget flere giftet sig med enker.

Afdeling 5, for 1855-56 (§ 54):
De ægteviede par vare:
Kl. I.
Kl. II.
1. Ungkarle og piger .. .. .. .. .. .. .. .. .. ..
527
1257
2. Ungkarle og enker.. .. .. .. .. .. .. .. .. ..
18
98
3. Enkemænd og piger .. .. .. .. .. .. .. .. ..
62
111
4. Enkemænd og enker.. .. .. .. .. .. .. .. ..
11
29

tilsammen
618
1495
og forholdet findes at være:
Kl. I.
Kl. II.
1. Ungkarle og piger .. .. .. .. .. .. .. .. .. ..
85
84
2. Ungkarle og enker.. .. .. .. .. .. .. .. .. ..
3
7
3. Enkemænd og piger .. .. .. .. .. .. .. .. ..
10
7
4. Enkemænd og enker.. .. .. .. .. .. .. .. ..
2
2

tilsammen
100
100
eller
lige par.. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. ..
87
86
ulige par .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. ..
13
14
tilsammen
100
100

Sammenligningen mellem by og land viser os, at både i kl. I og i kl. II er der i byerne færre enkemænd, som gifte sig op igjen, men hvad angår ungkarlene, er der en mærkelig dobbelt-forskjel: af ungkarle, som gifte sig med enker, er der i kl. I færre i byerne end på landet, men i kl. II flere; denne ulighed i blandingen bevirker, at medens der på landet er flere lige par i kl. II end i kl. I, så er forholdet i byerne omvendt.

Afdeling 3, for 1846-55 (§ 55):
Efter alderen kunne de ægteviede anføres så:
Brud-
gomme.
Brude
under 30 år .. .. .. .. .. .. .. .. .. ..
4218
4616
mellem 30 og 40 år .. .. .. .. .. ..
1683
1442
mellem 40 og 50 år .. .. .. .. .. ..
348
286
over 50 år.. .. .. .. .. .. .. .. .. .. ..
  169
    74
6418
6418
Procentvis beregnet stiller forholdet sig så:
under 30 år .. .. .. .. .. .. .. .. .. ..
66
72
mellem 30 og 40 år .. .. .. .. .. ..
26
23
mellem 40 og 50 år .. .. .. .. .. ..
5
4
over 50 år.. .. .. .. .. .. .. .. .. .. ..
    3
    1
tilsammen
100
100

I dette stykke skille byerne sig fra landsbygderne især formedelst flere brudgomme i den yngre alder.

Afdeling 6, for 1855-56 (§ 56):
Her er de ægteviede efter alders-klassen følgende:
Kl. I.
Kl. II.
Brud-
gomme.
Brude
Brud-
gomme.
Brude
under 30 år .. .. .. .. .. .. .. .. .. ..
297
424
876
838
mellem 30 og 40 år .. .. .. .. .. ..
192
112
368
403
mellem 40 og 50 år .. .. .. .. .. ..
52
16
61
69
over 50 år.. .. .. .. .. .. .. .. .. .. ..
  12
    1
  24
    19
553
553
1329
1329
Forholdet er sådant:
under 30 år .. .. .. .. .. .. .. .. .. ..
54
77
66
63
mellem 30 og 40 år .. .. .. .. .. ..
35
20
28
30
mellem 40 og 50 år .. .. .. .. .. ..
9
3
4
5
over 50 år.. .. .. .. .. .. .. .. .. .. ..
  2
    0
  2
    2
100
100
100
100

Sammenligningen mellem by og land viser følgende forskjel:

Hvad mændene angår, så ere de i kl. I kun lidet yngre i byerne end på landet, men i kl. II er forskjellen meget betydelig, idet der i byerne er mange flere brudgomme i den yngre alder end på landet; hvad kvinderne angår, går forskjellen mellem by og land i modsat retning: her er det i kl. I, at der i byerne er stærk forøgelse i den unge alder, og i kl. II går det såvidt med indskrænkning i samme alder, at der endog er færre brude end brudgomme under 30 år.

Afdelingerne 3 og 6 give dog tillige en mere speciel tælling, således, at man får se det indbyrdes alders-forhold mellem brudgom og brud (§ 57), nemlig:

Brudgommenes
 alder
Brudenes alder
Sum af
 brudgomme
under
 30 år
30-40 år 40-50 år over
 50 år
  Afdeling 3:  
under 30 år 3384 757 71 6 4218
30-40 - 1077 508 85 13 1683
40-50 - 119 128 85 16 348
over 50 - 36 49 45 39 169
Sum 4616 1442 286 74 6418
  Afdeling 6, Kl. I:
under 30 år 260 35 2 0 297
30-40 - 135 55 2 0 192
40-50 - 28 16 7 1 52
over 50 - 1 6 5 0 12
Sum 424 112 16 1 553
  Afdeling 6, Kl. II:
under 30 år 629 214 30 3 876
30-40 - 191 150 19 8 368
40-50 - 16 28 15 2 61
over 50 - 2 11 5 6 24
Sum 838 403 69 19 1329

Efter disse tal kunne følgende procent-forhold beregnes:

først for begge klasser under et, ifølge afdeling 3 eller opgaverne for 1846-55 (§ 57):

Tilfælde, hvor bruden i sammenligning med brudgommen var yngre
23
jevngammel
62
ældre
  15
tilsammen
100;

dernæst for hver af de to klasser, ifølge afdeling 6 eller opgaverne for 1855-56 (§ 58):

Sammenligningen mellem by og land viser følgende forskjel:

Begge klasser taget under et, er der i byerne noget færre par, hvor bruden er yngre, men hver klasse betragtet særskilt, er den ulighed, som vi allerede for landets vedkommende have fundet mellem klasserne, blevet større for byerne, idet her kl. I har endnu flere og kl. II endnu færre par, hvor bruden er yngre end brudgommen.

Bruden
yngre .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. ..
35
19
-
jevngammel .. .. .. .. .. .. .. ..
58
60
-
ældre .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. ..
    7
  21
tilsammen
100
100.
Afdeling 7, for 1855-56 (§ 60):
I denne afdeling er opgivet:
Kl. I Kl. II
Ægteviede par .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. ..
415
935
de af samme, som havde havt eller fik børn sammen:
1. før ægtevielsen.. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. ..
10
106
2. inden 4 måneder efter ægtevielsen .. .. .. .. .. .. ..
37
154
3. mellem 4 og 8 måneder efter samme .. .. .. .. .. ..
34
90
81
350
og procentvise forhold er:
1. før ægtevielsen.. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. ..
2
11
2. inden 4 måneder efter ægtevielsen .. .. .. .. .. .. ..
9
16
3. mellem 4 og 8 måneder efter samme .. .. .. .. .. ..
  8
10
tilsammen
19
37

I hver af klasserne er forholdet bedre i byerne end på landet.(110) Derhos viser det sig også ved denne sammenligning, at forskjellen klasserne imellem er størst i byerne.

Afdeling 8, for 1855-56 (§ 64):
Med hensyn til gjentagelser-tilfælde af leiermåls-forseelser i byerne lyde opgaverne således:
Barnefædre. Barnemødre.
1ste gang .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. ..
421
451
2den gang.. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. ..
38
71
3die gang og oftere .. .. .. .. .. .. .. ..
33
45
forholdet ikke oplyst.. .. .. .. .. .. .. ..
108
  33
tilsammen
600
600
Forholdet af de uoplyste tilfælde er:
på fædrenes side .. .. .. .. .. .. .. ..
18
procent,
på mødrenes side .. .. .. .. .. .. .. ..
5
-

Men for de oplyste tilfældes vedkommende er procent-forholdet følgende:

Fædre. Mødre.
1ste gang .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. ..
85
79
2den gang.. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. ..
8
13
3die gang og oftere .. .. .. .. .. .. .. ..
    7
    8
tilsammen
100
100

Her er, i sammenligning med land-distriktet, ikke så mange gjentagelses-tilfælde i det hele taget, men dog forholdsvis mange af de mest graverende af samme, nemlig 3die gangs.

Endelig er det opgivet, at følgende have avlet børn med 3 forskjellige (§ 66):

Barnefædre .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. ..
3
Barnemødre .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. ..
22

Sammenholdte med det hele antal af de uægte børns forældre give disse tal følgende forhold:

Barnefædre .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. ..
5 af 1000,
Barnemødre .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. ..
37 af 1000.

Tallet for fædrenes vedkommende vækker grundet tvivl om opgavens pålidelighed.

Afdeling 9, for 1855-56 (§ 67).
Af de uægte børns forældre, som afdeling 4 indeholdt opgaver om, var der:

gifte mænd af kl. I 5, af kl. II 13, af begge kl. 18,
gifte koner af kl. I 1, af kl. II 12, af begge kl. 18.

Men disse opgaver ere også så fåtallige og derhos i sig selv så lidet sikkre, at jeg ikke skal opholde med videre beregninger og sammenligninger.

§ 73. Jeg har nu gjort rede for de private meddelelser om giftermål og uægte fødsler, således, at jeg først har fremstillet forholdet for landet (§§ 43-70), dernæst for byerne (§§ 71-72).

For landets vedkommende har jeg endvidere fremstillet forholdet ikke alene for det hele distrikt under et, men også for hver af de 15 provstigrupper, hvori jeg tænkte mig det delt.

Til § 73, side 353.
Sted. Antallet af de geistlige embedts-distrikter, for hvilke hver af schemaets ti afdelinger er bleven udfyldt (§42) Afd. 1, 1846-55 (§ 46) Afdeling 4, 1855-56
Antallet
 af geistlige
 embeds-
 distrikter
 i 1855
 (§ 42).
Afd. 1. Afd. 2. Afd. 3. Afd. 4. Afd. 5. Afd. 6. Afd. 7. Afd. 8. Afd. 9. Afd. 10. uægte børn
 for 100
 ægte børn
uægte børn
 for 100
 ægtevielser
Følge-orden
 efter 1ste
 beregnings-
 maade
Følge-orden
 efter 2den
 beregnings-
 maade
uægte børn
 for 100
 ægtevielser
 (§48)
Følge-orden
 efter samme
 beregning
Barnefædre
 for hvert 100
 brudgomme
 af hver klasse (§ 50)
Folge-orden Barnemødre
 for hvert 100
 brude af hver
 klasse (§ 50)
Følge-orden
Kl. I Kl. II Kl. I Kl. II Kl. I Kl. II Kl. I Kl. II
1. 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9. 10. 11. 12. 13. 14. 15. 16. 17. 18. 19. 20. 21. 22. 23. 24. 25.
Landet Christiania stift 119 1/2 99 1/2 99 1/2 81 95 1/2 96 1/2 81 94 1/2 89 95 1/2 100 10 ,1 39 ,6 3 3 39 ,9 3 21 50 3 3 13 54 3 3
Christiansands - 64 60 60 51 60 60 54 58 57 60 58 3 ,0 14 ,9 1 1 14 ,9 1 7 22 1 1 5 26 1 1
Bergens - 54 1/2 52 1/2 52 1/2 48 1/2 51 1/2 51 1/2 48 1/2 50 1/2 51 1/2 51 1/2 52 6 ,1 23 ,1 2 2 27 ,1 2 13 43 2 2 11 46 2 2
Throndhjems - 51 47 47 38 47 47 38 47 47 47 47 16 ,8 58 ,2 5 5 56 ,2 5 34 72 5 5 26 79 5 5
Tromsø - 51 43 43 36 43 43 35 42 42 43 42 12 ,8 47 ,6 4 4 51 ,7 4 28 67 4 4 23 68 4 4
  Landet 340 302 302 254 1/2 297 298 256 1/2 292 286 1/2 297 299 9 ,2 36 ,2 1 2 37 ,6 2 20 50 2 2 14 55 2 2
Byerne 26 17 17 15 1/2 18 18 16 1/2 15 16 1/2 17 1/2   10 ,0 35 ,6 2 1 31 ,7 1 16 38 1 1 5 41 1 1

 

Sted. Fortsættelse efter Afdeling 4 Afdeling 2, 1846-55
Det indbyrdes forhold af talrighed
 mellem de to klasser (§ 51)
Den indbyrdes blanding mellem de to klasser (§ 52) Ægteviede par (§ 53)
Brudgomme Brude Brudgomme Kl. I
 med brude
Brudgomme Kl. II
 med brude
Barnefædre Kl. I
 med barnemødre
Barnefædre Kl. II
 med barnemødre
Ungkarle
 med piger
Ungkarle
 med enker
Enkemænd
 med piger
Enkemænd
 med enker
Sum
Kl. I Kl. II Sum Kl. I Kl. II Sum Kl. I Kl. II Sum Kl. I Kl. II Sum Kl. I Kl. II Sum Kl. I Kl. II Sum
26. 27. 28. 29. 30. 31. 32. 33. 34. 35. 36. 37. 38. 39. 40. 41. 42. 43. 44. 45. 46. 47. 48.
Landet Christiania stift 34 66 100 35 65 100 80 20 100 11 89 100 36 64 100 5 95 100 86 4 8 2 100
Christiansands - 50 50 100 52 48 100 76 24 100 29 71 100 34 66 100 11 89 100 84 4 10 2 100
Bergens - 54 46 100 54 46 100 77 23 100 27 73 100 43 57 100 15 85 100 77 8 11 4 100
Throndhjems - 42 58 100 42 58 100 76 24 100 18 82 100 40 60 100 13 87 100 83 6 8 3 100
Tromsø - 39 61 100 36 64 100 61 39 100 20 80 100 35 65 100 11 89 100 80 8 9 3 100
  Landet 42 58 100 42 58 100 76 24 100 18 82 100 38 62 100 9 91 100 83 5 9 3 100
Byerne 29 71 100 27 73 100 78 22 100 5 95 100 16 84 100 2 98 100 85 5 8 2 100
Fortsættelse af tabellen til § 73
Sted. Afdeling 5, 1855-56 (§ 54) Afdeling 3, 1846-55 Afdeling 6, 1855-56
Ægteviede par af Kl. I Ægteviede par af Kl. II De ægteviedes alder (§ 55) De ægteviedes alder (§ 56)
Ungkarle
 med piger
Ungkarle
 med enker
Enkemænd
 med piger
Enkemænd
 med enker
Sum Ungkarle
 med piger
Ungkarle
 med enker
Enkemænd
 med piger
Enkemænd
 med enker
Sum Brudgommene Brudene Brudgomme Kl. I
Under 30
 år
30-40
 år
40-50
 år
Over 50
 år
Sum Under 30
 år
30-40
 år
40-50
 år
Over 50
 år
Sum Under 30
 år
30-40
 år
40-50
 år
Over 50
 år
Sum
49. 50. 51. 52. 53. 54. 55. 56. 57. 58. 59. 60. 61. 62. 63. 64. 65. 66. 67. 68. 69. 70. 71. 72. 73.
Landet Christiania stift 84 4 10 2 100 86 3 8 3 100 64 26 6 4 100 75 19 4 2 100 54 34 8 4 100
Christiansands - 82 3 13 2 100 84 4 9 3 100 60 28 7 5 100 75 18 5 2 100 52 35 9 4 100
Bergens - 77 8 12 3 100 79 9 8 4 100 57 30 7 6 100 64 24 8 4 100 55 32 8 5 100
Throndhjems - 82 5 10 3 100 85 5 7 3 100 57 31 7 5 100 70 22 6 2 100 50 37 8 5 100
Tromsø - 80 5 11 4 100 84 8 6 2 100 62 28 6 4 100 74 19 5 2 100 55 34 6 5 100
  Landet 81 5 11 3 100 85 5 8 2 100 61 23 6 5 100 72 21 5 2 100 53 34 8 5 100
Byerne 85 3 10 2 100 84 7 7 2 100 66 26 5 3 100 72 23 4 1 100 54 35 9 2 100

 

Sted. Afdeling 6 (fortsatt) Fremdeles Afd. 3. § 57 Fremdeles Afdeling 6, § 58
De ægteviedes alder De ægteviedes
 indbyrdes alder
De ægteviedes indbyrdes alder
Brude Kl. I Brudgomme Kl. II Brude Kl. II I forhold til
 brudgommene
 vare bruden
I forhold til brudgommene vare brudene
Under 30
 år
30-40
 år
40-50 år Over 50
 år
Sum Under 30
 år
30-40
 år
40-50
 år
Over 50
 år
Sum Under 30
 år
30-40
 år
40 -50 år Over 50
 år
Sum Kl. I Kl. II
yngre jevn-
 gamle
ældre Sum yngre jevn-
 gamle
ældre Sum yngre jevn-
 gamle
ældre Sum
74. 75. 76. 77. 78. 79. 80. 81. 82. 83. 84. 85. 86. 87. 88. 89. 90. 91. 92. 93. 94. 95. 96. 97. 98. 99. 100.
Landet Christiania stift 75 19 4 2 100 65 27 5 3 100 71 23 4 2 100 25 63 12 100 33 58 9 100 23 62 15 100
Christiansands - 77 20 2 1 100 62 26 7 5 100 73 21 4 2 100 29 61 10 100 37 55 8 100 28 61 11 100
Bergens - 68 23 6 3 100 53 34 6 7 100 62 24 10 4 100 27 57 16 100 30 55 15 100 28 55 17 100
Throndhjems - 71 24 3 2 100 54 34 8 4 100 63 28 6 3 100 29 57 14 100 35 55 10 100 27 56 17 100
Tromsø - 75 19 3 3 100 64 28 5 3 100 71 22 5 2 100 26 61 13 100 32 58 10 100 23 62 15 100
  Landet 73 21 4 2 100 61 29 6 4 100 69 24 5 2 100 27 60 13 100 34 56 10 100 25 60 15 100
Byerne 77 20 3 0 100 66 28 4 2 100 63 30 5 2 100 23 62 15 100 35 58 7 100 19 60 21 100
Fortsættelse af tabellen til § 73
Sted Afdeling 7, 1855-56, § 60 Afdeling 8, 1855-56, § 64 Af deling 9,
 1855-56, § 67
Afd. 10 § 68
Af 100 ægteviede par havde følgende børn sammen Om gjentagelse af leiermål Med 3
 forskjellige
Af 100 uægte
 børnes
 forældre
Mål for de
 tvende
 bygdeskikker
Kl. I Kl. II Barnefædre Barnemødre
før ægte-
 vielsen
inden 4
 måneder
 efter
 ægte-
 vielsen
4-8
 måneder
 efter
 ægte-
 vielsen
Sum før ægte-
 vielsen
inden 4
 måneder
 efter
 ægte-
 vielsen
4-8
 måneder
 efter
 ægte-
 vielsen
Sum 1ste
 gang
2 den
 gang
3die
 gang
 og
 oftere
Sum 1ste
 gang
2den
 gang
3die
 gang
 og
 oftere
Sum Barne-
 fædre
 af
 1000
Barne-
 mødre
 af
 1000
gifte
 mænd
gifte
 koner
Natteleie
 i
 fæhuset
Natteløben
 og
 natte-
 frieri
101. 102. 103. 104. 105. 106. 107. 108. 109. 110. 111. 112. 113. 114. 115. 116. 117. 118. 119. 120. 121. 122.
Landet Christiania stift 6 19 12 37 16 24 13 53 78 16 6 100 74 19 7 100 27 41 3 1 1 ,3 2 ,6
Christiansands - 2 12 11 25 6 21 13 40 90 7 3 100 88 8 4 100 10 10 9 2 0 ,3 1 ,4
Bergens - 4 14 13 31 12 25 10 47 82 13 5 100 82 15 3 100 20 11 5 1 2 ,1 1 ,7
Throndhjems - 12 16 12 40 23 19 10 52 79 16 5 100 79 16 5 100 27 31 2 - 1 ,1 2 ,4
Tromsø - 15 12 12 39 29 12 11 52 85 12 3 100 81 14 5 100 14 23 4 1 0 ,4 1 ,0
  Landet 7 15 12 34 16 22 12 50 81 14 5 100 78 16 6 100 23 30 3 1 1 ,1 1 ,0
Byerne 2 9 8 19 11 16 10 37 85 8 7 100 79 13 8 100 5 37 3 3 - -

Ved denne gjennemførelse af undersøgelsen har det ofte været af interesse at lægge mærke til fremtrædende eiendommeligheder ved enkelte egne af landet, f.ex. gr. IX eller Sognefjordens distrikt, som skiller sig påfaldende fra nabo-distrikterne formedelst sit store tal af uægte fødsler, og hvor flere andre forholde befandtes at stå i overensstemmelse dermed.

Men medens undersøgelsen i visse måder kunde blive mere lærerig ved at gjennemføres med sådanne mindre egne for øie, så fandt vi dog, at tallene for de enkelte grupper ofte blive for små til at give pålidelige eller stø resultater.

Derfor har jeg tillige udført undersøgelsen for land-distrikternes vedkommende således, at jeg istedetfor de 15 grupper har lagt inddelingen i de 5 stifter til grund.

I den vedføiede tabel vil man finde en kort angivelse af resultaterne, og for at tabellen med det samme kunde tjene til at lette oversigten over de mange forholde, som disse §§ have omhandlet, gjentager jeg de allerede angivne forholds-tal for landet (d.e. de 5 stifters eller de 15 gruppers samlede land-distrikt)-og for byerne.


TILLÆG I

EMNE FOR YDERLIGERE UNDERSØGELSER.
BYGDE-SKIKKE

Det må ikke undre, at der står såmeget tilbage for løsningen af det spørgsmål: hvori det stikker, at der er så stor og stadig forskjel mellem landets egne med hensyn til de uægte fødslers onde. Spørgsmålet er nyt at kalde. Vistnok have præsterne fra tidlig i forrige århundrede måttet indsende årlige opgaver over antallet af uægte børn m.m.; men det er ikke over en menneske-alder siden, at der begyndtes med regelmæssig offentliggjørelse af tællingernes udfald, og denne offentliggjørelse blev endda sparsom: der gik 10 år mellem hver gang, og af hin forskjel fik man ikke se mere end forskjellen mellem de 5 stifter indbyrdes. At f.ex. Sogn skiller sig så mærkeligt fra de øvrige Bergenske bygdelag, det kom ikke tilsyne. Det var først i 1855 og 1857, at der gjordes begyndelsen med disse tællinger og beregninger provstivis, i mine skrifter «Om Giftermaal» og «Om Sædeligheds-Tilstanden». Her var også for første gang lagt an på at samle visse yderligere opgaver, som syntes egnede til at kaste lys over spørgsmålet, såsom om det ulige forhold i den høiere og lavere klasse af samfundet (eiendoms- og arbeids-klassen), om forholdet med «halv-ægte» børn (som fødes før eller i utilbørlig kort tid efter forældrenes ægtevielse), om udbredelsen af sådanne bygdeskikke som nattefrieri m.m.

Da jeg udsendte det schema, der ligger til grund for de opgaver, som §§ 40-73 gjør rede for, yttrede jeg det ønske, at man vilde ledsage talopgaverne med mere fri bemærkninger og vink, som kunde lede til forståelse af denne side af folkelivet. De meddelelser af dette slags, som adskillige af præsterne have beæret mig med, har jeg allerede grebet anledningen til at offentliggjøre uddrag af i et tidligere skrift af beslægtet tendents.(111) Det havde ellers været stedet at anføre samme uddrag her.

Men her indtager jeg det hidhørende af en fremstilling af biskop Grimelund i Throndhjem, i brev af 8de december 1863, hvori han imødekommer min anmodning om at meddele mig sine iagttagelser angående årsagerne til den yderst mislige tilstand i hans stift med hensyn til uægte fødsler - alt forsåvidt årsagerne kunde være at søge i de sociale forhold.

Den første og dybeste årsag, den egentlige rod til ondet, - jeg mener forsåvidt den må søges i de sociale forhold, - er jeg intet øieblik i tvivl om at søge i den mangel på tilbørlig afsondring af kjønnene fra barnsben af, som næsten overalt finder sted i almuens soverum. Man kan vel få høre den påstand, at dette samvære finder sted i al uskyldighed, ja at det at bringe kjønnene nær hinanden til alle døgnets tider og i alle situationer, uden at tilstede nogen usømmelig tilnærmelse, endog skal hindre tanken om en sådan tilnærmelse fra at opstå. Men er denne påstand ikke et blot og bart påskud, så vidner den kun om den fuldstændigste blindhed for beskaffenheden af en af de stærkeste naturdrifter hos mennesket. Næst den omskabende indflydelse på menneskets hele indre, som ligger i levende christendom, er der ingen kraftigere dæmning mod kjønsdriftens uordentlige og syndige bevægelser end den naturlige blufærdighedsfølelse; men at unge mennesker af begge kjøn i hinandens påsyn klæde sig af og på, bevæge sig halvnøgne i samme indelukke og gå til og fra sit leie, er ligefrem nedbrydende for blufærdigheden, hvilket også kommer tilsyne i den mangel på undseelse og skam, hvormed de kunne blotte sig ved andre leiligheder. Herfra udleder jeg den fripostighed for ikke at sige frækhed, hvormed natteløberiet drives; thi det kan ikke ventes efter en sådan skole, at nogensomhelst undseelse skal afholde de unge karle fra at trænge sig ind i de unge pigers soverum, eller disse fra at modtage mandligt besøg. Herfra udleder jeg også for en stor del de hemmelige forlovelser med alle deres bedrøvelige følger; thi medens en falsk undseelse forbyder forlovede at være sit forhold offentlig bekjendt, at besøge hinanden ved dagslyset i andres nærværelse, at gå sammen til og fra kirke o.s.v., så er den undseelse, som skulde afholde dem fra de hemmelige stævnemøder, ikke mere tilstede. Efter min mening vil derfor hverken foreninger eller de alvorligste revselser formå stort imod de sidstnævnte uskikke, sålænge man ikke kan eller ikke vil fjerne hin første årsag til ondet.

Vistnok er der også andre medvirkende årsager. Først og fremst må jeg nævne ægteskabstillysningen, der betragtes som berettigelse for forlovede til at flytte sammen som ægtefolk indtil de få råd eller bekvem leilighed til at holde bryllup. Betragtningen af tillysningen og ikke sjelden allerede af trolovelsen som noget nær berettigelse til ægteskabelig omgang foranlediger, efter hvad jeg har kunnet forstå af ministerialbøger og erklæringer i visitatsmøder, troligvis det største antal uægte fødsler, hvilke dog i regelen dækkes ved efterfølgende eller endnu oftere før fødselen tilkommende ægtevielse. Som medvirkende årsager derimod til den nær til prostitutionen grændsende løsagtighed og usædelighed, ved hvilken der ikke er tale om ægteskab, og ved hvilken pigerne, ofte allerede i en ganske ung alder, modtage besøg af forskjellige, må jeg især nævne tre: Pigernes natteleie udenfor de ældres øine i fjøs eller lade, den tiltagende uskik med løskarle og løspiger, som flakke om på arbeide uden at ville have fast tjeneste, endelig den uordentlige sammenhobning af løse personer af begge kjøn ved de større fiskerier, hvor de føre et regelløst liv. De to sidstnævnte årsager har jeg på mine visitatser ofte hørt fremhæve med stor og almindelig beklagelse og skjønt jeg er tilbøielig til at antage, at den næstsidste af nogle akcentueres så stærkt for at have en undskyldning for husfædrenes efterladenhed med huslig tugts og ordens overholdelse, så er den dog vistnok tilstede og det i høi grad og bær sine onde frugter i rigeligt mål i flere retninger end den her omtalte. Hvad fiskeriernes indflydelse angår, da give ministerialbøgerne her en pålidelig stadfæstelse på ondet som en kjendsgjerning, og jeg skal tilføie, at jeg i præstegjeld, som ikke selv have større fiskerier inden sine grændser, men søge hen til dem på andre steder, har hørt klagemål over, at ungdommen, som kommer hjem fra fisket, er en tøilesløs race.

Endnu må jeg berøre, uden dog at være tilstrækkelig sikker i sagen, at det stærke antal uægte fødsler i månederne september og oktober, som jeg har fundet på nogle steder, bringer mig til at formode, at juleskik har sin del i denne foreteelse, og at især juleglæden på sine steder består i natteløberi.

Men hvad der med større bestemthed er fremhævet for mig af en sognepræst med meget god iagttagelsesevne som en hidtil måske mindre påagtet årsag til opvækkelse og næring af urene fantasibilleder i barnealderen, er jætningen, ved hvilken så mange børn nufortiden benyttes.

Her skal jeg fremdeles anføre en på min anmodning af stiftamtmand Motzfeldt i skrivelse af 14de september 1863 meddelt opgave over antallet af udfærdigede opfostrings-resolutioner for uægte børn i Søndre Throndhjems amt i femåret 1858-62.


Distrikt

1858

1859

1860

1861

1862

Sum


Strinden og Selbo
Fogderi

20

27

34

32

15

128

Guldalens
-

15

23

21

32

23

114

Ørkedalens
-

23

15

19

23

25

105

Fosens
-

30

32

30

50

30

172


tilsammen landet

88

97

104

137

93

519

Throndhjems by </td>

29

34

31

31

33

158


tilsammen land og by

117

131

135

168

126

677


Hr. stiftamtmanden tilføier følgende bemærkninger:

Disse resolutioner omfatte kun børn, fødte udenfor ægteskab, og angå således ikke noget af de andre i lovene af 1ste august 1821 og 15de september 1851 antydede tilfælder, hvorom også i årets løb en og anden resolution udfærdiges fra amtskontoret, fornemmelig på vedkommende fattigvæsens begjæring. Man ser af denne opgave, at det samlede antal af udfærdigede resolutioner i femåret udgjør 677, altså med et middeltal omtrent 135 årligt. Det vedkommende barnefader ilagte bidrag udgjør i almindelighed 7 spd. for de første 5 år, 5 for de næste og 3 for de sidste. Ydergrændsen nedad har været 6 - 4 - 3 og opad 12 - 8 - 6. Det bliver 130 spd., 75 spd. (almindelige) og 65 spd., eller i gjennemsnit 90 spd, for hvert barn fra barnefaderens side. Fra moderens side påregnes eller udfordres et bidrag, som, anslået - efter en rigtig vurdering - i penge, må udgjøre et større beløb.

Det bemærkes sluttelig, at de anførte tal ikke nøiagtigen passe på eller angive, for hvor mange faldne kvinder her af amtet deslige opfostrings-resolutioner ere afgivne, da det er barnefaderens opholdssted, som bestemmer, hvilken overøvrighed der har at udfærdige resolutionen. Af samtlige i femåret udfærdigede 677 resolutioner kunne således nogle angå barnemødre, som ikke høre hjemme i dette amt; men antallet af dem er ganske lidet, da barnemoderen i regelen hører amtet til, og kan antages opveiet ved antallet af de barnemødre, som høre amtet til, men må henvende sig til en anden amtmand for at få opfostrings-resolutionen udfærdiget.

Når vi for et øieblik sætter det ud af betragtning, at en del af de børn, som der skal betales for i de første 15 år, dør, inden den tid er omme, så kunne vi opgjøre sådant regnestykke:

Middeltallet af hine 5 års resolutioner er 135. Når der hvert år kommer så mange nye barnefædre, som må betale almindeligvis 75 spd. hver i løbet af de næste 15 år, så er det det samme, som en årlig skat på barnefædre af 135X75 eller omtrent 10,000 spd. Dette beløb vil naturligvis blive udredt ikke af 135, men af 135X15 eller omtrent 2000 personer. Men det tal 10,000 spd. er dog et mål på den årlige skat, som tynger på denne klasse af mennesker. Og når vi tage barnemødrene med, som forudsættes at bære den halve del af tyngden, bliver beløbet det dobbelte eller 20,000 spd.!

Nu er det jo vistnok så, at en hel del børn dø inden 15 års alder. Men så er der også ikke få tilfælde, hvor vedkommende blive mindelig forligte om udredelsen, så ingen resolution bliver udfærdiget.

Det må være tilladt at forestille sig, at forholdene i Søndre Throndhjems amt have været omtrent ens i femåret 1858-62 og 1855-60. For hine år kjende vi nu antallet af de uægte børn, hvis mødre bleve således forladte af fædrene, at de måtte søge øvrighedens bistand og få dem tilpligtede at betale opfostrings-bidrag; det var ialt 677. I disse sidste 5 år derimod var det hele antal af levende fødte uægte børn i amtet som følger:

Søndre Dalernes
provsti
.. .. .. .. .. .. .. ..
631,
Nordre Dalernes
-
.. .. .. .. .. .. .. ..
597,
Fosen
-
.. .. .. .. .. .. .. ..
691,
Throndhjems
stiftsprovsti
.. .. .. .. .. .. .. ..
  373,
tilsammen
2292.

Altså har mellem tredie- og fjerde-parten af disse børns mødre været i hint sørgelige tilfælde.

For hele riget var antallet af levende fødte uægte børn i 1855-60 21,490. Var forholdet mellem forældrene overalt som i søndre Throndhjems amt, så skulde det have været fornødent at udfærdige opfostringsresolutioner for en 6350 af' disse børn eller 1270 årlig, og hvert år vilde det blive tilpligtet fædrene at udrede en 95,000 spd., hvilken sum må tænkes fordoblet til en 190,000 spd. for både fædrene og mødrene tilsammen.

Nu er det imidlertid ikke alene bekjendt, at der er stor forskjel i hyppigheden af uægte fødsler i de forskjellige egne, men det er også at formode, at der monne være nogen ulighed i det her omhandlede forhold, at mødrene nødes at ty til øvrighedens bistand. På nogle steder tør disse tilfælde være forholdsvis færre end på andre, og dette skulde det være af interesse at kjende, fordi det sandsynligvis skulde kaste noget lys over den hele sædeligheds-tilstand. I det hele taget er det et onde, at der fødes mange uægte børn i en bygd; men det er en særegen forværrelse af ondet, når forholdet er sådant, som vi nu have seet prøve på, nemlig at mange af mødrene se sig ganske forladte af børnenes fædre.

Omvendt er det en mildere form af ondet, når de uægte fødte børns forældre senerehen indtræde i ordentligt ægteskab, og herom handledes der ovenfor i § 60-61, efter opgaverne over de ægteviede par, som havde havt børn sammen før vielsen. Men dersom nogen på grund af disse oplysninger har hengivet sig til den forestilling, at det har ikke så meget at betyde med det store tal af uægte fødte, såsom mange af dem jo senere overgå til at være ægte formedelst forældrenes påfølgende vielse, så tjener den nys anførte meddelelse fra søndre Throndhjems amt til at danne modvægt.

Dette forhold, at folk leve sammen som ægtefolk med den tanke, at de ved leilighed skulle lade sig ægtevie, det kan se ud som om det ikke havde noget videre på sig. Tildels har bygde-skikken sanktioneret forholdet, formedelst et såkaldet fæster-øl eller gammeldags forlovelsesgilde. Men da denne samme bygde-skik dog kun på få steder er rigtig bestemt og klar, så er i virkeligheden grændsen for det tilladelige og velanstændige bleven ophævet og med det samme døren åbnet for letsindigheden og uterligheden. Derfor er det af stor vigtighed at få en forandring indført i dette stykke, og en begyndelse til bestræbelsen herfor turde være at få oplyst fra de forskjellige egne, hvordan forholdet har været og er, og hvad omstændigheder det monne være, som befordre mislighederne eller vanskeliggjør reformen.

Når jeg af en ministerialbog ser, at det er skik at holde bryllupper på nogen vis tid af året, får jeg strax en mistanke om, at der tillader bygde-skikken forlovede folk at leve sammen som ægtefolk en kortere eller længere tid indtil det falder beleiligt at holde bryllup. Omvendt, når jeg i nogen bygd hører om, at den tilkommende brud almindeligvis flytter hen til sin forlovede kortere eller længere tid før brylluppet, så forstår jeg, at her har man en vis tid af året at holde bryllup på.

Dette sidste fandt jeg ypperlig stadfæstet i Ibestad præstegjeld i Senjen, hvor jeg havde hørt om bygde-skikken med sammenflytning og så gav jeg mig til at optælle ægtevielserne efter månederne i året.

Jeg fik følgende resultat:

1807-16.
1817-25.
1826-35.
1836-45.
1846-55.
1856-62.
Januar .. .. .. .. ..
13
10
8
5
6
7
Februar.. .. .. .. ..
-
-
-
-
1
1
Marts.. .. .. .. .. ..
3
-
-
-
1
-
April .. .. .. .. .. ..
1
4
4
2
4
-
Mai.. .. .. .. .. .. ..
3
5
3
5
4
4
Juni.. .. .. .. .. .. ..
1
4
6
4
15
11
Juli .. .. .. .. .. .. ..
16
12
28
18
12
10
August .. .. .. .. ..
19
6
18
20
12
12
September .. .. ..
22
20
26
49
55
27
Oktober .. .. .. ..
58
104
118
165
215
139
November .. .. ..
34
56
60
40
68
55
December .. .. ..
16
17
9
15
20
17

Nu kan man vel forstå, at netop i en bygd som denne, hvor den dobbelte næringsdrift med fiskeri og jordbrug lægger stærkt beslag på tiden, falder det ikke bekvemt at holde bryllup nårsomhelst. Men med spørgsmål om forandring i dette stykke kommer det også meget an på, om man endnu holder på den gamle skik at holde store bryllups-gjæstebud, og dette hænger igjen sammen med mangfoldige andre forhold. Ofte kan det også være, at de omstændigheder, som have fremkaldt en skik, ere faldne bort, men at skikken dog består formedelst vanens magt.

Af de officielle tabelværker ser jeg, hvor stort det årlige middel-tal af ægtevielser har været for hele riget i hver af årets måneder i de to tidsrum 1837-45 og 1846-55, nemlig:

1837-45.
1846-55.
Januar  .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. ..
549
644,
Februar.. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. ..
285
362,
Marts.. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. ..
504
609,
April .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. ..
736
940,
Mai.. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. ..
530
653,
Juni.. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. ..
1345
1444,
Juli .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. ..
1213
1342,
August .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. ..
396
447,
September .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. ..
517
634,
Oktober .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. ..
1067
1067,
November .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. ..
1103
1343,
December .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. ..
  1051
  1115,
tilsammen
9297
10901.

I hvert af de to tidsrum, altså stadig og vedholdende, ser man her ligesom en regel for, hvad tid bryllupper skal holdes, ligeså vist som det er plov-onn i mai og slåt og skur-onn i august, ligeså vist er der mange bryllupper i håvollen i juni og juli. En anden afgjort bryllupstid er oktober og november, når man er færdig med høstarbeidet og har fået huset vel forsynet. - I hele Tromsø stift er der sagtens ikke mange par, som kunne holde bryllup i februar, såsom så at sige alt mandskab og altså alle brudgomme ere dragne til Lofoten eller noget af de andre fiskevær.

Men når jeg undtager denne sidste hindring, skulde jeg tro, at årsagen eller begyndelsen til hin ujevne fordeling på månederne mest ligger i den gamle skik med vidtløftige bryllups-gjæstebud; thi man kunde ikke få mange gjæster samlede i de travle årstider, og om sommeren og høsten faldt det bekvemmest at huse og beværte dem.

Vil man rigtig sammenligne forholdet i de to tidsrum, så må man redusere tallene til en og samme sum for året, f.ex. 12000 således:

1837-45.
1846-55.
Januar  .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. ..
708
731,
Februar.. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. ..
868
391,
Marts.. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. ..
550
661,
April .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. ..
950
1035,
Mai.. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. ..
684
719,
Juni.. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. ..
1735
1590,
Juli .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. ..
1564
1479,
August .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. ..
510
492,
September .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. ..
666
700,
Oktober .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. ..
1376
1485,
November .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. ..
1433
1480,
December .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. ..
  1356
  1227,
12000
12000.

Her er ikke stor forandring at spore fra det ene tidsrum til det andet - det skulde da være, at håvollen er ikke en fuldt så afgjort bryllupstid i de sidste år som i de tidligere. Som det feiler meget i, at almuerne have frigjort sig fra de gamle bryllups-skikke, så går det heller ikke fort med forandringen.

I hele dette forhold tør der ellers være stor forskjel i bygderne. Bryllups-onnen, som man kunde kalde det, holdes ikke i alle bygder på de samme års-tider (Ibestad holder jo ganske få bryllupper i håvollen), og rimeligvis er der i nogle egne af landet en hurtigere afløsning i de gamle skikke end i andre. Men dette kan ikke erfares af det officielle tabel-værk, hvor de mange tællinger denne sag angående kun ere meddelte således, som vi nu have seet det, nemlig samlet for det hele rige, istedetfor at de kunde have været nyttede bedre ved at meddeles for mindre deler af riget tillige.

De provstier i den nordlige del af Bergens stift, som udgjør den 10de af mine 15 grupper, Sønd- og Nordfjord samt Søndre og Nordre Søndmøre, frembyde sikkerlig meget af interesse for et sammenlignende studium af folkelivet i vore bygder.

Her er så gammeldags - og som vi se livet her nu, således kunne vi forestille os det på mange andre steder i landet for et hundrede år siden eller så. Jeg har dvælet noget derved i et par tidligere fremstillinger.

Dette bygdelag opviser et særdeles gunstigt forhold med hensyn til uægte fødsler, og navnlig udmærker det sig fremfor sine nabo-egne Sogn i syd og Romsdalen i nord. Men der er derhos ingen egn i landet, hvor der forholdsvis indgåes så mange ulige ægteskabs-forbindelser (ugifte med forhen gifte, samt meget unge med meget gamle), og sammenhængen mellem disse to phænomener har jeg tænkt mig sådan, at her er så liden udvikling af næringsveiene og samfundsforholdene og åndslivet i det hele, og derfor er tanken så at sige gået op i dette ene: at skaffe sig udkomme og levebrød og det ikke ved egen anstrængelse, men ved arv; men derfor er det forældrene, som råde for børnenes giftermål. Men under sådanne forhold vil det ofte ske, at der indgåes meget ulige partier mellem unge mænd og gamle kvinder og omvendt, efter som forbindelsen kan synes fordelagtig for levebrødets skyld, men med mindre hensyn til den personlige tilbøielighed; ja, vanens magt gjør, at selv yderst ulige forbindelser af dette slags ikke forekomme anstødelige, og den tanke bliver lidet udviklet, at ægteskabet også skulde være en hjerte-sag. Derimod vil der lettelig uddanne sig meget strænge begreber med hensyn til løse elskovs-forbindelser; hvor det ifølge bygdens begreb tilkommer faderen at gifte sin datter bort, der må ingen karl søge hende på ulovlig vei, og hun ikke indlade sig med ham i løndom; beileren må henvende sig til pigens fader, og hun må ikke have tanke om andet, end at det ægteskab er det bedste, som faderen bestemmer for hende for at sikkre hende et godt udkomme i verden. Men under sådan tugt og tvang trives elskov kun lidet, og elskovs-forseelser høre til store sjeldenheder.(112)

Efter de beretninger, hvormed, som før omtalt, nogle af præsterne ledsagede de schematiske opgaver om uægte fødsler m.m., og som jeg ved en anden leilighed har meddelt udtog af, udtrykte jeg mig således om folkecharakteren i Nordfjord, der måske er den mest udprægede gammeldags bygd i den 10de gruppe:

Almuen udmærker sig ved stor forsigtighed i al sin færd, og denne forsigtighed viser sig på den ene side som overdreven sparsomhed og betænkelig nærighed og havesyge, men på den anden side tjener den til at bevare mod nydelses-syge, drukkenskab, løsagtighed og andre udskeielser. Livet er så besynderlig jevnt og stilfærdigt her; der gjøres, ser jeg af beretningerne, ikke gjerne opoffrelser for skolevæsenet, og der tænkes vel ikke stort på udvikling og fremskridt; man holder sig til gammel skik og vedtægt og finder sig tilfreds med de nedarvede kår; det fremhæves også udtrykkelig i to af de beretninger, som ligge for mig, at almuen hænger med stor kjærlighed ved fødebygden. Men om end dette jevne og stilfærdige liv ikke just forstyrres af voldsomme lidenskaber og grove laster, så frembyder det heller ikke noget livligt skue af ophøiet tænkemåde og fremadstræbende dyd. Det er en bunden tilstand, bunden under den nedarvede skiks herredømme; her sees så lidt af frihed. I andre bygder, hvor livet er friere, kan man - for at jeg skal vende tilbage til min hoved-gjenstand - finde sådan forskjel, at nogle og måske mange formedelst frihedens misbrug ere blevne drankere, men at andre og flere ere blevne herrer over tilbøieligheden til drik, her derimod lader det til, at der er yderst få, som ere erklæret forfaldne, men man kan også tvivle om deres fasthed og styrke, der gjælde som ædruelige.(113)

Disse mine tidligere yttringer om den nævnte egn har jeg her henpeget på for at fyldestgjøre en antydning i § 54, at jeg senere skulde forsøge at forklare hin sammenhæng mellem liden hyppighed af løse elskovs-forbindelser og stor hyppighed af «ulige» ægteskabs-forbindelser.

Netop fordi gruppe X synes at være et exempel på, at der sammen med hvad vi kalde gammeldags tilstande kan følge en vis velgjørende sædelig strænghed, skulde man ved forsøget på at forklare den usædvanlig store mislighed med uægte fødsler i Throndhjems stift lægge nøie mærke til hvert tegn på forandring eller afvigelse fra ældre skik og brug, selv om afvigelsen ikke skjønnes at stå i umiddelbar forbindelse med den omspurgte sag. Det er jo f.ex. troligt, at der engang har været ligeså frit for natteløben og nattefrieri i de Throndhjemske bygder som nu i Nordfjord, og man kan være vis på, at forandringen hist ikke er kommen alene, men har været i følge med en hel del andet nyt, og det er ret vel tænkeligt, at ikke alt dette nye i leveskikken og tænkemåden netop har vist sig som forværrelse og udskeielse.

Fra nu af skulde også enhver undersøgelse af denne sag for Throndhjems stifts vedkommende have stadig for øie den kjendsgjerning, som § 36 har fremlagt, at netop her er der forholdsvis få fruentimmer, som blive gifte i yngre alder. Vistnok kan netop løsagtigheden være en medvirkende årsag hertil, idet den forspilder mange unge menneskers udsigter for livet; men det er dog troligt, at der også må være visse økonomiske hindringer for ægteskaber, og at dette udøver en menlig indflydelse på sædeligheds-tilstanden.

I Bergens stift blive rigtignok heller ikke mange fruentimmer gifte i ung alder, og dog ere løsagtigheds-forseelser sjeldne i de fleste egne her. Men her synes det at være en nedarvet forsigtig tænkemåde, som virker hæmmende på tilbøieligheden til at indgå ægteskab, og under sådanne forhold er ikke faren for sædeligheden ligedan.

Af det just udkomne hefte af det udmærkede svenske officielle tabelværk for 1856-60 hidsætter jeg følgende interessante notits:

«När uti Skotland det nyinrättade embetsverket för befolkningsstatistiken framlagt sin första redogörelse, och almänna uppmärksamheten derigenom fästats på antalet oäkta barn - uppgående för året 1855 til 7,8 procent af de lefvande födde - framkallade detta et lifligt intryck och talrika forsök att utreda orsakerne jemte förslag att mildra deras verkan. Detta intresse för frågan växte än mer, då det visade sig att det nämnda första årets antal var lägre än verkligheten, i földj af försummad anmälan. Fyra års iagttagelser hafva nu ådagalagt det förhållande, afvikande från det i andre länder vanliga, at de oäkta barnens antal är relativt större å landsbygden än i städerna. Det är vidare ådagalagt: att oäkta barn i Skotland förekomma nästan uteslutande bland qvinnor, som biträda vid landtmannaarbeten, bland tjensthjonsklassan, fabriksarbeterskor och sömmerskor, att största antalet oäkta barn befinnas i de trakter, der folkundervisningen gjort de största framstegen, och tvertom, att detta faktum åter på det närmaste sammanhänger med ett annat, nämligen talrikare, tidigare och obetänksammare äktenskapsförbindelser i de trakter, som hava mindre kundskapsmått, motsatsen i dem, der kunskapsmåttet är större. Ökad ekonomisk svårighet för giftermåls ingående bör altså äfven bland landtbefolkningen öka antalet oäkta barn. Då nu endast på större egendomar gifta arbetare användas, men deremot på mindra jordlotten arbetsbiträdet utgöras af blott ogifta, så skulle deraf och uppstå det resultat, som statistiken i Skotland bekräftat, at antalet oäkta barn i allmänhet å landet står i direkt förhållande till utstykningen af jorden. Deremot har statistiken visat, att en annan orsak, åt hvilken man velat gifva en hufvudsaklig vigt, nemlegen ett för trångt sammanboende, som ei tillåter anständighetens kraf fyllas, ingalunde utöfvat så stor inflytelse, då antalet oäkta barn visat sig stå i näre nog omvändt förhållande till antalet familjer, som bebo et enda rum. Minsta antalet oäkta barn förekommer och bland fiskarbefolkningen på öarne.»

Det er nu overhoved misligt at anstille sammenligninger mellem folkelivet i to vidt adskilte lande, hvor den mangfoldighed af årsager, som virke med og mod hinanden, kan være så yderst forskjellig sammensat. Men ved at læse disse yttringer om lands-dele med mere og mindre fremskreden folke-oplysning, kom jeg til at tænke på de nys omtalte ægte gammeldags bygder i Bergens stift og de fra det gammeldags mere afvegne og dermed i visse måder mere fremskredne Throndhjemske bygder. Det er ikke så lige til at betegne forskjellen i kultur og begrebs-udvikling her; thi jeg har en forestilling om, at der kanske i grunden er større tænksomhed og skjønsomhed i en vis sphære netop i de gammeldags bygder, som have bevaret den hele sum af erfaring og iagttagelse, som en lang rad af slægter fra en fjern oldtid af har opsamlet; men der monne dog være kommet noget nyt ind i tanken og sindet i de bygder, som ere mere påvirkede ved berørelse med udenverdenen og dermed i vis mon løste ud af den nære sammenhæng med fortidens skik og dens eiendommelige kredse af ideer og interesser. Forskjellen i kultur i vore mere og mindre gammeldags bygder er kanske ikke en forskjel i grad, men i art, ikke en forskjel mellem lidet og meget, men mellem sådant og anderledes eller (om det kan være tilladt at udtrykke mig så) mellem mere af eiendommelig norsk tænkemåde på den ene side og noget mere af almindelig europæisk begrebsudvikling på den anden. Kort sagt, ved at læse om hine skotske resultater kom jeg til at stille de gammeldags bygder i Bergens stift og de mere fremskredne i Throndhjems stift imod hinanden på samme måde, som den skotske statistik har stillet landsdele med mere og mindre fremskreden folkeundervisning mod hinanden, og nu passer sammenligningen såvidt, at i hine bygder er forholdet med uægte fødsler bedre, i disse er det værre; fremdeles er der også lighed forsåvidt, at i de af disse norske bygder, hvor dette forhold er værst, er der mærkeligt lidet af giftermål mellem folk i ung alder. Derimod strækker ikke overensstemmelsen sig derhen, at hine bergenske bygder, som udmærke sig ved få uægte fødsler, tillige udmærke sig ved mange utidige giftermål; her synes der nemlig, som påpeget, i de nedarvede sæder at være noget, som holder igjen, og det så stærkt, at det kanske skal være vanskeligt at finde sidestykke dertil i hvilketsomhelst land.

Af biskop Grimelunds ovenfor indtagne skrivelse vil man have seet den betragtning kraftig fremhævet, at den ulykkelige sædeligheds-tilstand i Throndhjems stift hænger sammen med den huslige mislighed, at unge folk af begge kjøn have sit almindelige natteleie i samme rum. Biskoppen antyder imidlertid forskjellige indvendinger imod denne betragtning, og jeg har selv på mange steder i landet og navlig i Throndhjems stift ofte hørt den påstand forfægte af husbønder blandt almuen, at der endog sjeldnere skal mærkes utilbørlig tilnærmelse mellem unge folk af samme hus; ja jeg har fundet exempler på, at man på grund af denne formentlige erfaring har anseet det forsvarligt at anvise en enlig tjenestegut og en enlig tjenestepige i omkring 20 års alderen natteleie i et og samme værelse.(114)

Nu er det interessant at lægge mærke til, at den skotske statistik er kommen til det resultat, at det er ikke så farligt, om folk bo sammen i så små huse, at hint velanstændighedens krav umuligt kan fyldestgjøres. Det er dobbelt mærkeligt at høre dette fra den kant, da det dog i Skotlands nærmeste naboskab, i England, er en hovedsag i nutidens bestræbelser for arbeidsklassens vel at skaffe den bedre boliger, og det med særligt hensyn til at forebygge den fare for sædeligheden, som ligger i, at unge folk af begge kjøn have fælles soverum.

Og her i vort eget land kunde der nok fremstilles erfaringer, som kunde synes at gå i samme retning som den fra Skotland meddelte. Selv i de af vore egne, hvor sædeligheds-tilstanden er med det bedste, f.ex. i Christiansands stift, er der nemlig endnu meget almindeligt, at man hjelper sig på den simple, tarvelige måde, som engang vist har været skik alt landet over, nemlig at lade folk af begge kjøn have soverum på samme loft. Og det lader ikke til, at hine Bergenske bygder, som vi nys have sammenlignet med de Throndhjemske, danne nogen undtagelse heri, at dømme efter det tegn på endnu større gammeldags tarvelighed, at netop disse bygder danne den af de 15 grupper (10de), som - på en anden gruppe nær - har beholdt mest af skikken med natteleie i fæhusene (§ 69).

Det kan altså se ud, som at den skotske statistik støtter vore bønders skjøn imod både engelsk philantropi og norske præsters og skribenters ivren.

Men tingen er den, at den gamle simpelhed med fælles natteleie for unge mennesker af begge kjøn kan kun bestå med gode sæder i sådanne gammeldags bygder som hine Bergenske. Hvor uheldig den kan være under forandrede forhold, det viser sig f.ex. når det skal udføres et nyt veianlæg og en ny skare af vild-fremmede arbeidskarle skal indlogeres mellem de troskyldige folk i de små husrum. I Nordfjord og i Søndmøre er der på mange steder ikke engang en omvandrende skrædder eller skomager, såsom hver mand der gjør sådant arbeide selv; men i Throndhjems stift er der langt større bevægelighed mellem almuen formedelst fremmede, som komme og gå.

Man får også håbe, at hvor den gamle simpelhed ikke længere passer formedelst forholdenes udvikling, der skal selve denne udvikling medføre midler til at bøde på ulemperne, med andre ord: sætte husbønderne istand til at bygge husene større og indrette dem bekvemmere.

I Skotland, så vi, var der mindst af uægte børn blandt fisker-befolkningen på øerne. Hos os, i det egentlige Norge (thi Finmarken står i flere måder udenfor), finde vi den mest udprægede fisker-befolkning på Lofotens og Vesteraalens øer, men her er tilstanden tvertimod meget slet (§ 21). De Throndhjemske hav-distrikter Fosen og Nordmøre, hvor fiskeriet jo spiller en betydelig rolle, stå også slettere end de indre bygder Dalerne og Indherred. Dette kan tjene som exempel på, hvor misligt det er at uddrage slutninger af et enkelt træk, og hvor vanskeligt det er at komme efter årsagerne til den afvexlende lighed og ulighed i landene.

Men trods det gjækkeri, som hvert øieblik synes at lægge sig i veien for undersøgelsen her, må det dog stå fast, at der er visse jevnt virkende årsager, som have fremkaldt den så mærkelig varige forskjel mellem bygderne, som tabellen i § 16 viste os. Vi kunne forestille os, at i en mere eller mindre fjern fortid har der været ialfald mere ligt end nu; og havde vi nu tabeller, som rak helt op til den tid, som påviste den langsomt indtrædende forandring omkring i bygderne fra tiår til tiår, og havde vi tillige historiske oplysninger om forholdenes samtidige udvikling i andre henseender i hver bygd, så er det troligt, at gåden allerede skulde været løst. Men ligeså er det at håbe, at om man herefter har opmærksomheden fæstet på sagen, så skal den klare sig efterhånden.


TILLÆG II

LIDT OM BEFOLKNINGENS BEVÆGELSE

Til det, man kalder befolkningens bevægelse, hører det faldende eller stigende antal af nye ægteskaber.

I statistiske hoved-skrifter og i avis-afhandlinger om disse ting siges det stadig og enstemmig, at dette antal stiger og falder, efter som årgangen er mere eller mindre gunstig for leveveiene. Der er gjort op tabeller, hvor man for lange rækker af år kan se tallet på ægtevielser og prisen på korn, og det er underligt at se, hvor net det stemmer: Er kornet billigt, skynde folk sig med giftermål, men i dyrtid holde mange sig tilbage. Det er som et barometer, siges der; er der mange par folk viede et år, så kan man vide, at det har været god tid; slår det godt til med næringsveiene, så spår man, at der vil følge mange bryllupper.

Da befolkningens væxt afhænger af, at der fødes flere end der dør, og da fødslerne mest skyldes ægteskaberne, så overføres denne betragtning tillige på folkemængdens forøgelse eller formindskelse.

Således i den sidste norske «femårsberetning», for 1856-60. I dette værk af vor officielle statistik er der gjort udførlig rede for årsvæxten, handelen, skibsfarten og de andre næringsveie, og resultatet er, at dette femår ikke har været så gunstigt som det foregående.(115) Men derfor fremhæves det som noget, der er så meget mærkeligere, at endda har folkemængdens tilvæxt været større i dette femår end i det foregående. Ja det forklares, at forøgelsen i 1856-60 ikke alene var den største i tal, som landet nogensinde i dette århundrede har havt på fem år, men at den også må ansees som forholdsvis stor, idet den kun dannede en lidt mindre procent af folkemængden end den aldeles usædvanlige forøgelse i de nærmeste ti år efter krigen eller 1815-25.

Men dette, der her altså står som en uforklaret underlighed, stemmer på det bedste overens med og er en fortrinlig stadfæstelse på en anskuelse om disse ting, som jeg fremsatte i 1855(116) og som jeg atter har påberåbt mig i nærværende skrift, § 4.

Det skal forhåbentlig befindes at ligge ikke altfor langt borte fra dette skrifts plan, når jeg påviser dette nærmere.

Til den ende må jeg først forklare - og det kan desværre ikke gjøres så aldeles kort -, at der upåtvivlelig er indløbet betydelig feil ved en af vore folketællinger og det netop ved den, som holdtes i 1815, og som altså danner udgangs-punktet for betragtningen af befolkningens bevægelse i vort land i dets selvstændigheds-periode. Feilen er sådan, at den har måttet tjene til at støtte en overdreven mening om landets flor i den første tid.

Jeg skal begynde med at nævne alle folketællinger i vort land og anføre folkemængden:

1769, 15de August .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. ..   748,000,(117)
1801, 1ste februar .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. ..   883,038,
1815, 30te april.. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. ..   885,431,
1825, 27de november.. .. .. .. .. .. .. .. .. .. 1,051,318,
1835, 29de november.. .. .. .. .. .. .. .. .. .. 1,194,827,
1845, 31te December.. .. .. .. .. .. .. .. .. .. 1,328,471,
1855, 31te December.. .. .. .. .. .. .. .. .. .. 1,490,047;
hertil føies efter overslag:
1860, 31te December.. .. .. .. .. .. .. .. .. .. 1,600,000.(118)

Fra begyndelsen af 1801 haves årlige opgaver over fødte og døde samt over overskud af enten fødte eller døde. De allerfleste år er der, som bekjendt, flere fødte; kun i nogle af årene mellem 1801 og 1815 var der overskud af døde, så der, som man skal se, kun blev liden overvægt af fødte for den samlede tid mellem de to år.

I tabellerne er overskuddet angivet for hvert enkelt år, fra dets begyndelse til dets ende, men flere af folketællingerne ere holdte inde i året. For nu at finde et tal, som kan gjælde for overskuddet fra den ene folketælling til den anden, har jeg måttet gjøre et fradrag eller tillæg for de (hele) måneder af året, som vare gåede hen eller stode tilbage, da folketællingen blev holdt. Således for året 1815; der var et overskud af 9,697 fødte, og deraf antages 1/3 part eller 3232 at vedkomme de 4 måneder, som gik forud for folketællingen den 30te april.

Mellem tidspunkterne for hine folketællinger kan jeg da anføre følgende overskud af fødte:

fra 1ste februar 1801 til 30te april 1815, 14 3/12 år.. .. .. .. .. .. .. ..
33,374,
- 30te april 1815 til 27de november 1825, 10 7/12 år.. .. .. .. .. .. ..
145,998,
- 27de november 1825 til 29 november 1835, 10 år .. .. .. .. .. .. ..
140,676,
- 29 november 1835 til 31te december 1845, 10 1/12 år .. .. .. .. ..
132,216,
- 31te december 1845 til 31te december 1855, 10 år .. .. .. .. .. .. ..
192,117,
- 31te december 1855 til 31te december 1860, 5 år.. .. .. .. .. .. .. ..
127,517.
Nu skulde folkemængden i 1815 nogenlunde svare til den sum, som fremkommer, når vi til folkemængden i 1801.. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. ..
883,039,
lægge overskuddet af fødte .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. ..
  33,374,
tilsammen
916,413,
men for 1815 er kun opgivet .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. ..
885,038 
altså
31,375 

mindre end man kunde vente. Vare alle tallene rigtige, måtte dette forklares så, at en 30,000 mennesker vare flyttede bort fra landet i mellemtiden mellem de to tællinger, noget, som man dog ikke har hørt det mindste om.

Allerede herved vækkes mistanken om feil. Men man kan endnu ikke have nogen mening om hvor feilen ligger, om i den første eller i den anden af de to folketællings-tal eller måske tallet for overskud.

Men folketællings-tallet for 1815 kan yderligere prøves derved, at vi på lignende måde eller ved hjelp af mellemtidens overskud regne tilbage fra folketællingen i 1825.

I 1825 befandtes folketallet at være .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. ..
1,051,318.
Når herfra drages overskuddet af fødte siden 1815 eller .. ..
   145,998,
bliver resten .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. ..
905,320,
og denne rest skulde svare nogenlunde til folketallet i 1815,
men dette var kun .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. ..
   885,431,
altså
19,889 

mindre end beregnet. Vare alle tallene helt rigtige, så måtte uoverensstemmelsen forklares på den måde, at en 20,000 mennesker vare indflyttede fra andre lande mellem 1815 og 1825. Denne forklaring har også været fremsat, og man har deri seet bestyrkelse for hin mening om landets usædvanlig blomstrende tilstand i de nærmeste år efter krigen.

Men heller ikke nogen betydelig indflytning i hine år har man ellers nogen beretning om, og det ser dog overmåde besynderligt og altfor mistænkeligt ud med sådan dobbelt flytning af talrige skarer, først ud af landet strax før 1815, så ind i landet i de næste 10 år.

Besynderligheden falder bort, når vi forestille os, at folketallet for 1815 feilagtig er angivet 20-30,000 for lidet.

Til yderligere sikkerhed har jeg på lignende måde som nys anført endvidere regnet tilbage alt fra 1835 og fra 1845 og fundet, at folketallet for 1815 skulle være henholdsvis 908,153 og 909,581 - altså omtrent samme resultat, som da jeg lagde folketællingen for 1825 til grund.(119)

Det er måske dem, som meget nødig ville gå ind på, at en så betydelig feil er begået ved hin vigtige folketælling, og derfor skal jeg angive endnu en måde, hvorved vi så temmelig skulde komme efter folketallet i 1815, om så ingen tælling havde været holdt det år. Ja ved gjennemførelsen af denne slutningsmåde skulle vi endog få se vor kundskab om befolkningen i 1815 ikke alene berigtiget, men udvidet; thi de trykte tabeller give os for dette år kun det samlede folketal uden nærmere oplysning om aldersklasserne, og denne mangel skal nu ved en temmelig pålidelig række af slutninger blive udfyldt.(120)

Det er ved hjelp af de tre meget omstændelige og vistnok pålidelige folketællinger af 1825, 1835 og 1845, at jeg mener man kan slutte sig tibage til befolkningens mængde og alders-forholdene i 1815.

Et exempel skal tjene til at vise fremgangsmåden.

Ved de nævnte folketællinger fandtes af mands-personer i efternævnte to aldersklasser:

1825.
1835.
1845.
20-30 år .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. ..
80,704  
82,809
(116,295)
30-40 år .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. ..
(71,0177)
75,761
76,157.

Her er det jo rimeligt at antage, at de 76,157, som i 1845 vare 30-40 år gamle, vare de tilbageværende af de 82,809, som 10 år forud eller 1835 vare 20-30 år gamle - resten må tænkes afgået ved døden (thi ud- og indflytninger vare i de tider ikke store og have vel veiet op mod hinanden, så de her kunne sættes ud af betragtning. Og ligeså have de 75,761, som i 1835 vare mellem 35 og 40 år, været de tilbageværende af de 83,704, som 10 år før eller 1825 vare 10 år yngre. Ved nu at sammenholde disse tal kan jeg finde et gjennemsnitligt mål for den formindskelse, som dødsfald i hine to tiår have bevirket i disse aldersklasser. Og når jeg så - hvad der ikke kan gjøres synderlig indvending imod - antager at der har været et omtrent ligedan dødelighedsforhold i de 10 år, som gå forud for 1825, så kan jeg regne mig til, at de 71,077, som i 1825 vare mellem 30 og 40 år, må have havt til sine forgjængere i 1815 et antal af 77,905 personer i alderen mellem 20 og 30 år. Thi (75,761 + 76,157) : (83,704 + 82,309 = 71,077 : x = 71,077: 77,905.

Dette tal 77,905 bliver mig da det sandsynlige tal for alders-klassen 20-30 år i 1815.

Men på samme måde har jeg regnet tallene for begge kjøn og for alle alders-klasser op til 100 år og fået følgende tal:

Alder.
Mandkjøn.
Kvindekjøn.
Sum
  0-  10 år .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. ..
96,607
96,428
193,035,
10-  20 - .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. ..
88,903
89,573
178,476,
20-  30 - .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. ..
77,905
85,452
163,357
30-  40 - .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. ..
56,778
61,847,
118,625,
40-  50 - .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. ..
45,023
48,828
93,851,
50-  60 - .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. ..
37,660
43,325
80,985,
60-  70 - .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. ..
26,186
31,077
57,263,
70-  80 - .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. ..
10,790
13,460
24,250,
80-  90 - .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. ..
2,605
4,324
6,929,
90-100 - .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. ..
      373
      502
      875,
Sum
442,830
474,816
917,646.

Summen 917,646, som efter dette skulde angive den sandsynlige folkemængde 10 år før tællingen 1825 (altså november 1815), stemmer jo ganske godt med det tal 916,413, som vi fandt ved at gå ud fra tællingen 1801 og tillægge overskuddet (til april 1815).

Selv de omhyggeligste folketællinger og opgivelser af fødsler og dødsfald ere ikke ganske feilfri, og ved beregninger som disse kan det ikke ventes, at de skulde stemme aldeles. Det er imidlertid nok at vide, at samtlige beregninger gå ud på, at folketallet for 1815 er opgivet en 20-30,000 for lidet, så man kan sige at det skulde være ikke 885,431, men en 910,000.

Når vi efter dette opstille folketallet således:

1801 .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. ..
883,038,
1815 .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. ..
910,000,
1825 .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. ..
1,051,318,

så bliver der vistnok fremdeles et stærkt sprang fra den anden til den tredie tælling, men dog ikke så overvættes stort, som det så ud til før, da der skulde været nesten stilleståen mellem den første og anden.

Nu vender jeg tilbage til det udtryk, som femårs-beretningen brugte for at beregne graden af den uventede tilvæxt i folkemængden i de mindre gunstige tider i 1856-60 det udtryk, at denne tilvæxt kun stod tilbage for den i årene 1815-25.

Når jeg lægger det, som jeg vel tør sige, berettigede tal for folkemængden i 1815 til grund for beregningen, så finder jeg, at den procentvise tilvæxt i 1856-60 var endog større i det statistisk bedømte tiåret 1815-25.(121)

Den anvendelse, jeg her har gjort af hin undersøgelse om det rette folketal for 1815, tjener imidlertid kun til at skjærpe opmærksomheden for det, som skal forklares, nemlig den raske folkeformerelse trods tidernes ugunst i 1856-60. Men jeg mener tillige ved hine undersøgelser at have vundet et middel mere foruden dem, jeg har benyttet før,(122) til at forklare særsynet.

Jeg fremstiller de ovenfor beregnede tal for begge kjøns aldersklasser i 1815 og de tilsvarende tal, som ere fundne ved de senere folketællinger, således:

Alder
1815.
1825.
1836.
1845.
1855.
  0-  10 år .. .. .. .. ..
193,035
269,851
298,738
308,938
371,430,
10-  20 - .. .. .. .. ..
178,476
174,753
244,122
270,051
276,415,
20-  30 - .. .. .. .. ..
163,357
175,482
172,348
239,266
259,617,
30-  40 - .. .. .. .. ..
118,625
144,522
154,109
153,648
202,010,
40-  50 - .. .. .. .. ..
93,851
103,685
127,084
133,885
130,492,
50-  60 - .. .. .. .. ..
80,985
80,575
89,209
108,896
116,292,
60-  70 - .. .. .. .. ..
57,263
62,195
62,504
67,852
84,791,
70-  80 - .. .. .. .. ..
24,250
31,378
34,749
33,618
36,692,
80-  90 - .. .. .. .. ..
6,929
8,006
10,916
10,932
10,942,
90-100 - .. .. .. .. ..
875
831
1,007
1,250
1,336,
over 100 - .. .. .. .. ..
2
40
41
42
30,

Sum
917,648
1,051,318
1,194,827
1,328,378
1,590,047.

I 1815 er her opført 163,357 i alderen 20-30 år. Dette tal er vistnok ikke så stort som tallet for samme aldersklasse i 1825 eller 1835, end sige i 1845 eller 1855. Men det har dog været meget stort for sin tid, d.e., det har været meget stort i sammenligning med det tal, som skulde stået for denne aldersklasse, om vi havde havt ligedanne opgaver for året 1805, altså 10 år forud. Det vil enhver kunne overbevise sig om, som med nogen opmærksomhed vil betragte de tal, som i rækkerne for de følgende folketællinger ere trykte med kursiverede typer.(123)

Disse således udmærkede tal betegne nemlig det samme kuld af mennesker, som i 1815 var i alderen mellem 20 og 30, og som for hvert følgende tællingsår med 10 års mellemrum optræder i en ældre og ældre aldersklasse.

For hver tælling viser det sig naturligvis, at kuldet er blevet mindre og mindre, formedelst døden, som begynder sit værk ved slægtens indtræden i verden og følger den til de høieste aldre, indtil der ikke er en igjen. Men nårsomhelst der er anledning til at sammenligne dette kuld med noget kuld, som ved et foregående tællingsår var i samme alder, viser det sig at være talrigt, betydelig talrigt, så der er et stort sprang fra det næst foregående og til det.

Betragt aldersklassen 50-60 år: i 1815 var der et kuld på 80,985, i 1825 et på 80,575, i 1835 et på 89,209, men så kommer vi i 1845 til et på 108,896 - et sprang på omtrent 20,000 - og dette er det kuld, som stammer fra hint 20-30 årige i 1815.

Som nu dette kuld ved de senere tællinger og i den høiere alder viser sig at være et talrigt kuld, at sige i sammenligning med fortiden, så kunne vi vide, at det også i 1815 må have været talrigt, ja meget talrigt, eller at tingen har stillet sig så i 1815, at der da var en netop indtrådt stærk tilvæxt i mængden af 20-30 års folk, i sammenligning med de nærmest foregående år.

Denne tilvæxt kan ikke have været et værk af de gunstige tidsomstændigheder som hin statistiske anskuelse ved deslige leiligheder fremhæver så stærkt. Thi om end krigens ophør og fredens indtræden i 1814 blev signalet til, at en del giftermål, som monne have været udsatte nogen tid, nu kom istand, og om end sådan forøgelse i ægteskaberne inden kort monne vise sin indflydelse til at forøge mængden af fødte børn, så kunde der dog ikke desformedelst voxe frem 20-30 årige mennesker i samme år.

Hvad enten det nu har været så, at der 20-30 år før 1815 blev født så mange flere børn,(124) eller så, at f.ex. vakcinationens indførelse holdt de fødte børn såmeget mere ved live, nok er det, at årsagen til denne stigen i den nævnte aldersklasse må have ligget i en tidligere tid, længe før vor selvstændigheds-periodes begyndelse.

Men på antallet af folk i 20-30 års alderen beror det meget væsentligt, hvor mange nye ægteskaber der skal blive; thi det er den giftefærdige alder. Under de mest blomstrende tilstande kunne få giftefærdige kun indgå få ægteskaber, og selv under krig og andre lands-ulykker vil der blandt en talrig skare af giftefærdige blive sluttet talrige ægteskaber.

Et sjeldent træf i 1815 gjorde, at netop da et usædvanlig talrigt kuld trådte op i denne giftefærdige alder; så var det efter nogle års trængsler blevet fred og forholdsvis gode dage og lyse udsigter, så samtidige tidsomstændigheders gunst føiede sig til for at lade det opsving i befolkningens tilvæxt, som fortidige begivenheder allerede havde bestemt, fremtræde endnu mere pludseligt og iøinefaldende.(125)

Men derfor må ikke hin anskuelse tage hele denne mærkværdige begivenhed i den norske befolknings statistiske historie til indtægt for sig, eller man bør meget mere af denne begivenhed uddrage den slutning, at det er en ensidig anskuelse, der ikke altid træffer det rette, når man kun tænker sig falden eller stigen i antallet af nye ægteskaber bevirket ved samtidige ydre omstændigheder.

Men hvad der skeede i 1815, eller at pludseligt et meget talrigt kuld af folk trådte op i giftefærdig alder, hvorefter der i de følgende år fulgte en stor mængde ægtevielser og flere og flere fødsler, det samme skeede også - og netop som følge deraf - en kort menneske-alder senere eller da det nye kuld af børn, det fra årene efter 1815, trådte op i den samme afgjørende alder. Dette indtraf på en skarpt udpræget og kjendelig måde ved året 1841, og fra denne tid af sees det, at ægtevielsernes antal både holdt sig mærkværdig høit år for år og endog steg lidt, såsom fødslerne fra 1815 af ikke alene med en gang vare øgede stærkt, men havde holdt på at øges noget i en række af år.

Man finder det mærkeligt, at barnefødslernes (og man kunde have lagt til: ægtevielsernes) antal forøgedes i 1856-60 trods hin standsning i næringsveiene. Det rette vil være at sige, at tidens økonomiske tryk vel har virket noget hæmmende, så folkestrømmens svulmende bølge ikke kom til at bevæge sig så regelmæssigt og vel ikke fik hæve sig fuldt så høit, som den ellers skulde have gjort.(126)

I et stort land, som Frankrig f.ex., kan det vanskeligen komme dertil, at befolkningens bevægelse går igjennem så store sprang som hos os ved 1815 og 1841; thi usædvanlige omvexlinger af lykke eller ulykke, krig og dyrtid og pest eller kronår og gyldenår, ramme mest enkelte provindser ad gangen, så der i selve landet er altid noget, som veier op på andre kanter. Men det er de store stater, som levere statistikken de store tal og disse ville beherske videnskaben og bestemme sætningerne.

Men lige så vist som det er, at man i andre lande har lagt mere mærke til de samtidige ydre omstændigheders indflydelse på folkeformerelsen, lige så vist er det, at under vort lille lands særegne forhold har befolkningens bevægelse nu i et par menneske-aldre gået en sådan gang, at de indre omstændigheder have øvet og fremdeles øve en større indflydelse. Det er som med havets flodbølge: den går sin gang uafhængig af stormen, og denne kan kun knuse dens overflade.


TILLÆG III

LIGHED MED SVERIGE

I 1852 opholdt jeg mig nogen tid i Loms præstegjeld i Gudbrandsdalen, hvilken bygd jeg havde udseet mig som et exempel for der at gjøre et forsøg på at trænge ind i studiet af folkets kår og sæder. Og forholdet med uægte fødsler og letsindige ægteskaber blev snart et af de stykker, som beskjæftigede mig mest. Jeg tog mig da blandt andet for at tælle i ministerialbogen antallet af de par folk, som havde bragt uægte børn til dåben, og de par, som havde ladet sig ægtevie - år for år fra 1852 af så langt som ministerialbogen rak, til op i første halvdel af forrige århundrede. Men her faldt det mig især på, at både ægtevielserne og de uægte fødsler tiltog mærkeligt omkring året 1815 og med året 1841.

Om gunstige tidsforholde ved de nævnte tider havde sat mange unge mennesker istand til at skaffe sig hus og hjem og stifte familie, så skulde man jo tro, at det heller havde måttet aftage med løslevnet, og derfor var det dobbelt underligt at se sådan pludselig stærk stigen på begge sider.

Siden fandt jeg det samme igjen i nabo-præstegjeldet Vaage; opmærksomheden blev derfor mere spændt, og jeg udstrakte undersøgelsen videre og videre og fandt forholdet ligedan i det samlede Gudbrandsdalens provsti, i det samlede Christiania stift, i hele Norge.(127)

At fremstille og forklare denne kjendsgjerning blev en hoved-gjenstand for de før nævnte afhandlinger «Om Giftermål i Norge» og «Om Sædeligheds-Tilstanden i Norge». Og i begge disse skrifter var jeg tillige inde på en sammenligning med Sverige og Danmark, og antydede, at forholdet nok var ligedan der også.(128)

Her skal jeg dvæle lidt mere ved det førstnævnte af disse vore frændelande.

Disse statistiske begivenheder, at antallet af ægtevielser, af fødte, af døde, nu stiger, nu falder og nu holder sig i nogle år på samme høide, disse begivenheder, som ellers skifte så overmåde forskjelligt omkring i landene og tilmed synes at være så såre uregelmæssige, de ere i Norge og Sverige så samtidige og overensstemmende, at vi kunne sige, vi have vor statistiske historie fælles.

Dette er et vidnesbyrd om og et udtryk for en væsentlig overensstemmelse i de store ting, som bestemme de to folks kår og skjæbne - den natur, som omgiver dem, den art og charakter, som bor i dem, den historiske fortid, som de stamme fra, de samfunds-forholde, som de leve under.

Og det træffer heldigt, at det land, som vi altså også statistisk stå så nær, alt fra midten af forrige århundrede år for år har samlet på de hidhørende tal og opgaver og derved eier en befolknings-statistik, som intet land i verden kan opvise magen til. Statistikkens dyrkere omkring i Europa ty til denne enestående række af tællinger og iagttagelser og hente deraf oplysninger for deres videnskabelige forskninger; for os norske bør disse oplysninger have mere umiddelbar interesse, formedelst det fællesskab, som jeg nævnte, og som jeg nu skal gå over til at påvise.

Der er til en begyndelse antallet af uægte børn (levende fødte alene):

År

Sverige.

Norge.
1801-10 .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. ..

45,413

15,524.
1811-20 .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. ..

55,944

20,444.
1821-30 .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. ..

63,187

25,284.
1831-40 .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. ..

63,718

24,128.
1841-50 .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. ..

88,873

33,210.
1851-60 .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. ..

108,011

    43,060.(129)

Forandringen fra tiår til tiår bliver mere anskuelig, når forøgelsen (+) eller formindskelsen (-.) regnes ud i procent og altså fremstilles således:

fra 1ste til 2det
tiår
.. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. + 23
pct
     + 32
pct.
fra 2det til 3die
-
.. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. + 11
-
     + 24
-
fra 3die til 4de
-
.. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. +   1
-
     -   5
-
fra 4de til 5te
-
.. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. + 40
-
     + 37
-
fra 5te til 6te
-
.. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. + 23
-
     + 30
-

Altså først meget betydelig forøgelse (1810-20), så fortsat forøgelse, men mindre (1820-30), derefter dels næsten umærkelig forøgelse i Sverige, dels en smule formindskelse i Norge (1830-40), men så igjen et stærkere sprang opad end nogensinde før (1840-50) og endelig fortsat stigen, kun ikke længer så stærk (1851-60) - og det i begge lande. Kun at overgangen heller var noget stærkere på den norske side, en forskjel, som imidlertid kommer mere frem ved de følgende sammenligninger af samme slags.

Antallet af ægtevielser var:

År

Sverige.

Norge.
1801-10 .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. ..

198,390

65,306.
1811-20 .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. ..

216,199

78,712.
1821-30 .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. ..

228,968

86,639.
1831-40 .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. ..

215,060

82,914.
1841-50 .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. ..

240,320

103,096.
1851-60 .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. ..

277,142

114,713.

Procenten for stigen og falden var sådan:

fra 1ste til 2det
tiår
.. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. +   9
pct
     + 21
pct.
fra 2det til 3die
-
.. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. -   6
-
     + 10
-
fra 3die til 4de
-
.. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. -   6
-
     - &#160; 4
-
fra 4de til 5te
-
.. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. + 12
-
     + 24
-
fra 5te til 6te
-
.. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. + 15
-
     + 11
-

Her sees også mellem tiårene - kun at overgangen, som nys bemærket, er stærkere på den norske side.

For de fødtes vedkommende tillade vore norske materialier mig at følge med de svenske tabeller op i forrige århundrede. Det er samtlige levende fødte børn, de før nævnte uægte iberegnede.

Antallet var:

År.
Sverige.
Norge.
1751-60 .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. ..
664,211
238,188.
1761-70 .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. ..
677,333
244,519.
1771-80 .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. ..
674,258
224,624.
1781-90 .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. ..
689,808
237,453.
1791-1800 .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. ..
760.327
274,799.
1801-10 .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. ..
740,823
247,925.
1811-20 .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. ..
825,308
279,184.
1821-30 .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. ..
953,263
350,552.
1831-40 .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. ..
948,360
352,986.
1841-50 .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. ..
1,028,326
406,288.
1851-60 .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. ..
1,194,193
492,301.

Bevægelsen fra tidsrum til tidsrum kan anskueliggjøres ved følgende procent for falden og stigen:

fra 1ste til 2det
tiår
.. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. +   2
pct
     +   3
pct.
fra 2det til 3die
-
.. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. -   0
-
     - 10
-
fra 3die til 4de
-
.. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. +   2
-
     +   6
-
fra 4de til 5te
-
.. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. + 10
-
     + 16
-
fra 5te til 6te
-
.. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. -   3
-
     -   9
-
fra 6te til 7de
-
.. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. + 11
-
     + 12
-
fra 7de til 8de
-
.. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. + 16
-
     + 26
-
fra 8de til 9de
-
.. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. - 0,5
-
     +   1
-
fra 9de til 10te
-
.. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. +   8
-
     + 15
-
fra 10de til 11te
-
.. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. + 16
-
     + 22
-

Man kan vel sige, at samtidigheden også her er fuldstændig; thi at der engang kommer - 0,5 på den ene side og + 1 på den anden, det er i virkeligheden en så ringe forandring, at det kan regnes for stilleståen på begge steder. Og for det meste (undtagelsen er ved overgangen fra 2det til 3die tiår) er der derhos forholdsmæssighed i bevægelsen, så når der er stærk eller svag stigen i Sverige, så er den også i Norge stærk eller svag - kun at der også i dette stykke viser sig brattere overgange på den norske side.

Der er sådan sammenhæng mellem antallet af ægtevielser og fødsler, at det var at vente, at når der først havde viist sig overensstemmelse i de to lande med hensyn til det ene stykke, så måtte den også lade sig finde i det andet stykke. Men nu skulle vi ligeledes prøve forholdet med dødsfald. Antallet var:

År Sverige. Norge.
1801-10 .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. 669,875 229,912,
1811-20 .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. 639,039 196,401,
1821-30 .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. 650,371 198,523,
1831-40 .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. 686,557 240,864,
1841-50 .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. 680,611 240,654,
1851-60 .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. 790,052 255,065.

Her sådan stigen og falden:

fra 1ste til 2det
tiår
.. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. -   5
pct
     - 15
pct.
fra 2det til 3die
-
.. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. +   2
-
     +   1
-
fra 3die til 4de
-
.. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. +   6
-
     + 21
-
fra 4de til 5te
-
.. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. -   1
-
     - 0,1
-
fra 5te til 6te
-
.. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. + 16
-
     +   6
-

Også denne sammenligning giver i hovedsagen det samme resultat. Samtidigheden er der, og indtil det sidste tiår gjenfinde vi den tilvante forholdsmæssighed i bevægelsen, idet tallene først falde med en middels procent i Sverige og en stor i Norge, så stige ganske lidt, eller omtrent stå stille på begge steder, dernæst stige med en middels stor procent i Sverige og en meget stor i Norge, endelig falde næsten umærkeligt eller stå så at sige på samme punkt i begge lande. Kun i sidste tiår er den stærkere bevægelse på Sveriges side.

Jeg lader det bero med disse hovedtræk. Vilde jeg gå mere i det enkelte, og f.ex. anstille sammenligningen femårsvis istedetfor tiårsvis, skulde der vistnok komme flere afvigelser frem; men efter hvad der allerede er anført, kan det dog vides, at der vilde være en overveiende mængde af tilfælde, hvor overensstemmelsen gjorde sig gjældende.

Hvad det angår, at der i regelen har vist sig en stærkere overgang i tallene fra det ene tiår til det andet for Norge end for Sverige, kan årsagen være en dobbelt. For det første er det sandsynligt, at de ydre begivenheder, som fra først af må tænkes at have indvirket på folkets kår og bragt ujevnhed ind i befolkningens bevægelse, såsom dyrtid formedelst krig eller misvæxt og sot og død formedelst dyrtiden, kunne have rammet det brødfattige Norge hårdere. Og dernæst er det noget, som enhver statistiker kjender så vel, at jo mindre de tal ere, som et land frembyder, desto mere komme afvigelser frem under alskens lokal indflydelse, så det kunde gjerne være forudsagt, at de norske tal-rækker med deres små tal måtte opvise større ujevnhed end de svenske.

Materialierne til den svenske befolknings statistik bleve indtil 1850 offentliggjorte i nøgne tabeller. Men siden da det hele anliggende er sat på en bedre fod og navnlig i den seneste tid det såkaldte Statistiske Central-Bureau er bleven oprettet, ledsages den femårsvise udgave af tabellerne med righoldige ledende fremstillinger, hvis affattelse vidner om både fortrolighed med den hele statistiske methode og nøie kjendskab til landets tilstande og forhold, så læseren ikke alene får øie for tallenes videnskabelige betydning, men ligesom får se bag om tallene ind i selve folkets liv, hvor de tilfælde forefaldt, som tallene angive. Navnlig må jeg med erkjendtlig berømmelse nævne den første af disse statistiske femårs-beretninger, den for 1851-55, da den næst efter at gjøre rede for disse nævnte år tillige giver sammentrængte tabeller og lærerige udsigter over det hele tidsrum alt fra 1749, da denne befolknings-statistik tog sin begyndelse.

Men uagtet disse svenske værker jevnlig anføre statistiske resultater fra udlandet til sammenligning med de svenske, og uagtet der navnlig har været anvendt synlig omhu for at få sammenligningen med det nærliggende og nærforbundne Norge gjennemført så nøie som muligt, kan det dog ikke sees, at man på svensk side er bleven opmærksom på, at befolkningens bevægelse er i så særegen grad overensstemmende netop mellem Norge og Sverige.

Og hvad angår opfattelsen af samme bevægelsens gang for Sveriges eget vedkommende, står det svenske officielle tabelværk på samme standpunkt som det norske. Jeg har altså allerede modsagt det, idet jeg i forrige tillæg fremsatte en sådan anskuelse for Norges vedkommende, og når jeg nu skal søge at godtgjøre, at denne anskuelse også holder stik for Sverige; kommer jeg altså til at benytte de svenske tabeller imod den til dem støttede svenske opfattelse selv.

Men her kommer det mig vel med, at jeg har havt den ære og glæde at nyde personlige venskabs-beviser af det svenske tabelværks høiagtede direktør dr. Berg, og hørt ham erklære, at han i sin embedsmæssige stilling med dens umådelige masse af arbeide nødvendigvis må fornægte sig selv og indskrænke sig til den hovedgjerning at samle og ordne officielle opgaver og fremlægge dem i en overskuelig form, men at det er hans ønske og håb, at der skal findes andre mænd, som ville benytte tabellernes forarbeider til frie forskninger i videnskabelig tjeneste.

Ja, jeg kan sige, at nærværende tillæg til mit skrift er blevet skrevet, netop fordi jeg ønskede at vise i gjerningen, at jeg deler den følelse af fællesskab - ikke blot i videnskabelige interesser, men endnu mere i landsmandskab, som det glædede mig at finde hos sådanne svenske mænd som dr. Berg.

Jeg går nu over til min benyttelse af de svenske tabeller.

Af disse ser jeg, at antallet af levende fødte børn, var i efternævnte femår:

1796-1800 .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. 381,2
tusinde
1801- 5 .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. 373,2
-
1806-10 .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. 367,6
-

Ligeså ser jeg, at der ved folketælling i efternævnte år befandtes at være i efternævnte alder følgende antal personer:

Tællingsår.
Alder.
0-5 år.
5-10 år.
1805 301,0
tusinde
246,4
tusinde.
1810 281,0
-
240,5
-

Disse tal stille sig nu sammen således:

Fødte børn Gjenlevende ved folketællingerne
0-5 Aar 5-10 Aar
1796-1800 381 ,2 tusinde     1805 246 ,4 tusinde
1801-5 - 373 ,2 - 1805 301 ,0 tusinde 1810 - 240 ,5 -
1806-10 - 367 ,6 - 1810 - 281 ,0 -    

Man vil forstå, at de 301,0 tusinde børn, som i 1805 befandtes at være i alderen fra 0-5 år, må have været de gjenlevende af de 373,2 tusinde, som fødtes i de nærmeste 5 år før eller i 1801-5; - ligeså at de 246,4 tusinde, som i samme folketællings-år vare i alderen mellem 5 og 10 år, må være de gjenlevende af de 381,2 tusinde, som kom til verden i årene 1796 til 1800. Og nu har jeg stillet tallet på de gjenlevende i en linie, som går lige ud til høire fra tallet på det kuld af fødte, som hver aldersklasse tilhørte.

Jeg har anført 3 kuld af fødte børn, et for hvert femår, fra 1796 til 1810. Går jeg ovenfra nedad, så ser jeg, at det andet er mindre talrigt end det første, det tredie atter mindre talrigt end det andet. Dette har jeg betegnet med fortegnet -. Det sees ligeledes, at af de tilsvarende aldersklasser er den på 5-10 års alder, som stammer fra det andet kuld, (240,5) mindre end det som stammer fra det første (246,4); ligeså, at den på 0-5 års alder, som stammer fra det tredie kuld (281,0), er mindre end den, som stammer fra det andet (301,0), derfor har jeg også her kunnet anbringe det samme fortegn, da jeg ellers måtte have satt tegnet +, om forholdet havde været omvendt.

Dette til prøve på, hvorledes jeg har indrettet og vil have forstået den vedhæftede tabel over fødte og gjenlevende.

Tabellen fører betragtningen så langt op i tiden, som de mig tilgjængelige tal-opgaver have tilladt det.(130)

Fødte børn i Sverige. Folkemængde i Sverige, angivet i tusinder (f. ex. 131, 1 istedetfor 131, 123) for hver af de efternævnte alders-klasser, ifølge folketællingerne
 1. 1805, 2. 1810, 3. 1815, 4. 1820, 5. 1825, 6. 1830, 7. 1835, 8. 1840, 9. 1845, 10. 1850, 11. 1855.
(Tabellen er indrettet så, at tallene for et og samme femårs kuld stå i en og samme horizontale linie: yderst til venstre ere de fødte børn anførte,
 og mod høire de gjenlevende af disse samme børn, som de bleve forefundne ved hin række af folketællinger - fra barne-alderen af og opad mod den høieste alder.)
Fødsels-
 år.
Antal
 (tusinder)
0-5 år 5-10 år 10-15 år 15-20 år 20-25 år 25-30 år 30-35 år 35-40 år 40-45 år. 45-50 år
1701-05
                                         
1706-10                                          
1711-15                                          
1716-20                                          
1721-25                                          
1726-30                                          
1731-35                                          
1736-40                                          
1741-45                                          
1746-50                                          
1751-55 339 ,0                                        
1756-60 -325 ,2                                     1 131 ,1
1761-65 +337 ,7                                 1 148 ,9 2 -131 ,0*
1766-70 +339 ,7                             1 154 ,5 2 -141 ,2* 3 -128 ,0*
1771-75 -316 ,2                         1 161 ,9 2 -145 ,0* 3 -136 ,3 4 -124 ,7
1776-80 +358 ,0                     1 198 ,7 2 +171 ,2 3 +165 ,9 4 +156 ,5 5 +143 ,7
1781-85 -339 ,7                 1 200 ,6 2 -182 ,2 3 +176 ,0* 4 -165 ,5 5 -155 ,8 6 -141 ,3
1786-90 +350 ,1             1 212 ,9 2 -198 ,6* 3 +192 ,2 4 +185 ,8 5 +175 ,1 6 +163 ,7 7 +149 ,4
1791-95 +379 ,1         1 242 ,7 2 +226 ,9 3 +221 ,5 4 +216 ,6 5 +209 ,5 6 +194, 3 7 +182 ,8 8 +166 ,5
1796-00 +381 ,2     1 246 ,4 2 -236 ,7* 3 +230 ,3 4 +225 ,5 5 -216 ,5* 6 -208 ,2* 7 +195 ,1 8 -182 ,2* 9 +168 ,7
1801-05 -373 ,2 1 301 ,0 2 -240 ,5 3 236 ,7 4 +232 ,3 5 -225 ,4 6 +216 ,6 7 -207 ,4 8 -193 ,6 9 +183 ,5* 10 +169 ,0*
1806-10 -367, 6 2 -281 ,0 3 -233 ,5 4 -230 ,8 5 +235 ,3* 6 -217 ,7 7 -209 ,4 8 -198 ,7 9 -189 ,0 10 -178 ,9 11 -163 ,5
1811-15 +399 ,0 3 +308 ,5 4 +261 ,9 5 +261 ,9 6 +263 ,3 7 +245 ,8 8 +237 ,3 9 +228 ,2 10 +216 ,8 11 +203 ,1    
1816-20 +426 ,3 4 +337 ,6 5 +293 ,9 6 +290 ,4 7 +293 ,3 8 +273 ,4 9 +263 ,1 10 +254 ,5 11 +240 ,4        
1821-25 +478 ,5 5 +395 ,7 6 +340 ,7 7 +335 ,3 8 +336 ,3 9 +317 ,7 10 +305 ,6 11 +293 ,2            
1826-30 -474 ,7 6 -384 ,9 7 -334 ,3 8 -326 ,4 9 -329 ,4 10 -310 ,8 11 -294 ,6                
1831-35 +476 ,8 7 +395 ,9 8 +345 ,4 9 +339 ,4 10 +340 ,2 11 +317 ,2                    
1836-40 -471 ,6 8 -386 ,6 9 -344 ,0 10 -335 ,7 11 -337 ,9                        
1841-45 +504 ,2 9 +419 ,9 10 +371 ,3 11 +360 ,7                            
1846-50 +524 ,4 10 +437 ,7 11 ?                                
1851-55 +566 ,0 11 ?                                    
<tr>
Fødte børn i
 Sverige.
Folkemængde i Sverige, angivet i tusinder (f. ex. 131,1 istedetfor 131,123) for hver af de efternævnte alders-klasser, ifølge folketællingerne
 1. 1805, 2. 1810, 3. 1815, 4. 1820, 5. 1825, 6. 1830, 7. 1835, 8. 1840, 9. 1845, 10. 1850, 11. 1855.
(Tabellen er indrettet så, at tallene for et og samme femårs kuld stå i en og samme horizontale linie: yderst til venstre ere de fødte børn anførte, og mod
 høire de gjenlevende af disse samme børn, som de bleve forefundne ved hin række af folketællinger - fra barne-alderen af og opad mod den høieste alder.)
Fødsels-
 år.
50-55 år 55-60 år 60-65 år 65-70 år 70-75 år 75-80 år 80-85 år 85-90 år 90-95 år 95-100 år Over
 100 år
1701-05
                                        1 0 ,001
1706-10                                     1 0 ,09 2 0 ,011
1711-15                                 1 0 ,60 2 0 ,07 3 0 ,009
1716-20                             1 2 ,8 2 0 ,49 3 0 ,05 4 0 ,006
1721-25                         1 10 ,0 2 2 ,6 3 0 ,49 4 0 ,08 5 0 ,017
1726-30                     1 22 ,1 2 -8 ,8 3 2 ,5 4 0 ,53 5 0 ,09 6 0 ,013
1731-35                 1 40 ,3 2 -20 ,8 3 -8 ,6 4 2 ,6 5 0 ,58 6 0 ,09 7 0 ,006
1736-40   .         1 55 ,1 2 -35 ,4 3 -18 ,9 4 -8 ,3 5 2 ,8 6 0 ,53 7 0 ,09 8 0 ,009
1741-45         1 75 ,2 2 -54 ,1* 3 +36 ,5 4 +20 ,6 5 +9 ,8 6 2 ,8 7 0 ,55 8 0 ,08 9 0 ,004
1746-50     1 95 ,2 2 79 ,4 3 +60 ,6 4 +41 ,9 5 +25 ,1 6 +10 ,7 7 3 ,4 8 0 ,64 9 0 ,10 10 0 ,09
1751-55 1 121 ,8 2 +102 ,7 3 +87 ,2 4 +66 ,8 5 +48 ,1 6 +26 ,5 7 +11 ,8 8 3 ,4 9 0 ,72 10 0 ,07 11 0 ,01
1756-60 2 -117 ,3 3 -101 ,6 4 -85 ,4 5 +66 ,8* 6 -45 ,8 7 -26 ,1 8 -10 ,6 9 3 ,6 10 0 ,7 11 0 ,07    
1761-65 3 +119 ,7 4 +104 ,1 5 +89 ,2 6 +67 ,3 7 +46 ,8 8 -25 ,6 9 +11 ,8 10 3 ,7 11 0 ,7        
1766-70 4 -117 ,4* 5 -102 ,4* 6 -85 ,5* 7 -66 ,2* 8 -44 ,3* 9 +26 ,4 10 -11 ,6* 11 3 ,8            
1 771-75 5 -113 ,7 6 -97 ,9 7 -82 ,7 8 -62 ,0 9 +45 ,0* 10 -26 ,0 11 +11 ,9*                
1776-80 6 +129 ,7 7 +111 ,9 8 +100 ,3 9 +73 ,0 10 +51 ,7 11 +36 ,8                    
1781-85 7 -127 ,2 8 -110 4 9 -100 ,1 10 -72 ,9 11 -51 ,4                        
1786-90 8 +135 ,4 9 +119 ,4 10 +105 ,5 11 +9 ,2                            
1791-95 9 +153 ,4 10 +135 ,0 11 +114 ,2                                
1796-00 10 +154 ,7 11 -134 ,1*                                    
1801-05 11 152 ,6                                        
1806-10                                            
1811-15                                            
1816 -20                                            
1821-25                                            
1826-30                                            
1831-35                                            
1836-40                                            
1841-45                                            
1846-50                                            
1851-55                                            

For at lette oversigten har jeg helt igjennem anført ikke det fulde tal med hundreder og tiere og enere, men kun tusinderne (med en decimal), så f.ex. 339,0 står istedetfor 339088, 325,2 istedetfor 325173.

Længst til venstre er anført de fødte børns fødselsår og antal femårsvis. Til høire derfra stå tallene for de 5 årige aldersklasser, som bleve fundne ved en række af 11 folketællinger, med 5 års mellemrum mellem hver, nemlig: (1) 1805, (2) 1810, (3) 1815, (4) 1820 o.s.v. indtil (11) 1855.

Ved den første folketælling i 1805, forefandt man 301,0 tusinde mennesker i alderen 0-5 år, og disse må, som allerede omtalt, tænkes fødte i 1801-5; de få, som vare i alderen 100-105 år, må antages at være de gjenlevende af det kuld af børn, som så verdens lys i 1701-5. Alle de mellemliggende aldersklasser ere på tilsvarende måde i tabellen henførte til og stillede ligeoverfor de femår, hvori hver har sine fødselsår.

Derfor måtte tallene for en og samme folketællings aldersklasser stilles skrå opover. Men dermed er opnået, at jeg fra fødselen af og op igjennem alle aldere har tallene for et og samme kuld liggende for mig i en horizontal linie fra venstre til høire.

Tag f.ex. det kuld af fødte børn 1801-5, 373,2, (yderst til venstre). Dette kuld optræder ved de efter hinanden følgende folketællinger i alderen 0-5, 5-10 år o.s.v., og tallene for disse aldersklasser ligge i en linie ret frem fra venstre til høire, således:

(373,2), 301,0, 240,5, 236,7, 232,3, 225,4 o.s.v.

Ved den sidste af de 11 folketællinger i 1855, var dette kuld nået frem til alderen 50-55, men var da svundet ind til 152,6 tusinde, naturligvis formedelst dødens uafladelige arbeide.(131)

Overalt har jeg, gående ovenfra nedad, sat tegnet + eller - foran hvert tal, eftersom det var større eller mindre end det næst foregående. Min hensigt er dermed at gjøre anskueligt, at de kuld, som lige ved fødselen vare mere eller mindre talrige, for det meste holde sig ved samme forhold hele livet igjennem.

Se f.ex. hen til det kuld af børn, som fødtes i 1771-75: det var mindre (-) end det foregående, og det efterfølgende var igjen større (+) end det. Nu lader tabellerne os følge dette kuld igjennem den ældre halvdel af menneskelivets længde, fra 30-35 indtil 80-85 års alder, og med ringe undtagelse i et par aldersklasser viser det sig mindre (-) end kuldet fra det foregående femår, og kuldet fra det efterfølgende femår er uden undtagelse eller i hver eneste aldersklasse større (+).

Fra 1811 af blev der ved 3 femår i rad født flere og flere børn, således, at hvert af de tre kuld var større (+) end det nærmest foregående. Dette blev afbrudt i femåret 1826-30, hvis kuld var mindre (-), dog kun ganske lidet mindre end det nærmest foregående. Men af tallene til høire, som vise de slægter, der voxede op af disse kuld, vil man se, at med de tre førstnævnte forholdt det sig på samme måde, at nemlig hvert af dem var større (+) end det nærmest foregående, hvorimod det fjerde kuld stadigt holdt sig mindre (-).

Når det ikke slår ind, at jeg har kunnet sætte samme fortegn ved nogen af de gjenlevende aldersklasser som ved det oprindelige kuld af fødte børn, så har jeg merket uoverensstemmelsen med tegnet(132).

I et tilfælde i det mindste synes årsagen til uoverensstemmelsen at måtte være feil ved folketællingen. Jeg sigter herved til, at kuldet fra 1806-10 i alderen 15-20 år er talrigere, end det var i alderen 10-15 år, og derved kommer til at stå med tegnet + (se foregående anmærkning). Men i andre tilfælde skjønnes det tydeligt, at årsagen må have været, at døden har hjemsøgt nogle kuld usædvanlig stærkt, så forholdsvis få af børnene nåede frem til høiere alder. Det mærkeligste exempel herpå er det kuld, som kom til verden 1766-70; det var oprindelig lidt større end kuldet fra det næst foregående femår 1761-65; men i næsten alle de aldere, hvori vi kjende tallet på de gjenlevende, sees det at være svundet ind temmelig meget under det foregående; dette er ikke usandsynlig bevirket ved usædvanlig mange dødsfald i den spæde barne-alder, måske formedelst den forfærdelige dødelighed, som gik igjennem landet i femåret 1771-75 eller især i året 1773, i hvilket ene år antallet af dødsfald gik op til det dobbelte af det sædvanlige og nåede en høide, som man ikke har seet hverken før eller siden.(132)

Kuldet fra årene 1796-1800 synes også at måtte være rammet af en usædvanlig dødelighed, så tallene på de gjenlevende formedelst formindskelsen kommer i et forandret forhold til både der foregående og det efterfølgende kuld.

De tilfælde af uoverensstemmelser, som ere mærkede med stjerne(132), forekomme da også mest ved det nævnde kuld fra 1766-70 og fra 1796-1800 samt 1801-5. Udenfor disse kuld er uoverensstemmelsen en yderst sjelden og lidet betydende undtagelse, og i regelen viser det sig meget mærkelig så, at den forskjel i et kulds talrighed, som monne være opstået ved fødelselen, holder sig hele livet igjennem.

Jeg nedskriver et lidet parti af tabellerne til prøve på, hvorledes man ved hjælp af dem kan se sammenhængen mellem den tid, da kuldene fødtes, og de følgende år, da de gjenlevende taltes. Og jeg vælger til denne prøve de for nærværende betragtning så vigtige aldersklasser 20-25, 25-30 og 30-35 år

Fødte børn Ved efternævnte folketællinger fandtes i hver
 aldersklasse følgende tusinder
Fødsels-år. Tusinder 20-25 år 25-30 år 30-35 år
1771-75 316 ,2         1805 161 ,9
1776-80 385 ,0     1805 189 ,7 1810 174 ,2
1781-85 339 ,7 1805 200 ,6 1810 182 ,2 1815 176 ,0
1786-90 350 ,1 1810 198 ,6 1815 192 ,2 1820 185 ,8
1791-95 379 ,1 1815 221 ,5 1820 216 ,6 1825 209 ,5
1796-1800 381 ,2 1820 225 ,5 1825 216 ,5 1830 208 ,2
1801-5 373 ,2 1825 225 ,4 1830 216 ,6 1835 207 ,4
1806-10 367 ,6 1830 217 ,7 1835 209 ,4 1840 198 ,7
1811-15 399 ,0 1835 245 ,8 1840 237 ,3 1845 228 ,2
1816-20 426 ,3 1840 273 ,4 1845 263 ,1 1850 254 ,5
1821-25 478 ,5 1845 317 ,7 1850 305 ,6 1855 293 ,2
1826-30 474 ,2 1850 310 ,8 1855 294 ,6    
1831-35 476 ,8 1855 317 ,2        

Her kan skjelnes ligesom mellem to store afsatser i tallene på de fødte, to trin i fremadskridningen, to bølger i bevægelsen. Den første afsats hæver sig i veiret med det store antal i 1791-95; tallet kulminerer i 1796-1800 og daler så lidt i de to følgende femår. Den anden afsats begynder med det store antal i 1811-15, og denne stigning vedvarer i 1821-25, for derefter at holde sig omtrent på samme høide.

Men ret til høire for hvert kuld af fødte børn finder man den del af disse samme børn, som nåede op til de nævnte aldere, og når man lader blikket løbe nedad disse tal-rækker, vil man for hver af de tre aldersklasser finde ganske de samme afsatser. Tag aldersklassen 20-25 år: før 1815 er der høist 200 tusinde, med 1815 stiger bølgen, den kulminerer i 1820 og daler så lidt til 1830; med 1835 stiger den næste bølge, og den kulminerer i 1845. I aldersklassen 25-30 år begynder den første bølge i 1820 og den anden i 1840, 5 år senere end i den foregående klasse. I aldersklassen 30-35 år endelig indtræde de samme bevægelsers bøldeslag atter 5 år senere. Og overalt skjønnes det, at det er den trinvis foregående forhøielse i antallet af fødte, som ligger til grund for dette mærkelige forhold med aldersklassen.

De mange folketællinger med 5 års mellemrum kan man sammenligne med ligeså mange mønstringer. Hver aldersklasse møder frem særskilt. Tre gange i rad, 1820, 1825 og 1830, var der næsten nøiagtig lige mange i 25-30 års alderen, nemlig 216 tusinde; næste gang eller 1835 var der kun 209 tusinde. Hvoraf kom den formindskelse? deraf, at 25-30 år før fødtes der et mindre kuld børn. Her er altså en meget tydelig eftervirknig af omstændigheder, som have været virksomme i fortiden.

Hidtil har jeg lagt an på at vise sammenhængen mellem hver folketællings aldersklasser og kuldene fra de tilsvarende fødselsår. Nu lader jeg dette hensyn ud af betragtning og anfører de nys fremhævede aldersklasser således, at jeg ser, hvor stor mængde de dannede tilsammen ved hver enkelt folketælling.

Fødselsårene for de efternævnte
 aldersklasser
Folke-
 tællings
 år
Alders-klasser: Sum
20-25 år 25-30 år 30-35 år
1771-75, 1776-80, 1781-85, 1805 200 ,6 189 ,7 161 ,6 552 ,2
1776-80, 1781-85, 1786-90 1810 198 ,0 182 ,2 174 ,2 555 ,0
1781-85, 1786-90, 1791-95 1815 221 ,5 192 ,2 176 ,0 589 ,7
1786-90, 1791-95, 1796-1800 1820 225 ,5 216 ,6 185 ,8 627 ,0
1791-95, 1796-1800, 1801-5 1825 225 ,4 216 ,5 209 ,5 651 ,4
1796-1800 1801-5, 1806-10 1830 217 ,7 216 ,6 208 ,2 642 ,5
1801-5, 1806-10, 1811-15 1835 245 ,8 209 ,4 207 ,4 662 ,6
1806-10, 1811-15, 1816-20 1840 273 ,4 237 ,3 198 ,7 709 ,4
1811-15, 1816-20, 1821-25 1845 317 ,7 263 ,1 228 ,2 809 ,0
1816-20, 1821-25, 1826-30 1850 310 ,8 305 ,6 254 ,5 870 ,0
1821-25, 1826-30, 1831-35 1855 317 ,2 294 ,6 293 ,2 905 ,0

Agte vi på folkemængden i dens helhed, så vise de svenske tabeller, at den har steget mellem hver folketælling i dette århundrede, og det så temmelig jevnt. Men den hele folkemængde er jo sammensat af så mange aldersklasser, og denne jevnhed er bevirket derved, at om der har været en eller nogle få aldersklasser, som kun have voxet meget lidet eller endog taget af, så er der andre, som have voxet så meget mere. Men denne udjevning finder ikke sted her, hvor vi have udsondret de tre aldersklasser fra 20de til 35te år. Her se vi da også stor ujevnhed i summen: snart meget stærk stigen, snart ligesom stilleståen, enkelt gang endog aftagen.

Og årsagen til denne ujevnhed er tydeligvis hine to trin i tal-rækken for de fødte børn. Det første trin mærkes her i summen for de 3 klasser i tiden 1810 og 1820; det andet trin indtræder i tiden mellem 1835 og 1845.

De af disse tal, som interessere mig mest, ere summerne for de tre aldersklasser for folketællingerne 1805, 1815, 1825 o.s.v., d.e. år, som danne midt-punkterne af tiårene 1801-10, 1811-20, 1821-30 o.s.v. Det antal mennesker, som var i midten af tiåret, repræsenterer mig det gjennemsnitlige tal for hele tiåret.

Og med disse tal sammenstiller jeg nu de allerede ovenfor anførte tal på ægtevielser og på uægte fødsler.

Thi 4/5 eller mere af de ægteviede pleier tilhøre aldersklasserne mellem 20 og 35 år, så på disse klasser kommer det væsentlig an, om der skal indgåes mange nye ægteskaber eller få. De få ægteviede, som ere ældre end 35 år, og de endnu færre, som ere yngre end 20 år, gjøre ikke stort til eller fra.

Og ligeså har det sig sikkerlig også med uægte børns forældre. Der haves rigtignok ingen tal-opgaver over deres alder; men man kan dog vide, at de for den hovedsagelige del have tilhørt samme aldersklasser.

Feilen bliver ikke meget stor, om jeg betragter alle ægteviede par og alle de uægte børns forældre som hørende til alderen mellem 20 og 35 år. Jeg kan ialfald vide, at feilen må blive omtrent ens for hvert af de tidsrum, som vi have for os.

Jeg får da med følgende tal at gjøre:

År Alders-klasserne
 fra 20 til 35 år
Uægte børn Ægtevielser År
1805 552,2 Tusinde 45,413 198,390 1801-10
1815 589 ,7 - 55,944 216,199 1811-20
1825 651 ,4 - 63,187 228,968 1821-30
1835 662 ,6 - 63,718 215,060 1831-40
1845 809 ,0 - 88,873 240,320 1841-50
1855 905 ,0 - 108,011 277,142 1851-60

Om tallene for ægteviede og uægte fødsler har jeg anmærket ovenfor, side 378-379, hvor mange procent de forandrede sig fra det ene tiår til det andet, ved nemlig enten at forøges (+) eller formindskes (-). Nu gjør jeg ligeså med tallene for aldersklassernes personer, og derved får jeg følgende sammenstilling:

Aldersklassernes
personer
Uægte børn Ægtevielser
fra 1ste til andet
tiår
+   7
pct.
+ 23
pct.
+   9
pct.
fra 2det til 3die
-
+ 10
-
+ 11
-
+   6
-
fra 3die til 4de
-
+   2
-
+   1
-
-   6
-
fra 4de til 5te
-
+ 22
-
+ 40
-
+ 12
-
fra 5te til 6te
-
+ 12
-
+ 23
-
+ 15
-

Den betydelige stigen til 2det og videre til 3die tiår afbrydes i alle tre rækker ved overgangen fra 3die til 4de tiår: i rækkerne for aldersklassens personer kunne vi sige, at der er indtrådt stilstand (thi 2 procents forøgelse er så godt som intet), og det samme er tilfælde med uægte fødsler, medens der på ægtevielsernes side endog er tilbagegang.

Men selve den forskjel i ligheden, forskjellen i den måde, hvorpå de foregående tiårs forøgelse afbrydes i tiåret omkring 1835, kan forklares. Thi forøgelsen på personernes side i 1835 vedkommer udelukkende den yngste af de tre aldersklasser, den i årene 20-25, hvorimod aldersklassen 25-30 samt 30-35 år lige modsat har lidt nogen formindskelse i samme år (se den foregående tabel). Men om vi kun tænke os de uægte børns mødre jevngamle med brudene (og de ere snarere endnu yngre), så kunne vi sige, at deres gjennemsnits-alder mere nærmer sig alderen 20-25 år med dens forøgede mængde af personer, medens brudgommenes gjennemsnits-alder heller falder indenfor årene 25-35, hvis person-antal var formindsket.

Overgangen til 5te tiår er overalt meget brat: Antallet af personer i alderen fra 20 til 35 år er pludselig stærkt forøget, stærkere end nogensinde før, og både på de uægte fødslers og på ægtevielsernes side forøges antallet meget betydeligt, mere end nogensinde før.

Ved overgangen til 6te tiår er forøgelsen i alle tre aldersklasser under et ikke længer så stærk; men den forøgelse, som er, falder dennegang ikke på den yngste af de samme tre klasser, men på den mellemste og ældste, med andre ord: den falder ikke på den alder, som forholdsvis mange af de uægte børns mødre tilhøre, men på den alder, i hvilken mændene som mest bestemme sig til at indtræde i ægteskab. Dette er det omvendte forhold af hvad der fandt sted i 1835; vi se også på en måde et omvendt forhold med uægte fødsler og ægtevielser her: i 1831-40 tiltog de uægte fødsler noget og ægtevielserne tog af, men i 1851-60 tiltoge de uægte fødsler kun middels, medens ægtevielserne tiltoge meget stærkt, endogså mere end i det mærkelige 5te tiår.

Det fremgår af disse beregninger og sammenstillinger, at hvad end de samtidige ydre omstændigheder kunne have gjort til at tilskynde eller afholde folk fra at indgå ægteskab (næringsveienes flor under fredelige og lykkelige tider eller trængsel og nød formedelst krig og misvæxt o.s.v.), og hvor meget end forskjellige samtidige bevægelser i åndens verden og i samfundslivet kunne have indvirket på den hele sædelighedstilstand og derigjennem på forholdet med uægte fødsler, så bliver dog den hovedsagelige årsag til de mærkelige forandringer med hensyn til ægtevielser og uægte fødsler den samme, som jeg har påvist for Norges vedkommende, nemlig at ligedanne forandringer vare foregåede i tallet på personer i giftefærdig alder, hvilke forandringer igjen vare eftervirkninger af de fjernere årsager, som i sin tid havde medført så store ujevnheder i rækken af fødte børn.

Det svenske tabelværk for 1851-55 siger:

«Äktenskaps ingående förutsätter i reglen föregången omtanka för möjligheten at försörja hushål och familj. De årliga vexlingarna i antalet ingångna äktenskap kunna alltså med skäll gälla såsom en tillförlitlig måttstock för välståndet och framtidsförhoppningarne inom et fritt folk. Fredens lugn, riklig och billig tillgång till lifsförnödenheter, flor af handel och näringar med talrika nya utsigter för företagsamheten och väl lönadt arbete, likasom deras motsatser kriget, den dyra tiden, stockningen i almänna rörelsen och det lönlösa arbetet, böra följaktligen afspegla sin inverkan på befolkningen äfven i de årligen knutna äktenskapens större eller mindre talrikhet. Sällan framträder dock inom samhället blott en enda faktor såsom uteslutande verksam. Oftast äro företeelserna frukten af många faktorers samverkan, och i denna samverkan kan stundom den ena faktorn motarbeta den andra. En stigande lyx, som har till följd afskräckande stora behof för bosättning, kan sålunda äfven under allmänt vällstånd minska äktenskapens antal. Samma verkan utöfvas jemväl af den förslappning i allmänna sedlighetskänslan, som allt mer öfverskyler konkubinatet. Det slutade kriget ökar ofta, åtminstone för en kortare tid, äktenskapens antal, innan välståndet hunnit återvända; samma verkan kan äfven utöfvas af en öfverspänd spekulationsanda utan verkligt stegrad förmögenhet. Farsoter, som härja företrädesvis bland den medelåldriga befolkningen, framkalla under alla förhållanden ökade äktenskapliga föreningar i ersättning för de genom döden upplöste, till en del i sammanhang med den förflyttning af egendom, som genom dödsfallen medföres.»

Og med disse forbemærkninger gjennemgår den svenske fremstilling den hele række af opgaver om ægteskaberne, alt fra disse svenske tabellers begyndelse, og der påpeges exempler på år med usædvanlig mange eller med usædvanlig få nye ægteskaber, til bestyrkelse på den netop fremsatte anskuelse. Således nævnes år 1838 med dets få ægteskaber, og årsagen til, at disse vare så få, forklares at være den, at det var umiddelbart efter et år med svag korn-høst.

Men det tilføies ved dette sidste exempel, at: «då hela decenniet 1831 med 1840 företer ett särdeles lågt tal af ingångne äktenskap, utan att årsväxten dertill kan hafva gifvit anledning, så lider intet tvifvel, att andra faktorer här varit verksamma.»

Når det tages i betragtning, at 1831-40 års ægtevielser vare ikke blot et særdeles lavt tal i sammenligning med 1821-30 års, men et endnu mere påfaldende lavt tal i sammenligning med det følgende tiårs, så synes det, at de omstændigheder, som skulde have bevirket disse mærkelige overgange, måtte have været meget iøinefaldende og altså lette at finde og påpege.

Men det phænomen, som her kræver sin forklaring, bliver dobbelt mærkeligt formedelst overensstemmelsen i tallene for ægtevielser og for uægte fødsler. Efter den citerede opfattelse skulde man vente et omvendt forhold her, nemlig en stærk forøgelse på de uægte fødslers (konkubinats) side i 1831-40, da ægtevielsernes antal var så særdeles lavt, og så igjen formindskelsen på hin side i 1841-50, da ægtevielserne sprang op til et så høit tal. Men nu ser det jo ud til at være en og samme årsag til det lave tal på begge sider i det første og det høie tal i det andet af disse tvende tiår.

Forklaringen kan ikke blive nogen anden, end at hovedårsagen ligger ikke i de ydre tidsomstændigheder, men i befolkningens eget indre i den her afgjørende aldersklasses stærkt vexlende talrighed.

Det forekommer mig, som at dette endyderligere bekræftes ved følgende betragtning over både ægteskabers og uægte fødslers relative mængde eller deres hyppighed, således som den kan beregnes efter de nye anførte data:(134)

for hvert 1000 personer i alderen 20-25 år forefaldt gjennemsnitsvis årlig:

År.
uægte fødsler.
ægtevielser.
1801-10 .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. ..
  8
36,
1811-20 .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. ..
  9
37,
1821-30 .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. ..
10
35,
1831-40 .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. ..
10
32,
1841-50 .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. ..
11
30,
1851-60 .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. ..
12
31.

Hvad jeg her først og fremst må påpege, er jevnheden i de forandringer, som ere foregåede fra tid til tid. Alt fra det første tiår bliver forholdstallet eller hyppigheden for uægte fødsler større og større, og for ægtevielserne bliver hyppighederne fra 2det tiår af mindre og mindre; det er forandringer i modsat retning, men de foregå mærkelig jevnt. Havde nu til exempel den omtalte betydelige formindskelse i ægtevielsernes absolute tal 1831-40 været bevirket ved ydre omstændigheders tryk, som afholdt mange, der ellers vare giftefærdige, fra at gifte sig, eller ialfald bragte dem til at opsætte dermed til næste tiår, så skulde det viist sig, at der for det tiår måtte været et lavt forholds-tal, og at dette i det næste tiår måtte efterfølges af et så meget høiere. Men sådan ujevnhed i rækker er her ikke; forholds-tallene blive bestandig lavere, hyppigheden viser sig bestandig mindre.

Efter den betragtning, at et stort antal ægtevielser vidner om, at der er god tid i landet, skulde man af det overordentlige antal af ægtevielser i 1841-50 slutte, at det netop da måtte have taget en særdeles lykkelig vending med næringsveiene. Men ved vor nølere betragtning har det nu viist sig, at dette stærkt forøgede antal af ægtevielser ikke engang står i fuldt forhold til den endnu mere stærkt forøgede folkemængde; hyppigheden er endogså mindre, end den havde været i 1831-40.

Det gjælder her for Sveriges vedkommende, hvad jeg om disse samme år har sagt for Norges: Ægtevielserne fra 1841 af ere «mange i tal, men endda få i forhold».

Ved nøiere betragtning skal det måske tillige befindes at holde stik for Sverige, hvad jeg har yttret om virkningerne af den store og pludselige forøgelse i den unge og giftefærdige befolkning fra 1841 af. Jeg kaldte det «rift om brødet», og mente, at netop den store forøgelse i mængden af giftermål på en gang var bevirket formedelst en indre omstændighed (i befolkningens bevægelse og aldersklassernes dannelse) og tillige selv virkede som en ydre omstændighed til at formindske antallet af giftermål, som egentlig skulde været endnu større end det blev. Jeg mener: der kunde være 12 giftefærdige par; men når de 10 havde lagt beslag på de nye nærings-kilder og udviklede erhvervsgrene, så måtte de 2, som så dette, holde sig tilbage og bie med giftermål, indtil de - sent eller aldrig - fandt levebrød og udkomme for sig. Men under sådanne forhold måtte faren for løslevnet voxe og så meget sees allerede nu, at de uægte børns antal er bleven forholdsvis større og større.(135)

Det ligger ellers udenfor hensigten med nærværende betragtning at undersøge de uægte fødslers og ægtevielsernes relative hyppighed; her var det mig kun om at gjøre at påviise, at når der fra tid til anden viste sig stigen eller falden i de absolute tal, så var det ikke alene og ikke engang hovedsagelig at tilskrive visse samtidige ydre omstændigheder, hvori man sædvanlig har troet at finde forklaringsgrundene, men først og fremst visse indre befolknings-forhold, som igjen pege op til fortidige begivenheder.

Imidlertid skal jeg tilføie en bemærkning, som måske en nærmere undersøgelse skal finde begrundet.

Den omstændighed, at det tiltager med konkubinat og løslevnet (at dømme efter de uægte fødsler) synes vistnok at tale for, at det omvendt vel må aftage med ægtevielsernes hyppighed. Men denne aftagen er kanske ikke i virkeligheden så stor, som de nye anførte forholds-tal for tiårene fra 1801 til 1860 skulde lade formode.

Jeg bygger her på en kjendsgjerning, som det svenske tabel-værk selv fremlægger, at siden århundredets begyndelse har forholdet med opgifte ægtemænd og enker været jevnt aftagende, som man kan se af følgende procent-beregning:

Brudgomme.
Brude.
Ungkarle. Enkemænd. Sum.
Piger.
Enker.
Sum.
1806-10 .. .. .. ..
82,8
17,2
100
87,0

13,0

100
1811-15 .. .. .. ..
81,6
18,4
100
85,3

14,7

100
1816-20 .. .. .. ..
84,6
15,4
100
88,8

11,2

100
1821-25 .. .. .. ..
85,7
14,3
100
90,0

10,0

100
1826-30 .. .. .. ..
85,5
14,5
100
89,8

10,2

100
1831-35 .. .. .. ..
84,6
15,4
100
89,2

10,8

100
1836-40 .. .. .. ..
85,9
14,1
100
90,1

  9,9

100
1841-45 .. .. .. ..
87,6
12,4
100
91,6

  8,4

100
1846-50 .. .. .. ..
89,6
10,4
100
93,0

  7,0

100
1851-55 .. .. .. ..
89,3
10,7
100
93,4

  6,6

100
1856-60 .. .. .. ..
88,0
12,0
100
93,1

  6,9

100

Her ligger det nærmest at gjætte på den årsag til forandringen, at tilstanden i landet har forandret sig derhen, at døden herjer ikke så voldsomt som før og opløser ikke nu så mange af de bestående ægteskaber så tidlig, at de gjenlevende enkemænd eller enker føle sig oplagte til at indtræde i nyt ægteskab. Men dersom det er så, da er det jo kun en formindskelse i vielsernes hyppighed, som har fundet sted,(136) ikke derimod i det relative antal af bestående ægteskaber eller af personer, som ere gifte.

Vistnok anfører selve det svenske tabel-værk en beregning, som det anser for ubedrageligt bevis for ægteskabernes aftagende hyppighed. Denne beregning omfatter mere end et århundrede og går ud på, at der i efternævnte tidsrum blev indgået 1 ægteskab på nedennævnte antal indvånere:

1751-60 .. .. .. .. .. .. 110.    1801-10 .. .. .. .. .. .. 122.
1761-70 .. .. .. .. .. .. 116.    1811-20 .. .. .. .. .. .. 115.
1771-80 .. .. .. .. .. .. 118.    1821-30 .. .. .. .. .. .. 120.
1781-90 .. .. .. .. .. .. 126.    1831-40 .. .. .. .. .. .. 140.
1791-1800 .. .. .. .. .. .. 117.    1841-50 .. .. .. .. .. .. 134.
   1851-60 .. .. .. .. .. .. 132.

Trods det, at den samlede folkemængde, som her er lagt til grund for beregningen, ikke på langt nær er en så god målestok, som befolkningen i den egentlige giftefærdige alder eller omtrent fra 20 til 35 år - hvilket den foregående fremstilling forhåbentlig har godtgjort -, ser det dog slående ud, at der er så stor forskjel på de første tiår i denne række og de sidste. Men det kan måske have sig så, at i forrige århundrede var der større dødelighed blandt børnene end i de senere tider, så altså de, som nåede frem til giftefærdig alder, kom til at udgjøre en større proportion af den samlede folkemængde. I det sidste tiår var forholdet så, at om hele befolkningen fordelte sig for at være ligeligt tilstede ved hvert bryllup, så kom der på hvert 132 personer - nemlig brud og brudgom selv og de andre som vidner. Blandt disse sidste har der lykkeligvis været en stor del børn; men vi tænke os, at den nu næsten overvundne koppeepidemi og andre børnesygdomme havde raset voldsomt og revet bort halvdelen af børnene, så havde der kanske ikke været flere tilstede ved hvert bryllup end for 100 år siden, da der var 110.(137)

Jeg skal slutte med en kort sammenstilling af et par beregninger over de uægte fødslers hyppighed i Sverige og Norge. Det er først den almindelige beregning, at de uægte fødte regnes i forhold til de ægte, dernæst den, at de uægte fødte (eller egentlig deres forældre-par) regnes i forhold til ægtevielserne (eller egentlig brudeparene).

Den sidste beregningsmåde begyndte jeg med i min oftere nævnte fremstilling «Om Sædeligheds-Tilstanden i Norge», og de svenske tabelværker for 1851-55 samt for 1856-60 have skjænket denne måde sin opmærksomhed og optaget den i sine fremstillinger. Den nærværende sammenstilling består da kun i at skrive ud beregninger, som for Sverige findes i de nævnte værker, og for Norge i det første afsnit af nærværende fremstilling.(138)

Levende fødte uægte børn.
År.
1) for hvert 100 levende
fødte ægte.
2) for hvert 100 ægte-
vielser.
Sverige.
Norge.
Sverige.
Norge.
1776-80 .. .. .. .. ..
3,21
12,17
1781-85 .. .. .. .. ..
3,51
13,87
1786-90 .. .. .. .. ..
4,57
17,56
1791-95 .. .. .. .. ..
5,07
18,00
1796-1800 .. .. .. .. ..
5,49
20,18
1801-  5 .. .. .. .. ..
6,21
6,3
23,08
21,9
1806-10 .. .. .. .. ..
6,85
7,0
22,72
25,7
1811-15 .. .. .. .. ..
7,10
7,1
24,45
22,4
1816-20 .. .. .. .. ..
7,42
8,5
27,30
29,2
1821-25 .. .. .. .. ..
7,54
8,0
28,24
28,7
1826-30 .. .. .. .. ..
6,65
7,5
26,90
29,6
1831-35 .. .. .. .. ..
7,02
7,2
28,28
28,7
1836-40 .. .. .. .. ..
7,38
7,5
30,95
29,5
1841-45 .. .. .. .. ..
9,15
8,8
36,28
31,1
1846-50 .. .. .. .. ..
9,75
9,0
35,90
33,3
1851-55 .. .. .. .. ..
10,28
10,1
40,49
38,2
1856-60 .. .. .. .. ..
9,64
9,1
37,62
36,9

Kast her et blik på de to forreste tal-rækker, for den første beregningsmåde. Det er et yderligere mærke på den store overensstemmelse i befolkningens bevægelse, at forholdet med uægte børn her viser sig aftagende - i Sverige fra 1821-25 til 1831-35, i Norge fra 1816-20 til samme år, - fremdeles både i Sverige og i Norge i 1856-60. Jeg har allerede henledet opmærksomheden herpå for Norges vedkommende, og derved søgt at forklare, at disse forandringer i tallene have sin grund i den ofte omtalte ujevnhed i befolkningens bevægelse og ikke må opfattes som vidne om nogen forbedring i den sædelige tilstand.(139) Er denne forklaring rigtig for Norge, så må den også være det for Sverige, hvor rigtignok en anden opfattelse er gjort gjældende.

Ved den anden beregningsmåde viser det sig temmelig tydeligt både i Sverige og Norge, at forholdstallet for de uægte fødsler to gange i dette århundrede får en stor og varig forhøielse, nemlig ved overgangen til femåret 1816-20 og 1841-45. Jeg har for Norges vedkommende på nysnævnte sted forklaret dette som noget, der fulgte med den stærke stigen i de absolute tal for både ægtevielser og uægte fødsler ved de samme tids-punkter, og den som har fulgt nærværende fremstilling om ligheden mellem disse to lande, vil forhåbentlig finde, at forklaringen holder stik for Sverige også.

Siden der er så meget ligt i befolknings-forholdene i Sverige og Norge, tør vi trygt antage, at den store forandring i forholdet med uægte fødsler fra forrige til dette århundrede, som de udførligere mere langt rækkende svenske tabeller belære os om, have fundet sted hos os også. Det stemmer også med, hvad gamle folk omkring i vore bygder vide at tale om, at i deres ungdom og i deres forældres tid var der ikke på langt nær så meget løslevnet som nu.


NOTER

1. (se § 2 og § 3). Mine tal for året 1838 stemme ikke med de officielle tabellers. Disse have nemlig for årene før 1838 været mærkede efter kirke-året og for årene efter 1838 efter kalender-året, men for «1838» give de tallene for mere end et år, nemlig for kirke-året 1837-38 og tillige for resten af kalender-året 1838 eller for tiden fra 1ste advents-søndag til 31te december. Men den del af tallene, som vedkommer dette sidste tidsrum, har jeg trukket fra, og det ved hjælp af de originale lister, som forvares i Tabel-kontoret og indeholde en særskilt tælling for resten af det kalender-år, hvor overgangen til den nye regning skulde gjøres.

2. (se § 9). Tallene for 1851-55 stemme ikke ganske med tabellen i «Om Sædeligheds-Tilstanden i Norge». Tillæg 1. Årsagen er, at på sidstnævnte sted måtte jeg benytte de endnu ikke reviderede fra præsteskabet indkomne originale lister, hvorimod jeg nu har kunnet benytte det officielle trykte tabelværk.

3. (se § 12). For Christiania og Christiansands stifter ere tal lagte til grund for beregningen, som ikke stemme med de officielle tabellers. Årsagen er, at Flaabygdens sogn, som var annex til Hvideseid i Øvre Thelemarken i Christiansands stift, blev i 1845 forenet med Bø præstegjeld i Nedre Thelemarken, Christiania stift, og siden have de officielle tabellers tal-rækker gjældt det formindskede Christiansands stift og det forøgede Christiania stift. Men jeg har tyet til de originale præstegjelds-lister, som angive antallet af ægteviede og fødte særskilt for hvert enkelt sogn, og ved hjelp deraf har jeg trukket tallene for Flaabygden fra Christiania stift og lagt dem tilbage til Christiansands, så det er, som om stifternes indbyrdes grændse var forbleven uforandret.

Om denne og andre forandringer med de officielle tabellers tal se Tillæg II til min afhandling «Om Dødeligheden i Norge», 1855, side 197 [Verker i utvalg 2, s. 144].

4. (se § 16). For tiårene 1831-40 samt 1841-50 havde jeg måttet samle og ordne tallene over ægteviede og fødte i provsti-distrikterne, dengang jeg udarbeidede de ovenfor nævnte statistiske afhandlinger, og foruden at selve tallene ere trykte i «Sædeligheds-Tilstanden i Norge», Tillæg V, er der i Tillæg IV til «Dødeligheden i Norge» (side 200 flg. [147ff.]) givet forklaring om den orden, som derved blev befulgt, eller hvilke omflytninger der måtte gjøres med nogle af tallene for at bevare enhed i distrikts-inddelingen, da denne i årenes løb havde undergået adskillige forandringer.

For tiåret 1851-60 blev det opgaven at ordne tallene så, at de svarede til den foregående tal-række. Hvorledes dette er gjort, kan jeg bedst oplyse ved at angive, hvilke afvigelser jeg har måttet tillade mig fra den provsti-inddeling, som var den virkelig gjældende ved udgangen af 1855, og som er angivet i folketællings-tabellen for nævnte år side 25, hvor de til hvert provsti hørende præstegjeld ere opregnede.

Afvigelserne ere to slags:

A. Følgende præstegjeld og sogn ere af mig henregnede end dem, som de i virkeligheden tilhørte;

Gausdal og Faabergs præstegjeld: til Gudbrandsdalens provsti istedetfor Thotens, som de i virkeligheden tilhørte i 1855;

Strømsgodsets sogn af Skouger præstegjeld: til Drammens provsti istedetfor Nordre Jarlsbergs;

Andebo præstegjeld: til Laurvik provsti istedetfor Søndre Jarlsbergs;

Flaabygdens sogn af Bø præstegjeld: til Øvre Thelemarkens Vestfjeldske provsti istedetfor Nedre Thelemarken;

Tysvær sogn af Tysvær præstegjeld: til Ryfylke istedetfor Karmsunds.

B. Følgende provstier ere af mig betragtede som udelte, uagtet de i virkeligheden i 1855 vare delte:

Øvre Romerike, Odalen og Soløer istedetfor de to provstier a. Øvre Romerike og b. Odalen og Soløer;

Thoten og Valders, istedetfor a. Thoten og b. Valders;

Nordre og Søndre Jarlsberg, istedetfor a. Nordre og b. Søndre Jarlsberg;

Bamble og Nedre Thelemarken, istedetfor a. Bamble og b. Nedre Thelemarken;

Øvre Thelemarken, istedetfor a. Øvre Thelemarkens Østfjeldske og b. Øvre Thelemarkens Vestfjeldske;

Dalerne, istedetfor a. Søndre og b. Nordre Dalerne;

Indherred, istedetfor a. Søndre og b. Nordre Indherred;

Helgeland, istedetfor a. Søndre og b. Nordre Helgeland;

Salten, istedetfor a. Søndre og b. Nordre Salten;

Lofoten og Vesteraalen, istedetfor a. Lofoten og b. Vesteraalen.

Det er derhos en selvfølge, at nogle forandringer ved provsti-inddelingen, som ere foretagne efter 1855 og inden tiårets udløb, her ligeledes ere tænkte som ugjorte. Dette er tilfældet med:

Søndhordland og Nordhordland, som fra 1857 af have været delte i a. Søndhordland, b. Midthordland og c. Nordhordland,

Nordmøre, som fra 1858 har været delt i a. Yttre og b. Indre Nordmøre, samt

Senjen, som fra og med 1860 har været delt i a. Throndenæs og b. Senjen.



Norgeskart

NOTER:

81. Samtidig erholdt jeg gjennem præsterne en del statistiske opgaver af skolelærerne omkring i landet, som tjente mig til materialier for en fremstilling «Om Ædrueligheds-Tilstanden i Norge», 1859, og i dette skrift optog jeg en hel del almindelige forklaringer om kultur- og sædeligheds-forholdene, hvormed mange af præsterne havde ledsaget de i texten schematiske opgaver.

Desuden har jeg i «Folkevennen» fra 1858 af leveret en række af studier over nærværende fremstillings emne, fornemmelig under den overskrift «Bygdeskikke». Se f.ex. Folkevennen for 1864, side 57.

82. Se dog den senere gjennemført sammenligning med Sverige, i Tillæg III.

83. På kvindesiden er der stadig forøgelse ved overgangen fra 10-20 års aldersklasse; men dette må grunde sig i feil ved tællingen, vel foranlediget ved, at piger tidligere end drenge gjælde for voxne og derfor mange, som endnu ikke have fyldt det 20de år, blive anførte ikke i klasse sammen med 10 års børn, men med 20-30 årige kvinder.

84. Som det kuld, der i 1825 var i 0-10 års alder, ved de senere tællinger og altså i de høiere aldere såes at udmærke sig ved sin talrighed, så kan det på samme måde sees, at det kuld, som i 1825 var i 30-40 års alder, i de høiere aldere ligeledes udmærker sig ved talrighed fremfor de kuld, som ved tidligere tællinger vare jevngamle; men dette kuld, som i 1825 var i 30-40 års alder, må jo i 1815 have været i 20-30 års alderen, og det er derfor intet under, at der blev stiftet mange nye ægteskaber omkring året 1815. Hungersåret 1813 og krigsåret 1814 havde vistnok få ægtevielser og derved blev tallet for de to nærmeste år 1815 og 1816 noget større end det ellers skulde blevet; men den varige forøgelse i ægtevielserne (og ligeså de uægte fødslers antal), som tager sin begyndelse med 1815, har sin grund i, at det kuld, som da trådte ind i den giftefærdige alder, var så talrigt, og dette er igjen bevirket ved en stærk forøgelse i børnenes antal fra en tilsvarende tidligere periode, omkring 1790.

85. Navnlig i afhandl. «Om Giftermål i Norge», kap. 5 og 7. Herom handler også Tillæg II til nærværende skrift.

86. Se mere herom i Tillæg II.

87. Efter at dette var skrevet, har jeg i tabelkontoret fået opgave over ægteviede og levende fødte i de forløbne 3 år af indeværende femår, således:

År. Ægtevielser. Ægte børn. Uægte børn.
1861
10963
45454
4070
1862
11215
48167
3992
1863
11791
49670
4162

Nu kunde disse tal sammenholdes med dem i § 3 ved følgende fremstilling af gjennemsnits-tallene for disse 3 år og det nærmest foregående femår, således:

År. Ægtevielser. Ægte børn. Uægte børn.
1856-60
11653
47264
4298
1861-63
11323
47764
4075

88. Ved denne sidste måde tænkes egentlig på de par folk, som lade sig ægtevie, på den ene side, og de par, som blive forældre til børn udenfor ægteskab, på den anden side.

89. Thi de uægte børns mødre ere vistnok nogenlunde jevnaldrende med eller høre mere til samme aldersklasse, som brudene, medens der må være større aldersforskjel mellem dem og mængden af de gifte koner, som ere de ægte-fødte børns mødre.

90. Se note 4.

91. Dette kuld, som i 1841-45 optrådte i alderen 20-25 år, er i næste femår i alderen 25-30 år o.s.v., og efter hvert som det skrider frem i tiden og i alderen, viser der sig i tabellens tal en stigen, som en bølge der svulmer og ruller frem.

I 1841-45 var 24,9 af hvert 100 brudgomme af dette kuld, og dette tal har sikkert været større end det foregående femår i samme aldersklasse (20-25 år); i de nu følgende femår var der i den næst følgende aldersklasse 38,7, 21,3 og 9,3 af 100 brudgomme, som ligeledes tilhørte det samme kuld, og disse tal vise alle en stigen i sammenligning med de nærmest foregående femårs tal for samme aldersklasser.

92. Det er især schemaets afdeling 3 og 6, som have været udsatte for at misforståes.

93. I § 71 med tilhørende tabel vil man derhos finde de samme forhold fremstillede stiftsvis.

94. De officielle tabelværker indlade sig ikke altid på at udføre beregninger og anstille betragtninger, men sætte sig som opgave at overlevere til efterverdenen selve de tal, hvorpå beregninger og betragtninger kunne grundes; disse tal ere i regelen samlede ved storartede tællings-arbeider, som foretages med visse bestemte mellemrum, og det er en hovedsag at kunne sammenligne tallene fra forrige tælling med dem fra den næste o.s.v.

De private meddelelser fra præsterne, som jeg gjør rede for her, ere som forklaret temmelig ufuldstændige, så en sådan sammenligning ikke vilde kunne finde sted, om der så end senere foretoges en lignende indsamling af tal, og derfor er det mindre fornødent at optage rummet med at anføre tallene selv.

Når jeg imidlertid blot anfører resultatet af mine beregninger og ikke tillige de tal, som ligge til grund for samme, så er læseren ikke istand til at kontrollere mit arbeide, og han kan tvivle om dets pålidelighed. Jeg skal, derfor udtrykkelig forsikkre, at både opsummeringen af listernes tal og beregningen af procent-tallene er regelmæssig og på vistnok yderst få undtagelser nær (om der er nogen) udført selvstændig to gange.

95. En anden sag er det, når man sammenligner ikke to egne af riget, men to forskjellige tidsrum, da bevirker ujevnheden i befolkningens bevægelse et forskjelligt udfald, eftersom man sammenholder de uægte børn med de ægte eller med ægtevielserne, og da finder jeg, at den sidste af de to beregningsmåder giver det mindst feilfulde resultat (sml. § 11).

96. Det var vistnok ikke af synderlig interesse, at forske efter årsagen til forskjellen, dersom denne var ganske forbigående, men §§ 16-18 viste os en mærkelig konstans i det indbyrdes forhold mellem de 53 mindre egne af landet, som der vare gjenstand for sammenligning, og vi kunne da vide, at forholdet mellem de 15 større egne, som vi have for os nu, er heller mere konstant. Thi jo større egnen er, desmindre ville forbigående omstændigheder få gjøre sig bemærkelige.

97. Ifølge en til schemaet føiet anmærkning om lapperne, skulde disse henføres til kl. II.

98. Blandt undtagelserne er der dog en, som måske har en mere end tilfældig og forbigående grund: medens der ifølge § 48 er et bedre forhold i gruppe VI end i gruppe V, er det ifølge nærværende tabel kun i eiendomsklassen, at der er sådan forskjel, såsom arbeidsklassen ikke står bedre i den ene gruppe end i den anden, og hvad der giver denne undtagelse betydning, er, at den allerede er seet at have fundet sted engang før, ifølge lignende opgaver for årene 1851 og 1852 (se «Om Sædeligheds Tilst.», side 106 øverst [ovenfor s. 85]).

99. Tallet stemmer ikke ganske med opgaven i § 46. Årsagen er mest at for et præstegjeld er denne afdeling af schemaer kun udfyldt for 1851-55 istedetfor 1846-55.

100. Fra et af præstegjeldene i gruppe X (den nordlige del af Bergens stift) er det mig berettet, at man der ganske almindelig holder for, at konen bør være en del ældre end manden, fordi den ældre kone vil være en dygtigere husholderske. (Mit skrift «Om Ædrueligheds-Tilstanden i Norge», side 85 [Verker i utvalg 5, s. 148].

101. Samme gruppe danner dog heller ikke nogen undtagelse fra regelen, når denne udtrykkes så, at i arbeids-klassen er der i det hele taget større tilbøielighed hos mændene til at ægte noget mere tilkomne kvinder. I den nævnte gruppe er der nemlig på arbeids-klassens side stor overvægt (i sammenligning med eiendoms-klassen) af brude, som ere ældre end sine brudgomme.

102. «Om Giftermål i Norge» side 194-233 [Verker i utvalg 2, s. 305-330].

103. Det er et ofte omtalt statistisk problem at udfinde, hvoraf det kommer, at der stadig fødes et lidt større antal af drængebørn end af pigebørn, og en af de mest bekjendte hypotheser derom er, at årsagen skal være den alders-forskjel, som der i almindelighed er mellem mand og kone, da manden pleier være ældre end sin kone. Da vi nu se, at denne alders-forskjel er større i kl. I end i kl. II (hist er der mange flere mænd, som have taget sig yngre koner), så skulde der, om hypothesen holder stik, også fødes forholdsvis flere drenge-børn inden eiendoms- end inden arbeids-klassen. Og som det har nu vist sig gjørligt at få optalt nogle tusinde ægte-par af hver klasse, så måtte det også lade sig gjøre at optælle de fødte børn efter samme klasse-deling, hvorved da hypothesen vilde enten stadfæstes eller kuldkastes.

104. Det nye i de private meddelelser er den særskilte undersøgelse af de omhandlede forhold efter en gjennemført deling af befolkningen i de to store klasser, arbeids- og eiendoms-klassen, samt at de ægteviedes alder er angivet på en sådan måde, at man får se ikke alene brudgommens og brudens alder hver for sig, men tillige den indbyrdes alder.

105. Sml. «Om Sædeligheds-Tilst.», kap. 3 og 4. 341

106. 11te årgang, 1862, side 152-166.

107. Som en anden årsag kan nævnes det forhold, at forlovede folk leve sammen som ægtefolk og avle børn og først senere lade sig ægtevie. De før ægteskabet avlede børn tælles som uægte, og disse tal bliver derfor stort. Og netop i Tromsø stift, hvor der er lidet af natteløb i forhold til de uægte børns talrighed, der er netop forholdsvis meget af det her nævnte forhold (§ 63 slutn.).

108. I virkeligheden har jeg fået opgaver for flere byer, men de have været meddelte under et for byerne og de med dem forenede land-distrikter, og ere derfor af mig tagne ind under land-distriktet.

109. Heri er dog ikke indbefattet de børn, som ere fødte på fødselsstiftelsen i Christiania, 1821 ialt og deraf 1309 uægte. Fødselsstiftelsen er sat ud af betragtning her, fordi det ikke var muligt at tage hensyn til den ved udfyldelsen af de følgende afdelinger af schemaet.

110. Der er dog grund til at antage, at tællingen er bleven mindre fuldstændig for byernes vedkommende, nemlig formedelst den hyppige flytning her, så ægtevielsen kan være skeet i et sogn eller præstegjeld og det første barns fødsel i et andet (sml. § 61). For hvert par, som monne være undgået opmærksomheden, er forholdet kommet til at se bedre ud, end det har været i virkeligheden. Imidlertid er det dog troligt, at den skik (forlovedes sammenflytning o.s.v.), som især er skyld i at der fødes mange «halv-ægte» børn, hersker mindre i byerne end på landet.

111. «Om Ædrueligheds-Tilstanden i Norge», 1859. Sml. anm. til § 2 ovenfor.

112. Sml. «Folkevennen» for 1858, 10de kapitel af bygdebeskrivelsen «Harham».

113. «Om Ædrueligheds-tilstanden» 1859, side 87 [Verker i utvalg 5, s. 151 -52].

114. Hermed kan sammenlignes hvad jeg har anført om forhandlinger angående samme anliggende mellem en præst og en forsamling af bønder, i «Folkevennen» for 1864 side 61.

115. Vi have jo alle i frisk minde det mærkværdige opsving i al handelsrørelse i de første år på 1850 tallet og det bratte nedslag ved pengekrisen i 1857; hertil kommer nogle særdeles mislige årgange for landmanden i det sidste femår samt andre store kalamiteter (flere store ildebrande, vandflom o.s.v.).

116. Afhandlingen af 1855 «Om Giftermål i Norge», hvis første 9 kapitler er en udvikling og begrundelse af den anskuelse.

Jeg siger der side 144 [Verker i utvalg 2, s.272]: «Skulde jeg vove nogen forudsigelse, måtte det være den, at tallet på de ægteviede vil stige endnu noget i 1856-60, men så standse eller heller aftage lidt i 1861-65.»

Den første del af dette er nu gået i opfyldelse, og jeg har fremdeles god tro om den anden del (sml. § 8 ovenfor).

117. Om dette tal se «Statist. Tabl. for Kongeriget Norge, 16de Række» (folketællings-tabellerne for 1855), side II.

118. Dette overslag er gjort i hin officielle femårs-beretning, og det er beregnet ved at lægge til overskuddet af fødte siden sidste folketælling (127,517) samt trække fra et beløb for udvandringen til Amerika (mellem 12 og 16 tusinde).

119. Vil man regne tilbage alt fra 1855, så må man erindre, at udvandringen til Amerika, som først efter 1845 blev af nogen betydning, for tiåret 1845-55 er opgivet til 32,464. Når man tænker sig den lagt til folkemængden i 1855 og så fradrager overskuddet af fødte alt siden 1815, så får man til rest 911,504.

120. I 1815 blev folket talt efter alders-klasserne 0-8 år, 8-16, 16-24 o.s.v., men såvidt vides ere tallene for aldersklasserne aldrig blevne opsummerede, og om så havde været, vilde de ikke have været brugbare til sammenligning med de følgende folketællinger, som have aldersklasserne 0-10, 10-20, 20-30 o.s.v.

121. Femårsberetningen siger, at folkemængden var 7 ½ procent større end i 1855. Den anfører fremdeles, at folkemængden i 1825 var voxet med 18,74 procent siden 1815 eller nøiagtig regnet fra den ene folketællings-dato til den anden i en tid af 10 7/12 år, hvilket giver for 5 år 8 ½ procent. Men forøgelsen af mit tal 910,000 til 1,051,318 i hine 10 7/12 år er kun 15,53 procent, som for 5 år giver 7 ½ procent.

122. I den nævnte afhandling «Om Giftermål», side 93 [Verker i utvalg 2, s. 240], har jeg dog været inde på denne samme bevisførelse.

123. Nogen vil kanske gjøre den bemærkning, at min slutnings-række går i ring, siden jeg først fra folketællingerne i 1825, 35 og 45 slutter mig til, hvor mange mennesker der i 1815 var i en vis alder, og så igjen bygger nye betragtninger på sammenligning mellem tallene for 1815 og de senere år. Men for at finde tallet for aldersklassen 20-30 år i 1815 har jeg af de følgende folketællinger kun benyttet tallene mellem 20 og 40 år, og nærværende sammenstilling af alle aldersklasser, hvor vi kunne forfølge hint kuld af 1815 års 20-30 årige personer helt op til alderen 60-70, tjener kun til at bestyrke rigtigheden af den beregning, som sagde mig hvor stort dette kuld må have været i 1815.

124. Det lader sig dog påvise, at årsagen til, at der ved året 1815 var en så stor tilvæxt i 20-30 års-klassen, var netop eller hovedsagelig den, at der 20-30 år forud, d.v.s. i 1786-1795, fødtes en stor mængde børn. Jeg stiller her ved siden af hinanden tallet af visse kuld af fødte børn og antallet af de til samme kuld hørende personer, som ved folketællingerne fandtes i 20-30 års alder, således:

Fødte børn.
20-30-årige personer.
År.
Antal.
År.
Antal.
1771-80 .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. 224,624 1801 .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. 136,959
1786-95 .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. 257,455 1815 .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. 163,357
1796-1805 .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. 263,563 1825 .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. 175,482
1806-15 .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. 248,654 1835 .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. 172,348
1816-25 .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. 325,161 1845 .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. 239,266
1826-35 .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. 361,261 1855 .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. 259,617

Selv et flygtigt blik ser her, at antallet af 20-30 årige personer stiger eller falder med talrigheden af de kuld af fødte, som de tilhøre, og navnlig springer det i øinene, hvorfor tilvæxten fra 1801 til 1815 er så stor.

At spørge om grunden til, at der var så mange mennesker i giftefærdig alder (og dermed mange nye ægteskaber og mange par folk med uægte børn) omkring 1845, er det samme som at efterforske grunden til de mange fødsler i 1816-1825; men da disse skyldes de mange ægtevielser fra 1815 af, og disse igjen ere at tilskrive den forøgede mængde af folk i 20-30 års alderen, så fører forskningen os op til 1786-95, hvor den store mængde af fødsler atter står som virkning af fjernere årsager. Sml. «Om Giftermål», kap. 5.

125. Man betragte tabellen over ægteviede og fødte i § 3 ovenfor.

126. Udvandringen til Amerika, man kan regne fra 1845 af, er vist for en del bevirket derved, at den pludselig forøgede mængde af unge mennesker (fra 1841 af) blev vel stor for landet; men den har da også selv bevirket, at antallet af ægteskaber og barnefødsler her hjemme ikke blev så stort, altså, at folkebevægelsens bølge ikke kom til at gå så høit, som det ellers havde været at vente. Her som overalt tenderer det til ligevægt efter svingningerne, til jevnhed i udviklingen.

127. Sml. «Om Giftermål i Norge», side 28 flg. [Verker i utvalg 2, s. 197ff.].

128. «Om Giftermål» side 104 [248]; «Om Sædeligheds-Tilst.» side 250.

129. Med tiåret 1851-60 erindres den i § 5 ovenfor omtalte, fra 1851 af indførte strængere tælling af uægte børn i Norge. I Sverige er forholdet fremdeles sådant, som det var hos os før 1851.

130. Opgave over fødte (ligeså over ægteviede, døde o.s.v.) findes i et sammendrag for hvert af årene fra 1771 af i det af den daværende Kongl. svenske Tabel-kommission udgivne tabel-værk for 1841-45; i værket fra 1851-55 findes ikke alene fortsættelse indtil disse sidste år, men også de hist manglende opgaver fra 1771 og opover til 1749. For 1856-60 findes opgaverne i det for disse år udgivne værk.

Uddrag af folketællings-tabellerne har jeg for årene 1805, 1810, 1815, 1820, 1825, 1830 og 1835 fundet aftrykt i det engelske tabel-værk (6th Annual Report of the Registrar-General); for de følgende år derimod har jeg hentet mine tal af de folketællings-tabeller, som den svenske tabel-kommissionen og dennes efterfølger, det statistiske Central-Bureau, har udgivet. For 1860 er folketælling vistnok udført, men den del af opgaverne, som angår befolkningens alder, er ikke publiceret endnu.

For tiden før 1805 har der været udført folketællinger for hvert 5te år alt op til 1775, og for hvert 3die år fra 1772 af og alt op til 1751. Men tallene for aldersklasserne bleve oprindelig sammendragne i lister, som omfattede ikke alene det nuværende Sverige, men under et med samme også storhertugdømmet Finland; og vel ser jeg i et af de seneste tabelværker («Statistiska Central-byråns underdåniga berättelse för åren 1851-55, 3die afdelingen», Stockholm 1860), at man nu nylig har draget frem de oprindelige tabeller og udsondret de særskilte tal for Sverige; men disse ere ikke endnu gjort tilgjængelige ved trykken.

131. Ved at følge kuldene gjennem tabellen, vil man opdage en mærkelig feil ved de sidste 7 folketællinger. Det kuld, som er født 1806-10, sees at bestå af 230,8 tusinde, da det i 1820 var i alderen 10-15 år, men så at voxe til et antal af 235,3 tusinde ved (i 1825) at træde ind i alderen 15-20 år - og et ligedant forhold sees ved alle de følgende kuld i samme aldersklasse. Men i virkeligheden må jo antallet være blevet formindsket fra den første af disse to aldersklasser til den næste; thi døden arbeider bestandig, og det kan ikke antages, at der er indflyttet såmange 15-20 årige mennesker fra fremmede lande.

De norske tabeller have en lignende feil, men her er det i tallene for aldersklassen 20-30 år og kun for kvindekjønnet, at den forekommer. Jeg har talt derom i anmærkning til side 274.

132. Det kan tjene til ikke alene at vise overensstemmelsen i befolkningens bevægelse i Norge og Sverige, men også til at give nogen forestilling om en af årsagerne til denne overensstemmelse, at i Norge udmærker dette samme år sig på samme sørgelige måde. Og som jeg også har fortalt, at det var i Lom i Gudbrandsdalen, at jeg kom på den hele nu fremsatte anskuelse om befolknings-forholdene, så var det også der, jeg først blev opmærksom på det mærkelige med året 1773, formedelst sagn mellem bønderne om misvæxten og elendigheden.

134. Exempel for 1805 og 1801-10: der var i 1805 eller midt i tiåret 552,200 personer i 20-35 års alder, og der forefaldt 198,390 ægtevielser i tiåret, altså i gjennemsnit 19,839 årlig; men 552,200: 19,839 = 1000 : x = 1000: 36.

135. Sml. «Om Giftermål i Norge», kapitlerne «Mange i tal, men ikke mange i forhold», samt «Rift om brødet».

136. Ved opgifting af enkemand eller enke skal der jo mere end 1 vielse til 1 person.

137. Dette kan måske trænge til nogen nærmere forklaring.

I 1855 var hele Sveriges befolkning sammensat således, at af 100 indvånere kom der følgende på hver af efternævnte aldersklasser:

  0-10 år .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. ..
23,
10-20 - .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. ..
19,
20-30 - .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. ..
17,
30-40 - .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. ..
15,
40-50 - .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. ..
10,
50-60 - .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. ..
8,
60-70 - .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. ..
5,
70 år og derover .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. ..
    3,
Sum
100.

Tænke vi os nu, at børne-sygdomme havde raset voldsomt i den nærmeste tid før 1855 og bortrevet f.ex. halvdelen af dem, som vare under 10 års alder, så er det jo ligetil, at de, som vare i den giftefærdige alder, vilde have udgjort et forholdsvis større tal af den hele mængde, eller der vilde ikke have været forholdsvis så mange udenfor den giftefærdige alder.

I 1851-60 var der 1 giftermål på hvert antal af 132 indvånere, men af disse 132 have så mange, som svare til 23 af 100, været børn under 10 år. Havde nu en del af disse børn været bortrykkede, så kunde beregningen viist 1 giftermål på f.ex. 120 indvånere, og det vilde derved seet ud, som at giftermåls-hyppigheden var større - skjøndt den var ganske den samme - i virkeligheden eller med hensyn til den aldersklasse, som her egentlig kun kan være tale om - den giftefærdige nemlig.

Nu tænker jeg mig, at det før i tiden har været så, at børne-antallet formedelst større dødelighed holdt sig lidet i sammenligning med den øvrige befolkning, og det er det samme som, at den voxne befolkning holdt sig forholdsvis stor.

Og i min hoved-tabel over de svenske befolknings-forhold har jeg et bekvemt middel til at påvise, hvorledes virkelig dødeligheden for børne-alderen har taget af i disse sidste menneske-aldere. Tabellen viser nemlig, hvor mange børn der ere fødte i hvert femår, og hvor mange af disse børn der have nået frem til de forskjellige aldere.

I de tre sidste femår fra 1791 til 1805 blev der - for at tage et exempel - født 1133,5 tusinde børn, og ved de tre folketællinger 1805, 1810 og 1815 viste det sig, at 716,1 tusinde udaf disse havde nået frem til den alder 10-15 år; det er det samme som, at af hvert 1000 nåede 632 så langt frem, men resten eller 368 vare døde i yngre alder.

På denne måde har jeg udført følgende beregninger:

Årene, da bør-
nene fødtes.
Hvor mange af hvert 1000
børn der senere fandtes
ilive i efternævnte aldere.
1766-1780 .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. 459   i 35-40 års alder,
1781-1795 .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. 469   -
-
-
1796-1810 .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. 515   -
-
-
1811-1820 .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. 554   -
-
-
1771-1785 .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. 505   i 30-35 års alder,
1786-1800 .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. 543   -
-
-
1801-1815 .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. 556   -
-
-
1816-1825 .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. 605   -
-
-
1776-1790 .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. 538   i 25-30 års alder,
1791-1805 .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. 573   -
-
-
1806-1820 .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. 594   -
-
-
1821-1830 .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. 630   -
-
-
1781-1795 .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. 581   i 20-25 års alder,
1796-1810 .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. 596   -
-
-
1811-1825 .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. 642   -
-
-
1826-1835 .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. 660   -
-
-
1786-1800 .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. 603   i 15-20 års alder,
1801-1815 .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. 641   -
-
-
1816-1830 .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. 695   -
-
-
1831-1840 .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. 711   -
-
-
1791-1805 .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. 632   i 10-15 års alder,
1806-1820 .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. 649   -
-
-
1821-1835 .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. 700   -
-
-
1836-1845 .. .. .. .. .. .. .. .. .. .. 714   -
-
-

Her er en sammenligning, som omfatter tiden fra 1766 til 1845, og helt igjennem viser det sig, at jo mere vi nærme os til nutiden, desto mindre herjer døden i de unge slægter.

Fæste vi for det første blikket på alderen 35-40 år og på de kuld af fødte børn, fra hvilke den aldersklasses personer nedstamme, så er sammenligningen indskrænket til årene fra 1766 til 1820. Disse år ere delte i fire afsnit, nemlig 3 på 15 år hvert og et på 10 år. Af kuldene fra det første tidsrum var der ikke mere end som 459 af 1000, som ved senere folketællinger taltes i den nævnte alder, men for hvert følgende tidsrum stiger det forholdsvise tal af overlevende, indtil 554 af 1000 af de kuld, som fødtes i årene 1811-1820.

Ligeledes er det med de tilsvarende tal for aldersklassen 30-35, 25-30 år o.s.v. Der er end ikke nogen undtagelse fra den regel, nærmere nede mod nutiden er dødeligheden mindre, længer op i fortiden er den større.

Så meget hellere har jeg grebet anledningen til at påvise dette her, som der er grund til at antage, at den samme forbedring i forholdene, som Sveriges fortrinlige befolknings-statistik lader os se for dette lands vedkommende, nok må have fundet sted i vort land også.

Dersom det nu tillige påvises (og det kan det måske), at dødeligheden også er aftaget i de høiere aldere, så altså den samlede folkemængde i de senere tider indeslutter en forholdsvis stor mængde mennesker, som ere komne ud over giftermåls-alderen, så vilde det endnu mere skjønnes at være vildledende at bedømme giftermåls-hyppigheden nu og før ved at sammenligne vielsernes antal med det samlede folketal. Den undersøgelsesmåde kan gå an, når det gjælder at sammenligne forskjellige egne i et og samme land og til en og samme tid; den egner sig mindre til sammenligning mellem forskjellige tidsrum.

138. Saml. § 10 ovenfor.

139. Se § 11, ovenfor.


[slutt]